Pluralisme og elitisme – Almen statskundskab 4 v/ Peter Nedergaard Uge 9

Dagsorden Elitisme og pluralisme generelt Dahls pluralistiske magtbegreb Bachrach og Baratz: Magtens andet ansigt Steven Lukes: Magtens tredje ansigt  

Pluralisme og elitisme – den overordnede forskel Pluralisme: Et styre, som er baseret på inddragelse af samfundets mangfoldighed af grupper og individer med vidt forskellige præferencer. Elitisme: Et styre, som er forbeholdt de få, der lukker sig om sig selv, og som er (i hvert potentielt) undertrykkende.

Pluralisme og elitisme – de overordnede spørgsmål Er magten spredt mellem mange samfundsgrupper? Eller er magten centreret i en fasttømret enhed med en herskende klasse i spidsen? Pluralister og elitister er enige om, at magten drejer sig interessekonflikter, hvor der en modstand, som skal overvindes. Men hvad drejer interessekonflikten sig om?

Magtens Dr. Jekyll og Mr. Hyde Magtens lyse side: Magten er en civiliseret, lovlydig og anerkendelsesværdig autoritet klart adskilt fra samfundet (”legitim magt”). Magtens mørke side: Magten er baseret på vold, manipulation og underkastelse (”illigetim magt”).

Magtens dobbelthed

Dye og Ziegler: Elitismens centrale idé Samfund kan deles i to klasser: eliten og masserne. Gælder også demokratier, hvis ”folkestyret” skal regeres viist og overleve. Masserne er apatiske og irrationelle. En forklaring på, hvordan demokratiet fungerer, men også på hvordan det trues, hvis elitestyret udvikler sig i undertrykkende retning.

Dye og Ziegler: Hvad karakteriserer eliterne? Eliterne kontrollerer ressourcerne: magt, velstand, uddannelse, prestige, status. Forsøger at skabe konsensus om normerne i samfundet. Agerer både ud fra egeninteressen og ud fra hensynet til helheden. Tillader en vis social mobilitet (”elitecirkulation”), som tager de kvikkeste og mest obsternasige med i eliten.

Interessegrupper og elitisme/pluralisme Interessegrupper er vigtige for elitisme/pluralisme-diskussionen. For interessegrupperne er ofte brændpunktet for indflydelse på beslutningsprocesserne. Er interessegrupperne ko-opterede af staten (korporatisme – elitisme)? Eller kæmper de hver gang indbyrdes om at opnå indflydelse på staten (pluralisme)?

Magtudredningen – pluralismen har sejret ideologisk ”[D]er er sket en betydelig nedgang i den andel af befolkningen, der mener, at de afgørende politiske beslutninger i Danmark bliver taget af en lille magtelite eller af storkapitalen. Omvendt er der mange der mener, at beslutninger bliver taget i et samspil mellem mange forskellige interesser, og at alle borgere gennem valgretten har en betydelig indflydelse.” (MDD: 396).

Magtudredningen – magten er kommet i øjenhøjde Magtdistancen i det danske samfund er reduceret. Staten er ikke længere fjern og ophøjet, men er kommet i øjenhøjde med borgerne. Fra at være en myndighedsstat er den blevet en hverdagsstat. (Magtudredningen kap. 2: 20).

Kritik af magtudredningen – Heine Andersen Beskæftiger sig kun med magtens lyse side: [Magtudredningen undgår bevidst] ”at opsøge områder, tendenser og signaler, der kan formodes at afsløre problemer og trusler i forhold til demokrati og magt i normativ forstand” (Andersen 2004: 82). Kritik a la tavsheden hermeneutik.

