Indledning, til underviser. Psykiatrien i Region Syddanmark, ønsker med dette materiale at bidrage til at patienter med skizofreni og deres pårørende for en ensartet og uvildig information om sygdommen. Materialet er første version og forventes at blive revideret på baggrund af jeres erfaringer efter 1 år. Første version bygger på det eksisterede materiale, der har været anvendt i de forskellige psykiatriske afdelinger i Region Syddanmark. Materialet skal betragtes som et katalog hvorfra man kan opbygge sit undervisningsforløb. Der forekommer derfor visse gentagelser mellem de forskellige kapitler.

Indholds fortegnelse Dias nr. Hovedkapitel 2 - 17 Hvad er skizofreni? 18 - 44 Skizofrenisymptomer 45 - 62 Årsager. 63 - 70 Prognose. 71 - 110 Behandling. 111 - 119 Sociale og økonomiske forhold. 120 - 127 Lovgivning. 128 - 150 Specielt for pårørende. 151 - 161 Specielt for patienter, seksualitet. 162 - 177 Specielt for patienter, livsstilsproblemer. 178 - 197 Specielt for patienter, forebyggelse af tilbagefald.

Forekomst Myter Påvirkning af hjernen Hvordan stilles diagnosen Hvad er skizofreni? Forekomst Myter Påvirkning af hjernen Hvordan stilles diagnosen

Forekomst af skizofreni Hvad er skizofreni? Forekomst af skizofreni 1 ud af 100 rammes i løbet af deres liv af skizofreni I Danmark er der 15 – 25.000 med skizofreni Sygdommen starter oftest i 18 – 25 års alderen (ca. 3 år tidligere hos mænd end hos kvinder) Kvinder har ofte et mildere sygdomsforløb end mænd

Ændret syn på skizofreni/ skizotypi og behandling Hvad er skizofreni? Ændret syn på skizofreni/ skizotypi og behandling Tidligere I dag Syg mange år før diagnose Diagnosen stilles tidligere Dårlig prognose Fremadskridende, kronisk Bedre prognose Forskellige faser ”Dårlige forældre” = årsag til sygdommen Forældre som vigtige samarbejdspartnere Stress- sårbarheds model Terapi med fokus på fortid Terapi med fokus på her og nu-problemløsning og mestring Traditionelle antipsykotika. Mange bivirkninger Atypiske antipsykotika. Færre bivirkninger

Fordomme og myter 1 Hvad er skizofreni? Skizofreni er ikke forårsaget af: Uheldige familiemønstre En spaltet personlighed Djævlebesættelse Dårlig barndom

Fordomme og myter 2 Hvad er skizofreni? Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige Skyldes ” dårlig opdragelse”, forkælelse, dovenskab

Sygdommen medfører en grundlæggende og karakteristisk forstyrrelse af: Hvad er skizofreni? Sygdommen medfører en grundlæggende og karakteristisk forstyrrelse af: tænkning følelsesliv perception (sansning + opfattelse) kontaktevne

Skizofreni og skizotypi Hvad er skizofreni? Skizofreni og skizotypi er sygdomme, der berører hjernen

Forstyrrelser i hjernens funktion Hvad er skizofreni? Forstyrrelser i hjernens funktion Forstyrrelser i ”informationsbearbejdningen” Defekt ”filterfunktion” ”Hypofrontalitet” (nedsat funktion af pandelappen) Overaktive sanseområder (manglende hæmning)

Hjernen Hvad er skizofreni? Der er 125 milliarder nerveceller Hver nervecelle har forbindelse til op til 10.000 andre nerveceller, samtidig med, at den enkelte nervecelle modtager forbindelse fra op til 10.000 andre nerveceller Det giver et ubeskriveligt stort antal ”nervecelle netværk”

INFORMATIONSBEARBEJDNING Hvad er skizofreni? INFORMATIONSBEARBEJDNING input output Input: Sanseindtryk (stimuli) udefra og indefra Informationsbearbejdning: Enkeltdele kobles sammen til meningsfulde helheder (sanseindtryk + følelser+ hukommelse) input Output: Pandelappen (frontallappen) ”organisatoren” Kritik – dømmekraft Planlægning – udførelse Start (initiativ) – styr - stop

Hvad er skizofreni? Kilde: psykiatrifonden

Dopamin Hvad er skizofreni? Det vigtigste signalstof i hjernen i forhold til skizofreni Overaktivitet/øget følsomhed for Dopamin i dybere dele af hjernen har betydning for psykose Underaktivitet i pandelappen har betydning for negativsymptomer Dopamin har betydning for hjernens ”belønningssystem”

Hvordan stilles diagnosen skizofreni 1 Diagnosen stilles på: Symptomer og sygdomsbilledet – Diagnosekriterier. Ved samtale (”struktureret inter-view”) og observation af adfærd. Et vist antal symptomer skal være mere en 1 måned. Diagnosesystemet er ikke ”sandheden”, men justeres hele tiden i takt med øget viden (sidst i 1994) Kan ikke stilles ved at tage blodprøver, røntgenbillede eller lave en scanning.

Hvordan stilles diagnosen skizofreni 2 Udredning af patienter Psykopatologisk udredning PSE-interview ved speciallæge i psykiatri Somatisk udredning bør indeholde. EKG Rødt og hvidt blodbillede, elektrolytter, lever og nyrefunktion, lipider, stofskifte, p-glukose EEG (kan suppleres med MR scanning) Klinisk somatisk undersøgelse Regelmæssig screening for bivirkninger Neuropsykologisk udredning Testbatteri (primær begavelse, opmærksomhed koncentration, hukommelse, eksekutive funktioner) Udføres af psykologer

Hvordan stilles diagnosen skizofreni 3 Diagnosen skizotypi En ”mildere form” for skizofreni Grundsymptomer ( incl. kognitive forstyrrelser!) som ved skizofreni, men uden vedvarende psykotiske symptomer Ofte ”sær” og ”anderledes”, men indbyrdes meget forskellige

Hvordan stilles diagnosen skizofreni 4 Personen skal have været psykotisk det meste af tiden gennem min. 1 mdr. Psykosen skal være karakteriseret af førsterangs symptomer eller vedvarende ”bizarre” vrangforestillinger eller min. 2 af følgende: vedvarende hallucinationer, sproglige tankeforstyrrelser, kataton adfærd eller negative symptomer Organisk eller affektiv tilstand skal udelukkes.

Skizofrenisymptomer Grund symptomer Negative symptomer Psykotiske symptomer Andre psykiske symptomer / problemer

Skizofrenisymptomer Grund symptomer 1 Autisme: en manglende selvfølgelighed i oplevelsen af omverdenen, manglende fornemmelse for det indforståede, de ”uskrevne regler”. En følelse af at være ”anderledes” Jeg-forstyrrelse: forstyrrelse i oplevelsen af at være et fysisk og psykisk afgrænset individ (føle sig spaltet, gennemtrængelig eller en følelse af at stå i centrum) Sanseforstyrrelser: forvrængninger af reelle sanseindtryk (syn, hørelse, smag/lugt, følesans)

Skizofrenisymptomer Grund symptomer 2. Affektforstyrrelse: ”følelsesflad”, ikke passende til situationen el. brat skift af følelser Ambivalens: kan ikke beslutte sig – andre må ”hjælpe til” Handlings- og bevægeforstyrrelser: svigt i automatiserede bevægemønstre, f.eks. vride klud, strikke eller – gå !

Skizofrenisymptomer Negative symptomer Træghed / sløvhed Affektaffladning Initiativløshed Passivitet Sprogfattigdom Kontaktforringelse Manglende fremdrift el. interesse Tom el. formålsløs adfærd Indsynken i sig selv Social tilbagetrækning el. ensomhedssøgen

Skizofrenisymptomer Psykotiske symptomer Psykose (sindssyge) ”Defekt realitetstestning” d.v.s man kan ikke vurdere (teste) virkelighedspræget af sine oplevelser. Man kan ikke skelne, om noget stammer fra den indre eller den ydre verden.

