Hvordan inddrager kommunerne børn og unge i lokaldemokratiet Børnerådets konference 5. maj 2008 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen og Børne-

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
”Vi tager børns fritid alvorligt"
Advertisements

Svend Gønge-skolens værdier...
Set i forældreperspektiv
Opfyldelse af lovmæssige bestemmelser Med udgangspunkt i bestemmelserne i Dagtilbudsloven vurderes øvrig lovgivnings forpligtigelse i forhold til opgaven.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Ørestad Skoles værdier
Præsentation Pædagogisk konsulent Erik Hønge Uddannet fritidspædagog Leder af en børnehave Leder af et fritidshjem SFO-konsulent Freelancekonsulent bl.a.
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Skolepolitiske visioner og mål
Introduktion til Sprogpakken
Lærerprofessionen.
Introduktion til Sprogpakken
Forældremøde X årgang.
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Jeg støtter barnet ved:
Lærerprofessionen - en definition.
Skolen skal være mere rummelig, både hvad angår de svageste elever og de dygtigste "Regeringen har en klar målsætning om, at den almindelige folkeskole.
Folkeskolen, forældrene og deres børn! 
SSP-Samrådet Værdier, mission og visioner
Udvikling af elevrådet på Blågård Skole
Uddannelsesparathed - hvad er det
Vesterlunden – et område i det kommunale dagtilbud i Svendborg Mission og fælles referenceramme Inklusion Alle børn har lige adgang til at være aktive.
Dagsorden: Demokrati i klubberne – konkrete eksempler Klubberne og medborgerskab Fritidsspilfordeler og ungdomsskolen placering i nærdemokrati.
Fra polarisering til fællesskab BKFs ungeudspil Årsmøde 2009.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
Velkommen til Kontaktforældremøde 01 NOV Dagsorden Velkomst (RC) Kontaktforældrearbejdet (SHC) Skole-/SFO-hjem samarbejdet, samt fælles forældremøder.
Kontaktforældremøde 23. april 2007
Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler….. Se mere på db.dk/folkeskoledb.dk/folkeskole Michel Steen-Hansen db.dkdb.dk Danmarks Biblioteksforening.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Folkeskolereform 2014.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
FÆLLESSKAB GLÆDEANERKENDELSE LÆRING Vores F L A G Ådalskolen og SFO Kvædehuset.
UUO – dialogmøde 10. januar 2012 Skole- og dagtilbudschef Esben Krægpøth UUO Dialogmøde den 10. Januar 2012.
Skolereformen og ”FUF”
DET GODE UNDEVISNINGSMILJØ Al magt til eleverne. Undervisningen Indflydelse Store rammer Den enkelte elev - fællesskabet Indlæringsformer Boglig - erhvervsfaglig.
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Agenda Lærerprofession Professionsidealet Lovgivning
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
A dfærd K ontakt T rivsel på Katrinebjergskolen. AKT Lovgivning Visitation på Katrinebjergskolen AKT- hvad er det -Konkrete eksempler Spørgsmål.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
Lærerprofessionen.
V/ Troels Boldt Rømer, formand for Danske Skoleelever
Pædagogfagets kernefaglighed
DLO-konference i OCC d. 27. november 2006 Hvad driver kommunerne til markante strukturændringer? Oplæg ved børne- og kulturdirektør Per B. Christensen,
Skolens Ansvar Skolen skal:  Tage vare på eleverne, så forældre trygt kan overlade deres børn til skolen  Reagere, hvis elever holder fri uden skolelederens.
O RIENTERINGSMØDE FOR KOMMENDE 0. KLASSE. D AGSORDEN Præsentation af Langsøskolen Fra børnehave til skole Ny på en skole Forventninger til forældresamarbejdet.
Kursus for kontaktforældre
Konfliktforebyggelse
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Hvad ser BKF som de vigtigste indsatsområder i den nærmeste fremtid på børne- og ungekultur området? Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør Herlev Kommune.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet/Organisationsudvikling 9. Maj 2007 Bilag 2 BUF’s strategiske grundlag.
Dialogmøde Forældresamarbejde - forældre og forældrebestyrelsen imellem.
Pædagogens univers.
De seks bedste billeder fra gruppen
Hvordan samarbejder vi om kulturen?
Kommunernes behov for forskning AKF seminar 25. september 2007 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen og Børne- og kulturdirektør i Næstved Per.
Lærer professionen Pecha kucha Maja Søgaard
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Vision mission værdier handleplaner
1 Faglige udfordringer og kommende initiativer på dagtilbudsområdet Ny Dagtilbudslov Læring, udvikling, omsorg og dannelse Pædagogiske læreplaner Krav.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
- Med fokus på konkrete eksempler fra arbejdet i FU
Nationale strategier | Folkeskolen | Vingsted 15. marts 2015
Det handler om eleverne
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Hvordan inddrager kommunerne børn og unge i lokaldemokratiet Børnerådets konference 5. maj 2008 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen og Børne- og Kulturdirektør i Næstved Kommune Per B. Christensen