Opsamling: Pluralisme versus elitisme Den pluralistiske model Den elitistiske model USA er et inklusivt politisk system USA inkluderer langt fra alle grupper Nøgleaktørerne er interessegruppelederne, som hver især råder over forskelligartede ressourcer Nogle samfundsgrupper bliver slet ikke repræsenteret, og nogle er politisk meget svagere end andre Ressourcerne er ikke ligeligt fordelt, men ressourceuligheden akkumuleres ikke Ressourcerne er ulige fordelt og kumulative

Opsamling: Pluralisme versus elitisme De fleste borgere stemmer ved valgene Men nogle grupper stemmer langt mindre end andre Ledelses- og beslutningssystemet er relativt åbent Nogle grupper formenes adgang til beslutningsprocesserne Interessegrupperne er oligarkisk organiserede, men resultatet er pluralistisk, fordi de konkurrerer indbyrdes En række konkurrerende oligarkier er ikke ensbetydende med et pluralistisk system Pluralisme er et dueligt demokrati, hvor kompromisser mellem konkurrerende grupper skaber generel tilfredshed Det politiske system fordeler langt fra magten ligeligt og skaber ikke tilfredsstillende resultater, fordi bestemte grupper favoriseres

Demoelitismens antagelser: Eva Etzioni-Harlevy: Demokratisk elitisme rettet mod både pluralisme og elitisme Demoelitismens antagelser: Eliterne i vestlige demokratier udgør ikke en sammenhængende magtstruktur Eliterne består af forskelige konkurrerende og relativt autonome eliter og undereliter Eliternes autonomi består i uafhængighed af regeringsmagten, når der drejer sig om kontrollen med egne ressourcer Ressourcerne er materielle, organisatoriske og symbolske Pluralisme, demokratisk offentlighed, godt medborgerskab og FRIHED forudsætter eliteautonomi

Elite og modelite - med opbakning

Dahls berømte magtdefinition A har magt over B i det omfang, at A kan få B til at gøre noget, han ellers ikke ville have gjort. Ønsker hermed at gribe ”essensen” af magten. A og B kan være individer, grupper, regeringer, stater osv. A har en større eller mindre (men ikke total) magtrelation overfor B. Kilden til magtrelationen kan være penge, frygt osv.

Hvilke elementer indgår i magtudøvelsen mellem A og B? A’s egenskaber: Magtens base: Ressourcer i form af muligheder, handlinger, objekter osv.. Basen er passiv og skal aktiveres. Magtens instrumenter: Midler i form af trusler, belønninger, information og misinformation.   B’s svar: Magtens rækkevidde og råderum i form af, hvad B har og kan aktivere af modsvar. Magtens grad og omfang i form af sandsynligheden for, at B vil svare igen.

Antagelser angående magtrelationen A’s handling må tidsmæssigt komme før B’s reaktion. A og B må være forbundne. A må have midler til at føre den latente magttrussel ud i livet.

En analysestrategi efter Dahls magtmodel Udvælg nogle vigtige nøglebeslutninger. Identificér de aktive i dén beslutningsproces. Kortlæg deltagernes aktuelle adfærd, men policy-konflikten løstes. Bestem og analysér konfliktens resultater.

Vigtige undersøgelsesspørgsmål i en dahlsk magtanalyse I Hvilke personer og grupper har muligheder for afgørende at påvirke de offentlige myndigheder? Har disse påvirkningsmuligheder ændret sig over tid? Træffer de samme grupper vigtige beslutninger inden for forskellige sektorområder? Kræver det forskellige magtressourcer at agere indenfor forskellige sektorområder, således at eventuelle ressource-skævheder ikke er kumulative?

Vigtige undersøgelsesspørgsmål i en dahlsk magtanalyse II Hvorfra rekrutteres samfundets magtfulde aktører? Hvilke sociale og økonomiske forhold influerer på rekrutteringen? Hvilken indflydelse har almindelige borgere på de afgørende beslutninger som vælgere og mellem valgene?

Kritikken af Dahls undersøgelsesmetode Sammenligner ikke New Haven-studiet med andre byer – et single case study. Ingen objektive kriterier nævnt for de tre undersøgte nøgleområder (byudvikling, uddannelse, politiske nomineringer). Ingen redegørelse for, hvordan aktørerne har opnået ressourcerne. De analyseres kun via deres effekt. Dahls analyse er strukturelt set ”flad”.

Bachrach og Baratz: Magtens andet ansigt Kritikken af pluralisternes magtbegreb: Overser, at magten ofte udøves ved at begrænse beslutningstagningen til relativt ”sikre” spørgsmål. Har ingen objektive kriterier for at skelne mellem ”vigtige” og ”uvigtige” spørgsmål på den politiske dagsorden.

