Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.

Formål med temaet Viden om legens betydning for barnets udvikling og livskvalitet Inspiration til leg i hverdagen Refleksion og erfaringsudveksling

Leg Leg er en underholdende aktivitet, som ofte udføres af flere personer; det kan være børns spontane beskæftigelse eller en aktivitet som leges efter bestemte regler Kilde Politikkens nudansk ordbog med etymologi 2005 Legen opfattes ofte som en uddannelse, en skole for barnet, en øvelse i vigtige sproglige, sociale, motoriske og emotionelle færdigheder Kilde Nyt psykologisk leksikon. Hans Reitzels forlag 2001

Leg Hvorfor er det vigtigt at lege sammen med barnet? - Og også at give barnet mulighed for at lege selv? Leg er en intern motivation til læring – og dermed en motivation der betyder at barnet vil fortsætte aktiviteten, selvom det er svært Leg skaber glæde, nysgerrighed, oplevelse af værdi, fælles oplevelser, evne til relationsdannelse og er en platform for udvikling og opøvelse af færdigheder I legen sammen med barnet sættes barnets kompetencer i spil og bliver synlige både for forældrene og barnet selv – vi får øje på, hvad barnet kan nu og vi kan se barnets nærmeste udviklingszone Her tages der udgangspunkt i spædbarnsforskeren Daniel Stern, som gennem empiriske undersøgelser har påvist at samspillet mellem forældre og spædbarnet, har stor betydning for barnets videre udvikling. I samspillet sker etableringen og reguleringen af kontakten blandt andet gennem små lege og udveksling af følelser. Når barnet har en funktionsnedsættelse kræver det ofte stor opmærksomhed og sensitivitet fra forældrene at tilpasse sig barnets udspil for derved at øge barnets opmærksomhed og optagethed. Når forældrene tilpasser sig barnet (afstemmer) skaber de også grundlag for at barnet kan udvikle sin evne til selv at tage kontakt og regulere kontakten. Den evne er helt fundamental i det sociale samspil og meget betydningsfuld for den psykiske udvikling. Samtidig viser forældrene med afstemningen en respekt og accept af barnets behov og ressourcer – skaber grobund for glæde, nysgerrighed, selvværd og selvtillid hos barnet. Barnet får lyst til mere (nærmeste udviklingszone) Lige så vigtigt som at lege sammen med barnet er det at give barnet mulighed for at lege selv – at afprøve og eksperimentere.

Nærmeste udviklings zone Næste udviklingszone Det mål (pædagogen/ læreren/ samfundet?) kan se og værdsætte Det individet kan med hjælp fra andre. ( forældre, søskende læreren, kammerater) = Nærmeste udviklingszone Det han Ikke kan endnu Der hvor individet er, det han kan Kilde: Med inspiration fra Lev Semenevich Vygotskijs teori om zone for nærmeste udvikling. Forældrene (og andre) værdsætter det barnet kan nu i legen, og støtter samtidig barnet i at bygge nye kompetencer på i den nærmeste uviklingszone ved fx at vise barnet nye elementer i legen. Når forældrene er opmærksomme på timing, hastighed, intensiteten og barnets koncentration i legen, sikrer de at barnet selv er ”med i legen”. Her er det vigtig at pointere at netop den udvikling barnet opnår gennem leg med støtte fra forældre, søskende og andre nære relationer, og med den tid der skal til, er helt nødvendig med henblik på den livslange udvikling, som træning og undervisning i børnehave og skole arbejder på – i samarbejde med forældrene og barnet selv (derfor er der skitseret to nærmeste udviklingszoner)

Praktiske gøremål er også leg for barnet Leg kan være et fundament for barnets inddragelse i familiens gøremål: barnet inkluderes gennem praktiske gøremål, der ”kan leges” Her henvises til Kortlægning om familier til børn med funktionsnedsættelse: Bengtsson, Steen, Hansen, Helle & Røgeskov, Maria. ”Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier. Den første kortlægning i Norden” SFI, 2011. Den viser at særligt mødre til børn med funktionsnedsættelse spiller og leger mere med deres børn end mødre i almindelighed gør, og de angiver at de kompenserer for oplevelser, som de mener barnet ellers ikke ville få. Den viser også at mødrene tager børnene mere med i de daglige gøremål i huset og i madlavningen end andre mødre gør. Når deltagelse i disse gøremål er afstemt, øger det barnets engagement, energi og glæde ved at gøre noget og kunne noget, som barnet finder betydningsfuldt. Praktiske gøremål kan derved være rammen om den positive relation, som udvikler barnet i det sociale samspil og være af stor betydningsfuld for barnets psykiske udvikling. (Bøtcher og Dammeyer) Drøft evt. hvilke praktiske gøremål kursisterne har deres barn med i – og om de oplever forskelle på, hvad far og mor gør. Er der også eksempler på praktiske gøremål og leg med søskende, andre familiemedlemmer?

Refleksion Hvordan er jeres barn inddraget i de praktiske aktiviteter i hjemmet? Af mor Af far Af søskende Giver oplægget anledning til overvejelser? Refleksionsøvelse for forældrepar eller i mindre grupper, f.eks. med sidemanden: afhængig af hvordan det er mest hensigtsmæssigt

Rammer for legen I legen er det vigtigt at tage hensyn til barnets funktionsnedsættelse gennem den nødvendige kompensation og støtte Fysisk Sansemæssigt Sprogligt Socialt Angst Her er det vigtigt at tage udgangspunkt i at alle børn er forskellige, og har forskellige behov. Der kan gives eksempler på, hvordan sansetab, sproglige vanskeligheder o.s.v. skal kompenseres for i legen. Henvis til børnehjernekassen, som har fif vedrørende leg til forældre: ”pædagogiske tip til små børn med hjerneskade”. (www.børnehjernekassen.dk)

Leg betyder for barnet At vi skaber naturlige situationer, hvor barnet kan afprøve og udvikle færdigheder. At barnet får en oplevelse af at være en vigtig part i relationen At barnet oplever at eksperimentere og fordybe sig på egen hånd At hverdagen giver mening for barnet

Leg betyder for barnet At være dygtig til noget At kunne bestemme og få ting til at ske, fordi barnet selv vil det Konkret forståelse af årsag og virkning Her er det essentielt at forældrene, når de støtter og indgår i legen med barnet, er opmærksomme på barnets egne initiativer. Leg er lystbetonet og udspringer fra barnet, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på at børn med sociale og kognitive funktionsnedsættelser, kan lege på helt andre måder end andre børn. Et eksempel kan være den særinteresse, som et barn med autisme kan have, for eksempel for togskinner, indeholder mange elementer af leg, selvom det ikke umiddelbart ser sådan ud, når barnet gør alt muligt andet med et end at bygge en togbane. Det er vigtigt at forældrene ikke prøver at styre eller tvinge barnet til at lege så normalt som muligt, og i stedet ser barnets engagement, energi og glæde ved at være dygtig til noget, få noget til at ske, fordi barnet vil at det skal ske.

Hvornår skal vi lege? Når barnet inviterer til leg Men også på vores opfordring, både planlagt og når situationen indbyder til det Aldrig længere end det er sjovt og spændende for barnet at være med Når barnet er klar til det, husk pauser og hvil Leg udvikler, men skal ikke være ”træningssituationer” – så mister legen værdi Her pointeres at leg er lystbetonet, og udspringer fra den (de) der leger – og leger sammen At den afstemning Sterne taler om ikke kun er vigtig for barnet – forældrenes lyst til at lege og være engageret i legen, giver også forældrene selv gode oplevelser. Her kan drøftes om forældre altid skal være/ er parate til leg? Et er idealet et andet er hverdagen, og hvordan tilgodeses de enkelte familiemedlemmers behov (søskende og forældrene selv)

Refleksion Tænkt på en af de situationer, hvor legen med jeres/ dit barn har været en rigtig god oplevelse for alle parter. Hvad var det, der gjorde den til noget særligt? Refleksionsøvelse for forældrepar eller i mindre grupper, f.eks. med sidemanden: afhængig af hvordan det er mest hensigtsmæssigt

Skal vi lege? Imitationslege Rollelege Spil Konstruktionslege Leg med materialer Leg med ord, rim og remser Sang og musik Historiefortælling Fysisk aktivitet Når forældre leger med deres barn er der ikke lege der er finere og bedre end andre. Disse er eksempler på leg. Men der er mange flere. Det der er er væsentligt er At barnet og forældrene har en positiv oplevelse i legen. At forældrene er til stede i legen og nyder samværet med barnet (husk at det er o.k. at også forældre kan være uoplagte) At legen tilpasses barnets udviklingsniveau og aktuelle dagsform

Refleksion og afprøvning hjemme Praktisk pædagogisk vejledning ud fra et særligt tema i dagens tema, som forældrene gerne vil afprøve. Refleksion og afprøvning hjemme Hver familie får et par minutter til at overveje fremlægge et tema, de gerne vil afprøve. Derefter gives 10 minutters vejledning til hver familie Vejledningen indeholder et teoretisk grundlag, til at se temaet ud fra og en samtale om, hvordan temaet kan arbejdes med og afprøves; hvilke succeskriterier vil forældrene opstille for barnet? deres egen rolle? andet?