Oplæg til ÅRSMØDE FOR 3 F´S KOMMUNALT ANSATTE SPECIALARBEJDE, Esbjerg Højskole, 10. okt LANGSOM NEDSMELTNING AF KOMMUNAL VELFÆRD OG SELVSTYRE ? Økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund. 1

INDHOLD AF OPLÆG 1: 2015 – plan og kommuneaftaler: Er kommunal velfærd og kommunalt på vej mod NEDSMELTNING? KORT PAUSE 2: Rekruttering og arbejdskraftmangel i kommunerne - kan effektivisering løse problemerne? 3. Hvad der ALTERNATIVET 2

- - 3

PERSONLIG PRÆSENTATION: Navn: Henrik Herløv Lund. Uddannelse: Økonom, cand. scient. adm., RUC. Job: Økonomi og administration i offentlig administration Baggrund for dette oplæg: - Kendt fra ”Den Alternative Velfærdskommission”. 4

PUBLIKATIONER FREMTIDENS VELFÆRDSSAMFUND, 2006 VELFÆRD MED KVALITET OG FOKUS PÅ MENNESKET, 2007 NYLIBERALISMEN, VELFÆRDEN OG KVALITETSREFORMEN, 2007 ULIGHED ER SPILD. Kritik af Cepos Den retfærdige ulighed.Jan.2008 SELVFINANSIERENDE TOPSKATTELETTELSER - Mere spekulation end realitet. Juli 08. NEW PUBLIC MANAGEMENT. Kritik af markeds-, penge - og profitstyring i det offentlige. Sept DAGPENGE OG ARBEJDSMARKEDSREFORM - Forkert timing og fejlagtige virkemidler. Sept

HVEM STÅR JEG FOR? Mit udgangspunkt: - Forsvar for den danske velfærdsmodel - Opposition til nyliberalismen Uafhængig af partipolitik: Tilhører centrum – venstre i bred forstand (Men ikke medlem af noget politisk parti) Uafhængig af økonomiske interesser: Får ikke økonomisk støtte fra nogen 6

NYHEDSBREV: ”KRITISKE ANALYSER” Udgives ca. månedligt nyhedsbrevet: ”Kritiske analyser”, der løbende bringer nye analyser Abonnement gratis. Mail navn, organisation og mailadresse til Eller kontakt via hjemmesiden: 7

- - 8

DEL 1 Er kommunal velfærd og kommunalt selvstyre på vej mod nedsmeltning? 9

INDHOLD AF DEL 1: – plan : Langsom nedsmeltning af kommunal velfærdsservice? 1.2. Ny aftalestyring: Kommunalt selvstyre i økonomisk benlås? 1.3. Økonomiaftale 2008 og 2009: Indhold og økonomistyrings- konsekvenser Konsekvenser for den kommunalt leverede velfærd Sammenfatning og konklusion 10

- - 11

– PLAN : LANGSOM NEDSMELTNING AF KOMMUNAL VELFÆRD OG SELVSTYRE? 12

plan Regeringens plan for den langsigtede økonomiske udvikling og de offentlige finanser frem til 2015 Afløser planen 13

De offentlige udgifter til tvinges ned Realvækst i offentligt forbrug til 2015 (pct.) 14

HVAD ER KRAVENE TIL DET OFFENTLIGES ØKONOMI? REALVÆKST I OFFENTLIG FORBRUG 15 MIA. KR. 1. REGERINGENS 2015 – PLAN 3,5 – 4,0 2. KRAV HVIS FASTHOLDELSE AF VELFÆRD MED FLERE ÆLDRE 5,0 3. KRAV HVIS FØLGE VELSTANDS- UDVIKLINGEN 6,5

FÆRRE RESSOURCER FREMOVER END PÅKRÆVET Regeringen vil altså afsætte færre økonomiske ressourcer til den offentlige sektor end nødvendigt, hvis velfærden skal opretholdes og fornyes i takt med velstandsudviklingen 16

Stigningstakten i offentlige udgifter skal halveres til 2015 Regeringen særligt kig på kommunerne For kommunerne står for afholdelsen af mere end halvdelen af de offentlige udgifter Og det er i kommunerne væksten hidtil har været i de offentlige udgifter 17

Kendsgerninger om væksten i kommunerne Skyldes, at kommunerne har vist ”civil ulydighed” overfor regeringens udgiftsloft på en årlig realvækst på 0,5 procent. På den ene side: Væksten ikke stærk nok til, at offentlig velfærdsservice udgiftsmæssigt har kunne følge med velstandsudviklingen På den anden side: Kommunerne har nogenlunde sikret fastholdelse af hidtidigt velfærdsniveau 18

