Investering i regioner: EU’s reformerede samhørighedspolitik 2014-2020 Præsentation af 1

Grundlæggende fakta om EU’s samhørighedspolitik 2

EU er mangfoldig … BNP pr. indbygger Kort for perioden 2007-2013. Frem til udgangen af 2014 er Mayotte ikke registreret som en NUTS 2-region, og derfor er den ikke medtaget på kortet. Der findes store forskelle mellem medlemsstaterne, men også inden for den enkelte medlemsstat. De økonomiske og sociale forskelle er blevet væsentligt større efter udvidelsen i 2004 – på regionalt plan er disse endnu større. Der er enorm forskel mellem de rigeste regioner, som f.eks. London. og f.eks. de fattigste regioner i Rumænien. De skandinaviske lande, Nederlandene, Tyskland og dele af Italien har det højeste BNP pr. indbygger. De central- og østeuropæiske lande har det laveste BNP pr. indbygger. 3

Den Europæiske Union er mangfoldig … Arbejdsløshed Kort for perioden 2007-2013. Frem til udgangen af 2014 er Mayotte ikke registreret som en NUTS 2-region, og derfor er den ikke medtaget på kortet. Arbejdsløshedsprocenten varierer betydeligt ikke blot mellem medlemsstaterne, men også inden for den enkelte medlemsstat. I Nederlandene er der dog små forskelle – procentsatsen er mere eller mindre den samme i alle regioner. De højeste arbejdsløshedsprocenter ses i Spanien, Portugal, Grækenland, Irland, det sydlige Italien og de Baltiske Lande (kriseramte lande). Lav arbejdsløshed i Østrig og Tyskland. 4

Den Europæiske Union er mangfoldig … Videregående uddannelse Kort for perioden 2007-2013. Frem til udgangen af 2014 er Mayotte ikke registreret som en NUTS 2-region, og derfor er den ikke medtaget på kortet. De højeste satser for videregående uddannelse findes i Det Forenede Kongerige, Irland, Finland, og de laveste i Portugal og det sydlige Italien. Disse store forskelle mellem regionerne bringer to af EU’s grundlæggende vækstpolitikker i fare, nemlig det indre marked og Den Monetære Union. 5

Hvorfor en samhørighedspolitik for EU? Top Bund Forhold BNP pr. indbygger (% gennemsnit EU-28) Luxembourg 266% Bulgarien 47% 5,7* Beskæftigelses-sats (%, 20-64 år) Sverige 79,8% Grækenland 53,2% 1,5 BNP pr. indbygger: data fra 2011. Beskæftigelsesfrekvens: data fra 2013; den højeste arbejdsløshedsprocent er omkring 50% højere end den laveste. Samhørighedspolitikken har til formål at reducere forskellene mellem EU’s regioner for at opnå en afbalanceret økonomisk, social og territorial udvikling. * I USA er forskellen blot 2,5 og i Japan 2 6

Samhørighedspolitikken har rod i Romtraktaten Præamblen til Romtraktaten (1957): nødvendigheden af »at styrke enheden i deres økonomier og at fremme disses harmoniske udvikling ved at formindske ulighederne mellem de forskellige områder og forbedre de mindre begunstigede områders stilling«. Artikel 174 i Lissabontraktaten (2010): »For at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed udvikler og fortsætter denne sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Unionen stræber navnlig efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder«. 7

Hvad er en region? Eurostat har udviklet en klassifikation af territoriale enheder til statistiske formål (NUTS). Samhørighedspolitikken vedrører NUTS 2-regionerne, som har mellem 800.000 og 3.000.000 indbyggere. I øjeblikket er der 274 NUTS 2-regioner i EU.