Kommunernes mål med at inddrage børn og unge Kvalificere kommunernes tilbud og indsatser ved at inddrage og høre børn og unge konkret undervejs i processen, det gælder: –Dagtilbud –Skoler –Ungdomsuddannelser –Kultur- og fritidsliv –Området for børn og unge med særlige behov Oplære børn og unge til at indgå i et samfund, der bygger på demokrati, herunder gensidig respekt, forståelse for andre og sans for helhedens interesse

Folkeskoleloven (Lov om folkeskolen) Folkeskolens formål: §1, stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Dagtilbudsloven (Lov om dag-, fritids-, og kulturtilbud mv. til børn og unge) Formål for dagtilbud: §7, stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Pædagogisk læreplan: §8, stk. 2. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn… inden for følgende temaer: - alsidig personlig udvikling - sociale kompetencer - sproglig udvikling - krop og bevægelse - naturen og naturfænomener - kulturelle udtryksformer og værdier

Lov om dag-, fritids-, og kulturtilbud mv. til børn og unge (fortsat) Formål for fritidshjem: §45, stk.4. Fritidshjem skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Fritidshjem skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund. Formål for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge: § 65. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.

Dannelse er at blive skaber af eget liv i fællesskab med andre Informant Informant i dialog Deltager i fælles proces Selvbestemmende Selvbestemmende og udførende Demokratitrappen

Demokrati i folkeskolen Undervisning i demokratiets virkemåde –F.eks. historie og samfundsfag Inddragelse og medbestemmelse i den konkrete undervisningssituation Indflydelse på skolens hverdag - det repræsentative demokrati –Elevråd –Skolebestyrelse –Fællesråd for elever fra kommunens skoler –Bedre rammer for selvudvikling – revitalisering af elevrådene

Konkrete eksempler… Børnetopmøde i Ballerup Ca. 100 børn mellem 9 og 12 var samlet for at give deres bud på en alternativ børnepolitik Børnenes forslag til handlinger og aktiviteter skal munde ud i en parallel børnepolitik. Nogle af forslagene fra børnene var: Bedre toiletforhold, sundere kantinemad og længere lejrskoler

Børne– og ungebyråd i Horsens Målsætning: Give børn og unge indflydelse på de beslutninger, der vedrører dem Være med til at skabe venskab, tolerance og forståelse mellem børn og unge Reel indflydelse og konkret inddragelse i forhold, der angår børn og unge i Horsens Fremme samarbejdet med skolernes elevråd Give børn og unge indsigt i de demokratiske processer Informere om børn og unges rettigheder i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø

Børne– og ungebyråd i Horsens Opgaver Afgive udtalelser i sager vedrørende børn og unges forhold og fremlægge sager for Byrådet Sætte konkrete aktiviteter i gang –Tropic Night i Aqua Forum –Kommunal sportdag –Netparty for 6. – 10. klasse –Foredragsaftener –Arbejdet med emner som mobning, rygepolitik, graffiti, unge og sex, unge og rusmidler og unge og politik –Deltaget i arbejdsgruppe vedrørende forebyggelse af narkomisbrug og ”Alle unge i gang” Forventning er, at man hvert skoleår fremlægger mindst 3 sager til politisk behandling

Succeskriterier: At der er voksne, der har ansvaret for, at ungdomsrådet fungerer, og at de har tillagt tid til opgaven – tovholdere der kan og vil ungdomsrådet At der er konkrete opgaver til ungdomsrådet At ungdomsrådet tages alvorligt af politikere og embedsmænd At der følger økonomi med ungdomsrådet At ungdomsrådet har eget projektkontor Informationskampagner skal være i øjenhøjde.

