Livslang læring for alle?

Præsentationer af emnet: "Livslang læring for alle?"— Præsentationens transcript:

1 Livslang læring for alle?
Alternative veje til motivation LO-skolen 30. august 2012 - seminar i dansk voksenpædagogisk forum Livslang læring for alle? En arbejdslivshistorisk undersøgelse af det ufaglærte arbejdsliv som betingelse for livslang læring og opkvalificering Sissel Kondrup Forskerskolen i Livslang læring Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

2 Baggrund for projektet
Alternative veje til motivation LO-skolen 30. august 2012 - seminar i dansk voksenpædagogisk forum Baggrund for projektet VEU-trepart 2004 – 2006 Danmarks nationale strategi om livslang læring og opkvalificering for alle 2007 Politisk og forskningsmæssig konsensus om livslang læring og opkvalificering som centralt velfærdspolitisk redskab til samfundsmæssig og individuel velfærd og velstand. Sissel Kondrup, Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet,

3 Tendenser i fordelingen af videre- og efteruddannelse
Alternative veje til motivation LO-skolen 30. august 2012 - seminar i dansk voksenpædagogisk forum Tendenser i fordelingen af videre- og efteruddannelse Familiens lange arm Familiebaggrund har signifikant betydning for uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning Jobbets lange arm Beskæftigelse, branche, arbejdspladsens størrelse og den enkeltes position på arbejdspladsen har signifikant betydning for sandsynligheden for at deltage i videre- og efteruddannelse Velfærdssamfundets lange arm Velfærdsstatsmodellen, herunder arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik spiller en signifikant betydning for fordelingen af og deltagelse i videre og efteruddannelse. Sissel Kondrup, Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet,

4 Overordnet forskningsspørgsmål
Alternative veje til motivation LO-skolen 30. august 2012 - seminar i dansk voksenpædagogisk forum Fokus i projektet Beskæftigede i ufaglærte jobs i små og mellemstore produktionsvirksomheder. Forholdet mellem de rationaler der ligger til grund for/ formuleres i den nationale strategi om livslang læring og målgruppens erfaringer/hverdag. Overordnet forskningsspørgsmål Hvilke betingelser udgør et ufaglært arbejdsliv for medarbejdernes udvikling og vedligeholdelse af en læringsidentitet, som understøtter at de lever op til fordringen om at engagere sig i livslang læring, som artikuleres i den nationale strategi om livslang læring og opkvalificering for alle? Sissel Kondrup, Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet,

5 Afhandlingens indhold og opbygning
Den politiske diskurs vedrørende livslang læring Forskning vedrørende kortuddannede og ufaglærtes deltagelse i livslang læring Teoriudvikling Læringsidentitet Empiriske analyser af arbejdslivserfaringer Konklusion og videre perspektiver Udvikling og tendenser i de transnationale og nationale policydokumenter vedr. livslang læring Rekruttering- og deltagelsesforskningens 5 traditioner Læring i arbejdslivet Forskning om smv’ers brug af VEU Livshistorisk kritisk teoretisk perspektiv på relationen mellem arbejde og identitet Kritisk realistisk (sociologisk) perspektiv på relationen mellem arbejde og identitet Arbejdslivshistorier Margrethe Karsten Martin Bekymringer i det ufaglærte arbejdsliv Naturlige bekymring Praktiske bekymringer Sociale bekymringer Oplevede muligheder for at håndtere forskellige og evt. ambivalente bekymringer Relationen mellem politikkernes rationaler og forudsætninger og målgruppens arbejdslivserfaringer Afdækning af rationaler og forudsætninger for politikkernes indfrielse Afdækning af forskningsinteresser, perspektiver og diskussion af deres muligheder og begrænsninger ifht. at belyse min problemstilling Opstille et begrebsapparat der kan bidrage til at begribe relationen mellem involveringen i et konkret arbejde og oplevelsen af muligheder og behov for at deltage i forskellige typer af læringsaktiviteter (læringsidentitet) Refleksion over mit perspektivs betydning for forståelsen af feltet Forskningsmæssige og politiske udfordringer i forhold til at indfri visionen om livslang læring for alle

6 3 bølger i transnationale politikkerne om Livslang læring
Alternative veje til motivation LO-skolen 30. august 2012 - seminar i dansk voksenpædagogisk forum 3 bølger i transnationale politikkerne om Livslang læring 1. bølge (1970’erne) (UNESCO ) Ideerne om LLL i 1970’erne opstod på et tidspunkt, hvor efterkrigstidens optimisme ifht. Udvikling, vækst og uddannelse med henblik på at øge social lighed var udfordret. LLL blev promoveret som en model der kunne skabe et bedre samfund, og lighed og som kunne understøtte menneskers mulighed til at tilpasse sit til og kontrollere forandringer. Formålet med LLL at reducerer uddannelsesmæssige forskelle. Der var fokus på personlig udvikling og folk blev opfordret til at skabe sig selv: tilpasning til og kontrol med forandringer. Civilsamfundet blev tillagt stor rolle i forhold til LLL, der særligt blev promoveret af den frivillige sektor. 2. bølge i slutningen af 1980’erne (OECD) 2. bølge opstod i en periode med forandringer og usikkerhed i OECD landene – stigende arbejdsløshed, faldende produktivitet og stigende offentligt underskud Uddannelse og økonomi som slogan Uddannelse med henblik på tilpasning til den globale økonomi Deregulering og privatisering 3. Bølge (EU) I slutningen af 1990’erne, kom en erkendelse af at mens den ny økonomi holdt sine løfter om at øge produktiviteten og forbedre levestandarten, så introducerede den også en række forandringer og tilpasningsproblemer for samfundet, industrien og individerne. Anerkendelse af markedsfejl og opblødning af det økonomiske imperativ Sissel Kondrup, Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet,