EU’s samhørighedspolitik 2014-2020: 1/3 af EU-budgettet De aftalte reformer for perioden 2014-2020 skal optimere virkningerne af den tilgængelige EU-støtte. 1 082 mia. EUR SAMLET EU-BUDGET 2014-2020 Andre EU-politikker, landbrug, forskning, forbindelser udadtil osv. 730,2 mia. EUR 67,5% 32,5% 351,8 mia. EUR Støtte under samhørighedspolitikken Vækst Intelligent Bæredygtig Inklusiv Samhørighedspolitikken bidrager til realisering af Europa 2020-målene

Samhørighedspolitikken bidrager til Europa 2020-strategien Strategien blev lanceret i marts 2010: Opfølgning på Lissabondagsordenen (2000 og 2005) ; En strategi fra Europa-Kommissionen for »intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« i de kommende 10 år; Intelligent dagsorden: innovation, uddannelse, det digitale samfund; Bæredygtighedsdagsorden: klima, energi og mobilitet; Inklusiv dagsorden: beskæftigelse og kvalifikationer, bekæmpelse af fattigdom og social udelukkelse; Otte ambitiøse mål for EU i 2020 : Beskæftigelse: 75% af de 20-64-årige skal i beskæftigelse F&U/Innovation: 3% af EU’s BNP (offentligt og privat tilsammen) skal investeres i F&U/innovation Klimaforandringer/energi: Drivhusgasemissionerne skal være 20% lavere end i 1990, 20% af energien skal stamme fra vedvarende energikilder, 20% stigning i energieffektiviteten Uddannelse: Andelen af unge, der forlader skolen for tidligt, skal reduceres til under 10%, mindst 40% af de 30-34–årige skal have en uddannelse på tertiært niveau Fattigdom/social udelukkelse: mindst 20 mio. færre mennesker, som risikerer et liv i fattigdom og med social udelukkelse 10

Tre fonde, der investerer i vækst og job YDET VIA 3 FONDE DEN EUROPÆISKE FOND FOR REGIONAL- UDVIKLING DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND SAMHØRIG-HEDSFONDEN SAMHØRIGHEDSPOLITISK STØTTE 351,8 mia. EUR I SAMHØRIGHEDS- POLITISK STØTTE FORVENTEDE OFFENTLIGE & PRIVATE NATIONALE BIDRAG SANDSYNLIG SAMHØRIG-HEDSPOLITIKKENS SANDSYNLIGE INDVIRKNING 500 mia. EUR

Investering i alle EU’s regioner TILPASSET TIL Alle EU’s regioner nyder godt heraf INVESTERINGSNIVEAU UDVIKLINGSNIVEAU 182 mia. EUR til mindre udviklede regioner BNP < 75 % af EU-27-gennemsnittet 27 % af EU’s befolkning til overgangsregioner BNP 75-90 % af EU-27-gennemsnittet 12 % af EU’s befolkning 35 mia. EUR til mere udviklede regioner BNP > 90 % af EU-27-gennemsnittet 61 % af EU’s befolkning 54 mia. EUR 50,5 % 9,9 % BNP pr. indbygger 15,1 % 12

Samhørighedspolitisk støtte 2014-2020 (351,8 mia. EUR) Mindre udviklede regioner Overgangs¬regioner Mere udviklede regioner Det europæiske territoriale samarbejde Innovative foranstaltninger i byområder Ungdomsbeskæftigelsesinitiativ (supplerende støtte) Samhørighedsfonden Specifik tildeling til regioner i den yderste periferi og tyndt befolkede regioner Teknisk bistand 13

Budgettildelinger pr. medlemsstat (2014-2020) BE 22,84 BG 75,88 CY 7.36 CZ 219,83 DE 192,35 DK 5,53 EE 35,90 EL 155,22 ES 285,59 FI 14,66 FR 158,53 HR 86,09 HU 219,06 IE 11,89 IT 328,23 LT 68,23 LU 0,60 LV 45,12 MT 7,25 NL 14,04 PL 775,67 PT 214,65 RO 229,94 SE 21,06 SI 30,75 SK 139,92 UK 118,40

Metoden: Programmering, partnerskab og delt forvaltning Fælles strategisk ramme Partnerskabs-aftaler Operationelle programmer Program-forvaltning/ Projekt-udvælgelse Overvågning/ Årlig rapportering Den fælles strategiske ramme omsætter Europa 2020-prioriteterne til ESIF-prioriteter Delt forvaltning: Deling af ansvaret mellem Kommissionen og medlemsstaterne i første omgang, og mellem staten og regionerne (hvor det er relevant). Frem til 1987 forvaltede Kommissionen alle programmer. Partnerskabsaftale: En overordnet strategi på nationalt plan. Foreslået af medlemsstaten, endeligt vedtaget af Kommissionen. Omfatter de fem europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde). Fastsætter i overensstemmelse med den fælles strategiske ramme den planlagte anvendelse af midlerne i overensstemmelse med Europa 2020-strategien og relevante landespecifikke henstillinger koordineret for at sikre en integreret tilgang Centrale elementer: strategiske valg = udvalgte tematiske mål, tildelinger, vigtigste resultater liste over programmer koordinering mellem fondene og med andre politikker forpligtelser med hensyn til administrativ kapacitet og nedbringelse af den administrative byrde Operationelle programmer: Fastsætter en sammenhængende interventionsstrategi for territoriet/sektorer. Udvælgelse af tematiske mål, investeringsprioriteter, specifikke mål, tildelinger og begrundelse – interventionslogik Finansieringsplan og liste over store projekter Integreret tilgang til territorial udvikling; specifikke behov og demografiske udfordringer Forhåndsbetingelser Resultatramme Korte, koncise programmer med et klart fokus på resultater. Vigtigste platform for forhåndsbetingelser. Programforvaltning/projektudvælgelse: Projekter udvalgt af medlemsstaterne og/eller regionerne skal være omfattet af "delt forvaltning". Kommissionen træffer afgørelse om store projekter (samlede omkostninger 50 mio. EUR og 75 mio. EUR for transportprojekter) Overvågning/Årlig rapportering: Det Europæiske Råds forårsmøde på grundlag af årsrapport fra Kommissionen og medlemsstaterne. 15

Tre myndigheder gennemfører samhørighedspolitikken En forvaltningsmyndighed gennemfører det operationelle program, og et tilsynsudvalg overvåger det Et certificeringsorgan kontrollerer udgiftsoversigten og betalingsanmodninger, før de fremsendes til Kommissionen Et revisionsorgan for hvert operationelt program fører tilsyn med, at forvaltnings- og overvågningssystemet fungerer effektivt. Nationale, regionale eller lokale offentlige myndigheder.

EU’s reformerede samhørighedspolitik VIDEO

Fem europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) arbejder sammen PARTNERSKABSAFTALE Fælles regler for ESI-fondene Mulighed for forenklede omkostninger. E-governance. Regler for støtteberettigelse. Finansielle instrumenter. Lokaludvikling styret af lokalsamfundet. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikt-erne Samhørigheds-fonden Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Fond for Regional-udvikling Den Europæiske Hav- og Fiskerifond Mulighed for forenklede omkostninger: Når der anvendes forenklede omkostninger, beregnes en omkostningskategori for et projekt eller for hele projektet i henhold til en forud fastsat metode baseret på output, resultater og en række andre omkostninger. Tilgangen med sporing af hver eneste euro af de medfinansierede udgifter til individuelle støttedokumenter er ikke længere påkrævet. Dette letter den administrative byrde i forbindelse med projektforvaltning betydeligt. e-governance: Alle udvekslinger af oplysninger mellem støttemodtagere og en forvaltningsmyndighed, en certificeringsmyndighed og en revisionsmyndighed skal gennemføres ved hjælp af elektroniske dataudvekslingssystemer i stedet for i papirformat. Lokaludvikling styret af lokalsamfundet: Instrument til udvikling af landdistrikterne eller byudvikling med hjælp fra strukturfondene. Allerede brugt sammen med Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af landdistrikterne. Kan nu anvendes i forbindelse med alle ESI-fondene.

