GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni GIS Peter Nicolaisen, Lee Pointing & Peter Horsbøll Møller TIL FORVALTNING AF KULTURARV

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Hvem er vi ? –Peter Nicolaisen –Lee Pointing –Peter Horsbøll Møller Hvorfor kulturarven og GIS?

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Fra problem til konklusion

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Digital Forvaltning Hvorfor ? –Det offentlige sektor under pres –Modernisering af den offentlige sektor Hvordan? –Regeringsinitiativer –Projekt Digital Forvaltning Hvad betyder det for kulturarv? –Fokusområder

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Det offentlige sektor under pres

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Projekt Digital Forvaltning Formål: at fremme omstilling til digital forvaltning i Danmark Organisering: Fælles bestyrelse med Den Digitale Task Force som sekretariat Etableret 2001 – forlænget i 2003 til udgang af 2006

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Pejlemærker Den offentlige sektor skal levere sammen- hængende ydelser med borgere og virksomheder i centrum Digital forvaltning skal skabe øget servicekvalitet og frigøre ressourcer Den offentlige sektor skal arbejde og kommunikere digitalt Digital forvaltning skal baseres på en sammenhængende og fleksibel it-infrastruktur Offentlige ledere skal gå forrest og sikre, at deres organisation kan realisere visionen

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Digital Forvaltning og Kulturarven Fokus på it-løsninger –SAVE –Fund & Fortidsminder –Elektronisk fundanmeldelser Fokus på elektroniske formidling –SMS-projekt –Kulturministeriets formidlingspulje

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Kommunalreform Helhed og sammenhæng i opgaveløsning Borgerne i centrum En enkel og effektiv offentlig sektor Styrket lokaldemokrati

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Kommunalreform - 1. januar 2007

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Kommunalreform Opgaveomfordeling giver anledning til it-overvejelser –Styr på it-omkostninger –Harmonisering af it-serviceniveau –Hensyn til den demokratiske beslutningsproces

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Kommunalreform – it-overvejelser Statusbeskrivelse af nye opgaver –It-understøttelse Fællesoffentlige initiativer –F.eks. FESD Indpasning af opgaverne i de nye organisationer Regionale samarbejder bør overvejes

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Problemformulering Hvorfor er udviklingen og anvendelsen af GIS hos de arkæologiske museer øjensynlig begrænset og ikke baseret på fælles løsninger? Er det muligt at udvikle et GIS-understøttet sagssystem, som kan gøre de arkæologiske museers opgaveløsning i forbindelse med beskyttelse af den faste kulturarv digital, således at opgaveløsningen effektiviseres og servicen overfor brugerne øges? Hvordan skal et sådant system i givet fald designes?

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Fra problem til konklusion

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Museernes GIS-anvendelse Veludbygget GIS Odense Bys Museer Bruger ikke GIS Museet på Sønderskov Påbegyndt brugen af GIS Aalborg Historiske Museum Haderslev Museum Overordnet myndighed Kulturarvsstyrelsen (KUAS)

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Interview: Forløb og bearbejdning Forberedelse Interview Referat Tragten –Udvælge udsagn –Fordele udsagn på Leavitts variable og sammenfatte –Analyse af udsagn –Konklusion

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Konklusioner om GIS-anvendelsen Forskellig anvendelsesgrad: –Behov og motivation er forskellig –Ingen opgavetilpassede applikationer –For lidt tid til uddannelse og brug –Få kompetencer til at drive et GIS Manglende fælles løsninger: –Forskellige faglige ambitioner –Komplekse registreringer –Selvstyrende enheder –KUAS kan kun vejlede –Manglende tid til udvikling og koordinering sammen med andre

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Konklusioner om GIS-anvendelsen Barrierer –For komplekst at indføre en rå GIS –Små organisationer uden GIS-forudsætninger –Forskellige faglige og opgavemæssige behov –Ingen overordnet styring –Udgifter til system og grunddata Fremdriftsfaktorer –Ildsjæle har påbegyndt GIS-anvendelsen –Museer har positive erfaringer med GIS –Opmærksomhed på at integrere GIS med andre systemer –Spredningseffekt via netværk

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Fremadrettede handlinger Organisatoriske opmærksomhedsområder –KUAS bør tage initiativ til samordning –Museerne bør formulere strategier og handlingsplaner –Museerne bør opbygge kompetence og erfa-grupper –Museerne bør afsætte tid til implementering og modning

