Lektion 1 – 2. del Formål: Danne et teoretisk/empirisk overblik for de næste lektioner Hvordan identificerer vi ‘outsidere’? Hvilke grupper er der tale om i en lønmæssig forstand? Hvordan forklarer vi eksistensen af ‘outsidere’? Teorier med relevans for faget.

Outsidere (1) En residual definition: En uhomogen gruppe: Alle de individer, der på den ene eller anden måde ikke nyder samme løn og arbejdsvilkår som en ’typisk’ ansættelsessituation på det danske arbejdsmarked En uhomogen gruppe: Tæller både beskæftigede og ubeskæftigede Tæller både socialt ekskluderede og socialt inkluderede i det danske samfund www.faos.dk

Outsidere (2) Fagets udgangspunkt: de svage/ufrivillige gruppe Løn og arbejdsvilkår ’Working Poor’ (vi vender tilbage til dette) Retten til sociale ydelser Overenskomstberettigede ydelser (optjening, ikke dækket, ikke interesseret) Beskæftigelse Ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet (ind og ud af jobs) www.faos.dk

Outsidere (lav løn) Grupper og deres dynamik over livsforløb Mest i ’salg, service og omsorgsarbejde’ samt ’andet arbejde’ + nogle selvstændigt erhvervsdrivende (restauranter og kioskejere) De unge (midlertidig status, studenterjobs) Immigranter (midlertidig status, når de får jobs – OBS lav beskæftigelse) De ufaglærte (permanent, men gode muligheder for opkvalificering) Kvinderne (både unge og gamle kvinder i lav løn men ellers midlertidig som andre grupper) Konklusion: lav løn er som regel en midlertidig situation www.faos.dk

Grupper med lav løn Det er de unge studerende, kvinderne og de ufaglærte, der er hårdest ramt af lav løn. Plus immigranter. 1996 2002 I alt 7,6 % 8,5 % Kvinder 10,0 10,7 Mænd 5,5 6,4 Alder 18-25 28,6 35,0 26-35 5,3 6,8 36-45 3,0 4,0 46-55 2,8 3,6 56-60 3,1 4,2 Folkeskole 11,8 15,0 Gymnasial uddannelse 8,0 8,7 Videregående uddannelse 2,0 2,4 Kilde: Westergaard-Nielsen, 2008 www.faos.dk

Teorier om outsidere De ’ufrivillige’ teorier De ’frivillige’ teorier På den ene eller anden måde er arbejdsmarkedet struktureret i grupper, der i større eller mindre grad nyder beskæftigelsesmæssig og social sikkerhed De ’frivillige’ teorier Individer på arbejdsmarkedet fravælger i højere og højere grad de goder, som kollektive overenskomster og kollektive forsikringsordninger giver www.faos.dk

De ’ufrivillige’ teorier (1) Segmenteringsteori Arbejdsmarkedet består grundlæggende af et primært og et sekundært arbejdsmarked, hvilket resulterer i segmenteret jobstruktur Det primære tilbyder gode jobs med høj løn, gode udviklingsmuligheder, høj beskæftigelsessikkerhed Det sekundære tilbyder dårlige jobs med lav løn, ringe udviklingsmuligheder og lav beskæftigelsessikkerhed Lektion 2 uddyber, hvorfor disse tendenser er tilstede www.faos.dk

De ’ufrivillige’ teorier (2) Det fleksible firma Virksomheder har internt en jobstruktur, der opdeler i kerne og perifere medarbejdere Kerne medarbejdere er centrale for virksomheden og er funktionelt fleksible (kan tage mange forskellige opgaver på sig) Periferi medarbejdere er ’undværlige’ og er ekstern numerisk fleksible (kan tages ind, når der er behov for dem) www.faos.dk

De ’ufrivillige’ teorier (3) Insider/outsider teori Interessemodsætninger i arbejdsstyrken Insidere skaber outsidere ved at opstille barrierer for indtræden i gode jobs, eksempelvist: Overenskomster der hæver minimumslønninger (83 % er dækningsgrad i DK) Restriktiv afskedigelsesregler (relativt lav i DK) Fagmonopoler (relativt stærk i DK) Monopol på viden www.faos.dk

De ’frivillige’ teorier (1) Der er fald i faglig organisering (men ikke nødvendigvis i dækningsgrad) Der er fald i A-kasseorganisering Flere og flere fravælger goder i Den Danske Model www.faos.dk

Organisering i A-kasserne Kilde: Due & Madsen, 2009 www.faos.dk

Organisationsprocent Kilde: LO-Dokumentation 2008 www.faos.dk

Fordelt på hovedorganisationer Netto tal for perioden 1996-2008 LO: - 251.098 FTF: + 20.947 LH: + 352 AC: + 36.947 Udenfor: + 86.317 Netto fald: + 106.535 - 5,5 % Kilde: LO-Dokumentation 2008 www.faos.dk

De ’frivillige’ teorier (2) Free-rider problematikken Fagforeninger lider under at ikke-medlemmer nyder samme goder som medlemmer Nye virksomheder organiseres måske ikke Har været et stort problem i andre lande Høj-konjunktur A kasser lider under kortsigtet tro på (evig) høj beskæftigelse Individualisme Beskæftigede vil hellere klare sig selv gennem private sikringsordninger eller være helt uden www.faos.dk

Perspektiverne Lav løn og social marginalisering relativt begrænset i DK DK har stadig 83 % dækningsgrad og potente parter på arbejdsmarkedet Fagforeningerne er begyndt at vågne op til en forandret arbejdsstyrke, hvor organisering ikke kan tages for givet Politiske signaler om ændringer af dagpenge berettigelse MEN: Visse grupper kan stå svagt på arbejdsmarkedet www.faos.dk