DELKONKLUSION…1 Regeringen vil halvere realvæksten i offentlige udgifter Hermed vil væksten falde under det nødvendige for blot at fastholde uændret velfærd Det betyder en langsom nedsmeltning af velfærden, idet kommunerne år for år vil blive tvunget til stigende besparelser 19

DELKONKLUSION…2 Kommunerne i centrum for regeringens udgiftsstrategi Her ligger de brede velfærdsydelser. Her er væksten i de offentlige udgifter hidtilsket Ergo: Centralt for regeringen at ”vride de økonomiske arme om på kommunerne” 20

- - 21

1.2. NY AFTALESTYRING : KOMMUNE - SELVSTYRET I EN ØKONOMISK BENLÅS 22

INDHOLD I. UDGIFTSMEKANISME II. SKATTEMEKANISME Kommunalt budget, Henrik Herløv Lund23

”I. UDGIFTSMEKANISME” ”Der indføres en mekanisme med individuel modregning i bloktilskuddet for 2009” hvis kommunerne under et overskrider henholdsvis de budgetterede serviceudgifter eller anlægsudgifter Kommunalt budget, Henrik Herløv Lund24

ØK. KONSEKVENSER I KOMMUNERNE Gælder fra og med 2008 Hver gang kommunerne overskrider med 1 krone, koster det ”dobbelt op”: 1. Kommunen skal selv finde den ekstra krone 2. Og dernæst får den reduceret sit bloktilskud med 1 krone Kommunalt budget, Henrik Herløv Lund25

KONSEKVENSERN FOR KOMMUNAL VELFÆRD KOMMUNERNE TVINGES TIL AT FINANSIERE UDGIFTSVÆKST GENNEM BESPARELSER PÅ DE BREDE VELFÆRDSYDELSER Kommunalt budget, Henrik Herløv Lund26

II. ”SKATTEMEKANISME” Hvis den samlede kommunale skatteudskrivning stiger vil merprovenuet blive inddraget gennem en kombination af individuelle og kollektive nedsættelser af bloktilskuddet. Kommunalt budget, Henrik Herløv Lund27

ØK. KONSEKVENSER GÆLDER FRA BUDGET 2009 HERMED LÆGGES ET MEGET STÆRKT BÅND PÅ KOMMUNERNES SELVSTÆNDIGE SKATTEUDSKRIVNING Kommunalt budget, Henrik Herløv Lund28

KONSEKVENSER FOR KOMMUNAL VELFÆRD kommunerne må afstå fra skatteforhøjelser til at finansiere stigende udgifter Og da udgiftsbudgetterne heller ikke må overskrides, forstærkes hermed presset for kompenserende besparelser 29

DELKONKLUSION …1 Økonomiske handlerum helt centralt i kommunalt selvstyre: A) Til at fastsætte serviceniveauet i forhold til de lokale behov og ønsker B) Til at lade egne borgere selv betale for et evt. højere serviceniveau 30

DELKONKLUSION … 2 Kommunal økonomisk handlefrihed amputeret 31

DELKONKLUSION …3 Kommunerne reduceres til administratorer af regeringens økonomiske og servicemæssige prioriteringer 32

DELKONKLUSION ….4 Regeringens 2015 – plan og ny aftalestyring truer således kernen i det kommunale selvstyre: Den økonomiske handlefrihed 33

DELKONKLUSION ….5 Og den kommunalt leverede velfærd trues, fordi kommunerne her og nu tvinges til finansiere udgiftsvækst med besparelser på velfærden 34

DELKONKLUSION ….6 Og i takt med regeringens nedskæring af rammerne mere og mere år for år vil KOMMUNERE blive tvunget til massive forringelser og besparelser på de brede offentlige serviceydelser 35

Og nedsmeltningen er blot lige gået igang 36

- - 37

1.3. Økonomien i 2008 og økonomiaftalen for 2009: Styrings konsekvenser. 38

Hvad fik KL i aftalen for 2009? 350 mio. kr. i ”nye” økonomiske midler 39

En af de ringeste aftaler, hvad angår nye midler 40

Nye driftsmidler langt fra behovet AE – rådet: Demografisk udvikling alene kræver stigning fra 2008 til 2009 kommuners udgifter på: 5 – 600 mio. kr 41