11 tematiske mål Forskning og innovation Bekæmpelse af klima-forandringer Informations- og kommunikationsteknologier SMV’ers konkurrenceevne Lavemissionsøkonomi Miljø og ressource- effektivitet Bæredygtig transport Bedre offentlig administration Bedre uddannelse, erhvervsuddannelse Social inklusion Beskæftigelse og mobilitet 1 5 8 2 6 9 3 7 10 4 11 Investeringer fra EFRU vil yde støtte til alle 11 mål, men 1-4 er de vigtigste investeringsprioriteter. De vigtigste investeringsprioriteter for ESF er 8-11, selv om fonden også bidrager til 1-4/6. Samhørighedsfonden støtter mål 4-7 og 11. Mål for Europa 2020-strategien: intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst Omsat til 11 tematiske mål for alle fem ESI-fonde – fastsat i forordningen om fælles bestemmelser. De tematiske mål er opdelt i mere detaljerede mål i form af investeringsprioriteter (IP) – fastsat i forordningerne om de enkelte fonde. Tilsvarende specifikke mål – identificeret i hvert enkelt program 19

Investeringerne koncentreres omkring fire tematiske prioriteter (EFRU) 15% 20% 12% 50% 60% 80% Mindre udviklede regioner Overgangs- Mere udviklede regioner Vedrørende lavemissionsøkonomi (energieffektivitet og vedvarende energi) findes der særskilte forpligtelser for afsættelse af EFRU-midler (mindre udviklede regioner 12%, overgangsregioner 15%, mere udviklede regioner 20%). Vedrørende støtte til SMV’er: større anvendelse af finansielle instrumenter. Forskning og innovation. Informations- og kommunikationsteknologier (ikt). Små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne (SMV’er) - større udnyttelse af finansielle instrumenter. Omstilling til en CO2-lavemissionsøkonomi (energieffektivitet & vedvarende energikilder). 1 2 3 4 20

Større fokus på resultater Indikatorer Rapportering Overvågning Evaluering Mål KLARE GENNEMSIGTIGE MÅLELIGE MÅL Forklar resultatreserven i dette dias: Knyttet til programmerne: 6% af alle operationelle programmer fastfryses frem til udgangen af 2018. Efter fremsendelse af den årlige gennemførelsesberetning ved udgangen af juni 2019 eller statusrapporten beslutter Kommissionen, hvilke prioriteter der har nået milepælene, fordelt på region/fond ved udgangen af august 2019 – gennemgang af programmerne. Hvis prioritetsområderne for det operationelle program har nået milepælene og dermed er på vej til at realisere målene inden periodens udløb, frigives de 6%. Hvis prioritetsområderne ikke er godt på vej, stilles de 6% til rådighed for andre prioritetsområder, om nødvendigt i et andet operationelt program, som fungerer godt. Der gennemføres så den nødvendige omprogrammering. Resultatreserve 6% finansiering, der i 2019 afsættes til programmer og prioriteter, der har nået 85% af deres milepæle. 21

En større rolle til partnerne i planlægnings- og gennemførelsesfasen Den europæiske adfærdskodeks for partnerskab En række fælles standarder for at forbedre høring, inddragelse og dialog med partnere under planlægning, gennemførelse, overvågning og evaluering af projekter finansieret af alle de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde). Partnere: offentlige myndigheder, fagforeninger, arbejdsgivere, ngo’er og organer med ansvar for at fremme social inklusion, ligestilling og ikke-diskriminering. Hvordan fungerer det: Partnerne kan være fuldgyldige medlemmer i programmernes overvågningsudvalg. Det er en forudsætning for en ordentlig høringsproces, at partnerne modtager information. Støtte partnernes kapacitetsopbygning. Skabe platforme for udveksling af god praksis. 22