Skizofrenisymptomer Psykotiske symptomer Hallucinationer Vrangforestillinger Katatone symptomer Udtalte forstyrrelser i sproget (”sort” snak) Andre psykotiske symptomer

Skizofrenisymptomer - Psykotiske symptomer Hallucinationer 1 Sanseindtryk uden ydre genstand, men med (oftest næsten) samme sansemæssige kvaliteter som rigtige sanseindtryk, og som af den, der oplever fænomenet, opfattes som kommende udefra og uden for personens kontrol OBS: For personen selv har oplevelsen virkelighedskarakter

Skizofrenisymptomer - Psykotiske symptomer Hallucinationer 2 Alle sanser berørt, men hyppigst høresansen (stemmer, lyde, musik m.m) Oftest negativt indhold (tiltales ”du” eller omtales ”han/hun”) Obs. personen modsætter sig næsten altid opfordringer fra stemmen til at gøre noget uacceptabelt !

Skizofrenisymptomer - Psykotiske symptomer Vrangforestillinger Private (ikke personlighedsfremmede), ukorrigerbare forestillinger En umiddelbar vished, om at det er sådan Fejlagtige tolkninger af den fælles erfaringsverden, som fastholdes med overbevisning Obs. Mange forskellige definitioner – og typer af vrangforestillinger

Skizofrenisymptomer - Psykotiske symptomer Vrangforestillinger (indhold) Oftest ”selvhenføren” / forfølgelse Storhedsforestillinger især om at have almægtige eller magiske evner Hypokondre eller kropslige vrangforestillinger Andre f.eks. jalousiforestillinger

Skizofrenisymptomer - Psykotiske symptomer Katatone symptomer Bevægeforstyrrelser / adfærdsforstyrrelser (forstyrrelse i handlingens struktur / koordination) F.eks. kropsholdning, gentagne påfaldende bevægelser, uro, stivnen. Ritualer, ”opstyltethed”, påfaldende betoning i tale.

Skizofrenisymptomer - Psykotiske symptomer Andre psykotiske symptomer Styringsoplevelser (uden egen vilje) Legemlig påvirkningsoplevelse

Skizofrenisymptomer Andre psykiske symptomer / problemer Angst Depression (selvmord) Tvangssymptomer (”OCD”) Manglende sygdomsindsigt Sære vaner Misbrug Aggression

Symptomer - Andre psykiske symptomer Angst Hvad er angst ? Formålet med angst. Angst ved psykisk sygdom. Skizofreni Depression Angstsygdomme Behandlingen af angst.

Symptomer - Andre psykiske symptomer Hvad er Angst ? Fysiske symptomer Hjertebanken Sved Rysten Åndenød svimmelhed Handlinger Løbe væk Blive væk Gemme sig Tanker jeg mister kontrol Jeg klarer det ikke Jeg bliver til grin Jeg bliver overfaldet

Symptomer - Andre psykiske symptomer Formålet med angst Frygt ” alarmknap” central i hjernen Advarer om farlige situationer Alle kan blive bange Angst ”Falsk alarm” Bange uden fare på færde

Symptomer - Andre psykiske symptomer Angst sygdomme Panik angst Anfald af voldsom angst med fysiske symptomer enten spontant eller i bestemte situationer. Generaliseret angst ”Bekymringssygdom”. Konstant anspændthed og tanker om fremtiden Fobier Angst symptomer i bestemte situationer. Eks. Angst for åbne pladser eller små rum. Social fobi Angst for sociale situationer. Tanker om at blive kritiseret eller at opføre sig pinligt. (rødmer, ryster på hænderne )

Symptomer - Andre psykiske symptomer Angst ved skizofreni Psykotisk angst Følelse af opløsning og undergang, ingen fysiske symptomer. Ved hallucinationer og vrangforestillinger Tankerne om det, man hører, ser eller forestiller sig udløser angsten Depression samtidig med skizofreni Tristhed, nedsat energi, ingen lyst OG angst symptomer

Symptomer - Andre psykiske symptomer Tankeforstyrrelser 1 Manglende målrettethed af tanker Forstyrrelse i opfattelsen af sproget Forstyrrelse i evnen til at udtrykke sig Hyperrefleksion Irrelevante og påtrængende tanker Vedvarende grublen over tanker Træge tanker Tankeblok Tankemylder

Symptomer - Andre psykiske symptomer Tankeforstyrrelser 2 (”formelle” d.v.s. sproget) Vaghed Omstændelighed Konkret tænkning Privat ordbrug Privat logik Manglende sammenhæng Svaren forbi Manieret sprog Neologismer Sort tale (”ordsalat”)

Symptomer - Andre psykiske symptomer Kognition (definition) ”Tænkningen” (cogito ~ jeg tænker) Evnen til at kunne koncentrere sig, kunne huske, tænke og bearbejde indtryk Den mentale ”baggrund” for vores tænkning (”maskineriet”)

Symptomer - Andre psykiske symptomer Opmærksomhed Selektiv opmærksomhed: Evnen til at filtrere sanseindtryk, så relevante stimuli udvælges og irrelevante hæmmes (f.eks. baggrundsstøj). Vedvarende opmærksomhed: Evnen til at fastholde opmærksomheden – også trods forstyrrelser fra omgivelserne (f.eks. monotomt arbejde, støj fra snak i rummet, mens man arbejder). Delt opmærksomhed: Evnen til at foretage sig / holde øje med flere ting på en gang (lave mad, handle ind og samtidig holde øje med sit barn).

Symptomer - Andre psykiske symptomer Arbejdshukommelse (korttidshukommelse) Evnen til at holde relevante facts til stede i kort tid (”på skærmen”), mens man bruger dem til at løse en opgave (f.eks. et tlf.nr.). Efter udført opgave glemmes de eller overføres til langtids-hukommelsen. Ved problemer kan man bearbejde færre ting, langsommere og i kortere tid. Involverer også opmærksomhed og eksekutivfunktion.

Symptomer - Andre psykiske symptomer Sekundær hukommelse (langtidshukommelse) Semantisk hukommelse: Faktuel viden om ords betydning, begreber og almen viden. Episodisk hukommelse: Erindring om personlige erfaringer. Procedural hukommelse: ”Tavs viden” om færdigheder.

Symptomer - Andre psykiske symptomer Eksekutivfunktionen En samling overordnet styrende processer bl.a. i.f.t. opmærksomheds-regulering, målrettet planlægning og fleksibilitet. Træder i kraft, når en situation ikke er automatiseret, er ny og kompliceret. Af stor betydning for den løbende tilpasning til stadigt skiftende omgivelser og krav. Af betydning for at kunne være fleksibel i.f.t. løsningsstrategier. Er helt afgørende for evnen til at fungere socialt / erhvervsmæssigt.

Skizofrenisymptomer Symptomer - registreret af patienten (1) Ejendommelige sanseoplevelser Sanseforstyrrelser Manglende evne til selektiv opmærksomhed, ”filtret” Lys og lyde opfattes som forstærkede / svage. Kognitive forstyrrelser Koncentrations- og hukommelsesforstyrrelser Svigtende evne til informationsbearbejdelse Tankemylder. Tankeblok. Handlings- og bevægelsesforstyrrelser Blokeringstilstande

Skizofrenisymptomer Symptomer registreret af patienten (2) Kropsfornemmelser Stivhed / lammelser / smerter Føler selv at forandre sig Føler at omgivelserne forandrer sig ”Flyder ud i omgivelserne” Uspecifikke grundsymptomer Energimangel, går i stå, ændrer døgnrytme Depression. Angst

Biologiske belastninger Sociale belastninger Psykiske belastninger Årsager Biologiske belastninger Sociale belastninger Psykiske belastninger

Årsager Genetik: Formentlig flere gener, der gør én mere modtagelig for belastninger. Ydre belastninger: - fødsel i vintermånederne (influenza ?), belastninger ved fødslen (iltmangel). Skade i hjernen pandelapper (af betydning for initiativ og prioritering), muligvis etableret ”forkerte” baner mellem hjernecellerne ? Dopamin Psykologiske faktorer Misbrug – hash ? Vitaminmangel ? Andre ? (ikke alle faktorer er kendte)

Årsager Arvelig sårbarhed, koblet til flere gener Stress og belastninger kan få sygdommen til at bryde ud Biologiske belastninger Sociale belastninger Psykiske belastninger

Årsager Arvelighed ved skizofreni Almen befolkning 0,5% Søskende til person med skizofreni 10% Tveægget tvilling 15% Enægget tvilling 50% Børn af en forældre med skizofreni 13% Børn af 2 forældre med skizofreni 46% Nevø/niece til person med skizofreni 3% Barnebarn til person med skizofreni 4%

