Patient med svimmelhed retter henvendelse Anamnese Almindelig lægeundersøgelse + minineurologisk test Faresignaler Klassifikation INFORMATION Behandling Speciallæge Anne G. Korsgaard

Speciallæge Anne G. Korsgaard Anamnese Debut Varighed (Anfaldsvis > < Konstant) Positionsudløst Oplevelse af at gynge / rotere Generel balance-usikkerhed uanset situation Gangfunktion i lys og mørke Situationsudløst (ex.: mange mennesker). Glasklokkefornemmelse Ledsagefænomener Speciallæge Anne G. Korsgaard

Speciallæge Anne G. Korsgaard Ad. 9: Ledsagefænomener Øjensymptomer Ekstremitetssymptomer (paræstesier, kraftnedsættelse, styringsbesvær) Hovedpine, kvalme, opkastning Hørenedsættelse Tinnitus Labilitet - Angst - Depressiv forstemning Speciallæge Anne G. Korsgaard

Mini-neurologisk test 1. Obs. ! Nystagmus: spontan og i forbindelse med provokation 2. Høretest 3. Synsfelt, øjenbevægelser, pupiller 4. Undersøgelse af nervus trigeminus in prim. cornea-sensibilitet 5. Mimik 6. Strakt arm test 7. Finger-næse forsøg Speciallæge Anne G. Korsgaard

Mini-neurologisk test fortsat 8. Diadokokinese 9. Hinken, gang og løb 10. Tonus, reflekser 11. Romberg 12. Vurdering af holdning, ryg og bidfunktion 13. Palpation af perikraniel muskulatur, nakke og skuldre 14. Blodtryk (Ortostatisk blodtryksmåling) - puls Speciallæge Anne G. Korsgaard

Speciallæge Anne G. Korsgaard FARESIGNALER Neurologiske udfald med vægten lagt på: Vertikal nystagmus Ataksi Nedsat cornea-sensibilitet Trigeminus-udfald Facialis-parese Hørenedsættelse (Hjernestamme-symptomer som helhed) Hovedpine, specielt med tryk-eksacerbationer Speciallæge Anne G. Korsgaard

Speciallæge Anne G. Korsgaard KLASSIFIKATION Centralt betinget Cerebellopontinvinkelproces Temporallapslidelse Lillehjerne Hjernestammelidelser Lidelse i basalganglier (postural instabilitet) Myelopati Epilepsi Migræne Speciallæge Anne G. Korsgaard

KLASSIFIKATION, fortsat Perifert. Benign paroksystisk positionsbetinget vertigo Neuritis vestibularis Mb. Méniere Andre buegangslidelser Øjenlidelser. Kikkertsyn Øjenmuskelparese Speciallæge Anne G. Korsgaard

Speciallæge Anne G. Korsgaard Svimmelhed I. Medicinske årsager Hypotension (+/- ortostatisk) Uregelmæssig levevis incl. faste (+/- hypoglykæmi) Medicin Hjerte-karlidelse (Adams Stokes !) Diabetes Allergi Alkohol Andre forgiftninger Etc. Speciallæge Anne G. Korsgaard

Speciallæge Anne G. Korsgaard SVIMMELHED, fortsat II. Muskuloskeletale årsager Cervikal lidelse Muskelspændinger i nakke og skuldre Tyggemuskeldysfunktion III. Psykogene årsager Stress Panikangst Obsessive compulsive lidelse Depression Speciallæge Anne G. Korsgaard

INFORMATION VIGTIGT (Når man selv har udelukket de alvorlige ting). At informere om følgende: Svimmelhedsmekanismen Den godartede natur Hvad man selv kan udrette Føre en dagbog over svimmelhed i relation til situationer Information om viderehenvisning til supplerende undersøgelser, og hvad man kan forvente af disse Speciallæge Anne G. Korsgaard

Speciallæge Anne G. Korsgaard SVIMMELHED HOS ÆLDRE Ændringer i balanceapparatets funktion med alderen: Vestibulær-apparatets andel i balancesystemets funktion reduceres. Synet svækkes Bevægeapparatet svækkes Alle disse forandringer er mere udtalte hos arteriosklerotiske patienter. Speciallæge Anne G. Korsgaard

Neuritis vestibularis Definition. Monosymptomatisk kraftig svimmelhed betinget af énsidig vestibulær hypofunktion. Speciallæge Anne G. Korsgaard

Neuritis vestibularis Kliniske fund: Karakteristiske perifere vestibulære udfaldssymptomer: Kraftig, karakteristisk perifer svimmelhed med kvalme og opkastninger. ”Paralytisk” nystagmus, dvs. nystagmus til modsatte side. Faldtendens og gangdeviation til samme side. Ved kalorisk prøve: Kanalparese. Behandling: Transportsygemidler Mobilisering til kvalmegrænse Differentialdiagnose: Labyrintis (+ akustiske udfald og tegn på mellemøresygdom) Acusticusneurinom Speciallæge Anne G. Korsgaard

