Case baseret undervisning EU-USA handelsaftalen TTIP EU i undervisningen Case baseret undervisning EU-USA handelsaftalen TTIP

Kort om mig! Underviser på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Underviser i historie og samfundsfag primært på A-niveau Har 10+ års undervisningserfaring

Ambitiøst undervisningsforløb om et kompliceret EU-emne Hvordan kan elevernes fanges og engageres i et undervisningsforløb, omkring en kompliceret handelsaftale mellem EU og USA – også kaldet TTIP? Forløb er gennemført i en 3.g klasse på A-niveau i november/december 2014

Min fagfortælling om EU DEO debat DEO studieture NOTAT

Den fagdidaktiske trekant

Planen Hvad er TTIP og bliver TTIP til noget? Hvilke fagligheder kan komme i spil i et undervisningsforløb om TTIP? Gennemgang af mit undervisningsforløb i 3y om EU, USA og TTIP. Spørgsmål?

TTIP som en wordle udgave af notat tilgået Europaudvalget

Hvad er TTIP? Transatlantic Trade and Investment Partnership En bilateral handelsaftale mellem EU og USA Forhandlingerne foregår i øjeblikket mellem EU (kommissionen) og den amerikanske regering på tre hovedområder. En fjernels af de sidste toldsatser mellem USA og EU En fjernelse af tekninske handelshindringer. Dvs. at skabe fælles standarde i regler, godkendelsesprocedure og støtteordninger. Investor-stat-konflikløsning (ISDS) – En aftale om hvordan investeringer ”forsikres” mod lovgivning, der rammer virksomheders indtjeningsmuligheder

Bliver TTIP til noget? Når (hvis) Kommissionen og den amerikanske regering bliver enig om ordlyden i handelsaftalen, skal den godkendes af Ministerrådet og Europaparlamentet i EU og Kongressen i USA.

USA og EU Hvis TTIP bliver til noget står EU og USA sammen som de absolutte største aktører på et fælles marked, der står for 50% af verdens BNP og 30 % af verdenshandlen. TTIP vil give et sæt fælles regler angående markedsadgang og tekniske regler for salg af produkter på det transatlantiske marked.

EU, USA og TTIP – økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik? Et fagligt forløb, der er empirisk, teoretisk, og handler om danske og internationale forhold. Det er et forløb hvor tydlige modsatrettede holdninger til økonomi og handel kommer udtryk Det er et forløb, der undersøger et konkret politik område i EU Det er et forløbe som inddrager en del kernestof fra bekendtgørelsen

Fagligheden i TTIP

TTIP og kernestof 1 Mikroøkonomi Udbud og efterspørgsel - Fjernelse af toldsatser

TTIP og kernestof 1 Makroøkonomi Fjernelse af toldsatser skaber en fri konkurrence på markedet Klassisk handelsteori – specialisering og arbejdsdeling med en velfærdsgevinst for alle Klassiske handelsteorier Moderne handelsteorier Adam Smith - absolutte fordele Linder – intraindustirel handel, der fokusere på handel mellem lande med en ens kultur

TTIP og kernestof 2 Tekniske handelshindringer

TTIP og kernestof 2 Tekniske handelshindringer Fælles standarder en stor knast i forhandlingerne om TTIP Tekniske handelshindringer. Eksempelvis kan amerikanske østers ikke sælges i EU, fordi de er potentielt farlige. EU kræver at østers undersøges for bakterier før de kan sælges. USA undersøger det vand, som østers lever i for bakterier, men det lever ikke op til de krav, som EU stiller.

TTIP og kernestof 2 Tekniske handelshindringer TTIP – gammel vin på nye flaske? Historisk udvikling. Overvindelse af handelshindringer mellem EU-lande gennem harmonisering og fælles standarder

TTIP og kernestof 2 Tekniske handelshindringer Den store knast, er nok ikke om EU og USA kan blive enige om hvorvidt en østers er dårlig eller ej Den store knast er de bagvedlæggende politiske overvejelser, der karakteriserer EU og USA syn på fælles standarder

TTIP og kernestof 2 Tekniske handelshindringer EU – forsigtighedsprincippet USA - Forikringsprincippet I EU er der en generel politisk holdning til at regulere inden for miljø, sundhed og på fødevareområdet, hvis der er mistanke om at et produkt kan være skadeligt. Hvis ikke østersen er blevet undersøgt, ved vi ikke med sikkerhed, om den er dårlig I USA er der en risikobaseret tilgang til regulering, der er baseret på videnskabelig evidens. Undersøgesler viser, at hvis der ikke bakterier i vandet er østersnes ikke syge

TTIP og kernestof 2 Tekniske handelshindringer

TTIP og kernestof 2 Tekniske handelshindringer

TTIP og kernestof 3 Investor-stat-konfliktløsning (ISDS) ISDS er en tribunal hvor investorer kan sagsøge myndigheder og kræve erstatning for lovgivning, der har skadet eller kan skade investorers investeringer!