Årsager Biokemisk teori Ikke en egentlig årsagsforklaring Man har fundet en ændret biokemisk balance i hjernen hos skizofrene. Teorien siger at: Ubalance i hjernens kemi, i neurotransmitterne, gør, at signalerne i hjernen ikke forløber naturligt

Årsager-stress Stress - sårbarhedsteori En medfødt sårbarhed gør, at nogle personer ikke tåler så store belastninger som andre Sårbar person Biologisk – psykologisk - socialt Belastning /stress Tidlige symptomer (prodromalfase) Psykose (skizofreni)

Årsager-stress Sårbarhed Stress Biologisk Psykologisk Social Tab og hændelser For mange store og for store krav Overstimulering Understimulering /isolation Søvnmangel Ustabile sociale forhold Problemer i familien Stoffer og alkohol

Årsager-stress Stress og sårbarhed Der er stress i alle menneskers liv. Overvej hvad der skete i dit liv, lige før du blev syg eller havde et tilbagefald. Økonomiske problemer Arbejdsløshed Skænderi med forældre Skænderi med ægtefælle/kæreste Nyt arbejde / uddannelse Skilsmisse Dødsfald i familien Ægteskab eller ny kæreste Flytte hjemmefra Stoffer / alkohol Andet

Årsager-stress Hvordan opleves stress (1) Her er de mest typiske stress markører. Kryds dem af du kender fra dig selv og vær opmærksom på dem. Fysiske symptomer Psykiske symptomer Adfærdsmæssige reaktioner Hurtig og overfladisk vejrtrækning Ulyst Isolation Hovedpine Træthed Følelseskulde Hjertebanken Indre uro Indesluttethed Rysten på hænderne Hukommelsesbesvær Vrede Svimmelhed Koncentrationsbesvær Sygefravær Forværring af kronisk sygdom Rastløshed Aggressivitet Tics Irritabilitet Nedsat præstation

Årsager-stress Hvordan opleves stress (2) Fysiske symptomer Psykiske symptomer Adfærdsmæssige reaktioner Mavesmerter Angst Ubeslutsomhed Hyppig vandladning Manglende humor Brug af stimulans Diarré Udmattelse Gråd Smerter Depression Nedsat potens og libido Anspændthed Infektioner Mistænksomhed Appetitløshed Nærtagenhed Svedeture Indre Uro Søvnløshed

Årsager-stress ”Expressed emotions (EE) ” Høj EE Tvivl om sygdommen Høje forventninger Indre vrede eller aggression Subjektivitet Ikke fleksibel (rigrid) Konfronterende Overinvolveret Fjendtlig Ængstelig, dramatisk Lav EE Anerkendelse af sygdommen Realistiske forventninger Rolig Objektiv Fleksibel Ikke konfronterende Forstående Varme, tolerance

Årsager-stress Reaktioner på stress Vær opmærksom på, at du er mere nærtagende, når du er stresset. Du kan miste dit almindelige overblik og koncentrationsevne Du reagerer ved at blive opfarende Du kan få søvnforstyrrelser Du kan få appetitforstyrrelser Du kan få forskellige kropslige reaktioner Du kan reagere ved at drikke alkohol, tage stoffer eller beroligende medicin

Årsager-stress Hvordan kan man afhjælpe stress ? Lav en plan over din dag, så den bliver forudsigelig og struktureret Vær opmærksom på, hvad der gør dig stresset God søvnrytme, sov 7-9 timer hver nat. Drop middagssøvnen. Tillad dig at tage ”time out” Forlad situationen lidt – tilbring lidt tid for dig selv Undgå overbelastning og impulsive gøremål Tag et problem af gangen Tag tingene afslappet

Årsager-stress Hvordan kan man afhjælpe stress ? (forsat) Tal om det Del dit besvær og problemer med en person, som du kan stole på Giv ros til dig selv Spis sundt og regelmæssigt Gør de ting du finder glæde ved f.eks. tegne, løbe, høre musik, se en film eller dyrke andre hobbyaktiviteter.

Årsager Misbrug Op til 50% har et misbrug Oftest alkohol og/eller hash Medfører forværring af sygdommen og den sociale situation Konsekvens af sygdommen eller medvirkende til den ???

Årsager Misbrug Ca. 50% af mennesker med skizofreni misbruger periodisk stoffer eller alkohol. Selvbehandling (angst) Afslapning Bevidsthedsudvidelse (”sus”) Modvirke negativsymptomer

Årsager Risiko ved misbrug Forværrer hallucinationer Vedvarende psykotiske symptomer På langt sigt: Depression og angst. Modvirker den givne behandling

Årsager Skizofreni og misbrug Hash kan forstærke visse grundsymptomer som indadvendthed og inaktivitet. Hash kan i større mængder forstærke angst hallucinationer og vrangforestillinger Alkohol kan have en afslappende og angstdæmpende virkning, men efterfølges ofte af angst og depression. Amfetamin fremkalder eller forværre hallucinationer og vrangforestillinger. Anvendt i længere perioder kan amfetamin give vedvarende psykotiske symptomer Ved misbrug kan den enkelte opleve en behagelig dæmpning af sine symptomer her og nu, men efterfølgende opleve en forværring af symptomerne.

Forskellige sygdomsforløb Funktionsniveau Prognose Forskellige sygdomsforløb Funktionsniveau

Prognose og forløb Prognose Tidligere livslang invaliditet og indlæggelse. Nu – tidlig opsporing – tidlig behandling – bedre sociale tilbud – forbedret prognose. Sygdomserkendelse – en meget vigtig faktor. Forebygger tilbagefald. Jo færre tilbagefald – jo bedre prognose

Prognose og forløb Prognose 20% kommer ikke i kontakt med behandlingssystemet Resten 20% bliver ”raske” 30% har mindre funktionsnedsættelser 30% får mange tilbagefald og faldende funktionsniveau 20% bliver kronisk psykotiske

Prognose og forløb Skizofreni Sygdomsrisiko – ca. 1% Debut-alder – Hyppigst mellem 20 og 25 år Kønsfordeling – Lige hyppig hos begge køn (hos kvinder senere debut, mere paranoidt billede og bedre prognose. Social klasse – Øget hyppighed i lavere sociale lag. By-land fordeling – Øget hyppighed i storbyernes indre bydele som følge af migration. Prognose – Varierende. Blandt behandlende remitterer 20%, 60% har episodisk forløb, ca. 20% bliver kronisk psykotiske. Sygdommen fører ofte til erhvervsmæssig invaliditet. Geografisk fordeling – forekommer i hele verden. Prognose formentlig bedre i U-lande. Samfundets dyreste sygdom > 4 mia. kr./år

Prognose og forløb Langtidsforløb med to psykotiske faser Kilde: psykiatrifonden

Prognose og forløb 4 forskellige forløb Kilde: psykiatrifonden

Prognose og forløb Perioden før de første tegn på sygdom viser sig (Præmorbid fase ) Opmærksomhedsforstyrrelser Spring i udviklingen – både psykisk og fysisk (for langsom eller for hurtig udvikling) Pigerne kan være indadvendte og stille Drengene kan være mere voldsomme og udadreagerende Nervøsitet og angst ved kontakt med nye mennesker og situationer. Indlæringsvanskeligheder, især på det sproglige plan Manglende følelses-med-sving med andre Isolation Angst i sociale situationer Følelsen af at være anderledes

Prognose og forløb Forvarselsfase (Prodromalfasen) Forvarselsfase. Varighed; fra uger til flere år Ændringer i følelseslivet Manglende interesser Aftagende initiativ Nedsat lystfølelse Depressive symptomer Tendens til at isolere sig ( 80% af alle unge kan have lignende symptomer) Symptomerne kan være vanskelige af skelne fra den normale udvikling

Behandling Medicin (biologi) Terapi Rehabilitering (psykoterapi ) Psyko-edukation. Tidlig intervention. Kontinuitet. Integreret Behandling. Terapi (psykoterapi ) Rehabilitering (socialpsykiatri)

Behandling Organisering af behandlingen (i sundhedsvæsenet) Mere og mere ambulant behandling (som i somatikken) ”Tidlig interventions teams” ( jvf. OPUS) Opsøgende psykoseteams Distriktspsykiatriske teams

Behandling – medicin

Behandling - medicin Antipsykotisk medicin Virker ved at påvirke ”filterfunktionen” (via blokering/dæmpning af signal-stoffet dopamin). Herved nedsættes mængden/intensiteten af påvirkninger fra omgivelserne, så evnen til at bearbejde indtryk fra omgivelserne (på en realistisk måde) forbedres.