7 Tendenser i diskursen vedrørende livslang læring
Alternative veje til motivation LO-skolen 30. august 2012 - seminar i dansk voksenpædagogisk forum Tendenser i diskursen vedrørende livslang læring Fra primært fokus på empowerment og emancipation til primært fokus på tilegnelse af arbejdsmarkedsrettede kvalifikationer. Fra personligt gode og et indbygget aspekt af demokratisk liv til et redskab til at forme menneskelig kapital og som en investering i økonomisk udvikling. Alle er uddannelsesegnede subjekter Uddannelsesret vs. Uddannelsespligt: ikke-deltagere udgør dobbelt risiko: Risikerer marginalisering Trussel mod udviklingen af en konkurrencedygtig vidensøkonomi Sissel Kondrup, Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet,

8 Alternative veje til motivation LO-skolen 30. august 2012
- seminar i dansk voksenpædagogisk forum Rationaler og forudsætninger i den danske strategi om livslang læring og opkvalificering for alle Øget employability gennem formel kvalificering Virksomheden/arbejdspladsen som udgangspunkt for LLL Fordring om proaktiv læringsidentitet og orientering mod det fremtidige arbejdskraftbehov Sissel Kondrup, Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet,

9 Forskning om ufaglærtes deltagelse i VEU
Alternative veje til motivation LO-skolen 30. august 2012 - seminar i dansk voksenpædagogisk forum Forskning om ufaglærtes deltagelse i VEU Instrumentelt (praksisorienteret) syn på deltagelse i læringsaktiviteter Mindre motiverede end andre faggrupper Deltagelse i uddannelsesaktiviteter har betydning for synet på uddannelse Forskning om virksomhedernes brug af VEU rettet mod ufaglærte medarbejder Forskellige uddannelseskulturer/ personalepolitiske strategier Instrumentel rettet mod virksomhedsspecifikke behov og kernemedarbejdere Bi-polarisering Konjunkturbestemt mv. Sissel Kondrup, Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet,

10 Tendenser i deltagelses- og rekrutterings-forskningen:
Alternative veje til motivation LO-skolen 30. august 2012 - seminar i dansk voksenpædagogisk forum Tendenser i deltagelses- og rekrutterings-forskningen: Udpræget uddannelsesoptimisme Fokus på motivation som individuel egenskab Manglende blik for ambivalens Manglende blik for det konkrete arbejde, dets indhold, organisering og udvikling Mit fokus: Forholdet mellem arbejdslivserfaringer og læringsidentitet forstået som oplevelsen af egne behov og muligheder for at deltage i forskellige former for læringsaktiviteter rettet mod arbejdslivet. Arbejdslivet som læringsrum Læringsidentitet som dialektisk fænomen Sissel Kondrup, Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet,

11 Arbejdslivet som læringsrum
Alternative veje til motivation LO-skolen 30. august 2012 - seminar i dansk voksenpædagogisk forum Arbejdslivet som læringsrum Sissel Kondrup, Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet,

12 Alternative veje til motivation LO-skolen 30. august 2012
- seminar i dansk voksenpædagogisk forum Læringsidentitet Sissel Kondrup, Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet,

13 Projektets gennemførelse
Alternative veje til motivation LO-skolen 30. august 2012 - seminar i dansk voksenpædagogisk forum Projektets gennemførelse Medarbejdere i 6 små og mellemstore private produktionsvirksomheder i Region Sjælland 24 arbejdslivshistoriske interview Arbejdslivshistorier (entre på arbejdsmarkedet, forskellige job/arbejdsopgaver) Læringshistorier (kvalificering til varetagelse af forskellige jobs/arbejdsopgaver og deltagelse i formelle uddannelsesaktiviteter) Udviklingen i det konkrete arbejde (udviklingen i arbejdets indhold og organisering og dets betydning for de kvalifikationer medarbejderne skal besidde/har mulighed for at anvende) Forventninger til fremtiden (forventninger til udviklingen på arbejdspladsen og eget fremtidige arbejdsliv) Sissel Kondrup, Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet,

