Livslang læring for alle? 3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Livslang læring for alle? En arbejdslivshistorisk undersøgelse af det ufaglærte arbejdsliv som betingelse for livslang læring og opkvalificering Sissel Kondrup Forskerskolen i Livslang læring Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet skondrup@ruc.dk

Min indgang til forskningsfeltet Baggrunden for projektet 3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Min indgang til forskningsfeltet Baggrunden for projektet Udviklingen i politikkerne vedrørende livslang læring Tendenser i fordelingen af videre- og efteruddannelse Tendenser i forskningen vedrørende rekruttering og deltagelse i videre- og efteruddannelse Fokus i mit projekt Projektets gennemførelse Projektets fund og resultater Arbejdslivshistorier Bekymringer i det ufaglærte arbejdsliv Håndtering af bekymringer Diskussion af projektets implikationer og videre perspektiver Dagens program og min indgang i feltet

Baggrund for projektet 3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Baggrund for projektet VEU-trepart 2004 – 2006 Danmarks nationale strategi om livslang læring og opkvalificering for alle 2007 Politisk og forskningsmæssig konsensus om livslang læring og opkvalificering som centralt velfærdspolitisk redskab til samfundsmæssig og individuel velfærd og velstand. Fokus i projektet Beskæftigede i ufaglærte jobs i små og mellemstore produktionsvirksomheder.  forholdet mellem de rationaler der ligger til grund for/ formuleres i den nationale strategi om livslang læring og målgruppens erfaringer/hverdag.

Aktører i forhold til Livslang læring Aspekter af Livslang læring 3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Tendenser i den transnationale diskurs om livslang læring Hvorfor beskæftige sig med diskurs? Diskurs som politikum: definerer hvad, hvem og hvordan. Politikkerne vedrørende livslang læring som flerdimensionel og foranderlig over tid. Aktører i forhold til Livslang læring Aspekter af Livslang læring Økonomisk Personlig Demokratisk Stat Civilsamfund/ Individ Marked Hvorfor interessere sig for den transnationale diskurs om LLL? Væsentlige uddannelsespolitiske nytiltag og begreber bliver til og udmøntes af transnationale eller internationale organisationer og finder herefter vej til beslutningstagere på de andre planer. Der sker en udvikling så vi ikke længere – som tidligere – alene søger inspiration i andre lande og lærer af hinanden – men i dag er vi gennem deltagelse i formaliseret internationalt samarbejde med til at træffe beslutninger, der får stor indflydelse på uddannelsespolitikken. Udviklingen er kendetegnet ved følgende: Uddannelsespolitiske beslutninger bliver i dag til i et kompliceret samspil mellem lokale, nationale internationale organisationer   Idet transnationale policy dokumenter har en stærk dagsordensættende funktion i forhold til udviklingen af de nationale politikker og praksisser, er det vigtigt på det nationale niveau at være opmærksom på de antagelser, implikationer, og intenderede og ikke intenderede konsekvenser af sådanne policy diskurser (Biesta 2006:169). Selvom det ville være for simpelt at gå ud fra en direkte sammenhæng (jf. Rubensons pointe), er der ingen tvivl om at disse organisationer har en stærk dagsordensættende indflydelse og giver vigtige referencepunkter og målestok i forhold til udformning af politikker og praksisser på nationalt niveau (170) For udviklingen i europæisk politik indenfor uddannelsesområdet refereres til Frederiksson 2003 (Har artikel) Hvorfor er det interessant at beskæftige sig med livslang læring som politisk strategi? Den måde hvorpå livslang læring bliver italesat er interessant fordi det kan sige noget om:  - Ved at se på begrundelserne for LLL, kan vi få en viden om, hvad det er for en fremtid samfundsudvikling, LLL skal være med til at understøtte. - Gennem definering af hvad der hvad der er legitim og nyttig læring, hvilken læring som er samfundsmæssigt relevant og derfor skal finansieres af kollektive midler (staten). stor indflydelse på de læringsmuligheder som er tilgængelige - Ved at se på hvem der italesættes som ansvarlige for at sikre udbud og kvalificeret efterspørgsel på LLL, og hvem der skal finansiere denne - Hvilke forventninger, muligheder og krav politikkerne rejser i forhold til forskellige grupper i befolkningen. (Biesta 2006) (Egen figur jf. Rubenson 2006)

3 bølger i transnationale politikkerne om Livslang læring 3F FIU LO-skolen 16. august 2012 3 bølger i transnationale politikkerne om Livslang læring 1. bølge (1970’erne) (UNESCO ) Ideerne om LLL i 1970’erne opstod på et tidspunkt, hvor efterkrigstidens optimisme ifht. Udvikling, vækst og uddannelse med henblik på at øge social lighed var udfordret. LLL blev promoveret som en model der kunne skabe et bedre samfund, og lighed og som kunne understøtte menneskers mulighed til at tilpasse sit til og kontrollere forandringer. Formålet med LLL at reducerer uddannelsesmæssige forskelle. Der var fokus på personlig udvikling og folk blev opfordret til at skabe sig selv: tilpasning til og kontrol med forandringer. Civilsamfundet blev tillagt stor rolle i forhold til LLL, der særligt blev promoveret af den frivillige sektor. 2. bølge i slutningen af 1980’erne (OECD) 2. bølge opstod i en periode med forandringer og usikkerhed i OECD landene – stigende arbejdsløshed, faldende produktivitet og stigende offentligt underskud Uddannelse og økonomi som slogan Uddannelse med henblik på tilpasning til den globale økonomi Deregulering og privatisering 3. Bølge (EU) I slutningen af 1990’erne, kom en erkendelse af at mens den ny økonomi holdt sine løfter om at øge produktiviteten og forbedre levestandarten, så introducerede den også en række forandringer og tilpasningsproblemer for samfundet, industrien og individerne. Anerkendelse af markedsfejl og opblødning af det økonomiske imperativ

Tendenser i diskursen vedrørende livslang læring 3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Tendenser i diskursen vedrørende livslang læring Fra primært fokus på empowerment og emancipation til primært fokus på tilegnelse af arbejdsmarkedsrettede kvalifikationer. Fra personligt gode og et indbygget aspekt af demokratisk liv til et redskab til at forme menneskelig kapital og som en investering i økonomisk udvikling. Alle er uddannelsesegnede subjekter Dette skifte er både synligt på politikniveauet og det har også en stor indflydelse på læringsmulighederne som er tilgængelige for voksne, dels gennem redefineringen af hvad der er legitim eller nyttig læring og dels gennem reduktion af finansiering af former for læring, der ikke betragtes som havende en økonomisk værdi.

Der er sket en omvæltning mellem ret og pligt. 3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Der er sket en omvæltning mellem ret og pligt. ”Whereas in the past lifelong learning was an individual’s right which corresponded to the state’s duty to provide resources and opportunities for lifelong learning, it seems that lifelong learning has increasingly become a duty for which individuals need to take responsibility, while it has become the right of the state to demand of all its citizens that they continuously engage in learning so as to keep up with the demands of the global economy” (Biesta 2006: 175-176). Ikke-deltagere udgør en dobbelt-risiko Risikerer marginalisering Trussel mod udviklingen af en konkurrencedygtig vidensøkonomi

Virksomheden/arbejdspladsen som udgangspunkt for LLL 3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Rationaler og forudsætninger i den danske strategi om livslang læring og opkvalificering for alle Virksomheden/arbejdspladsen som udgangspunkt for LLL Øget employability gennem formel kvalificering Alle skal deltage i LLL – fordring om proaktiv læringsidentitet og orientering mod det fremtidige arbejdskraftbehov

Tendenser i fordelingen af videre- og efteruddannelse 3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Tendenser i fordelingen af videre- og efteruddannelse Familiens lange arm Familiebaggrund har signifikant betydning for uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning Jobbets lange arm Beskæftigelse, branche, arbejdspladsens størrelse og den enkeltes position på arbejdspladsen har signifikant betydning for sandsynligheden for at deltage i videre- og efteruddannelse Velfærdssamfundets lange arm Velfærdsstatsmodellen, herunder arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik spiller en signifikant betydning for fordelingen af og deltagelse i videre og efteruddannelse.

Forskning om ufaglærtes deltagelse i VEU 3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Forskning om ufaglærtes deltagelse i VEU Instrumentelt (praksisorienteret) syn på deltagelse i læringsaktiviteter Mindre motiverede end andre faggrupper Deltagelse i uddannelsesaktiviteter har betydning for synet på uddannelse Forskning om virksomhedernes brug af VEU rettet mod ufaglærte medarbejder Forskellige uddannelseskulturer/ personalepolitiske strategier Instrumentel rettet mod virksomhedsspecifikke behov og kernedmedarbejdere Bipolarisering Konjunkturbestemt mv.

Tendenser i deltagelses- og rekrutterings-forskningen 3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Tendenser i deltagelses- og rekrutterings-forskningen Udpræget uddannelsesoptimisme Fokus på motivation Manglende blik for ambivalens Manglende blik for det konkrete arbejde, dets indhold, organisering og udvikling

Arbejdspladen som læringsrum Læringsidentitet som dialektisk fænomen 3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Mit fokus: Forholdet mellem arbejdslivserfaringer og læringsidentitet forstået som oplevelsen af egne behov og muligheder for at deltage i forskellige former for læringsaktiviteter rettet mod arbejdslivet. Arbejdspladen som læringsrum Læringsidentitet som dialektisk fænomen

Arbejdspladsen som læringsrum 3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Arbejdspladsen som læringsrum

3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Læringsidentitet

Projektets gennemførelse 3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Projektets gennemførelse Medarbejdere i 6 små og mellemstore private produktionsvirksomheder i Region Sjælland Kontakt til feltet, erhvervsskoler og faglige afdelinger 24 arbejdslivshistoriske interview Arbejdslivshistorier (entre på arbejdsmarkedet, forskellige job/arbejdsopgaver) Læringshistorier (kvalificering til varetagelse af forskellige jobs/arbejdsopgaver og deltagelse i formelle uddannelsesaktiviteter) Udviklingen i det konkrete arbejde (udviklingen i arbejdets indhold og organisering og dets betydning for de kvalifikationer medarbejderne skal besidde/har mulighed for at anvende) Forventninger til fremtiden (forventninger til udviklingen på arbejdspladsen og eget fremtidige arbejdsliv)

Empiriske resultater Udvælgelse og bearbejdning af resultater 3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Empiriske resultater Udvælgelse og bearbejdning af resultater Margrethe, Martin og Karstens arbejdslivshistorier Meget forskelligartede arbejdslivsforløb (få/mange jobskift, brancheskift mv.) og læringsforløb Det ufaglærte arbejdsliv giver anledning til en lang række forskellige og til tider modsatrettede ‘bekymringer’ naturlige (kropslige), praktiske og sociale Ambivalente og modsætningsfyldte fortællinger

Bekymringer i relation til det ufaglærte arbejde 3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Bekymringer i relation til det ufaglærte arbejde Naturlige bekymringer: Det ufaglærte arbejde som nedslidende Praktiske bekymringer: kvaliteten af arbejdet, kvaliteten i arbejdet, anvendelse af viden om og i arbejdet Sociale bekymringer: bevare beskæftigelsen, arbejdet som lønarbejde, anerkendelse fra overordnede, godt kollegaskab og der er andet i livet end arbejde. Bekymringerne er modsætningsfyldet – prioriteringstvang. Naturlige bekymring – minimere de fysiske belastninger i arbejdet gennem udvikling af rutiner (livserfaring) evt. gennem brancheskift. Kvalitet af arbejdet – kendskab til hele arbejdsprocessen og ikke kun det konkrete arbejde, nysgerrighed og hverdagslivserfaring. Kvalitet i arbejdet – erfaring, kendskab til redskaberne og evnen til at udføre opgaver der ligger ud over de formelle arbejdsopgaver – erfaring, prøve sig frem, hjælpe kolleger Viden i og om arbejdet – videregive erfaringer og viden til kollegerne giver stor arbejdsglæde og det er kilde til frustration ikke at kunne bruge sine kvalifikationer i arbejdet.

Bevarelse af beskæftigelse som ultimativ bekymring. 3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Bevarelse af beskæftigelse som ultimativ bekymring. Fortsat omstilling og tilpasning som nødvendig forudsætning for at bevare beskæftigelsen. Forskellige erfaringer med formel, ikke-formel og uformel læring. Behov og muligheder for formel kvalificering Kvalificering rettet mod det nuværende arbejde Kvalificering rettet mod alternativ beskæftigelse Fremtiden som usikker orienteringshorisont – nutidsorientering. Konflikter mellem kort og langsigtede behov (formel vs. reel mulighed for uddannelse) Erfaring med muligheder og behov for læring som other-determined Udvikling af en primært adaptiv læringsidentitet

Det er erfaring der tæller 3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Det er erfaring der tæller Konflikt mellem kort- og langsigtede interesser; Uddannelse sætter produktionen i stå Livslang læring til gavn for hvad? Usikkerhed omkring arbejdsmarkedsudvikling og politisk prioritering Livslang læring til gavn for hvem? Institutionaliseringen og formalisering af læring der tidligere fandt sted på arbejdspladsen Krav om certificering af viden som opfattes som almindelig sund fornuft.

Projektets konklusioner: 3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Projektets konklusioner: Læringsidentitet er dialektisk: relationel udspændt mellem tidligere erfaringer, den nuværende situation og forventningerne til fremtiden. Erfaringerne med at kunne bruge sine erfaringer og viden i arbejdet har central betydning for læringsidentiteten. Erfaringen med hvilke typer af læringsaktiviteter der biddrager med relevant og anvendelig viden spiller en afgørende rolle for læringsidentiteten. Arbejdets organisering og indhold samt udviklingen på den konkrete arbejdsplads og det lokale arbejdsmarked spiller en central rolle for læringsidentiteten.

3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Mismatch mellem rationalerne i strategien om livslang læring og de konkrete hverdagslivserfaringer: Kvalificering af brugen af VEU gennem øget efterspørgselsstyring vs. Eventuel el uoverensstemmelse mellem virksomhedens, medarbejdernes og de samfundsmæssige behov og muligheder for uddannelse Employability gennem formel kvalificering vs. Erfaringen med ikke nødvendigvis at kunne omsætte sine formelle (og reelle) kvalifikationer i arbejdet og med at ikke-formel og uformel læring bedst sikrer de kvalifikationer der efterspørges Fordring om proaktiv læringsidentitet orienteret mod fremtidens kvalifikationskrav vs. Erfaringen med at fremtiden er uforudsigelig og muligheder og behov for læring er other-determined, samt at brugen af uddannelsesretten kan være i modsætning til fordringen om at bevare beskæftigelsen.

Livslang læring for alle? 3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Livslang læring for alle?

3F FIU LO-skolen 16. august 2012 Udfordringer for uddannelsesambassadører, ledere og tillidsrepræsentanter, vejledere mv. Hvordan kan man etablere læringsrum i arbejdslivet der understøtter at alle faggrupper oplever muligheder og behov for fortsat at engagere sig i læringsaktiviteter? Hvordan kan man gøre fremtidige kvalifikationskrav til reel orienteringsmulighed?