Behandling - medicin Medicinens virkning Virker bedst på de psykotiske symptomer Virker i meget mindre grad på de negative symptomer og de kognitive forstyrrelser (deficit) Giver ikke afhængighed – ikke mere end insulin gør !

Behandling - medicin Effekt af medicinen Virker ikke 100 % hos alle 60 % får (næsten) fuld effekt efter 4-6 ugers behandling Ca. 8 % virker medicinen (næsten) ikke på Blodprøver kan vise koncentrationen af medicin i blodet, men siger ikke noget om virkningen ”Gen-tests” siger kun noget om omsætningen af medicin hos den enkelte

Behandling - medicin Kilde: psykiatrifonden

Behandling - medicin Præparater Typiske (1. generation) Trilafon, Cisordinol Atypiske (2. generation) Risperdal, Zyprexa, Seroquel, Zeldox, Solian, Serdolect, Leponex Invega, Abilify

Behandling - medicin Depotmedicin Typiske F.eks. Trilafon, Cisordinol Atypiske Risperdal Fordel ved depotmedicin - Mere stabil/sikker indtagelse - Mindre (muskulære) bivirkninger

Behandling - medicin Formål med antipsykotisk medikamentel behandling At hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser bliver svagere og sjældnere – og måske forsvinder At reducere negative og depressive symptomer og kognitive forstyrrelser At dæmpe angst, uro og aggressioner At medicinen sammen med andre psykosociale behandlingsformer åbner op for et positivt sammenspil med andre mennesker og en social og intellektuel udvikling der ellers vil gå i stå. At sygdomsforløbet bliver mere godartet, med lettere, færre og kortere varende sygdomsgennembrud og indlæggelser

Behandling - medicin Doseringsforløb ved forskellige psykotiske tilstande Kilde: psykiatrifonden

Behandling - medicin Behandlingsvarighed Hvor længe bør man tage antipsykotisk medicin ? Så længe der er positive og negative symptomer. Så længe der er en betydelig risiko for tilbagefald, også selv om der ikke længere er akutte symptomer. Antipsykotisk medicin fjerner eller svækker positive symptomer hos de fleste patienter i løbet af få uger. Fuld effekt ses først efter flere måneder.

Behandling - medicin Bivirkninger (1) Al medicin har bivirkninger ! Bivirkningerne skyldes: - at medicinen påvirker andre receptorsystemer for signalstoffer end dopamin og - at medicinen påvirker dopaminsystemer i hjerneområder, der ikke har noget at gøre med psykose

Behandling - medicin Bivirkninger (2) 1. generation : Muskelstivhed, rysten, bevægetrang og ufrivillige bevægelser. Psykisk dæmpning. 2. generation : Træthed, forstoppelse, mundtørhed, søvnløshed, uro, svimmelhed, sexuelle problemer, evt. lette muskelbivirkninger, EKG-ændringer Vægtøgning, øget risiko for type 2 diabetes og forhøjet kolesterol Leponex: Evt. fald i hvide blodlegemer, træthed, vægtøgning, spytflod.

Behandling - medicin Bivirkninger (3) Hormoner (prolaktin-stigning): Udeblivende menstruation, nedsat sexlyst, brystspænding, evt. mælkedannelse. De sjældne, alvorlige bivirkninger: Krampeanfald Malignt neuroleptikasyndrom (MNS)

Behandling - medicin Bivirkninger (4) Psykiske bivirkninger Dæmpende bivirkninger Urogivende bivirkninger Autonome bivirkninger Mundtørhed, hård mave, hjerte og blodtryk

Behandling - medicin Bivirkninger (5) Ekstrapyramidale bivirkninger Akatisi: uro, trippende bevægelser Parkinsonisme: langsomme bevægelser m.m Dystoni: krampelignende bevægelser, oftest i kæbe, øjne Tardive dyskinesier: mundbevægelser

Behandling - angst Behandling af angst Psykotisk angst Antipsykotisk medicin Angstdæmpende medicin Ro og tryghed, evt. indlæggelse Angstsygdomme Antidepressiv medicin Træning, hvor man udsætter sig for det man er bange for. Social fobi Samtale om tankerne Social færdighedstræning STRUKTUR og FORUDSIGELIGHED.

Behandling - angst Hvad kan man selv gøre? Undgå Alkohol Stoffer Isolation Mestring At gøre noget selv, der hjælper Høre musik, spille selv, lave noget praktisk eller være sammen med nogen Samtalebehandling tal med sin behandler om angsten og prøv sammen at finde tankerne bag angsten

Behandling - angst Tankebearbejdning Hvad er det værste der kan ske? Hvor tit er det sket, det jeg frygter? Hvor sandsynligt er det, at det vil ske? Angsten holder op igen, det bliver ikke værre ”Huske kort”

Behandling - medicin Samarbejde om medicinsk behandling (adhærens) Medicin virker ikke, hvis den ikke tages ! Et stort problem – også i somatisk behandling Den største årsag til tilbagefald er ophør med medicinen Vigtigt at undersøge mulighed for medicintilskud

Behandling - medicin Negativ holdning til medicin Hvorfor afviser patienter ofte medicin ? Ofte ringe fornemmelse af positiv virkning, også selv om symptomerne tydeligt aftager. Manglende sygdomserkendelse Bivirkninger, især psykiske bivirkninger som rastløshed og træthed EPS som rysten og muskelstivhed Vægtøgning For lidt information om medicinens virkninger både positive og negative Negativ holdning fra pårørende eller samfund

Behandling - medicin Negativ holdning til medicin Sikre bedrer samarbejde om medicinsk behandling. Mere og bedre oplysning til patienter og pårørende Brug af psykofarmaka med færre bivirkninger, fx de atypiske antipsykotika Depotmedicin

Behandling - psykologisk Psykologiske behandlingsformer Kognitive behandlingsformer Psykoterapi Miljøterapi Reationsbehandling

Behandling - psykologisk Kognitive behandlingsformer Kognitiv terapi Psykoedukation Social færdighedstræning Kognitiv træning

Behandling - psykologisk Kognitiv terapi (1) Sammenhængen mellem tanker, følelser og handlinger. Det er vores måde at tænke om en situation, som bestemmer, hvordan vi reagerer – følelsesmæssigt og handlemæssigt – ikke situationen i sig selv. Tanker er hypoteser, ikke endegyldige sandheder. Igennem livet danner vi nogle grundlæggende antagelser om os selv og andre, som gør at vi ofte automatisk tænker om situationer på en bestemt måde. L

Behandling - psykologisk Kognitiv terapi (2) Hvis man har dannet sig nogle grundlæggende negative antagelser om sig selv og andre, kommer man ofte næsten automatisk til at tænke negativt om forskellige situationer (negative automatiske tanker). Automatiske tanker opstår uvilkårligt og hurtigt som ”ud af det blå”. Ved at arbejde med de negative automatiske tanker, kan man få en mere realistisk tankegang om sig selv og andre.

Behandling - psykologisk Social færdighedstræning En metode til at lære at blive bedre til at klare sociale sammenhænge, dagligdagen og undgå isolation. Eksempler: Komme i kontakt med andre mennesker Holde en samtale i gang Vise utilfredshed uden at miste kontrollen Blive bedre til at forstå sociale situationer Blive bedre til at løse problemer, der kan opstå mellem mennesker Om spilleregler i kommunikation Træningen kan foregå i grupper på 6-8 deltagere, hvor man snakker om eksempler fra eget liv, ved træning og nogle gange ved hjemmeøvelser.

Behandling - psykologisk Psykoterapi (1) Psykoterapi kan have rødder i forskellige teorier, den mest kendte er psykodynamisk psykoterapi som tager udgangspunkt i Freuds teorier. I modsætning til psykiater og psykolog som kræver autorisation ved sundhedsstyrelsen, kan alle kalde sig psykoterapeut.