TTIP og kernestof 3 Investor-stat-konfliktløsning (ISDS)

TTIP og kernestof 3 Investor-stat-konfliktløsning (ISDS) Hvorfor er investeringsbeskyttelsesaftaler og ISDS nødvendige? Der er gode grunde til, at der eksisterer investeringsbeskyttelsesaftaler og ISDS. Danmark og EU er meget afhængige af, at vores virksomheder kan investere sikkert i udlandet, og at udenlandske investorer kan føle sig trygge ved at investere her. Begge dele skaber vækst og arbejdspladser. Investeringsbeskyttelsesaftaler giver virksomheder sikkerhed for, at de ikke udsættes for diskriminerende eller vilkårlig behandling i det land, hvor investeringen gøres. Det er reelle problemer mange steder i verden. Virksomheder kan møde urimelig behandling på forskellige måder. Det kan være i form af nationalisering, ekspropriation uden erstatning, åbenlys diskrimination, uberettiget inddragelse af licenser eller nægtelse af retten til at få en sag prøvet ved de nationale domstole. Virksomheder kan også udsættes for forbud mod hjemtagelse af kapi- tal eller overskud. http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Eksportraadet/Nyheder_Eksportraadet/2014/Faktaark%20%20Investeringsbeskyttelse%20og%20ISDS%20i%20frihandelsaftalen%20mellem%20EU%20og%20USA%20januar%202014.pdf

TTIP og kernestof 3 Investor-stat-konfliktløsning (ISDS)

TTIP og kernestof 3 Investor-stat-konfliktløsning (ISDS) En demokratisk beslutning i Tyskland om at udfase atomkraft i 2022 har betydet at svenske Vattenfall, har lagt sag an mod den tyske stat ved Verdensbanken i Washington med henblik på at få en kompensation på €700 mio. for tabt fortjeneste på Vattefallens investeringer i atomkraftanlæg i Tyskland

TTIP og kernestof 3 Investor-stat-konfliktløsning (ISDS)

Kernestof 4 Hvor kommer ideen til TTIP fra?

TTIP og kernestof 4 Bliver TTIP til noget?

Undervisningsforløb Introduktion og ”teaser” til forløb: EU og TTIP, økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik? (kernestof og case) Generel introduktion til EU (kernestof) Holdninger til EU (kernestof) TTIP – økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik? (case) Studietur til Bruxelles (kernestof og case) EU i teoretisk perspektiv, drivkraften i EU’s udvikling (kernestof og case) Skriftligt arbejde

Materialer Forløbet tager udgangspunkt i grundbøgerne: Det politiske Europa, 1. udgaven. Hans Branner ABC økonomi, 1. udgaven. Per Henriksen

Begynd altid med en lille “teaser”

Ligestillings “teaser”

1. Generel ”teaser” om EU Provoker gerne eleverne!

1. Generel ”teaser” om EU Ingen over eller ingen ved siden af Folketinget bortset fra EU!

1. Generel ”teaser” om EU Underbyg påstanden med undersøgelser, der viser hvor meget af dansk lovgivning, der stammer direkte eller inddirekte fra EU

1. Generel ”teaser” om EU EU bestemmer!

1. Generel ”teaser” om EU EU bestemmer!

1. Specifik ”teaser” om TTIP Spillet om Verdenshandlen – debatmøde mellem Kenneth Haar (Corporate Observatory Europe) og Jens Ladefoged (IFS) – introduktion til TTIP

2. Generel introduktion til EU Der er en række grundlæggende faglige begreber, sammenhænge og processor, som eleverne skal have styr på i forhold til at kunne forså EU.