Anlæg Angiveligt fik KL en million mere Om det forholder sig sådan er dog tvivlsomt: Regioners og kommuners anlægsbudget 08 (09 – priser) = 15,2 mia. kr. Ditto budget 2009 = 15,0 mia. kr Nettoresultat -0,2 mia. kr 42

2008: Udgiftsmekanisme tvinger til opbremsning En undersøgelse i foråret blandt landets kommunaldirektører viser, at Over 70 procent af kommunerne har i 2008 måttet udskyde investeringer og igangsætte ekstraordinære besparelser, Med serviceforringelser til følge 43

DELKONKLUSION KOMMUNERNES ØKONOMI Den ny aftalestyrings økonomiske benlås om kommunerne tvinger allerede i 2008 til servicebesparelser på velfærden Og det forhindrer navnlig nødvendige investeringer og anlæg i fremtidig velfærd 44

Delkonklusion ….2 Og aftalen for 2009 giver ikke de nødvendige flere midler i forhold til de flere ældre (den demografiske udvikling) Kommunerne tvinges derfor på ny til besparelser på velfærden for at overholde regeringens ramme og skabe luft til nye udgifter 45

Delkonklusion ….3 Og når regeringen år for år sænker rammen og strammer skruen, kan besparelserne kun blive værre Den kommunalt leverede velfærd ER på vej mod langsom nedsmeltning 46

- - 47

- De nærmere konsekvenser for den kommunalt leverede velfærd. 48

GENERELT Ifølge en undersøgelse af ”Synovate” foretaget for FOA forventer 55 % af kommunerne, at budget 2009 vil komme til at indeholde væsentlige besparelser. 38 % siger, at der ikke er væsentlige besparelser 49

FORDELING AF BESPARELSER PÅ OMRÅDER I rundspørgen peges der følgende områder, hvor der vil blive sparet: ældre: 28 % skole: 26 % Daginstitutioner og dagpleje: 28 % teknik og miljø mm: 25 % specialiseret socialområde 19 % administration: 13 %. 50

- - 51

- SAMMENFATNINGAFDEL1 52

Udgangsspørgsmål Er det kommunale selvstyre og den kommunalt leverede velfærd truet af langsom nedsmeltning pga. regeringens 2015 – plan, pga. den ”ny aftalestyring” og pga. udmøntningen heraf i de årlige aftaler om kommunernes økonomi? 53

SAMLET KONKLUSION PÅ FØRSTE DEL….. (1) Regeringens plan sigter på en drastisk reduktion i realvæksten for de offentlige udgifter Det betyder, at de offentlige udgifter ikke stiger i takt med velstandsudviklingen, så der kan ske en udvikling og fornyelse af offentlig velfærdsservice De offentlige udgifter vil tilmed stige langsommere end demografien kræver 54

SAMLET KONKLUSION FØRSTE DEL…… (2) Dette rammer primært kommunerne: Kommunerne er i centrum for regeringens økonomiske nedskæringsstrategi, da de står for afholdelsen af de offentlige udgifter Og fordi det er i kommunerne udgifterne er steget hidtil 55

SAMLET KONKLUSION FØRSTE DEL……….(3) Fordi det er centralt for regeringen at få styr på kommunerne, har regeringen og forligspartierne lagt kommunerne i en økonomisk benlås (kaldet ny aftalestyring) Resultatet heraf er en voldsom indskrænkning af kommunernes økonomiske råderum og handlefrihed Hermed trues også det kommunale selvstyre med nedsmeltning 56

SAMLET KONKLUSION FØRSTE DEL……..(4) Velfærdsforringelserne ER allerede ved at gå i gang i form af service - og navnlig anlægsbesparelser i 2008 Og med aftalen for 2009 tvinges kommunerne til videre velfærdsbesparelser Og ifølge 2015 – planen er vi endda kun lige begyndt 57

OG NEDSMELTNINGEN ER BLOT LIGE GÅET IGANG 58

- - 59

DEL 2. REKRUTTERING, OG ARBEJDSKRAFTMANGEL I KOMMUNERNE - KAN EFFEKTIVISERING LØSE PROBLEMERNE? 60

INDHOLD AF DEL 2: – planen og den offentlige beskæftigelse? Kan regeringens effektiviserings plan løse rekrutteringsproblemet ? Styrkelse af det offentliges rekrutteringsevne nødvendig Samlet konklusion del 2. 61