Behandling - psykologisk Psykoterapi (2) Psykoterapi er et arbejdsforhold mellem patient og behandler, midlet er samtale. Formålet er: At opnå symptomlettelse Bedre følelseslivet og sociale funktionsområder Styrke de beviste kræfter og gøre indflydelse fra det ubevidste mindre. Bedre indsigt i sig selv Forandringer i karaktertræk

Behandling - psykologisk Miljøterapi (1) Da man ved, at psykose bl.a. skyldes, at hjernens ”filtrerings- system” ikke virker godt nok, og der derfor kommer for mange indtryk til hjernen, bruger man derfor miljøterapi på de fleste psykiatriske sengeafdelinger. Målet med miljøterapi: At skærme patienten for mange indtryk og skabe tryghed i patienten ved afdelingens rutiner. At rumme følelser og adfærd, evt. vrede og kaos. Tid til både planlagte og spontane samtaler. Meningsfyldte gøremål = struktur. Passende udfordringer = udvikling. Tage hensyn til den enkelte.

Behandling - psykologisk Miljøterapi (2) Formålet: Hjælp til at leve med sygdommen Hjælp til at udvikle nye færdigheder Støtte til realistisk opfattelse af virkeligheden Støtte til genoprettelse af tillid til sig selv og andre mennesker Def: En realitets og aktivitetsbetonet behandlingsmetode, der er psykologisk, pædagogisk og socialt begrundet.

Behandling – psykologisk Relationsbehandling (1) Relationsbehandling bygger på følgende principper: En god relation er det bærende for, at vi kan få lov til at hjælpe. En god relation er, når patienten føler sig hørt, forstået og respekteret. En god relation har en kurativ effekt og styrker virkningen af terapi, medicinsk behandling og social færdighedstræning.

Behandling – psykologisk Relationsbehandling (2) I relationsbehandlingen bruger vi forskellige redskaber som skal hjælpe behandleren med terapien af patienten. Dette kan f.eks. være: En skala til vurdering af, hvor vi skal sætte ind med behandlingen (GAF) En metode til at lave livshistorien Tabsliste Mestringsstrategier Almindelige tidlige advarselssignaler Mestringsplan

Behandling – Kropslig behandling Fysio- og ergoterapi Skizofreni og kropsoplevelse. Patienten er overvejende opmærksomhed på sine tanker, ideer, forestillinger og fantasier. Derimod er sansningen fra egen krop genstand for meget lille opmærksomhed. Der er stor fare for at patienten mister kontakten til egen krop. Hensigtsmæssige bevægelser og forskellige motionsformer skærper kropskontakten.

Behandling – Kropslig behandling Oplevelsen af kropgrænserne er måske hel eller delvis ”ikke til stede” Patienter fortæller om den fornemmelse, at føle sig helt ubeskyttet, at alt trænger ind i kroppen. Patienten beskriver kropsoplevelser som at ”flyde ud ” eller ”blive opløst”. Patienten værger sig i forhold til at tage tøjet af, fordi tøjet bliver det der holder sammen på kroppen. Handlemuligheder : Stimulering af hudsansen ved bl.a. berøring, eller ”det at smøre sig med lotion” Tæpper, kugledyne.

Behandling – Kropslig behandling Det personlige forhold til egen krop er evt. negativ eller måske præget af ligegyldighed. Er ikke tilfreds med egen krop Kroppen bliver ikke plejet/passet Kroppen kan opleves som smertefuld. Har ikke lyst til at være sammen med andre/vise sig frem. Føler sig ikke attraktiv. Kroppen bliver forsømt/ikke plejet/ingen egenomsorg. Yderste konsekvens kan være, at ”omgivelserne” tager afstand/holder sig væk.

Behandling – Kropslig behandling Der kan forekomme mærkelig og evt. angstfyldte kropsoplevelser. Patienten fortæller om oplevelser, hvor kroppen helt eller delvis forsvinder. Det at skulle stå eller gå er uoverkommelig, fordi patienten ikke kan fremkalde den fornemmelse, at have ben. Handlemuligheder: Stimulering af led, - hud og muskelsans Kroppen er ikke en del af ”jeg” oplevelsen Tanke – krop – følelse hænger ikke sammen. Kroppens signaler er ”ikke meningsgivende” for patienten.

Behandling – Kropslig behandling Fysisk aktivitet, fakta Fysisk aktivitet har vist sig at forbedre det almindelige velbefindende, eksempelvis udtrykt ved søvnkvaliteten og humøret, når man vågner om morgenen. Mennesker, der motionerer regelmæssig, vil opleve, at de bliver bedre til at slappe og dermed bedre til at tackle stressede oplevelser i hverdagen.

Behandling – Kropslig behandling Forskning har vist, at fysisk træning, navnlig løbetræning, har en positiv effekt på angst og depressioner. Fysisk aktivitet kan forebygge stress, depression og angst. Skizofrene patienter får det det mærkbart bedre efter systematisk løbetræning over længere tid. Meget tyder på at fysisk træning forbedrer indlæringsevnen.

Sociale og økonomiske forhold Beskæftigelse Bolig

Sociale og økonomiske forhold. Økonomi Løn / flexjob Sygedagpenge Kontanthjælp Revalidering Pension / skånejob

Sociale og økonomiske forhold Økonomiske støttemuligheder I sygdomsperioden: Fra lønindtægt /arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge Andre, f.eks studerende Kontanthjælp I Revalideringsfasen: Forravalidering Sygedagpenge/kontanthjælp Realistisk erhvervsplan revalideringsydelse Arbejdspraktikker mindsteløn/ kontanthjælp Varigt forsørgelsesbehov: Arbejdsevne varigt nedsat. Fleks- og skånejob Førtidspension

Sociale og økonomiske forhold Kontanthjælp Unge under 25 år: Hjemmeboende Udeboende Visse undtagelser: Haft sammenhængende periode på 18 mdr. med væsentlig arbejdsindtægt, eller Er forsørger. Har alvorlig sindslidelse. Der udbetales takst svarende til over 25 år.

Sociale og økonomiske forhold Revalidering Under forrevalidering: Er erhvervsafklarende eller erhvervsmodnende, bevares hidtidige forsørgelsesgrundlag. Får man revalidering: Til en kompetencegivende uddannelse vil ydelsen svare til det maksimale for dagpenge (revalideringsydelse) Revalideringsydelsen udbetales max 5 år Under revalidering kan der ydes hjælp til særlige udgifter der følger uddannelsen/ optræning eller følger af en nedsat funktionsevne fysisk elle psykisk.

Sociale og økonomiske forhold Førtidspension Førtidspension før 1/1 2003 Højeste Beløb = Mellemste Beløb = Mulige supplerende ydelser eksempler = Førtidspension efter 1/1 2003 Gives kun hvis arbejdsevnen er nedsat i et sådan omfang at man ikke er i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Sociale og økonomiske forhold Udgifter og tilskud til medicin Ved årlige udgifter til tilskudsberettiget medicin der ser ud til at overstige et vist beløb, ansøger lægen om kronikertilskud. Bevillingen gælder almindeligvis i 5 år. Ved bevilliget kronikertilbud bliver den årlige egenbetaling reduceret. Afhængig af indtægt kan der ansøges om dækning af egenbetaling til medicin ved den kommunale sagsbehandler. Bevillingen gælder almindeligvis i 1 år. Vederlagsfri medicin (VF1 og VF2)

Sociale og økonomiske forhold Arbejde / beskæftigelse Uddannelse Arbejde Arbejdsprøvning Revalidering Flex / skånejob Aktivitetstilbud / væresteder / klubber m.m.

