Fra autonomi mod helhed –

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Advertisements

AT opgave 2014 Mad og Mennesker
Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne/
Digitalisering og medialisering
Roskilde Tekniske Skole
Lederudvikling.
Opbygning af kapacitet til det videre arbejde med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte borgere Resultater fra den eksterne evaluering af projekt Røgfrihed.
Små åbne opgaver og projekter Hvordan er det hensigtsmæssigt at gribe arbejdet an?
Arbejds- og Udviklingsgruppe Udviklingsseminar 1
By og Byg Debatmøde 2002 Innovation i byggeriet Forskeren Samarbejde om innovation mellem vidensystemet og erhvervet Jørgen Nielsen.
Kontakt forældre møde 12. Oktober 2011.
Statens Museum for Kunst Præsentation på AUTO seminar d Helene Brøndholt Nielsen, SMK digital Louise Bugge Jacobsen, u.l.k.
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Inquiry based science education
Energieffektivisering i byggeriet”. Program Introduktion til Energieffektivisering af byggeriet Delprojekt_01Systematisk energieffektivisering af tekniske.
Fra innovation til projektudvikling
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
MedTech Innovation Center – effektiv kommercialisering af innovationer.
At inddrage studerende i udviklingsarbejde
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Projektorganisering – hvordan og hvorfor? Hvad har vi lært?
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Kodeks for offentlig topledelse
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Hvordan kan oldtidskundskab være innovativt? Muligheder i forhold til innovationsvinklen i AT.
GNU - projektet projektmetode og design
FORMÅL MED TUPVAK – OG KONKRETE EFFEKTMÅL Projektets hovedformål er følgende: 1.Formulering og forankring af en styrket strategisk prioritering af IKV-indsatsen.
Program for Forskning & Udvikling i Entreprenørskabsundervisning
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? GRUPPEOPGAVE 1: HVAD ER KVALITETEN AF REDEGØRELSEN? Miljøvurderingsdag
Informationsformidling Brian Kjær Andreasen Hovedaktivitet 4. [ Viborg]
Problemorienteret projektarbejde
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
INNOVATIONSFORUM # 2 VIDENSFORMER OG VIDENSKILDER.
Strategi for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek DEF 03/056.
Fra vejledning til biologi c
Omrejsende ledere - Svendborg Kommunes interne konsulentkorps.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Dansk på mellemtrinnet Blåvandshuk Skole 2014
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Faglig udviklingsskole Videncenter Læremiddel.dk og faglige udviklingsskoler Oplæg skoleledermøde Odense Kommune d. 17. januar 2008 Thomas Illum Hansen.
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Det gode børneliv - og det tværprofessionelle samarbejde Børn og Kultur Internt seminar 22. Juni 2012.
Sæt jer ikke for godt til rette! I vil blive flyttet rundt på…
INNOVATION I FAGENE - KONFERENCER ÅRHUS OG FREDERIKSBERG SEPTEMBER 2014 MEDIEFAG.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Introduktion til KVIK KvalitetsVærkøj til udvikling af Innovation og Kompetence Standardoplæg til hele organisationen.
Nye akkredieringskriterier Input fra EVA i forbindelse med Erhvervskolernes konference sidste i april Kriterierne er endnu ikke godkendte i UVM Eksisterende.
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Workshop om evaluering 19. januar FORMÅL OG PROGRAM Blive klædt lidt bedre på til at planlægge og gennemføre evalueringer Udgangspunkt i akkrediteringskravene,
AT Problemformulering, problemstillinger og innovation.
Projekt PaRIS Projektgruppemøde d.14.januar 2009 Præsentation af: definition af innovation de foreløbige data fra de kvalitative data Projektleder Mette.
Grundlaget  Hvad skal der til? Eleven i centrum Vejlederviden og ledelseskompetence Fællesskab, tillid – og pengene gider vi ikke tænke på Samarbejdsaftaler.
Intern audit af psykisk arbejdsmiljø i certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer CAVI-referencegruppemøde 9. marts 2016 Anne Helbo Jespersen.
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Hvorfor er der behov for at tale om ny viden og for øget forskning på professionshøjskolerne - tendenser og årsager…med særlig fokus på lærerprofession?
”Global sundhed, civilsamfundsstøtte og bæredygtig udvikling”
SUF - gevinstrealisering
Digital præsentation som grundlag for den faglige samtale om projektarbejdet ved eksamen i dramatik.
”Global sundhed, civilsamfundsstøtte og bæredygtig udvikling”
Virksomhedssamarbejde
Pædagogiske intentioner ved inspirationsforløb i erhvervsøkonomi
Vidensbaseret praksis i botilbud
Talentudvikling SOSU elever.
Ændring i praktikmål 6 for SSH
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
TENDENS 2: ET VELFÆRDSSAMFUND UNDER PRES
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Fra autonomi mod helhed – Fra dygtige, enkeltstående fagfolk og en ringe udviklet tradition for helhedstænkning Fra autonome pædagoger der primært har arbejdet efter den enkelte opgaves egen logik Til helheds-orienterede pædagoger som opfatter det som en fælles forpligtelse at føre barnet, den unge, den voksne frem til integration i samfundet. Til pædagoger som på én gang hver især tilgodeser en faglig tradition og samtidig sørger for at samordne alt, som med fornuft kan organiseres i fællesskab

Standarder for godt samarbejde Anne Birgitte Klange: Teamsamarbejde, 2000 Rammer tid, mødelokale, løn Retning fælles mål, enighed om hvad opgaven går ud på, succeskriterier, ambitionsniveau Roller klar rollefordeling Relationer - professionalisme, evne til konfliktløsning Regler fælles normer for adfærd

Triangel i projekterne problemstillinger og problemformulering Rammer FOU og UU videngenerering arbejdsmåde/metode sagsorientering Underviser relation Samarbejdspartner Der er tale om to flow Et arbejdsflow – Z eller det omvendte S (JF senere dias) Et vidensflow – Frascatiprogrammet.

Der er grundlæggende tale om to flow i projekterne A. - et videnflow B. - et arbejdsflow

A. Videnproduktionen 1. Sigter imod bestemte områder. 2. Bygger på at der sondres imellem udviklingsprojekter og anvendt forskning. Projekterne skal have ny nytte eller brugsværdi. 4.a Projektet skal have nyhedsværdi i forhold til eksisterende viden og praksis. (innovation) 4.b. Projektets teori, systematik og brug af evidens skal være tydelig. Projekterne skal have ny nytte eller brugsværdi. 4.a Projektets nyhedsværdi i forhold til eksisterende viden og praksis. (innovation) 4.b. Projektets teori, systematik og brug af evidens.

Lokalisering af område 1) kapacitetsopbygning Videnstrategi Strategisk ledelse af FoU-aktiviteter. Udvikling af FoU-kompetencer Forskeruddannelse mv. Videnindsamling knyttet til forsknings- og udvik-lingsaktiviteter Udvikling af FoU-partnerskaber og samarbejdsrelationer 2) selve den videnskabende proces Udvikling af ny viden Aktiviteter som bidrager til at skabe ny viden, in-klusiv tilknyttet ledelse, administration og kvali-tetssikring. 3) videnomsætningen Omsætning af viden for professioner og erhverv Omsætning af eksiste-rende viden i nye løsnin-ger, produkter, services mv. Lokalisering af område Lokalisering af indsatsen - fokus

praktiske mål og anvendelsesformål .”Grundforskning ”er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det rimære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt an-vendelse i sigte Udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anven-delser. udviklingsarbejde nye løsninger praktiske mål og anvendelsesformål ny viden Anvendt forskning Skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden” Videncirkler i projekterne

B. Projektforståelse Bygger på at der sondres imellem prejekt (Forundersøgelse, projektmodning og projektdesign) - Brugerdreven innovation, Teori U: Projekt ( projektets gennemførelse) - Metode