– PLANEN VIL UDHULE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE 62

Off. Beskæftigelse før VK 1970 – 2000: Offentlig beskæftigelse årligt steget 2,2 procent i gennemsnit = ca personer 63

VK – REGERINGEN HAR HIDTIL UDHULET OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE Under VK – regeringen er offentlig beskæftigelse faldet med 1- 2 procent (ekskl. aktiverede) Og udhulingen skal FORTSÆTTE 64

KRAV TIL OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE….. Udvikling i offentlig beskæftigelse 2007 – personer – plan Behov jf. Demografi 838 Behov jf. også udv. i velstand 850

REKRUTTERINGSPROBLEM = GENBESÆTTELSESPROBLE M REKRUTTERINGSPROBLEM = GENBESÆTTELSESPROBLE M Jf – planen regner regeringen stort set med uændrede antal stillinger frem til 2015 ( på trods af flere ældre) Dvs. for regeringen er rekrutterings- problemet alene et ”genbesættelses- problem” 66

ARBEJDSKRAFTMANGEL TILSLØRES HERMED 67

- GENBESÆTTELSES-PROBLEMATIKKEN 68

UNDERSKUD AF OFFENTLIGT ANSATTE Forudsat hidtidig afgang og tilgang vil der 2021 være et arbejdskraftunderskud på op mod ubesatte stillinger 69

FORDELING AF ARBEDJDSKRAFT UNDERSKUD 70

Underskud frem til 2015 Frem til 2015 vil dette indebærer en arbejdskraftmangel i den offentlige sektor på omkring 40 – Regeringens plan for ”Frigørelse af ressourcer til borgernær service”: ”Rekrutteringsudfordring” på omkring personer 71

DELKONKLUSION: VELFÆRDEN TRUES HERMED AF MANGEL PÅ HÆNDER Regeringen udhuler ikke blot velfærden økonomisk Den vil heller ikke tillade at oprette de nødvendige flere stillinger til de flere ældre. 72

DELKONKLUSION …. (2) To rekrutteringsproblemer: Blot opretholdelse af nuværende offentlige bemanding kræver i 2015 besættelse af tomme stillinger Flere ældre og velstandsudviklingen kræver oprettelse af stillinger yderligere 73

- - 74

2.2. ER REGERINGENS EFFEKTIVISERINGSPLAN LØSNINGEN PÅ REKRUTTERINGSPROBLEMET? 75

Regeringen finder uudnyttede potentialer for effektivisering i kommunerne Regeringen vil IKKE øge antallet af stillinger i det offentlige Og genbesættelsesproblemet vil man delvist løse gennem effektivisering 76

Regeringens bud på effektiviseringspotentialet i kr. 77

Og i hænder 78

UDOKUMENTEREDE ”REGNE - EKSEMPLER” Effektivisering foreslår langtfra Og: Finansministeriets beregninger kun REGNE – EKSEMPLER Bygger på antagelse og skøn over effektiviseringspotentialer Savner grund i faktiske under- søgelser og reel dokumentation 79

Delkonklusion 2.2: Kan effektiviseringsplan løse rekrutteringsproblemet? Regeringens effektiviseringsplan er for det første helt utilstrækkelig. For det andet består den af af HENSIGTSERKLÆRINGER uden substans og dokumentation DEN KAN IKKE LØSE KOMMUNERNES REKRUTTERINGS – OG FINANSIERINGSPROBLEMER 80

DELKONKLUSION ….2 DELKONKLUSION ….2 Stort problem med genbesættelse af stillingerne i det offentlige i de kommende år. Hertil kommer så yderligere behovet for flere stillinger til flere ældre Regeringens plan hjælper IKKE 81

- - 82

2.3. STYRKELSE AF DET OFFENTLIGES REKRUTTERINGSEVNE OFFENTLIGES REKRUTTERINGSEVNE 83

KÆMPE STORT BRUTTO REKRUTTERINGSBEHOV 1. Op mod offentligt ansatte på pension frem til 2015 Der skal findes afløsere for dem. Her mangler netto omkring Og antallet af stillinger forøges i forh. t. demografien = + op til yderligere 84

SAMLET BRUTTO REKRUTTERINGSBEHOV SAMLET BRUTTO REKRUTTERINGSBEHOV Genbesættelse efter pensionering: Årligt omkring i gns. Merrekruttering: Årligt yderligere i gns. 85

MEN: DET OFFENTLIGES REKRUTTERINGSEVNE VIGENDE I dag er tilgangen vigende til en række uddannelser, som peger mod offentlig beskæftigelse Offentlige beskæftigelse er i forhold til det private IKKE attraktiv nok 86