Sociale og økonomiske forhold Bolig Egen bolig evt. med støtte Kollegium Støttecenter Socialpsykiatrisk botilbud

Psykiatrilov Tvang i psykiatrien Lovgivning Psykiatrilov Tvang i psykiatrien

Psykiatrilov Lovgivningen Patienter skal give informeret samtykke Lov om videregivelse af oplysninger (tavshedspligt) Alle har ret til behandling …men ikke alle er i en tilstand, så de kan gøre brug af denne ret

Psykiatrilov Anden tvang Tvangsbehandling Tvangsfixering (med bælte) Fysisk magtanvendelse (incl. beroligende medicin med tvang) Somatisk tvangsbehandling

Psykiatrilov Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (Jan. 07) Gælder kun for indlagte patienter (Undtaget herfra er tvangsindlæggelse der gælder ikke indlagte borger) For at forebygge tvang skal der tilbydes sygehusophold, behandling og pleje, som svarer til god sygehusstandard Patientens samtykke skal forsøges opnået, og der bør, når forholdene tillader det, gives en vis betænkningstid ”Mindste middels princip”

Psykiatrilov Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse Betingelser Patienten skal være sindssyg eller i en tilstand, der kan sidestilles hermed Det skal være uforsvarligt at lade være med at indlægge patienten for at give behandling Det er tilfældet Når udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers ville blive væsentlig forringet ( Gule papirer) Når patienten er til væsentlig fare for sig selv eller andre ( Røde papirer )

Psykiatrilov Kontrol med tvangen Tvangsprotokoller Klagesystemer Kontrol skærpet ved sidste revision af loven (januar 2007)

Psykiatrilov Klager over tvangsindgreb Fremsættes mundtligt eller skriftligt overfor én af personalet eller direkte til sygehusmyndigheden Patientrådgiveren kan hjælpe med at fremsætte klagen Klagen behandles i det psykiatriske patientklagenævn Patientklagenævnet består af 3 medlemmer: statsamtmanden eller dennes stedfortræder, et medlem indstillet af de samvirkende invalideorganisationer og en læge, der ikke er tilknyttet hospitalet

Psykiatrilov Patientrådgiverens opgaver Tilse, at tvangsindgrebet ikke udstrækkes over det i loven fastsatte Rådgive og vejlede patienten vedr. indlæggelse, ophold og behandling på sygehuset Hjælpe med evt. klager

Pårørende Pårørendes rolle Støtte i konkrete situationer Forebyggelse af tilbagefald

Pårørendes De pårørendes behov At blive imødekommet og modtage støtte – for selv at kunne hjælpe At få lov til at have og give udtryk for ”forbudte” følelser At have et fristed og at kunne dele sine frustrationer med andre Evt. at gå til psykologsamtaler

Pårørende De pårørendes betydning De har det tætteste kendskab til den syge – og et stort engagement De får tit tildelt opgaver, som, overstiger kapacitet og udholdenhed De er de nærmeste samarbejdspartnere – men de er ikke behandlere !! De er ”en ressource, hvis lige ikke findes”

Pårørende Patientoplevede problemer Undren – forvirring – angst Sårbarhed – letpåvirkelighed Indre kaos Lavt selvværd Nedsat handlekraft / kontrol Manglende forståelse fra andre Modstand fra andre Ensomhed

Pårørende Patientens oplevelser versus omgivelsernes Iagttaget af symptomer Egen oplevelse Omgivelsernes iagttagelse Tankerne går i stå / forsvinder Taber tråden / går i stå i samtalen Forvirrede, modsat rettede følelser Usikkerhed, ambivalens Mangler energi og initiativ Er ”doven”, opgiver interesser osv. Hukommelsesproblemer Glemmer aftaler Angst Vil ikke med i byen Indkøb, madlavning osv. føles meget trættende Spiser usundt, taber sig, bolig rodet, kan blive usoigneret Lys-overfølsomhed Har gardinerne trukket for Lyd-overfølsomhed Skælder ud over den mindste lyd

Pårørende Hvad har personen brug for ? Ro og hvile - ”ydre” struktur Forudsigelighed og tryghed Relevante aktiviteter Klare rammer og klare grænser Mulighed for at trække sig Opretholdelse af sociale kontakter Social sikkerhed Relevant medicinsk behandling

Pårørende Hvordan skal de pårørende forholde sig? Empatisk Forudsigelig – troværdig Konkret – tydelig Varsom – afventende Omsorgsfuld – respektfuld Tålmodig – støttende Grænsesættende - ikke konfronterende

Pårørende Balance mellem ..struktur – fleksibilitet ..autonomi – paternalisme ..tolerance – omsorgssvigt Man ved først bagefter, om man har gjort det rette - men det vigtigste er, at have overvejet problematikken

Pårørende Problemløsningsregler Klargør problemet/problemerne Skriv løsningsforslag ned Diskuter evt. et forslag af gangen Vær enige om løsningsforslaget Lav en detaljeret (meget konkret) gennemføringsplan Gennemgang af problemløsninger

Pårørende Generelle råd Forvent ikke, at personen blot skal glemme, undertrykke eller se bort fra sine symptomer Vis interesse for personen, men respekter de grænser, han/hun selv trækker Vær ikke bedrevidende Bare at være der – eller til at få fat i er af uvurderlig betydning

Pårørende Generelle råd Kræv ikke af dig selv, at du kan gøre personen rask, eller forhindre, at han/hun bliver syg igen Vær opmærksom på dine egne reaktioner Sørg for at leve dit eget liv Søg fællesskab med ligestillede, søg evt. professionel hjælp

Pårørende Handlemåde ved hallucinationer Vær forstående – og empatisk – over for personens følelsesmæssige reaktion på fænomenet. Sig ikke imod, men vær ærlig støttende Hjælp evt. personen med at realitetskorrigere – men pres ikke til det

Pårørende Handlemåde ved vrangforestillinger Vær empatisk i forhold til den reaktion (f.eks. angst), forestillingen giver Giv evt. en åbning, men gå ikke med i forestillingen Vær undrende, men ikke konfronterende Vær evt. ”enige om at være uenige”

Pårørende Handlemåde ved angst Vær empatisk og støttende Bagatelliser ikke Giv tryghed Afled

Pårørende Handlemåde ved aggression Vis empati og forståelse Diskuter/konfronter ikke, bøj af – gå evt. lidt med Vær tydelig og konkret (her og nu orienteret) Giv plads – træk dig – provoker ikke

Pårørende Handlemåde ved negative symptomer Pres ikke Stress ikke Det handler om ”kan ikke” og ikke om ”vil ikke” ”Gulerod” er bedre end ”pisk” Opmuntring og ros stimulerer ”belønningssystemet”

Pårørende Hvad kan give stress ? Livsbegivenheder Udvikling Udfordringer Ændringer Mange mennesker Mange indtryk (”stimuli”) Misbrug

Pårørende Almindelige og forståelige reaktioner hos pårørende Tilpasser sig helt den syges opførsel Diskuterer, hvad der er virkeligt Er benægtende over for sygdommen Påtager sig (for) mange forpligtelser Lader ikke den syge ude af syne Forsømmer egne interesser og andre familiemedlemmer

Pårørende Velkendte følelser hos pårørende Angst Forvirring Vrede Frustration Skam Sorg Skyldfølelse Selvbebrejdelse Magtesløshed Bekymring for fremtiden ”Stempling”

Pårørende Hvad kan give den syge stress? (for) store forventninger til sig selv fra pårørende fra professionelle HEE (high expressed emotions) fra pårørende fra professionelle

Pårørende Expressed emotion Et udtryk for det følelsesmæssige ”klima” i en familie – eller blandt mennesker generelt Høj EE er karakteriseret ved kritik, overinvolvering, konfrontation og dramatik Lav EE er karakteriseret ved ro, tolerance, indføling og realistiske forventninger

Pårørende High expressed emotion Pt. Opfattes ikke som syg (dum, doven, uansvarlig) Intolerant, kritiserende Urealistiske forventninger Overinvolvering, overbeskyttende, overomsorgsfuld Stiv og uflexibel holdning Presser pt. til at være normal Ringe evne til at lytte Involverer sig i diskussion med pt. Overtræder pt.’s ”urørlighedszone”

Pårørende Low expressed emotion Accepterer at de psykotiske forestillinger er virkelige for pt. Respekt for pt.’s behov for at være alene Accept af en lav funktionsevne Tålmodighed (bedring kan vare år) Accept af behov for støtte og omsorg Fleksibel holdning Engagement uden overinvolvering God evne til at lytte God problemløser

Medicin og seksualitet Graviditet og psykisk sygdom

Specifikt for patienten Seksualitet (1) Hvad er seksualitet for dig? Udsagn fra sindslidende selv: Ikke at kunne lide sig selv. Lavt selvværd. At foragte sig selv og sin krop. At føle tomhed ved at være alene, men samtidig have svært ved at være sammen med andre i længere tid. At føle sig ensom, og samtidig være angst for fysisk og psykisk nærhed med andre (f.eks. angst for berøring)

Specifikt for patienten Seksualitet (2) Bliver man sindssyg af ikke at have et følelsesliv / sexualliv, eller kommer det manglende følelsesliv / sexualliv som følge af sindslidelsen. Det kan være svært at sige fra overfor en kæreste. Følelser, forestillinger / vrangforestillinger omkring onani – går der noget tabt, flyver der sjæle op i himlen, er der skam? Ikke at kunde finde ud af om man er bøsse eller heterosexuel.

