Mandag d. 8. december 2014 CEPOS VÆKSTKONFERENCE 2014 Flexicurity, kriser, vækst og globalisering Torben Tranæs ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED

Den Danske Model Hvis spørgsmålet er: Hvad er den bedste model for Danmark til at tackle risiko for kriser og lavvækst - på et stadigt mere internationalt arbejdsmarked? Er svaret så……flexicurity?

Forener økonomisk effektivitet og vækst med lighed Via:  Let for virksomhederne at tilpasse medarbejderstaben. Billigt at afskedige  Økonomisk sikkert for lønmodtagerne. Høj understøttelse  Favorabel for alle - via god velstandsudvikling Hvorfor Flexicurity? Flexicurity 1.0

Virksomhed B Ledighed Virksomhed A Kompetanceudv. /uddannelse Virksomhed C Minus: Svækker ledighedens rolle som justeringsfaktor på arbejdsmarkedet. Billigere for både virksomheder og lønmodtagere at shoppe rundt Langsom tilpasning af konkurrenceevne og beskæftigelse; Mindre incitament til on-the-job training

Det ‘gamle’ incitamentsproblem Kont.hj. til unge og ikke-unge, forsørgere, og max. dagpenge (kr. Pr. År): , , 184,800 og (54 kr./t), (85 kr./t), (111 kr./t), (136 kr./t) De sociale sikkerhedsnet Hvor mange ekskluderes? årige: Dansk bagg.: 10 pct. Ikke-vestlig: pct årige: 25 pct.

Fra midten af 1990’erne og frem: Generel aktivering af ledige for understøttelse + lavere ydelser til unge  Kompensation for relativt svage økonomiske incitamenter: rådighedstest og motivation  Kompensation for den høje mobilitet; styrke omstilling og kvaliteten af jobbene: opkvalificering, omskoling, bedre kendskab til ledige job, osv. Justering i 1990’erne Flexicurity 2.0

Virksomhed B Ledighed Virksomhed A Kompetenceudv. /uddannelse Virksomhed C Bekymring: Tilpasning og udvikling af en stor del af arbejdsstyrkens kvalifikationer løsrives fra Virksomhederne. Og har de ledige tid nok til at være ledige?

Produktivitet (dynamik)? Beskæftigelse? Tilpasningsevne (kriserobusthed)? Hvordan er det så gået?

Udviklingen i timeproduktiviteten

Beskæftigelsesgrad , årige OECD gennemsnit

Kriserobust? Beskæftigelsesudv., indeks 2008 = 100 Beskæftigelsesgraden, år

Det går dog fremad for nogen i Danmark Beskæftigelsesudviklingen for udenlandsk arbejdskraft med bopæl uden for Danmark Index, 2008 =

Nye incitamentsproblemer Løn Beskæftigelse 3 muligheder: -Stadig faldende lønninger og socialt sikkerhedsnet (eller stigende sociale udgifter) -En lovfastsat mindsteløn -Regler og standarter som hæver friktionen DK efterspørgsel DK udbud EU udbud DK løn før DK løn efter Herboende Udenlandsk arbejdskraft

Flexicurity 1.0. Fra sidst i 1960’erne. Udfordres af en stigende andel på offentlig forsørgelse. I lyset af krise efter 1987 (til 1993) suppleres modellen med en omfattende aktiv arbejdsmarkedspolitik og ungeydelser: Flexicurity 2.0: Høj beskæftigelse frem til krisen i 2008 Men produktivitetsudviklingen har været dårlig siden midten af 1995’erne Danmark har klaret krisen dårligt Danmark er ikke godt rustet til et integreret europæisk arbejdsmarked Er der behov for en Flexicurity 3.0?  Lønmodtagere – virksomheder forholdet  Globalisering og incitamenter Konklusion: