Heretica: tradition og modernitet

Heretica 1948-1953 Et tidsskrift skabt af Ole Wivel, Thorkild Bjørnvig, Bjørn Poulsen – og Knud W. Jensen. Dennes formue bar både Wivels forlag, tidsskriftet og siden Louisiana

Ole Wivel (1921-2004) Digter og forlægger, leder af Wivels forlag 1945-53. Redaktør af Heretica s.m. Martin A. Hansen 1949-1951 og flittig bidragyder Direktør på Gyldendal 1954-63 og atter 1971-80. Gennembrud som lyriker 1948: Digte. Mange senere.

Thorkild Bjørnvig (1918-2004) Digter og magister i sammenlignende litteratur. Redaktør af Heretica 1948-1949 s.m. Bjørn Poulsen ”I pagt” med Karen Blixen – og under hendes indflydelse kritisk overfor Hereticas linje Gennembrud som lyriker 1947: Stjærnen bag gavlen.

Bjørn Poulsen (1918-2000) Kulturkritiker. Redaktør af Heretica 1948-1949 s.m. Thorkild Bjørnvig

Knud W. Jensen (1916-2000) Forretningsmand og mæcen Økonomisk og idémæssig initiativtager til stiftelsen først af Wivels forlag, siden af Heretica. Køber aktiemajoritetet i Gyldendal i 1952 og indsætter Ole Wivel som direktør. Grundlægger det moderne museum for kunst Louisiana i 1958. Er museet direktør indtil sin død i 2000

Kernen i Heretica-gruppens holdning: Formuleres i en skitse til en programerklæring: ”Vi lever i en Tid, hvor alle Former er brudt sammen, og hvor den brændte Jords Taktik har gjort Menneskene til Nomader. Endnu er Freden ikke sluttet, og Europa er ikke kommet sig af Forfærdelsen over de ufattelige Ting” ”I denne Situation bliver Selvet en Sygdom, der ustandselig spores, en Hovedpine, en daarlig Samvittighed”.

Martin A. Hansen (1909-1955) Forfatter og lærer. Modstandsmand. Udgav artiklen ”Dialog om drab og ansvar” – som siden gav ham skyldfølelse. Åndelig fader for Heretica. Redaktør s.m. Ole Wivel 1949-1951 og flittig bidragyder. Var landskendt som foredragsholder. Radioromanen Løgneren (1950) bragte ham ud i de små hjem. Begyndte med kollektivromaner i 1930erne. Realistiske romaner. Siden forsøgte han sig med prosaeksperimenter. Opgav fiktion til sidst for ikke-fiktive genrer, religionshistoriske studier: Orm og Tyr (1952)

Paul La Cour (1902-1956) Forfatter, oversætter og kritiker. Hans mest betydningsfulde værk – som fik kultstatus i samtiden - var Fragmenter af en Dagbog, en poetik hvis første tre kapitler udkom i Heretica i 1948. Han var den første ”hereticaner”, der brød ud af kredsen på grund af sit tilhørsforhold til kommunismen Han debuterede i 1922 med digtsamlingen Dagens Alter

Kætteriet vendte sig mod alle ideologier: Martin A. Hansen, ”Konvention og formaand”, Heretica nr. 2, 1948: „Men Mennesker, hvad er det for Skabninger, hvad er et Menneske for et væsen? Vi har inddrukket Reoler, Tønder fulde af Teorier om, hvad Mennesket er for en Mærkværdighed, Positivismens, Naturalismens, Liberalismens, Socialismens, Biologismens, alle Systemers og Ismers Teorier om, hvad det er for et Væsen, og alt var saa simpelt; Men de vakler paa deres Sokler, disse Afguder, Fundamentet under dem skælver, og der farer Rotter og Bænkebidere ud af deres trøskede Indre som altid af gamle Afgudsbilleder, der styrter“.