Specifikt for patienten Seksualitet og medicin

Specifikt for patienten Seksualitet og medicin (2) BIVIRKNINGER HJÆLPEMIDLER Søvnløshed Orgasme frigiver søvnfremkaldende hormoner Angst Orgasmen nedsætter stresshormoner og fjerner angst Hovedpine / kvalme Endorfinerne hæver smertetærsklen Træthed Orgasmen frigiver ”lykkehormoner”, forhindrer træthed i at gå over i depression

Specifikt for patienten Seksualitet og medicin (3) BIVIRKNINGER HJÆLPEMIDLER Nedsat / manglende orgasmeevne Alle hjælpemidler på en gang ellers evt. glædespige /mand Smertefuld orgasme Bækkenbundsafspænding, kontakt lægen Ufrivillig rejsning Kontakt lægen Vedvarende rejsning

Specifikt for patienten Seksualitet og medicin (4) BIVIRKNINGER HJÆLPEMIDLER Vægtøgning Diætist, sexualakt giver øget forbrænding. Menstruationsforstyrrelser Kontakt lægen, endofiner hæver smertetærslen Brystspænding Kontakt lægen Mælk i brysterne Kontakt lægen, brystindlæg Sved Hyppig vask, god deodorant

Specifikt for patienten - graviditet Psykisk sygdom og graviditet Moderens tilstand under graviditeten er vigtig for at få et sundt barn Det er værre for fostret og mere skadeligt for graviditeten at moderen er ubehandlet og syg / psykotisk end hun er i medicinsk behandling

Specifikt for patienten - graviditet Medicinsk behandling under graviditet Nyere medicinske præparater er gode for sygdommen, med udgør måske en risiko for fosterskader ved graviditet. Det er mindre risiko ved at lægge medicinen om til et gammel kendt præparat. ( Trilafon)

Specifikt for patienten - graviditet Graviditet skal planlægges For at der kan iværksættes de behandlingsmæssige ændringer inden graviditeten. For at undgå uønsket graviditet, bør man sikre sig med prævention. Svangerskabsforebyggende midler er nødvendige, hvis man skal være sikker på at undgå graviditet. At være velbehandlet er en forudsætning. Hvis man skal være forældre er det vigtigt, at man er så rask som man kan blive, hvis det skal lykkes at klare det. Derfor er kontinuerlig behandling og kontakt til behandler vigtigt.

Specifikt for patienten - graviditet Forældre evne Ved graviditet er der i kommunen folk (familieambulatoriet )der tager sig af ”sårbare” gravide. Støtten iværksættes for at sikre at forældrene kan klare forældreopgaven så godt som muligt. Krav til det skulle tage sig af et barn. Et barn kræver opmærksomhed og omsorg 24 timer i døgnet. Sygdommen skizofreni skaber oftest problemer i forhold til det at skulle tage sig af et barn. Stabilitet i liv og parforhold er vigtige for både barn og forældre.

Som følge af sygdommen Som følge af bivirkninger Kost Livsstilsproblemer Som følge af sygdommen Som følge af bivirkninger Kost

Specifikt for patienten Skizofreni og livsstilsproblemer 1 Pga. sygdommen Manglende struktur og overblik Inaktivitet Tendens til isolation Ændret døgnrytme Træthed Initiativløshed Større risiko for metabolisk syndrom

Specifikt for patienten Skizofreni og livsstilsproblemer 2 Pga. behandlingen/ bivirkninger Øget appetit Overvægt Forhøjet kolesterol Risiko for diabetes Inaktiv Træthed – manglende overskud

Specifikt for patienten Skizofreni og livsstilsproblemer 3 Generel livsstil Mange pt. med skizofreni bor alene. Ikke aktiv hverdag Usunde madvaner Rygning Misbrug

Specifikt for patienten Hvordan forholde sig livsstilsproblemer ? Kost Spise sundt Undgå sukkerholdige drikke Spise regelmæssigt Motion Gøre hverdagen mere aktiv Sport Behandling Forholde sig til, at noget medicin giver øget appetit. Forsøge at tage sine forholdsregler eller tale med behandler om evt. medicin skift. Fokus på livsstilsproblemer i behandlingsforløbet. Blodprøver, blodtryk, vægt, livvidde.

Specifikt for patienten – ernæring. Skizofreni, ernæring og overvægt. Mange skizofrene har problemer med vægtøgning (ofte 20-30 kg) Det ideelle vil være forebyggelse, da behandling efterfølgende blot er endnu sværere.

Specifikt for patienten – ernæring. Hyppige årsager til overvægt Manglende initiativ og handlekraft Isolation Medicin

Specifikt for patienten – ernæring. Betydning af vægtøgning Måske forringelse af livskvaliteten Kan medføre en negativ spiral Risiko for udvikling af livsstilssygdomme Sukkersyge Hjerte- og karsygdomme

Specifikt for patienten – ernæring Specifikt for patienten – ernæring. Følg de 8 kostråd Patienter med Skizofrene skal spise som alle andre burde.

Specifikt for patienten – ernæring. De 10 mest almindelige slankefejl: 1. Du springer måltider over Problem: Derfor kommer du typisk til at kompensere for de sparede kalorier ved at spise mere på senere tidspunkter af dagen. Du vil også ofte tit komme til at småspise usundt uden at tænke over det. Løsning: Sørg altid for at spise tre hovedmåltider og mindst to mellemmåltider i løbet af dagen. 2. Du køber ind på tom mave Problem: Du bliver fristet af de forkerte madvarer, fordi dit blodsukker er i bund og lækkersulten i top. Derfor ryger søde, fede fristelser hurtigt med ned i indkøbskurven. Desuden kommer du måske til at købe noget usundt, som du spiser med det samme. Løsning: Spis et solidt (mellem)måltid, inden du tager ud at handle. Skriv indkøbsseddel, så du handler målrettet og ikke laver impulsindkøb.

Specifikt for patienten – ernæring. fortsat… 3. Du snacker for usundt Problem: Dit blodsukker kan komme på rutsjeture, hvis du snupper riskiks, rosiner, franskbrød eller saftevand som eneste mellemmåltider. De giver kort, opflammende mæthed, hurtigt efterfulgt af endnu større lækkersult. Løsning: Spis mellemmåltider, der lægger et solidt fundament og giver vedvarende energi, fx en skive grovbrød med mager ost. 4. Du hyggespiser om aftenen Problem: Maden opfylder et socialt behov og indtages uden om den almindelige mæthed. Resultatet er, at kalorierne ryger oven i din ofte opbrugte dagskvote og dermed stryger direkte ud i fedtdepoterne. Løsning: Tøm køkkenskabene for fristelser, og anret grønsagssnacks til at hygge med. Det kan være hårdt at skulle undvære sine vante lækkerier i starten, men det går over. Prøv at undgå stillesiddende aktiviteter om aftenen.

Specifikt for patienten – ernæring. fortsat… 5. Du kaster dig over nye kure Problem: Ved at zappe fra kur til kur opnår man ofte kun kortvarige vægttab, der går i vasken, så snart man hopper fra. Da man aldrig ændrer sin naturlige kost til at være slankende, er kurene dømt til fiasko, fordi man før eller siden vil droppe dem. Løsning: Juster dine egne kostvaner, så de virker slankende. Konsulter eventuelt en diætist, der kan råde og vejlede dig. 6. Du mener, at alt brød, ris og pasta er forbudt Problem: Din kost bliver præget af afsavn og er derfor svær at praktisere i den virkelige verden. Samtidig går fordøjelsen i stå, overskuddet daler, og man risikerer generelt at få det skidt. Løsning: Giv dig selv plads til kulhydratkilderne, men med måde, følg fx tallerkenmodellen. Vælg desuden fuldkornsvarianterne frem for de forringede, hvide sorter.

Specifikt for patienten – ernæring. fortsat… 7. Du rører dig for lidt Problem: Hvis du har et aktivitetsniveau som en gennemsnitsdansker, er der ikke plads til de store madudskejelser, før kalorierne sætter sig godt fast. Løsning: Planlæg mindst én times daglig fysisk aktivitet, fx i form af en rask spadseretur, boldspil med børnene eller cykling til arbejde. Og sørg for at røre dig så meget som muligt ud over denne aktivitet. 8. Du er for social Problem: Hvis du lægger mærke til det, involverer mange sociale aktiviteter kalorierig mad og drikke. Man spiser, mens man sidder passivt hen. Løsning: Definér nye spilleregler for det sociale samvær med vennerne og familien. Husk man kan hygge sig uden at spise usundt.

Specifikt for patienten – ernæring. fortsat… 9. Du drikker kalorierne Problem: De mætter meget dårligt og glider ofte ned i anselige mængder, uden at man skænker dem en tanke. Resultatet er et uønsket kalorieoverskud, der koster på vægten. Løsning: Styr uden om sukkerrige drikkevarer som sodavand, saftevand og også juice, mælk og alkohol. 10. Du spiser blød, energitæt mad Problem: Hvis du spiser mange fødevarer uden fast struktur, får kæber og fordøjelsessystem ikke noget at arbejde med. Det betyder, at du ikke rigtig føler dig mæt og kommer til at forspise dig. Løsning: Spis så groft som muligt, fx fuldkorn, vælg grove grønsager, fx kål, i stedet for konsistensløse salatgrønsager, spis skært kød i stedet for hakket kød, fast ost i stedet for smøreost og hel frugt i stedet for juice.

Specifikt for patienten – ernæring. Ingen afstraffelse! Hvis man bryder de 8 kostråd skal man: ikke starte hel forfra ikke straffe sig selv (sulte sig eller anden måde) ikke spise uhensigtsmæssigt resten af dagen Det er ikke alt eller intet.

Forebygge tilbagefald Netværk Mestring At have det godt Triggere Tidlige advarselstegn

Specifikt for patienten – forebygge tilbagefald Netværk Et godt socialt netværk kan støtte og hjælpe den enkelte til at klare psykisk belastende situationer.

Specifikt for patienten – forebygge tilbagefald Nøglepunkter til en god prognose Sygdomserkendelse Sygdomsindsigt Netværk Realistiske mål Indsigt i / viden om den medicinske behandling Reagere på begyndende advarselstegn. Pårørende skal også passe på sig selv. Der skal et godt helbred til at være en god støtte.

Specifikt for patienten – forebygge tilbagefald Netværk (1) Et godt socialt netværk kan støtte og hjælpe den enkelte til at klare psykisk belastende situationer, og giver derved større tryghed i tilværelsen, samt kan være med til at hindre fornyet indlæggelse. Med patienten som den centrale figur kan netværket opdeles i fire grupper omkring patienten.

Specifikt for patienten – forebygge tilbagefald Netværk (2) Familie: forældre, søskende, bedsteforældre, onkler m.fl. Venner: arbejds-/studiekammerater, naboer, besøgsven Lokalsamfund: forskellige klub- og foreningsaktiviteter Professionelle: hjemmehjælp, DPC, SKP’er, bostøtte m.fl. Det er derfor vigtigt, at man sikrer pårørende og andre med tæt relation til patienten så meget information omkring sygdommen, således at de fortsat kan være en del af ressource personerne omkring patienten. Derfor pårørende undervisning.

Specifikt for patienten – forebygge tilbagefald De 7 bud på mestring Lev regelmæssigt Søvn, kost, motion, struktur. Tag din medicin som ordineret Snak med din kontaktperson eller psykiater om medicinændringer. Lær dine stress- og forvarselssymptomer at kende - og tag dem alvorligt Vær åben omkring din sygdom overfor din familie. Fortæl dem om dine forvarselssymptomer, så de også kan være opmærksomme Find og brug mestreringsstrategier ved stress og forvarselssymptomer. Søg hjælp og rådgivning ved problemer du ikke kan se dig ud af. Bed om optræning i hverdagsgøremål, du har svært ved. Har du et godt bud på mestring ?

Specifikt for patienten – forebygge tilbagefald Huskeliste for at have det godt: Sådan er jeg, når jeg har det godt ! Mere følsom Hviler i mig selv Overbærende Åben Rolig Godt humør Selvsikker Kan lytte

Specifikt for patienten – forebygge tilbagefald Det skal jeg gøre hver dag for at have det godt. Børste tænder Sige fra over for ting, jeg ikke kan være med til Undgå koffein Bruge tid på pauser Føre dagbog Gå tidligt i seng Drikke vand eller the Ikke have for travlt Lave lidt hver dag

Specifikt for patienten – forebygge tilbagefald Det er godt for mig at gøre en gang imellem Lave en aftale Husligt arbejde Besøge familie Gå tur Vaske tøj Besøge bekendt Gå på biblioteket

Specifikt for patienten – forebygge tilbagefald Gode råd: Giv dig god tid Arbejd jævnligt med dine besvarelser Afslut dagens opgave med at læse egen besvarelse af skemaet. Vend problemstillinger med en du har tillid til

Specifikt for patienten – forebygge tilbagefald Triggere: Manglende søvn For mange krav Uklare aftaler Dårlig atmosfære Uventet besøg Årstiden For mange mennesker For lidt hvile

Specifikt for patienten – forebygge tilbagefald Forsvar mod triggere – mestringsstrategier: Følge huskeliste for at have det godt Huske medicin Få hvile Afspændingsøvelser Gå tur Høre musik Snakke med nogen Ringe til en

Specifikt for patienten – forebygge tilbagefald Tidlige advarselstegn Symptomer, som viser sig ved forværring af tilstanden, og som kan være et forvarsel til psykotiske tilbagefaldsepisoder Kommer oftest én til flere uger inden tilbagefald Er forskellige fra person til person Opmærksomhed på egne advarselstegn kan forhindre eller mildne et tilbagefald

Specifikt for patienten – forebygge tilbagefald Tidlige advarselssignaler De vigtigste forvarselssymptomer er dem, som du genkender / husker fra tidligere psykose eller perioden op til du blev syg. DU ER SELV DEN BEDSTE EKSPERTI I DIN SYGDOM DU ER SELV DEN DER BEDST GENKENDER / MÆRKER SYMPTOMERNE

Specifikt for patienten – forebygge tilbagefald Tidlige advarselstegn Søvnløshed, irritabilitet, rastløshed Anspændt og nervøs, mistænksom Tab af interesser, trist til mode Koncentrations og –hukommelsesbesvær Isolationstendens Opstemthed Eller blot en for personen karakteristisk ændret adfærd (f.eks. opslugthed af visse emner)

Specifikt for patienten – forebygge tilbagefald Forebyggelse af tilbagefald 75% af dem, som har diagnosen skizofreni, og som ophører med medicin, vil i løbet af 1-2 år opleve et psykotisk tilbagefald. Det tager i gennemsnit 1 år at komme sig efter et tilbagefald Efter hvert tilbagefald vil en del mennesker opleve, at de kun delvist genvinder deres tidligere funktionsniveau Viden om sygdommen og behandlingen – giver mulighed for mere ansvar for egen behandling og dermed det mest positive sygdomsforløb

Specifikt for patienten – forebygge tilbagefald Forløb og tilbagefald Jo tidligere behandling – jo mere skånsomt forløb og prognose. Hver gang du undgår tilbagefald, skåner du hjernen for belastning og mindsker tab af funktionsevne Jo bedre du selv og dine pårørende kender advarselstegn – jo hurtigere kan I forebygge tilbagefald

Specifikt for patienten – forebygge tilbagefald Hvordan undgås tilbagefald ? Vær fortrolig med egne tidlige advarselstegn Involver andre (pårørende eller behandler) Lav aftaler (kriseplaner) i en god fase om, hvad personen selv skal gøre, og aftal, hvad behandleren må/skal gøre Vigtigt, at personen selv føler sig ansvarlig for sin sygdom

Mine advarselstegn er: _____________________________________________________________ Når jeg mærker dem skal jeg: Min kontaktperson:________________________________Tlf:_________ Min kontaktlæge__________________________________Tlf:_________ Familie eller ven jeg kan kontakte___________________Tlf:_________ Mit navn:______________________________________ Adresse:_______________________________________ Postnr./by:_____________________________________ Tlf.:___________________________________________

Specifikt for patienten – forebygge tilbagefald Vigtigt at aftale Med pårørende som udgør en væsentlig del af dit liv / din hverdag Hvem vil (og må) hjælpe dig med at opdage advarselstegn Skriv en liste over de af dig mest kendte tegn Kopi til dine pårørende Aftal hvem I kan kontakte ved behov for støtte / vejledning (kontaktpersoner, DPC, behandler, skadestue m.v.)

Specifikt for patienten – forebygge tilbagefald Væsentlige faktorer i helingsprocessen Det sociale netværk Daglige leveforhold Erkendelse af egen sygdom Medicinsk behandling Resterende symptomer