TILGANG VIGENDE TIL UDDANNELSER MED OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE SOM MÅL 87

Det offentliges rekrutteringsevne må styrkes At tiltrække ansøgere til blot de ubesatte stillinger kræver styrkelse af den offentlige sektors rekrutteringsevne Dvs. en styrket konkurrenceevne i forhold til den private sektor 88

HVAD ER REGERINGENS VIRKELIGE INTENTIONER ? Er regeringen indstillet på at mere attraktive offentlige arbejdspladser? Eller er regeringen godt tilfreds med en snigende forringelse af den offentlige sektor? 89

2.4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION PÅ ANDEN DEL 90

STOR OG STIGENDE OFF. PERSONALEMANGEL..(1) Den offentlige sektor styrer mod stor og stigende personalemangel de kommende år 91

EFFEKTIVISERINGSPLAN TOM ….(2) Regeringens effektiviseringsplan er helt utilstrækkelig 92

NØDVENDIGT AT STYRKE REKRUTTERINGSEVNEN….(3) Velfærden vil blive udhulet på grund af mangel på hænder Hvis ikke det offentlige bliver mere konkurrencedygtig og attraktiv som arbejdsplads 93

DET HANDLER OM Bedre løn i forhold til privat sektor Bedre uddannelsesmuligheder Bedre arbejdsmiljø Højere status og anerkendelse af offentlig sekto 94

- - 95

- AFRUNDING 96

JA, DEN KOMMUNALE VELFÆRD ER TRUET AF NEDSMELTNING Økonomisk af regeringens stadigt strammere rammer og ny aftalestyring Personalemæssigt også af regeringens rammer, men af at offentlige arbejdspladser ikke er attraktive nok 97

IKKE BLOT VELFÆRDEN ER TRUET Truet er selve kernen i det kommunale selvstyre Den økonomiske handlefrihed Og retten til selv at fastlægge serviceniveauet 98

KOMMUNALT SELVSTYRE TRUET Ikke bare velfærden Men også selve det kommunale styre, der er truet af langsom nedsmeltning 99

DEL 3 FINDES DER ET ALTERNATIV? 101

INDHOLD 3.1. Hvordan skaffer vi penge til fastholdelse og udbygning af offentlig velfærd? 3.2. Hvorfra rekrutterer vi det fornødne personale? 102

3.1. HVORDAN FINANSIERER VI FASTHOLDELSE OG UDBYGNING AF VELFÆRDEN? 103

ALTERNATIV ØKONOMISK STRATEGI HOVEDPUNKTER 1) Alternativ beskæftigelsesstrategi 2) Alternativ skattestrategi 104

ALTERNATIV BESKÆFTIGELSESSTRATEGI Beskæftigelsesreserve på op mod Skal så vidt som muligt OPRUSTES til bedre at kunne blive eller vende tilbage til arbejdsmarkedet 105

Offentlige investeringer i arbejdskraften Oprustning af beskæftigelsesreserven kræver: Offentlige investeringer i at tilføre de uden for arbejdsmarkedet bedre uddannelse, helbred og økonomiske ressourcer 106

Samfundet og det offentlige tjener på flere i beskæftigelse For hver, der kommer i beskæftigelse = en gevinst på 200 – kr. Strategi for flere i beskæftigelse frem til = +10 – 14 mia. kr 107

ALTERNATIVE SKATTE STRATEGI Skattestop allerede kostet det offentlige 60 mia. kr + hertil skattelettelser Ingen økonomisk begrundelse for skattestop – ren ideologi og politik Skattestop hæves = + 3 – 3½ mia. flere indtægter om året 108

3.2. HVORDAN SKAFFER VI MERE ARBEJDSKRAFT? ARBEJDSKRAFT? 109

BESKÆFTIGELSESRESERVE På trods af beskæftigelsesfremgang på de senere år stadig betydelig beskæftigelsesreserve på omkring 700 – personer 110

flere i beskæftigelse herfra 111 TILTAGBeskæftigelsesforbedring (1000 personer) Bedre fastholdelse, mere fleksible tilbagetrækningsordninger mm Reduceret udstødning gennem uddannelse, genoptræning mm., bedre arbejdsmiljø Styrket indvandrerintegration gennem uddannelse, offentlig kvoteordning mm Øget tilgang af arbejdskraft udefra, navnlig af uddannet I ALT50 –

- TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN 112