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Fremadrettede handlinger Tekniske opmærksomhedsområder for udvikling af system –Opgavetilpasset –Fokusere på museernes kerneopgaver –Brugervenligt –Let at vedligeholde og drive –Understøtte lokale behov via ekstra moduler –Lave omkostninger til anskaffelse og drift

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Fra problem til konklusion

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Systemudvikling Foranalyse Analyse af problemområde Analyse af anvendelsesområde

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Samlet systemanalyse Iterativ proces

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Rigt billede

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Diagrammer

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Brugsmønsterdiagram

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Kommunikationspyramiden Abstrakt Konkret

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Sagsstyringssystem Krav til systemet –Opgavetilpasset –Fokusere på museernes kerneopgaver –Brugervenligt –Let at vedligeholde og drive –Understøtte lokale behov via ekstra moduler –Lave omkostninger til anskaffelse og drift Analyse af GIS-anvendelsen hos museerne

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Sagsstyringssystem Systemet –skal udvikles i et begrænset tidsforløb i tæt samarbejde med brugerne –skal bruges af medarbejdere med et varierende kendskab til it og GIS –skal være forberedt til at kunne kobles med andre systemer og internet-sevices BATTOFF-dokumentet BATOFF Betingelser Anvendelsesområde Teknologi Objekter Funktioner Filosofi

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Sagssystem

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Sagsstyringssystem skal –oprette sager –give overblik over sager –styre sagsforløb –søge i sager –koble til GIS og andre programmer

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni GIS skal –stedfæste f.eks. via adresser –sammenstille geografiske data fra forskellige leverandører/kilder –registrere hvor der ansøges og hvor der laves udgravninger –oprette og udskrive kortbilag –koble til sagsstyringssystemet og andre programmer

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Prototypen Demo

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Konklusion Problem Analyse –GIS-anvendelsen –Systemet Prototype –Præsenteret for brugerne –Kan indgå som del af samlet sagssystem Konklusion –Det er muligt

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Perspektivering

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Økonomi GIS-program Udvikling Data Uddannelse

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni GIS-program Licenser, pr. bruger –MapInfo Professional, DKK 9.000,- –Årlig vedligeholdelse, DKK 2.000,- –MapInfo Runtime Manipulator, DKK 4.000,-

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Udvikling GIS-applikation –ca. 14 dage, DKK ,- Sagsstyringssystem –ca. 2-4 måneder, DKK ,- Aftestning –Museerne ca dage

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Uddannelse 1 dag i sagsstyringssystemet 1 dag i GIS/MapInfo 1 dag for administratorer 1 dag opfølgningskursus 2-6 personer pr. museum DKK pr. dag for op til 10 kursister Medarbejdernes egen tid

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Data Baggrundskort, f.eks. Kort25, DDO eller lignende. Også gerne ældre kortværker. –Tilgang via WMS. –Kulturarvsstyrelsen arbejder på en aftale med KMS Nøgledata, f.eks. Adresser og Matrikler –OIS, Eksempelvis via samlet aftale med Kulturarvsstyrelsen Temakort –Amter, via WMS –Kommune, via WMS

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Samlet økonomi Forudsætning –25 museer tilslutter sig –4 personer pr. museum, heraf 1 administrator Samlet udgift pr. museum –I alt: ca –Pr. medarbejder: ca ,-

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Perspektivering

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Fra system-skitse til IT-arkitektur Antagelsen om at det er relevant at ”binde” kulturarvssystemerne sammen Beskrivelse af sagsgangen Systemskitsen blev konstrueret ud fra:

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni It-arkitektur Digital forvaltning skal gøre op med ”teknologiske øer” Systemerne skal kunne spille sammen WEB ESDH FAGSYSTEMER GIS TEKSTBEHANDLING ØKONOMISYSTEM GIS Stille data til rådighed, reducere omkostninger, bedre service og effektivitet.

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Projekt Digital Forvaltning har sat fokus på it-arkitektur Grønbog om IT-arkitektur, 2002 –Debatoplæg Hvidbog om IT-arkitektur, 2003 –Anbefalinger Tage ansvar for egen it-arkitektur Etablere fælles it-arkitekturramme for offentlige it- systemer Markant indsats for at udbrede viden og udvikle kompetencer om it-arkitektur

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni It-arkitektur It-arkitektur beskriver principper for den grundlæggende organisering af it-systemer for styring af : –systemernes design –udvikling og opbygning –indbyrdes sammenhæng. Analogi: Byplanlægning –Planer for byggeprojekter –Sikrer sammenhæng –Regler for hvad man må –Fælles serviceforsyning –Planproces

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni It-arkitekturens overordnede principper Interoperabilitet Sikkerhed Åbenhed Fleksibilitet Skalerbarhed

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Serviceorienteret arkitekturmodel It-systemer skal opbygges modulært Interoperabilitet etableres gennem services (tjenester) med veldefinerede snitflader

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Arkitekturprocesser Arkitektur Principper Tekniske og forretningsmæssige trends Visioner og strategier For- retnings- arkitektur Teknisk arkitektur Gap- analyse Plan- lægning Imple- mente- rings- projekter Status TOP DOWN

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Arkitekturprocesser Tekniske og forretningsmæssige trends Visioner og strategier For- retnings- arkitektur Teknisk arkitektur Gap- analyse Plan- lægning Imple- mente- rings- projekter Status Arkitektur Principper OOA BOTTOM UP

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni It-arkitektur på geodataområdet Infrastruktur for stedbestemt information –Data –Teknologier –Strategier –Regelsæt –Menneskelige ressourcer

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Arkitektur og infrastruktur GIS Serviceorienteret arkitektur Infrastruktur for stedbestemt information

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Infrastruktur for stedbestemt information GIS Web-services Datamodeller Metadata

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Behov for harmonisering

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Datamodel FORENKLING UDVÆLGELSE VIRKELIGHEDMODEL

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Datamodel For at komme fra virkelighed til model skal man –Nedbryde virkeligheden i entiteter (objekter) –Beskrive entiteternes egenskaber –Beskrive sammenhængen mellem entiteter Begrebsmodel logisk model fysisk model

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Datamodel Objektdefinition Opdatering Registreringsinstruks Anbefalet digitaliseringsgrundlag Egenskabsdata Signatur Geometrisk topologi

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Datamodel

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Perspektivering

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Standarder, hvorfor ? Ensartethed gør det nemmere for systemer at interoperere Bedre udnyttelse af fælles data Bruge tid på at analyse data i stedet for på at fremskaffe data Fælles udvikling og erfaringsudveksling Det bør dog ikke gå ud over kreativiteten i arbejdet

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Ensartethed og effektivisering er målet, men på bekostning af friheden til at vælge Muligheden for det personlige præg stækkes Begrænsende for dynamikken Monopolisering - ”Arlarisering” kan give bagslag Standarder kan have en pris

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Opgaverne Formidlingsorienteret –Kulturministeriet deler nu 11,2 mio. kr. ud til henholdsvis formidling og digitalisering på de statsanerkendte museer. Pengene kommer fra to særlige puljer, som Kulturarvsstyrelsen administrerer. –”Historiens Dag har vist, at danskerne ikke er ligeglade med vores fælles kulturarv,” Administration af kulturarven –Borgmester ønsker loven ændret Hvor blev forskningen af ? –Nationalmuseet skal spare 10 mio. kr.

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Organisation Færre og større administrative enheder –Omfordeling af opgaverne –Større kommunale enheder Centralisering og standardisering –Staten bør indtage en mere aktive rolle –Behov for ”ensretning” af administration Regionalisering –Ressourceknaphed –Standardisering af opgaven muliggør en ikke-lokal vurdering af sager

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Teknologi Webløsninger Kortservices Mobile apparater Analyser

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Mennesker Generationsskifte –Ildsjæle understøttes af strategier –Uddannelse frem for autodidakter Publikum forlanger mere –Teknologi-forvænthed –Virtuelle museer –Underholdning (Edutainment)

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni Fremtiden Fremtidsarkæologi –lede i fremtiden Liferecorderen og livsstrømmen –Digital device, et sted mellem mobiltelefon, videokamera og iPod –Livet som reality show Eksempler –HP Labs casual captureHP Labs casual capture –Microsoft MyLifeBits Microsoft MyLifeBits –Nokia life blogNokia life blog

GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARVMTM 2. år ● Juni GIS Peter Nicolaisen, Lee Pointing & Peter Horsbøll Møller TIL FORVALTNING AF KULTURARV