Udfordringer: Fællesnævner for unges forhold til demokratiske processer er identitetsarbejdet. Fokus på ungt ungdomsråd frem for kommunalt ungdomsråd. De unge ønsker kort vej fra ide til handling og føler sig kun forpligtet på den opgave, de har meldt sig til. Accept af anderledes møde, arbejds og organisationsform: De unge vil selv sætte dagsformen og arbejdsformen ”der er ikke for få unge, men for meget struktur” (Sådan lød en af konklusionerne fra ungdomskommuneforsøget i 1998)

Ungdomssekretariat i Næstved Initiativ under ungdomsskolen Selvstændig, uafhængig enhed Kontaktled mellem de unge og det offentlige system Sparringspartner for kommunen Stimulere og synliggøre en bred ungdomskultur på de unges præmisser Sørge for organisatorisk og administrative smidighed, så unge kan bruge kræfter på det, de er gode til

Ungdomssekretariat (fortsat) Ungdomssekretariatet har bl.a. medvirket ved: Filmproduktioner Websites Kunstudstillinger Digtudgivelser CD-produktioner Musicals Teaterstykker Ungdomsatelier Eksempel Tøseklub: et samlingssted for selvmordstruede, overvægtige, stille og anorektiske piger. Formål: at skabe gode positive voksenkontakter, give styrke og selvtillid samt at etablere et indbyrdes netværk blandt pigerne.

Ungdomssekretariat (fortsat) Lokalefaciliteter Kontorlokale - udelukkende til brug for projektmagere. Computere med internetadgang, netværksstik, scannere, laserprinter, kopimaskine, telefon og mødebord Herudover mulighed for at låne: -Cafelokale med scene og plads til 150 personer -Diverse værksteder, fotolaboratorium, danselokale og musikøvelokale.

”Et godt børneliv” i Næstved Kommune En bog om hvad børn i forskellige aldre finder vigtigt i det liv, der leves i dagplejen, i institutionen, skolen og sfo’en. Citater fra bogen: Det er sjovt at være ude i regnvejr (Børnehaven Solsikken) At man selv kan bestemme, hvad man må lave (0.A Lundebakkeskolen) Det er godt der er nogle søde voksne, der ikke siger hvornår man skal gøre det og det (3. kl. Frit Fensmark, SFO) Vores glæde ved at gå i skole er, at vi har forstående, lyttende, glade, sjove og engagerede lærere med plads, overskud og tid til os (9.B Lundebakkeskolen)

Indsatsområder i kommunerne Kommunerne udarbejder en samlet plan for involvering af børn og unge Skolerne skal sikre tid, rum og opbakning til elevrådsarbejde Fællesråd og/eller Ungdomsråd i alle kommuner med opbakning fra kommunalbestyrelserne Politikudarbejdelse med inddragelse af børn og unge for at sikre ejerskab, fx: –Mobbepolitik –Kostpolitik –Børne- og Ungepolitik Rammestyrede pædagogiske aktiviteter, der sikrer plads børnenes medbestemmelse En inkluderende og anerkendende tilgang i hverdagen til alle børn og unge i dagtilbud, skoler, SFO’er og klubber Flere konkrete initiativer – og ikke på de voksnes præmisser Skal vi have en børnenes demokratidag? Særlig fokus på de 20% og de sårbare børn og unge! Demokratiaktiviteter i skoler og ungdomsuddannelser som opfølgning på ”demokratikanonen” Demokratiet skal udleves i praksis