Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bioenergiressourcerne tænkt anderledes og med kommende nye Teknologier
Advertisements

FREMTIDENS LEVENDE LABORATORIUM Thomas Hune, Insero Software.
1 Hvordan kan Danmark udnytte sine potentialer inden for energieffektive løsninger? Danmarks Vækstråd Den 1. juni 2007.
Fremtidens energiplanlægning
- Nordens reneste energiforsyning
Dansk lov om luftfartskvoter  I løbet af 12 måneder fra ikrafttrædelse af direktivet.  Direktiv om luftfartskvoter er et ændringsdirektiv til det gældende.
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Klima og bæredygtighed
Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010.
Det er over 20% af vores totale udledning af drivhusgasser
Vedvarende energi til husstande
Velkommen til Dansk Gas Forening’s. DGF’s formand Niels Erik Andersen.
Rådgiverseminar Schneider Electric Danmark A/S 1 Den globale specialist i energiovervågning video – inspiration - produkter.
Installationer Introduktion.
Dampskibsselskabet ”NORDEN” A/S København, den 9. april 2008 DET BLÅ DANMARK I GLOBAL KONKURRENCE - Miljøet og konkurrencen THE PREFERRED PARTNER IN GLOBAL.
v/ Andrew Kjærulff Maddock
Målsætninger på klima- og energiområdet
DONG Energy 85/15 Jakob Askou Bøss Vice President DONG Energy
Klima og bæredygtighed
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
ITB 2009 Grøn it Mere effekt end du tror …. ITB 2009 It – den ny klimahelt … It har potentiale til at blive klimahelt 2% brug af verdens energi, 5 gange.
Energioptimering af boliger
Workshop – nyttiggørelse af landbrugets husdyrgødning 4. oktober 2012
Energibesparelser i offentlige bygninger
Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
Kapacitets- og driftsændringer med effekt på kvotetildelingen
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Roadmap for Fjernvarme Fjernvarmens Hus den 20. juni 2011
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Kursus i analyse af projekter med ren energi Analyse af udledning af drivhusgas med RETScreen ® software © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001.
Værdi gennem partnerskaber

Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi
Generelt om varmepumper
Kapittel 9 Klima forandringer. Klimaet forandre sig  Drivhusgas forbruget stiger næsten i alle lande  I udviklningslandene stiger co2 udslippet især.
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
Vedvarende energi og energioptimering – muligheder og udfordringer? Marts 2013.
Energieffektivitet af bygninger og bygningskomponenter
Konference om Grøn Transport DI – den 25. november 2009 CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/direktør Henning Christiansen, Færdselsstyrelsen.
Klimaskærm Introduktion.
DLF–TRIFOLIUM Græsfrøkonferencen 2008 Søren Halbye; Salgs- og marketingdirektør.
Udlejningsejendommenes energiforbrug 9. november 2009 Hvordan kan klimaskærmen optimeres? Lars D. Christoffersen
Elsam og fremtidens danske energiforsyning Fremtidens energiforsyning 22. februar 2005 Adm. direktør Peter Høstgaard-Jensen Elsam A/S.
MULIGHEDER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING I BYGNINGER BYGGERIET PÅ DEN ENERGIPOLITISKE DAGSORDEN ENERGIKONFERENCE I LANDSTINGSSALEN PÅ CHRISTIANSBORG ONSDAG.
Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Tværfaglig undervisning
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
Hvad gør EU for klimaet? Jeppe Gents Europa-Kommissionen,
Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet
Individuel eller fælles forsyning? Ole Michael Jensen SBI/Ålborg Universitet Paneldiskussion Danvak Dagen 2011.
Udledninger og råderum
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Temamøde 3: Energirigtig adfærd, energieffektive indkøb og bygninger
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Morgendagens varmeforsyning samspil og fleksibilitet i energisystemet TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS.
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Energimærkets top-ti – og hvad vi ellers kan lære af 7500 energimærker… Tema-eftermiddage om energimærkning og energibesparelser Energiforum.
Egetæpper a/s Respekt for mennesker og miljø Jan Ladefoged Kvalitets- & miljøchef Bæredygtig udvikling Brian Kristensen Sikkerhedsrepræsentant.
Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november.
På vej mod et mere bæredygtigt universitet
Bæredygtige forbrugs- og produktionsformer
Energibesparelser ved indregulering af varmeforsyningen
KLIMASPIL AARHUS Præsenter programmet:
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Figur 1: Den tidsmæssige rækkevidde af regulering med særlig betydning for BF19s “Frozen Policy” scenarie. Lyse områder afspejler tiltag, der er en del.
Præsentationens transcript:

Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets energi- og klimamål?