Behov for forhåndsbetingelser for en effektiv EU-investering Tematiske forhåndbetingelser Knyttet til samhørighedspolitikkens tematiske mål og investeringsprioriteter og anvendt i tilknytning til investeringerne i det specifikke tematiske område: strategiske, lovgivningsmæssige og institutionelle betingelser, administrativ kapacitet. Generelle forhåndsbetingelser Knyttet til de horisontale aspekter af programgennemførelsen og finder anvendelse på alle ESI-fonde: politik for bekæmpelse af diskrimination, ligestillingspolitik. Tematiske forhåndsbetingelser: Strategiske: Regionerne skal fastsætte strategier for intelligent specialisering (innovation), investering i forskningsinfrastruktur, ikt-baseret vækst og udvikling af bredbånd, forebyggelse af klimaforandringer og transport- eller energiinfrastruktur. Lovgivningsmæssige: Medlemsstaterne skal have gennemført direktiverne om energieffektivitet i bygninger, kraftvarmeproduktion, vedvarende energi, vandinvesteringer og affaldsinvesteringer i deres interne lovgivning Institutionelle/administrative: Dvs. at regionerne skal have indført foranstaltninger til fremme af iværksætteri Nedbringelse af den tid og de omkostninger, der medgår til oprettelse af virksomheder og indhentning af licenser og tilladelser Overvågningsmekanisme for Small Business Act (SBA) Generelle forhåndsbetingelser: Gennemførelse af ikke-diskriminationspolitik, ligestillingspolitik, ikke-diskriminering af handicappede Anvend offentlige indkøb på europæisk plan og lovgivningen om statsstøtte, miljøpåvirkninger og lovgivning om strategisk miljøvurdering Bevar et statistisk grundlag for evalueringer på grundlag af resultatindikatorer. NB: They do not apply to European Territorial Cooperation. 23

Eksempler på forhåndsbetingelser for EU-støtte National transport- strategi Overholdelse af miljølovgivning Offentligt indkøbssystem Virksomheds- venlige reformer Strategier for intelligent specialisering INVESTERING Ikke alle betingelser gælder for alle programmer. Hvorfor forhåndsbetingelser for finansiering? For at forbedre investeringens effektivitet. For at sikre, at de nødvendige rammebetingelser for en effektiv udnyttelse af EU-støtten er til stede. Disse betingelser er: det relevante regelsæt, effektive politikrammer (strategier) tilstrækkelig administrativ/institutionel kapacitet.

En større rolle til Den Europæiske Socialfond For første gang nogensinde er der i forbindelse med samhørighedspolitikken fastsat en minimumsandel til ESF på 23,1% for 2014-2020 På grundlag af: Nationale ESF-andele i 2007-2013. Medlemsstaternes beskæftigelsesniveauer. Den faktiske andel fastsættes i partnerskabsaftalerne på grundlag af behov og udfordringer. Samlet ESF-beløb for EU-28: 80,3 mia. EUR. (i løbende priser).

ESF koncentreres om tematiske emner 20% af ESF’s midler i hver enkelt medlemsstat til social inklusion, bekæmpelse af fattigdom og alle former for diskrimination. Koncentration af midler omkring højst fem investeringsprioriteter inden for fire tematiske mål: beskæftigelse/mobilitet, uddannelse/ erhvervsuddannelse, social inklusion og bedre offentlig administration. 60% Mindre udviklede regioner 70% Overgangs- regioner 80% Mere udviklede regioner Hvis tilhørerne stiller spørgsmål herom: I mere udviklede regioner skal 80% af ESF anvendes til højst fem investeringsprioriteter (ud af 19) inden for beskæftigelse/mobilitet, uddannelse/erhvervsuddannelse, social inklusion og institutionel kapacitet. I overgangsregioner regioner skal 70% af ESF anvendes til højst fem investeringsprioriteter (ud af 19) inden for beskæftigelse/mobilitet, uddannelse/erhvervsuddannelse, social inklusion og institutionel kapacitet. I mindre udviklede regioner regioner skal 60% af ESF anvendes til højst fem investeringsprioriteter (ud af 19) inden for beskæftigelse/mobilitet, uddannelse/erhvervsuddannelse, social inklusion og institutionel kapacitet. Eksempler på investeringsprioriteter for det tematiske mål “fremme af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og støtte til arbejdskraftens mobilitet”: - Adgang til beskæftigelse for jobsøgende og personer uden for arbejdsstyrken, herunder langtidsledige og personer, der er langt fra arbejdsmarkedet, også gennem lokale beskæftigelsesinitiativer og støtte til arbejdstagernes mobilitet. - Varig integration af unge på arbejdsmarkedet, navnlig dem, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, herunder unge, som er i fare for social udstødelse, og unge fra marginaliserede samfundsgrupper, herunder via gennemførelse af ungdomsgarantien. - Selvstændig erhvervsvirksomhed, iværksætteri og virksomhedsetablering, herunder innovative mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. - Modernisering af arbejdsmarkedets institutioner, såsom offentlige og private arbejdsformidlinger og bedre matchning af kvalifikationer til arbejdsmarkedets behov, herunder gennem aktioner, som fremmer arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænser samt gennem mobilitetsordninger og bedre samarbejde mellem institutioner og relevante interessenter. Eksempler på investeringsprioriteter for det tematiske mål “fremme af social inklusion, bekæmpelse af fattigdom og alle former for forskelsbehandling”: - Socioøkonomisk integration af marginaliserede befolkningsgrupper såsom romasamfundet. - Fremme af social iværksætterånd og faglig integration i sociale virksomheder og den sociale økonomi og solidaritetsøkonomien for at fremme adgangen til beskæftigelse. Strategier for lokaludvikling styret af lokalsamfundet´. Eksempler på investeringsprioriteter for det tematiske mål “investering i uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på færdigheder og livslang læring”: - Nedbringe og forebygge tidlig skoleafgang og fremme lige adgang til førskoleundervisning og undervisning på primær og sekundærtrinnet af høj kvalitet, herunder (formelle, ikke-formelle og uformelle) læringsveje med henblik på tilbagevenden til uddannelse. Forbedre den lige adgang til livslang læring for alle . Eksempler på investeringsprioriteter for det tematiske mål “styrkelse af institutionel kapacitet for offentlige myndigheder og interesseparter og effektiv offentlig forvaltning”: - Investering i institutionel kapacitet og de offentlige forvaltningers og offentlige tjenesteydelsers effektivitet på nationalt, regionalt og lokalt plan med henblik på reformer, bedre regulering og god forvaltningsskik (Samhørighedsfondlandene) - Kapacitetsopbygning for alle interessenter, der formidler uddannelse, livslang læring, erhvervsuddannelse samt beskæftigelsespolitikker og sociale politikker, herunder via sektorbaserede og territoriale aftaler om at mobilisere for at reformere på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Ungdomsbeskæftigelsinitiativet Et samlet budget på 6,4 mia. EUR (specifikt budget på 3,2 mia. EUR + ESF-budget på 3,2 mia.). I regioner med en ungdomsarbejdsløshedsprocent på over 25%. Målgruppe: Enkeltpersoner "NEET’s" under 25 år, eller eventuelt under 30 år: uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller arbejdsløse (+ lang tid); registreret som jobsøgende eller ej; bosiddende i støtteberettigede regioner. Vedtagelse af operationelle programmer herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. Hvorfor dette initiativ? Mere end hver femte unge europæer på arbejdsmarkedet kan ikke finde et job. NEET: ikke i beskæftigelse eller under uddannelse. 7,5 mio. i Europa En forskel på over 50 procentpoint mellem den medlemsstat, der har den laveste ungdomsarbejdsløshed (Tyskland 7,7%) og den medlemsstat, der har den højeste ungdomsarbejdsløshed (Grækenland 58,2%) 27

Bæredygtig byudvikling: En prioritet for 2014-2020 Mindst 5% af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) bør investeres i integreret bæredygtig byudvikling på nationalt plan Strategier for integreret byudvikling udviklet af byer for at blive gennemført som integerede territoriale investeringer (ITI), et prioritetsområde med flere temaer eller et specifikt operationelt program. Projekter udvælges af byer i overensstemmelse med strategierne. Der skal tages hensyn til forbindelser mellem by og land. Brug af strategier for lokaludvikling styret af lokalsamfundet, hvor det er muligt: høring af lokale borgerforeninger. Strategi for integreret byudvikling: udviklet af byer og vedrører økonomiske, miljømæssige, klimamæssige, demografiske og sociale udfordringer. Skal gennemføres som 28

ITI: Kombination af fonde og programmer Regionalt EFRU-OP Nationalt EFRU-OP ESF-OP FORMIDLENDE ORGAN + supplerende støtte fra ELFUL og/eller EHHF ITI kan finansieres af forskellige operationelle programmer og via forskellige fonde. Denne finansiering forvaltes af et formidlende organ, som kan være byer. (bymæssigt) område I T I 29