To meget citerede tekster: Two Faces of Power (1962) Decisions and Nondecisions: An Analytical Framework (1963) Peter Bachrach (Bryn Mawr) & Morton S. Baratz (Bryn Mavr)

En positivistisk fortolkning?

Magtens andet ansigt Sikre spørgsmål for beslutningstagerne: ”Magten udøves også, når A vier sin energi til at skabe sociale og politiske værdier og institutionelle praksisser, som begrænser omfanget af den politiske proces med henblik på kun at dreje sig om spørgsmål, som er relativt uskyldige for A.” (B & B 1962: 948). Ikke-beslutningstagningsprocessen: En proces, som resulterer i undertrykkelse af en latent eller manifest trussel mod beslutningstagerens interesser.

Kvindespørgsmål? – Indtil kvindebevægelsen? Nævn eksempler på spørgsmål, som magthaverne historisk har fået skubbet til side i en ikke-beslutningstagningsproces: Kvindespørgsmål? – Indtil kvindebevægelsen? Miljøspørgsmål? – Indtil miljøbevægelsen? Atomkraft? – Indtil OOA? Indvandrerpolitikken? – Indtil Dansk Folkeparti? 

Bachrach og Baratz’ magtforståelse ”Der består en magtrelation, når (a) der er en konflikt på grund af værdier eller handlingsforløb mellem A og B; (b) B indretter sig efter A’s ønsker; og det gør han (c), fordi han er bange for, at A vil frarøve ham en værdi eller værdier, som han, B, værdsætter mere end dem, som han kunne have fået ved ikke at indrette sig efter A” (b & B 1963: 635). Hvordan adskiller dette magtbegreb sig fra Dahls?

Bachrach og Baratz’ undersøgelsesdesign Undersøgelser skal også inkludere ”mobilisering af bias” Det skal være muligt at analysere magten empirisk. Analysen af potentielle konflikter og interesser er vigtig.  

Steven Lukes: Magtens tredje ansigt Kritik af både Dahl og Bachrach & Baratz: Hvor fanger magtens første og andet ansigt den manipulerede magt, som er udtryk for falsk bevidsthed? Hvordan fanges den magt, som ikke er et resultat af kausalitet, men som strukturelt set påvirker borgerne?

Lukes’ magtbegreb ”A udøver magt over B, når A påvirker B på en måde, som er i modsætning til B’s interesser.” Ontologi: Realt eksisterende social virkelighed. Epistemologi: Materialistisk interessebegreb. Metodologi: Aktørorienteret. En slags aktørorienteret marxisme?

Lukes’ opsummering: det endimensionale magtsyn: Adfærd Beslutningstagning Nøgleemner Observerbare (åbne) konflikter (Subjektive) interesser set som politikpræferencer, der kommer til syne gennem politisk deltagelse  

Steven Lukes

Lukes’ opsummering: det todimensionale magtsyn: Skelne mellem beslutningstagning og ikke-beslutningstagning. Skelne mellem emner og potentielle emner. Identificere observerbare (åbne og skjulte) konflikter. Identificere (subjektive) interesser set som policy- præferencer.

Lukes’ opsummering: det tredimensionale magtsyn: Både analysere beslutningstagning og kontrol over den politiske dagsorden (ikke nødvendigvis gennem beslutninger). Identificere både politiske emner og potentielle politiske emner. Identificere både observerbare (åbne og skjulte) samt latente konflikter. Identificere både subjektive og reelle interesser.  

Kritik af Lukes Metodisk kritik: Undslipper Lukes behavioralismen? Er Lukes’ teser empirisk testbare? Interessespørgsmålet: Indlysende? Normativt brugbar? Kan være svær at teste empirisk Reale interesser versus manifeste præferencer Aktør-strukturniveauet

Hvad indebærer politisk pluralisme og elitisme overordnet set? Hvad har vi lært i dag? Hvad indebærer politisk pluralisme og elitisme overordnet set? Bachrach og Baratz’ kritik af pluralismen hos Dahl. Steven Lukes’ kritik af B & B.