Navnet på tidsskriftet Gruppen forestiller sig navnet Hundevagten: den sorte og kolde nattevagt på et skib, lige før daggryet bryder frem. Siden forestiller man sig navne som: Hybris, Tradition, Icaros, Mythos, Eros, Orfeus, og Perspektiv. Heretica, flertal af Hereticus: en sekt afvigende fra den kanoniske lære Navnet er derved måske egentligt misvisende – men det har den fordel, at det er provokerende

Første nummer af Heretica

MAH, ”Romanens forfald” af Heretica nr. 1 ””Pessimismen” og det fornyede Opbrud i Formerne maa vist være to Sider af samme Sag”. ”…der er mest Bevægelse i de korte og strenge Genrer, de lyriske, de dramatiske og i Novellen. Det ser i øjeblikket ud, som Romanen er for tung i Kroppen til rigtig at hæve sig.” MAHs analyse er, at det realistiske livssyn må erstattes af et symbolistisk. Men symbolismen kan bedst fikseres i det punktiske. I romanen, som for eksempel Joyce’s og Kafkas, bliver symbolikken så indviklet, at den er uforståelig. Hans frygt er: at romanformen helt skal sprænges. Så dens formidling af kulturfællesskab går tabt.

Løgneren (1950) Et bestillingsarbejde fra Statsradiofonien: en roman egnet til oplæsning i radioen. Blev oplæst i 1950. Udkom siden på Gyldendal i 10.000 eksemplarer Havde som forlæg novellen Isen bryder. Novellen fortæller historien om degnen og skolelæreren, som vi møder i Løgneren. Handlingen er, som i romanen, den forviklede forelskelse i Annemari, der står mellem Oluf og ingeniøren. Forholdet til Rigmor paa Næs forekommer endnu ikke. Fortælleren fortæller ikke til ”Nathaniel” men til sin hund, Pigro. Han hedder Johannes, men har ikke efternavnet Vig. Hans hedder altså ikke JohanneS-VIG Novellen er formet som dagbogsnotater, slet og ret.

En dagbog i en novelle i en roman Umiddelbart tror man at læse en dagbog. Og det selvom fortælleren udbryder: ”Sese! Det bliver helt af sig selv til en novelle, det her” (s. 13) Et stykke inde i 12. kapitel (s. 173) får vi at vide, at det foregående var en novelle: en dagbogsfiktion

En Heretica-kommentar: Ole Wivels forord til novellen Isen bryder I Isen bryder, konstaterer han, er alt koncentreret om de tre unge… - og om degnens forhold til dem. Degnen er tiltrukket af Annemari men tøver af ”valen eftertanke”. ”Da har andre valgt for degnen, som ikke selv har kunnet vælge, og som overlades til sin ensomheds frihed, sine drømme, sin jagt, halvt en æstetiker, halvt en moralist”

Ole Wivels (moralske) læsning af Løgneren Martin A. Hansen har villet noget med sin fortæller: Johannes Vig skal komme til en indsigt, gaa igennem et selvopgør, forstaa hvad det vil sige at svigte og volde ondt. Slutningskapitlet løfter ham til en indsigt, saa han paa en gang kan dømme sig selv og acceptere sin skæbne

Martin A. Hansens egen læsning Af MAH’s breve og dagbøger fremgår det, at han ønskede, at Johannes skulle forvandles. Men: ”Skikkelsen satte sig imod den Udvikling – kunde ikke forvandles”

Kierkegaard i Begrebet Angest I Begrebet Angest, 4 kapitel, 2 paragraf, bestemmes det dæmoniske som indesluttethed og angst for det gode. Kierkegaard henviser til Lukas-evangeliet XI, 14 – som Løgneren. Digteren betegnes af Kierkegaard som en ”underordnet Aand: den indesluttede digter vil Aabenbare sig, men kun incognito. Kierkegaard, med sit pseudonyme forfatterskab kendte dilemmaet! MAH opgiver, efter eksperimentet med Løgneren, fiktionen

Så måske er Løgneren i praksis en udfordring af Heretica-kredsens forsøg på at gøre digtekunsten forkyndende?