Andre instrumenter til byudvikling Innovative aktioner med henblik på bæredygtig byudviking (fra 2015) 0,37 mia. EUR over syv år til fremme af innovative og eksperimentelle projekter. Interesseindkaldelser på årlig basis. Mindst 50 000 involverede indbyggere. Byudviklingsnetværk Direkte dialog mellem Kommissionen og byer, der gennemfører integrerede byudviklingsaktioner og innovative aktioner. Forvaltet af Kommissionen. Urbact fortsætter (Urbact III) Program under programmet for europæisk territorialt samarbejde, alle byer kan ansøge. Urbact: Byer fra flere medlemsstater samarbejder om et projekt. 30

Styrket samarbejde over grænserne Tre strenge: Grænseoverskridende. Tværnational. Interregional. Budget for 2014-20: 10,2 mia. EUR 2,9% af det samhørighedspolitiske budget.

Tværnationalt samarbejde 32

Grænseovers- kridende samarbejde Områder med grænseoverskridende programmer medfinansieret af EFRU. Hvert enkelt program er vist med en bestemt farve. De skraverede områder indgår i to eller flere programmer samtidigt. 33

Makroregionale strategier EU-strategi for Østersøregionen; donauregionen; den adriatisk-ioniske region  (foreslået af Kommissionen i juni 2014). En “makroregional strategi” er en integreret ramme godkendt af Det Europæiske Råd, som bl.a. kan støttes af de europæiske struktur- og investeringsfonde, og som tager fat på de fælles udfordringer, som et afgrænset geografisk område omfattende medlemsstater og tredjelande beliggende i samme geografiske område har, idet dette område derved drager fordel af et øget samarbejde, som bidrager til realisering af økonomisk, social og territorial samhørighed. 34

EU’s samhørighedspolitik: reformens nøgleelementer Forbindelse til EU’s 2020-stategi. Koordineret anvendelse af fem europæiske struktur- og investeringsfonde. Ressourcerne målrettes centrale vækstsektorer. Der fastsættes klare mål, og resultaterne måles. De rette investeringsbetingelser sikres. En større rolle til Den Europæiske Socialfond. Partnerne får en større rolle i planlægning, gennemførelse og kontrol. Integreret tilgang til territorial udvikling. Det grænseoverskridende samarbejde styrkes.

Takket være samhørighedspolitikken… Indtil videre i perioden 2007-2013: Der er skabt 600 000 job – mindst en tredjedel i SMV’er. 200 000 SMV’er har modtaget støtte. 1 800 km nye eller renoverede jernbaner. 25 000 km nye eller renoverede veje. Bredbåndsadgang for 5 mio. borgere. Adgang til rent drikkevand for 3 mio. borgere. ESF: 15 mio. deltagere om året. 940 finansielle instrumenter i 25 medlemsstater rejser 8,36 mia. EUR til egenkapital, lån og garantier. 36

EU’s samhørighedspolitik og solidaritet EU’s Solidaritetsfond (EUSF) oprettet i 2002 efter alvorlige oversvømmelser i Centraleuropa. Økonomisk støtte til genopbygning. For at håndtere store naturkatastrofer og give udtryk for EU’s solidaritet med de ødelagte områder. EUSF har indtil videre ydet støtte i forbindelse med 56 tilfælde af naturkatastrofer (skovbrande, jordskælv, storme, tørker, oversvømmelser) . 23 europæiske lande har indtil videre modtaget over 3,58 mia. EUR i støtte.

Eksempler på projekter 38

Tak for din opmærksomhed www.ec.europa.eu/inforegio www.facebook.com/EuropeanCommission www.twitter.com/@EU_Regional www.linkedin.com/company/1809 DG REGIO collaborative platform www.yammer.com/regionetwork plus.google.com/+EuropeanCommission Sign up for our »REGIOFLASH« www.inforegiodoc.eu www.flickr.com/euregional 39