2. Generel introduktion til EU Lærerstyret gennemgang af EU’s historie Udvikling fra et Europa i krig til et Europa i fred Det demokratiske Europa cementeret i Københavner kriterierne Postmoderne staters udfordringer med suverænitetsbegreberne; formel suverænitet og reel suverænitet

2. Generel introduktion til EU Elevstyret gruppearbejde om de politiske institutioner og lovgivningsprocessen herunder lobbyisme. Introduktion til EU på film: http://undervisning.deo.dk/laerer/materialer Gruppearbejde produceres på padlet http://da.padlet.com/Lektor_Tvilde/3Y_EU

2. Generel introduktion til EU Den parlamentariske styringskæde og det demokratiske underskud Europaudvalgets funktion http://www.ft.dk/webtv/video/20121/EUU/29.aspx?i=2013-05-08T13:33:00

3. Holdninger til EU Integrationsområder i EU

3. Holdninger til EU

3. Holdninger til EU

4. TTIP – økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik?

4. TTIP – økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik? Drypvis læring – virker godt Eleverne har været til debatmøde om TTIP, set møde i Europaudvalget, hvor Folketinget gav mandat til at indlede forhandlingerne. Nu læser de et Notat tilgået til Europaudvalget om TTIP

4. TTIP – økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik?

4. TTIP – økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik? Notatet giver en faglig indsigt i hvad TTIP handler om ”Verden i følge Gram” et godt bud på en lyttende måde at opnå faglig insigt: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/verden-ifoelge-gram-143#!/

4. TTIP – økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik? Økonomisk frihandelsaftale for hvem? Stater og forbrugere Big Business Flere arbejdspladser til det arbejdsløsheds prægede Europa “adskellige millioner nye arbejdspladser” Øget liberalisering af verdenshandlen på varer, tjenesteydelser og investeringer Billigere varer til forbrugere “Spar 126,90 på en ny Ipad og 132,60 kr på dine nye Nikesko” Mulig svækkelse af miljø- og sundhedsbeskyttelse, hvis der skal laves fælles regler og det ikke bliver EU’s forsigtighedsprincip, der gælder Specialisering, arbejdsdeling og velfærdsgivinst “EU + €120 mia., USA + €90 mia. verden +€100 mia” Markant lobbyarbejde fra Big Buisness for at indgå aftalen bla. på ISDS-området

4. TTIP – økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik? Multilateral handelsaftaler Bilateral handelsaftaler Dansk politik som småstat at indgå multilaterale handelsaftaler i WTO-regi EU og USA ved godt at der er nye økonomier på vej (BRIK-landene), der potentielt kan true deres økonomise status som “supermagter” USA har været styrende i de multilaterale handelsaftaler i WTO USA har indgået eller er i gang med at indgå bilateralemed med Canada, Australine, Japan, New Zealand, Mexico og Chile WTO – “er stendød” og har været det siden starten af 00’erne EU er hoppet med på det bilateralet tog og har indgået handelsaftaler med Sydkorea (2011) og Canada (2013). Med forhandlingerne om TTIP er EU på vej i frihandelsaftalernes superliga! Fælles regler for hele verdenen Fælles regler for de lande, der har indgået aftaler i regionale områder.

5. Studietur til Bruxelles

5. Studietur til Bruxelles

5. Studietur til Bruxelles EU’s historie og lovgivningsprocessen blev repeteret på Paralmentarium (gratis interaktivt museum)

5. Studietur til Bruxelles Repetition af EU’s institutioner Besøg på “Reppen” – den danske regerings forlængede armi Bruxelles (Ministerrådet) Besøg hos kommissionen Besøg hos Anders Vistisen og Magrete Auken i Europa Parlamentet med dialog om holdningen til EU generelt, om frihandel og TTIP

6. EU i teoretisk perspektiv, drivkraften i EU’s udvikling Hvad er drivkraften, målet og midlerne i det fortsat tættere EU samarbejde?

6. EU i teoretisk perspektiv, drivkraften i EU’s udvikling

7. Skriftligt arbejde – læring gennem skriftlige øvelser Eleverne skriver en del undervejs i forløbet I gruppearbejdet om EU institutionerne og lovgivningsprocessen – på padlet I almindelige lektier I større skriftlige opgaver Notat opgave, efter at Notatet fra Europaudvalget var gennemgået Terminsprøve om tema i EU, med Notatopgave.