A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Kvalitet af grovfoder ved forskellige udviklingstrin Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Karen Søegaard Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Disposition Ny fodervurdering og nye foderanalyser Græsser vs. bælgplanter Indhold og sammensætning af cellevægskulhydrater (NDF) Udviklingstrinets betydning Energivurdering

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ny fodervurdering sætter nye normer for foderanalyser De væsentligste kvalitetsfaktorer for grovfoder vil blive: Indhold af NDF (cellevægskulhydrater) Potentiel nedbrydelighed af NDF (DNDF - INDF indhold) Nedbrydningshastighed k d af DNDF

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet INDF DNDF

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Analysering (grovfoder) NDF indhold Kemisk analyse (NIR) Potentiel nedbrydelighed af NDF (DNDF - INDF indhold) INDF er NDF der ikke nedbrydes under 12 dages nylonposeinkubation i vommen, i praksis pt. NIR analyse kalibreret direkte på nylonposedata Nedbrydningshastighed k d af NDF Estimeres ud fra NDF nedbrydningsprofilen fundet ved nylonposeinkubation, i praksis pt. beregnet ud fra NDF og INDF indhold, samt fordøjeligheden af organisk stof

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Analysering (grovfoder) Organisk stof fordøjelighed er således fortsat en vigtig kvalitetsparameter De resultater der vises i dette indlæg er fra et netop afsluttet projekt, hvor der bl.a. er arbejdet med laboratoriemetoder til prædiktion af organisk stof fordøjelighed i grovfoder. Projektet var finansieret under innovationsloven

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsser vs. bælgplanter Indhold og sammensætning af cellevægskulhydrater (NDF)

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Bælgplanter sammenlignet med græsser Indeholder mindre NDF (pga. lavere hemicellulose indhold) NDF er mere lignificeret, men punktvis Potentiel fordøjelighed af NDF er lavere (INDF er høj) Nedbrydningshastigheden af DNDF er højere

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsser vs. bælgplanter Udviklingstrin

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Da græsser og bælgplanter er meget forskellige med hensyn til NDF indhold og nedbrydningskarakteristika, kan dette betyde at bælgplanter i fodermiddelvurderingen fremover vil blive rangeret højere end tidligere i forhold til græsser – Idet energiværdien for bælgplanter påvirkes mindre af øget foderniveau end for græsser.

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nettoenergi til laktation ved lavt og højt foderniveau (8 og 20 kg TS) beregnet i NorFor (MJ/kg ts)

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet