Skov- og Naturstyrelsen Natura 2000 planer Status og indhold Erik Buchwald Skov- og Naturstyrelsen Kalø 9. december 2004

Disposition 1. Naturplanlægning i dansk naturforvaltning - fra fredningsplaner til Natura 2000-planer 2. Hvorfor Natura 2000-planer? 3. Hvad er Natura 2000-planer - kobling til vand, formål og indhold - hvordan realiseres de (ny naturbeskyttelseslov)? - justeringer i ny Miljømålslov (strukturreform) 4. Handleplaner (Plejeplaner) - Formalia ej på plads endnu - Skal opfylde økologiske behov og Natura 2000 plan

Naturplanlægning i Danmark - kort intro - fredningsplaner i 1960’erne - regionplaner 1970’erne og 1980’erne - naturkvalitetsplaner i 1990’erne - Natura 2000-planer i det ny årtusinde

EU’s naturdirektiver - fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet Beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter og deres levesteder ved: - at udpege og forvalte beskyttelsesområder - at beskytte arter mod efterstræbelse og udryddelse - sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus

Natura 2000 i Danmark - efterår 2004

Omfang af udpegninger heraf ca. 80 % på havet 8,4 % af landarealet I alt ca. 15.000 km2 heraf ca. 80 % på havet 8,4 % af landarealet 10 % af marint areal På land: ca. 50 % § 3-arealer, ca. 20 % skov og ca. 25 % landbrugsarealer (inkl. fredede arealer).

Hidtidig beskyttelse af områderne Forudsætning: Den omfattende generelle beskyttelse af natur og miljø suppleret med forbud mod planlægning af større anlæg m.v. i områderne retningslinjer for administration af areal-lovgivningen (bkg. om administration af områderne), ret til konkret at gribe ind med aftaler og fredninger

Den ”aktive” forvaltning Naturgenopretning aftaler vildtreservater og fredninger har givet anledning til en samlet indsats i Natura 2000-områderne på >1 mia kr i perioden 1995-2002

Kritikken Manglede præcis ramme for at sikre alle naturtyper mod tilstandsændringer at konsekvensvurdere visse planer og projekter pligt til at gribe ind overfor igangværende aktiviteter at iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltninger

Habitatdirektivets krav om aktiv forvaltning - at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper - krav om at træffe foranstaltninger for at undgå forringelser og forstyrrelser (artikel 6.2) - krav om at iværksætte de nødvendige bevarings-foranstaltninger for at opfylde de økologiske behov (artikel 6.1)

Dansk model for aktiv forvaltning af Natura 2000 - omsætte ”gunstig bevaringsstatus” til operationelle kriterier (DMUs KGB-rapport fra 2003) - koble planlægning for vand og natur (vandrammedirektivet med naturdirektiverne) - Miljømålslov med krav om Natura 2000-planer inden 2009 - Skovlov med krav om Natura 2000-skovplaner inden 2009

Hvad er en Natura 2000-plan - plan for at sikre eller forbedre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som området er udpeget for - planen binder alle myndigheders planlægning og forvaltning - indsatsen er fortløbende - revision hvert 6. år (i skov hvert 12. år) - Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om fastsættelse af mål for naturtilstanden

Hvad indeholder Natura 2000-planer? Basisanalyse (kortlægning og tilstandsvurdering) Bevaringsmål (mål for naturtilstanden i 5 trin) Indsatsprogram (også for arealer/aktiviteter udenfor) Prioritering af tiltag Kobling til overvågning (NOVANA) og vandrammedirektiv Alle myndigheder er bundet af planerne (Amterne hhv.) miljøministeren skal gennemføre planerne Planerne skal foreligge i 2009 og revideres hvert 6. år

Hvad indeholder Basisanalysen? kortlægning af naturtyper og levesteder for arter (første gang primært fra NOVANA og skovlovskortlægning) tilstandsvurdering (Skovlovs- og NOVANA feltdata især) foreløbig trusselsvurdering andre oplysninger som kan være relevante for indsatsen resume som viser arealer og tilstand på kortbilag

Hvad er skalaen for tilstand og mål? Der bruges samme 5 trin, som vandrammedirektivet og naturplanlægningen: Høj naturtilstand (Tilstanden er tæt på det i dag optimale) god moderat ringe dårlig Høj og god svarer til gunstig tilstand, men ikke nødvendigvis til gunstig bevaringsstatus. Sidstnævnte kræver endvidere gunstig prognose for fremtiden.

Hvordan ser bevaringsmål ud? Bevaringsmål bygger på basis analysen De fastsættes med henblik på at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus De bruger skalaen for naturtilstand i 5 trin og relatere dem til arealer De prioriterer evt. modstridende naturinteresser, fx mellem fugle og habitat, eller mellem to arter Der kan vælges forskellige mål for delområder

Hvordan ser indsatsprogrammet ud? Bygger på basisanalyse og foreliggende overvågningsdata Beskriver hvordan de fastsatte mål for naturtilstanden opnås Kan involvere arealer/aktiviteter udenfor Natura 2000 Det skal indeholde: Prioritering af forventede forvaltningsindsats i planperioden Angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktriviteter Forventede metoder og forvaltningstiltag for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus

Hvordan realiseres Natura 2000-planen? Amterne (i skoven miljøministeren) har pligt til at iværksætte bevaringsforanstaltninger på grundlag af planen Amterne/miljøministeren kan indgå aftaler for at realisere planen Amterne/miljøministeren skal pålægge ejeren de nødvendige driftsændringer for at realisere planen Pligt til om nødvendigt at gribe ind også hvis der ikke foreligger en vedtaget naturplan

Strukturreform og seneste ændringer Ændringsforslag til Miljømålsloven udsendt i høring primo december: Miljøministeriet overtager opgaven med Natura 2000 planer Kommunerne skal lave en handleplan til gennemførelse af Natura 2000 planen inden for kommunen Der laves næppe vejledning for mål (selvinstruktion) Indsatsprogrammet indeholder retningslinier for de kommunale handleplaner, og involverer input fra idefase, men tømmes i øvrigt over i de kommunale handleplaner -

Handleplan/plejeplan Dette niveau foreligger der pt intet formelt om Der forestår udviklingsarbejde vedrørende koncepter Indtil videre må der ageres udfra direktivets generelle tekst i artikel 6.1 om at forvaltningen skal sikre de økologiske behov for de Natura 2000 arter og typer, som findes i området. DMUs KGB-rapport giver en del oplysning om de økologiske behov, men I kender jo selv mange flere detaljer, ligesom der er meget at hente i fx ”Overdrev - en beskyttet naturtype”

Økologiske behov - Kriterier og trusler beskrevet i DMU rapport - Varierer fra art til art og type for type - Meget er dog fælles - ”alle” trives med græsning, mere vand og mindre næringstilførsel - De fleste arter mistrives uden græsning, især med nutidens forøgede næringstilførsler - Pesticider, gødskning, tilplantning mv er skadeligt

Smart - hvis man vil have god virkning - Dynamik med græssende dyr (køer, heste og hjorte mv.) - Samspil mellem skov og åben natur - Naturlig hydrologi - Kontinuitet i tid og rum (basis for arters indvandring) - Ideelt med et lavt helårsgræsningstryk af flere arter, så det svarer mest muligt til urskovens naturlige græsning

Billigt? - Større sammenhængende områder - Besparelser på hegning, tilsyn mv. (Billigere pr. ha) - Bedre virkning (mer biodiversitet beskyttet pr. ha) - Fordele for publikum og turisme