Rammevilkårene: Forberede os til Low-carbon society: 70-80% reduktioner af drivhusgasser i 2050 Reduktionsmål i 2020 i henhold til EU: Drivhusgasser 20/30 % Energiforbrug 20% Vedvarende energi 20% Muligheder såvel som udfordringer for Rockwool

Muligheder og udfordringer Rockwool producerer en af de mest centrale løsninger til at nå mål om et lavere energiforbrug og en lavere udledning af CO2 Rockwool har en energitung proces, der derfor også udleder betydelige mængder CO2

34% af EUs energiforbrug bruges til transport 26% af EUs energiforbrug bruges til industri 40% af EUs energiforbrug bruges i bygninger Isolering af bygninger er en af de mest rentable måder at spare energi og CO2 Bygninger er samfundets største energiforbruger og en stor CO2-udleder EU kunne reducere CO2 udledningen med 460 mio. ton ved efterisolering af bygninger Det kunne opfylde EUs Kyoto-målsætning 28

Den store udfordring: de eksisterende bygninger Eksempel på energimodernisering Murermestervilla 1927 Renoveret 2004 Investering: kr Energiforbrug før: 5300 liter olie årligt Energibesparelse: 57% CO 2 -reduktion: 8 tons/år Overskud: kr/år

Visionen for bygninger Bygninger skal være energiproducerende og dermed være energi- leverandør til andre dele af samfundet Bygningen behøver ikke tilført energi: passivhuse Energiproduktion til andre formål.

Rockwool deltager i svensk projekt Villa Åkarp Nord for Malmö Bygherre og arkitekt Karin Adalberth, doktor i bygningsfysik, Sveriges første Plusenergihus. Varme og el produceres i boligen, med overskud Huset skal klare sig over hele året: ikke behov for kollektiv forsyning, når alle andre også har behov. Færdigt maj 09

Rockwool og det globale klima Isolering virker både i kolde og varme klimaer: Holder varme inde og varme ude Isolering er en afprøvet, velkendt og billig klimaløsning, som ikke kræver ‘rocket science’. Har stadig et stort uudnyttet potentiale Mængden af Rockwool isolering solgt i 2007 sparer i løbet af sin levetid mere end 200 mio. tons CO 2

Rockwool produkters energi- og CO2 balance Tilbagebetalingen af energiforbruget er mere end 100 gange Tilbagebetalingen af CO2 udledningen er mere end 160 gange.

Energitung proces Råmaterialer smeltes ved ca o C og spindes til fibre Energikilderne er koks og naturgas Bindemidlet hærdes ved opvarmning Rockwool produceres tæt på markedet: ingen energi- og CO2-’eksport’

Redskaber Fokus på energieffektiv og miljøansvarlig drift gennem Interne energy audits i hele koncernen Benchmark i forhold til andre datterselskaber ISO siden 1997 EMAS: miljøledelsessystem siden løbende forbedring, ekstern information Miljøorganisation i Rockwool Aftale med Energistyrelsen

Mål for energiforbedringer Energiforbruget pr. ton linjeuld skal samlet nedbringes med 8 % på de to danske fabrikker (2005 referenceår) Målene er ikke nået (2007): øgning på 0,8 % Indkøring af ny teknologi Lav kokskvalitet: øget forbrug

Mål for CO2 reduktioner En samlet nedgang på 5% pr. salgston med 2005 som basisår Resultat: Ikke nået (2007)

Andre udfordringer Genanvendelse af spild og affald reducerer deponi men gensmeltning giver øgede lugt Miljøkrav kan føre til øget energiforbrug og CO2 udledning: efterbrænder Mio. investering og øget energiforbrug (CO2 udledning)

Refleksioner Hvor langt kan teknologien bringe os? Hvor meget vil samfundet acceptere energi- og klimamæssigt for at sikre danske produktion? Kan midler til forskning og innovation understøtte omstillingsprocesserne i danske virksomheder?