Den innovative Proces 08-04-2017 Projektets arbejdsproces. skabelse af ideer. forbedring af ideer Udvikler beskrivelse af ideer/konceptualisering. vurdere ideer Fuldfører gennemførelse evaluering Tilrettelægger planlægning af gennemførelse Projektets arbejdsproces. Den innovative proces er identisk med den proces det højtydende team yder og karakteriserer samtidig projektarbejdets forskelllige stadier. Skabelse af ideer og udvikling er identisk med prejektet, meden tilrettelæggelse og fuldfører er identisk med projektet. Begge dele hører med til den samlede proces i projekterne. De igangsættende faktorer som ligger over x aksen svarer til den idègenerende arbejdsproces som også kan beskrives som pre-jektet. Et vellykket innovativt projekt ofrer denne del af processen megen opmærksomhed, fordi det er her det virkeligt nye tilføjes i processen. Når prejektet er gennemført, kan problemformuleringen laves og planlægningen kan gå i gang. Det er dog vigtigt at betone, at processen hele tiden præges af tilbageløb til tidligere stadier, fordi nye barrierer og problemstillinger popper op. 08-04-2017

Processen Konkrete opgaver i hvert procestrin. skabelse af ideer. Forundersøgelse Brugerdrevne ideer Forskningsbasering Divergent tænkning Udleveret skrivelse fra Birgit. Udvikler konceptualisering. vurdering af ideer Beskrivelse af konkrete projektmål. Lokalisering af barrierer for gennemførelse. Metodeinddragelse. (Frascati’eren) Fuldfører gennemførelse evalueringsplan Tilrettelægger Udarbejdelse af projektplan Metodeinddragelse Hvem gør hvad, hvornår, hvordan og med hvem. Konkrete opgaver i hvert procestrin.

Ved overgangen fra Prejekt til projekt 1 HVAD? Hvad er det konkrete emne for undersøgelsen? HVORFOR? Hvad er formålet med undersøgelsen? HVILKEN FORHISTORIE? a) Hvad er baggrunden for at beskæftige sig med emnet? b) State-of-the-art: Hvad findes der af tidligere undersøgelser på området, nationalt og internationalt? Hvilke resultater er man nået frem til? Hvordan forholder denne undersøgelse sig til tidligere undersøgelser og Resultater?   HVILKEN PROBLEMSTILLING? a) Hvilken problemstilling beskæftiger undersøgelsen sig med? b) Problemformulering med præcis indkredsning af de områder, man vil beskæftige sig med. c) Forskningsspørgsmål for undersøgelsen.

Ved overgangen fra Prejekt til projekt 2 HVORDAN? a) Videnskabsteoretisk udgangspunkt. b) Undersøgelsens enkeltelementer. c) Systematisk empiriindsamling d) Validitet. Argumentation for metodens gyldighed og relevans for sammenhængen: Undersøger I reelt det, I har til hensigt at undersøge? Kan undersøgelsen og dens resultater generaliseres til at gælde for andre kontekster? e) Reliabilitet. Argumentation for metodens troværdighed: Undersøger I på en tilforladelig måde, så andre kan efterprøve undersøgelsen?   HVEM FOR? Hvem og hvad skal undersøgelsen komme til gavn?

Ved overgangen fra Prejekt til projekt 3 HVEM MED? a) Hvem er projektdeltagere og hvorfor (kvalifikationer)? b) Hvem og hvad beskæftiger undersøgelsen sig med (konkrete persongrupper, organisationer og institutioner)?   HVOR LÆNGE? a) Hvornår sættes undersøgelsen i gang og hvornår afsluttes den? b) Konkret projektplan med hovedpunkter og milepæle for projektforløbet. HVILKEN FORMIDLING? Hvordan tænkes resultater og delresultater af undersøgelsen formidlet internt og eksternt? (f.eks. via konferencer, seminarer, publikationer, audiovisuelle produktioner og lignende). HVILKEN EVALUERING a) Hvordan skal projektet evalueres og af hvem? b) Hvilke hovedspørgsmål skal evalueringen forholde sig til?

Forløbstilrettelæggelse Visioner, Mission, mål og værdier Forundersøgelse Visioner, Mission, mål og værdier Projektmodning HV spørgsmål Frascatieren besvares Planlæg-ning af gennem-førelse Gennem-førelse af projekt Evaluering