Benign paroksystisk positionsbetinget vertigo – Vertigo cephalostatica Definition. Tilstand, hvor patienten bliver kraftigt, kortvarigt svimmel efter bestemte bevægelser af hovedet. Typisk provokerende bevægelse: Patienten lægger sig fra siddende stilling på den ene side eller ruller fra side til side. Rejser sig fra liggende stilling. Der er typisk lettere svimmelhed ved gang eller løb. Speciallæge Anne G. Korsgaard

Benign paroksystisk positionsbetinget vertigo - Vertigo cephalostatica Patogenese: En af buegangene på den ene side er blevet tyngdekraftfølsom pga. inklusion af statoconier i cupula. Dette medfører sekunder til minutter varende svimmelhed og horisontal/rotatorisk nystagmus ved provokerende bevægelse. Tidsmæssigt forløb. I de fleste tilfælde forsvinder sygdommen spontant efter få uger. Behandling. 1. Forklare patienten, at det er en benign, selvlimitterende tilstand. 2. Epplys manøvre. 3. Barbecue-metode. Speciallæge Anne G. Korsgaard

Benign paroksystisk positionsbetinget vertigo - Vertigo cephalostatica Diagnosen stilles på den karakteristiske sygehistorie eller ved Dix-Hallpikes prøve. Dix-Hallpikes prøve, hvor patienten bliver svimmel, når han/hun lægges ned på den afficerede side, og igen, når han/hun rejses op til siddende fra liggende. Der kommer en rotatorisk/vertikal nystagmus ved positiv D-H. Ved positiv D-H har den rotatoriske komponent, når patienten lægges ned retningen opad, og modsat, når patienten rejser sig. Det er karakteristisk, at der er en latenstid på 5-10 sekunder, inden reaktionen kommer. Speciallæge Anne G. Korsgaard

Benign paroksystisk positionsbetinget vertigo - Vertigo cephalostatica Epleys manøvre Hovedet drejes 45 grader mod venstre. Patienten bliver i denne stilling i 3 minutter. Med en 105 graders bevægelse bagud lægges patienten på ryggen. Bliver i stillingen, til svimmelheden er ophørt. Hovedet drejes 90 grader mod højre. Hovedet og kroppen drejes yderligere 90 grader mod højre. Ansigtet vender nu ned mod briksen. Patienten bliver i stillingen i 3 minutter, eller til svimmelheden er ophørt. Tilbage til siddende stilling. Speciallæge Anne G. Korsgaard

Speciallæge Anne G. Korsgaard Benign paroksystisk positionsbetinget vertigo – Vertigo cephalostatica. Laterale buegang Undersøgelse. Patienten lægges på ryggen med hovedet drejet forsigtigt mod venstre. Man roterer herefter hovedet hurtigt mod højre. Hovedgærdet er eleveret 30 grader, og Bartells briller benyttes under hele manøvren og omvendt Bliver patienten svimmel, og kommer der en voldsom højrerettet nystagmus, er det formentlig den højre laterale buegang, der er syg og omvendt ved venstre. Speciallæge Anne G. Korsgaard

Speciallæge Anne G. Korsgaard Morbus Méniere Definition: Sygdom med anfaldsvis, kraftig, karakteristisk svimmelhed, som ledsages af ensidigt progredierende kokleært høretab, tinnitus og ofte kvalme og opkastning samt trykkende, smertende fornemmelse i det afficerede øre. Differentialdiagnose: Basilaris-migræne. Speciallæge Anne G. Korsgaard

Speciallæge Anne G. Korsgaard Morbus Méniere Behandling. 1. Medikamentel * Betahistin (= Betaserc) * Vastarel 2. Dræn 3. Kirurgisk Speciallæge Anne G. Korsgaard

Speciallæge Anne G. Korsgaard SVIMLOFAX Speciallæge Anne G. Korsgaard

Anfaldsklassifikation Absencer Komplekse partielle anfald Debutalder Barndom/ungdom Alle andre, men oftest fra puberteten ”Aura” Aldrig Ofte (30-50%) Varighed Oftest under 10 sekunder Oftest over 30 sekunder Automatismer Ofte, men uden sekvenspræg Langt oftest og skiftende i løbet af anfaldet Reorienterings-fase Mangler Langt oftest Provokeres af hyperventilation Oftest Sjældent EEG viser Altid generaliserede spike-wave paroksysmer (”spir-kupler”) Fokale spikes eller fokal lavfrekvent aktivitet. NB. Kan være normalt. Behandling Valproat, Ethosuximid Carbamazepin/Oxcarbamazepin, Lamotrigin Speciallæge Anne G. Korsgaard