14 Empiriske resultater Udvælgelse og bearbejdning af resultater
Alternative veje til motivation LO-skolen 30. august 2012 - seminar i dansk voksenpædagogisk forum Empiriske resultater Udvælgelse og bearbejdning af resultater Margrethe, Martin og Karstens arbejdslivshistorier Meget forskelligartede arbejdslivsforløb (få/mange jobskift, brancheskift mv.) og læringsforløb Det ufaglærte arbejdsliv giver anledning til en lang række naturlige (kropslige), praktiske og sociale ‘bekymringer’ Ambivalente og modsætningsfyldte fortællinger Sissel Kondrup, Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet,

15 Bekymringer i relation til det ufaglærte arbejde
Alternative veje til motivation LO-skolen 30. august 2012 - seminar i dansk voksenpædagogisk forum Bekymringer i relation til det ufaglærte arbejde Naturlige bekymringer: Det ufaglærte arbejde som nedslidende Praktiske bekymringer: kvaliteten af arbejdet, kvaliteten i arbejdet, anvendelse af viden om og i arbejdet Sociale bekymringer: bevare beskæftigelsen, arbejdet som lønarbejde, anerkendelse fra overordnede, godt kollegaskab og der er andet i livet end arbejde. Bekymringerne er modsætningsfyldte og ambivalente – prioriteringstvang. Naturlige bekymring – minimere de fysiske belastninger i arbejdet gennem udvikling af rutiner (livserfaring) evt. gennem brancheskift. Kvalitet af arbejdet – kendskab til hele arbejdsprocessen og ikke kun det konkrete arbejde, nysgerrighed og hverdagslivserfaring. Kvalitet i arbejdet – erfaring, kendskab til redskaberne og evnen til at udføre opgaver der ligger ud over de formelle arbejdsopgaver – erfaring, prøve sig frem, hjælpe kolleger Viden i og om arbejdet – videregive erfaringer og viden til kollegerne giver stor arbejdsglæde og det er kilde til frustration ikke at kunne bruge sine kvalifikationer i arbejdet. Sissel Kondrup, Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet,

16 Bevarelse af beskæftigelse som ultimativ bekymring.
Alternative veje til motivation LO-skolen 30. august 2012 - seminar i dansk voksenpædagogisk forum Bevarelse af beskæftigelse som ultimativ bekymring. Fortsat omstilling og tilpasning som nødvendig forudsætning for at bevare beskæftigelsen. Forskellige erfaringer med formel, ikke-formel og uformel læring. Behov og muligheder for formel kvalificering Kvalificering rettet mod det nuværende arbejde Kvalificering rettet mod alternativ beskæftigelse Konflikter mellem kort og langsigtede behov (formel vs. reel mulighed for uddannelse) Livslang læring til gavn for hvad? Usikkerhed omkring arbejdsmarkedsudvikling og politisk prioritering Livslang læring til gavn for hvem? Institutionaliseringen og formalisering af læring der tidligere fandt sted på arbejdspladsen Krav om certificering af viden som opfattes som almindelig sund fornuft. Fremtiden som usikker orienteringshorisont – nutidsorientering. Erfaring med muligheder og behov for læring som other-determined Udvikling af en primært adaptiv læringsidentitet Sissel Kondrup, Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet,

17 Projektets konklusioner
Alternative veje til motivation LO-skolen 30. august 2012 - seminar i dansk voksenpædagogisk forum Projektets konklusioner Læringsidentitet er dialektisk: relationel udspændt mellem tidligere erfaringer, den nuværende situation og forventningerne til fremtiden. Erfaringerne med at kunne bruge sine erfaringer og viden i arbejdet har central betydning for læringsidentiteten. Erfaringen med hvilke typer af læringsaktiviteter der biddrager med relevant og anvendelig viden spiller en afgørende rolle for læringsidentiteten. Arbejdets organisering og indhold samt udviklingen på den konkrete arbejdsplads og det lokale arbejdsmarked spiller en central rolle for læringsidentiteten. Sissel Kondrup, Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet,

18 Alternative veje til motivation LO-skolen 30. august 2012
- seminar i dansk voksenpædagogisk forum Sissel Kondrup, Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet,

19 Alternative veje til motivation LO-skolen 30. august 2012
- seminar i dansk voksenpædagogisk forum Mismatch mellem rationalerne i strategien om livslang læring og de konkrete hverdagslivserfaringer: Employability gennem formel kvalificering vs. Erfaringen med ikke nødvendigvis at kunne omsætte sine formelle (og reelle) kvalifikationer i arbejdet og med at ikke-formel og uformel læring bedst sikrer de kvalifikationer der efterspørges Kvalificering af brugen af VEU gennem øget efterspørgselsstyring vs. Eventuel el uoverensstemmelse mellem virksomhedens, medarbejdernes og de samfundsmæssige behov og muligheder for uddannelse Fordring om proaktiv læringsidentitet orienteret mod fremtidens kvalifikationskrav vs. Erfaringen med at fremtiden er uforudsigelig og muligheder og behov for læring er other-determined, samt at brugen af uddannelsesretten kan være i modsætning til fordringen om at bevare beskæftigelsen. Sissel Kondrup, Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet,