Første Verdenskrigs følger i det neutrale Danmark Bemærk nogle generelle fænomer for større konflikter/krige: Ressourcer i form af arbejdskraft og kapital allokeres til militære formål (tropper, våbenfabrikker etc.) dvs. disse ikke længere er til rådighed for produktion af civile varer og tjenester. Krige finansieres i større eller mindre omfang ved træk på centralbanken, dvs. gennem inflation.
Borgerne frygter derfor med en vis ret for at pengene vil miste deres værdi. Derfor et ønske om at omveksle penge til guld. Danmark kom ikke med i krigen, men det vidste man ikke i 1914… Centralbankerne i alle lande (undtagen USA) forlod derfor i realiteten guldstandarden. Der var ikke længere ret til omveksling af valutaerne til parikursen.
De specielle virkninger på dansk økonomi Eksportmuligheder til begge krigens parter og derfor nu et stort betalingsbalanceoverskud Likviditetsvirkning: pengemængden tredobles Bemærk i det væsentligste ingen pengepolitiske indgreb Et opadgående pres på priserne
Fordelingspolitik under krigen: forbrugernes fremfor producenternes interesser Maksimalpriser for nødvendigshedsvarer, eksportforbud for visse varer Bemærk hvordan maksimalpriser let fører til endnu strengere regulering, nemlig rationering og produktionsregulering
De første efterkrigsår Lempelig pengepolitik fortsat. Hvilke hensyn? Nu åben inflation Depreciering i den nominelle effektive (dvs. handelsvægtede) kronekurs. Danske økonomer uenige om fortolkningen af dette
Bemærk kontrasten til svensk pengepolik I Sverige strammes pengepolitikken kraftigt i 1920 Allerede i 1922 er den svenske krone nær den samme kurs som i 1914 I 1924 genindfører Sverige formelt guldstandarden, mens… Den danske krone lå i 1924 på lidt over 60 pct. af værdien
Den danske vej tilbage til guld En stramning af pengepolitikken I 1924 En hensigtserklæring om at vende tilbage til 1914 paritet Skaber spekulation i pariføringen Den sker derfor hurtigt, i løbet af stiger kronen til 1914 værdien Altså en dramatisk appreciering af den nomininelle kronekurs
Real effektiv kurs og konkurrenceevne Bemærk, hvordan den reale kurs er beregnet Den nominelle kurs ændres som nævnt meget hurtigt Udviklingen i de relative priser følger ikke med, dvs. de danske priser falder ikke hurtigt nok (jf. hvad købekraftsparitetsteorien ellers siger) Danmark mister konkurrenceevne og det koster arbejdspladser
Hvilke konklusioner kan man drage? Små åbne økonomier følger i stor udstrækning de internationale konjunkturer Alligevel kan den nationale økonomiske politik gøre en forskel Som når man ser på den danske ‘dobbeltfejl’ i 1920’ene