Clostridium difficile

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan kommer du ind/ud af stalden uden smitte?
Advertisements

Kontrollens erfaringer med norovirus
Behandling af børn med akut otitis media
FORSKNINGSTRÆNINGSOPGAVE HOLD 001
Infektionshygiejniske foranstaltninger ved patienter med diaré
Alastair Hansen KAS Herlev
Clostridium difficile associeret diare (CDAD)
Medicinsk gastroenterologisk afd. CA Rigshospitalet
”Roskildesyge” - infektion med norovirus
- Og hygiejne i hverdagen
Det Danske Auditory Processing Disorder test batteri
Psykiatrisk Forskningsenhed, Cand. Psych, MPH Rita Fjeldsted, Region Sjælland, Færgegårdsvej 15, 4760 Vordingborg Tlf ,
Dyspepsispatienten i almen praksis
Resistensundersøgelse
Probiotika – hvad ved man om virkninger hos børn ?
  Diagnostik af urinvejsinfektion ved hjælp af urinstix hos kvinder i almen praksis.
Type 2 diabetes Diabetestyper Diabetesundervisning ved sygeplejerske
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
Ellen Ariel Community Reference Laboratory for Fish Diseases, Fish Disease Section Danmarks Fødevare og Veterinærforskning Koi Herpesvirus Først i oktober.
Bærertilstand af gule stafylokokker i næse og svælg blandt raske danskere og sammenhængen med en CCR5 variant Joseph Khoa Dinh1, Lise Erikstrup2, Cecilie.
Bakterietoxiner og virulensfaktorer
Ambassadør for Vidunderlivet
Haemophilus influenzae
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Mikroskopi: Vaginose - Vaginit
Roskildesyge forårsages af Caliciviridae
Metode og Materiale Søgning i pubmed
Mikroorganismer og anden forurening
”Den medicinsk kompromitterede patient”
Ved Anette Bækgaard Jakobsen, afdelingschef, Region Syddanmark
Rådet for Bedre Hygiejne 24. september 2013
Peter Lange Hjerte-Lungemedicinsk Afdeling Hvidovre Hospital
Reimar W. Thomsen, Associate professor, MD, PhD
ELEVOPGAVER I HYGIEJNE
Patient får ordineret tidobbelt dosis af sin medicin En faktor 10 fejl.
” Samarbejde i snitfladen” - Ældreudvalgets møde 4. maj 2010.
TB i DK Status 2007 Tuberkulin test og risiko for TB Torgny Wilcke Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital.
Erfaringer med smitsomme, resistente eller hypervirulente mikroorganismer i primærsektoren.
1 Temamøde om forskning, Mikrobiologisk Afdeling, 26. juni 2007 Hvad betyder antallet af positive flasker i et bloddyrkningssæt for patienterne? Kim O.
KOL: Behandling, rygning og rehabilitering
MRSA uden grænser - Behov for helhedssyn i sundhedsindsatsen
KOL prævalens, opsporing og udredning
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Steno Diabetes Center & Endokrinologisk klinik, RH
Høfeber Kursusdag 1.
Oplæg for Fagligt selskab for Øjensygeplejersker
SØVNAPNØ OG TRANSPORT Professor dr. med, og forskningschef Lise Tarnow
Definition af epilepsi
Etablering af regional MRSA-enhed cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef Kvalitet og Sundhedsdata.
Generel introduktion til kræftområdet Hans Peder Graversen, cheflæge Afdelingschef Kvalitet og Sundhedsdata.
Apopleksi/Slagtilfælde – en katastrofe som kan undgås
Session 6: Symptomer på depression og blandingstilstand Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Alkemøde Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer hos: +65 årige brugere af antipsykotika på plejehjem og i hjemmeplejen I Allerød, Hillerød.
Antimikrobielle Peptider -fremtidens antibiotika?
Antibiotika versus resistensgener hvem vinder våbenkapløbet?
3700 per år Dansk coloncancer gruppe
Symptompræsentation i almen praksis
Evidensbaseret kateterpleje
Mikrobiologi Ø203 – Case B Hold 5 – Delphine/Hui.
Kører man på éthjulet cykel, når man kun har ét ben?
S YGDOMSLÆRE : C ANCER 1. C ANCER GENERELT Kan ramme alle celler Skyldes defekter i cellers regulering Risikoen for at få cancer ca. 33 % Hyppig sygdom.
Mikroskopi: Vaginose - Vaginit Specialeuddannelsen 2008.
Reumatoid artritis Modul 5, sygdomslære E2009 Vibe Jelsbak VIA UC Bioanalytikeruddannelsen.
Vi kan gøre det lidt bedre - for hvor ville vi være uden antibiotika?
Mikroskopi: Vaginose - Vaginit
Hospitalsinfektioner Hygiejne
Oplæg for Fagligt selskab for Øjensygeplejersker
Bakterier Dyr, planter og natur.
- din ven og fjende nummer 1
Præsentationens transcript:

Clostridium difficile Lise Tornvig Erikstrup Læge, klinisk assistent. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Oversigt Clostridium difficile Forekomst Årsag Symptomer Diagnose Behandling Forebyggelse CD027

Clostridium difficile Anaerob, Gram-positiv stavformet bakterie Sporedannende Nogle stammer producerer toksiner som menes at forårsage de kliniske symptomer Toksin A Toksin B Binære toksin Smitte Kontaktsmitte, fæko-orale rute Reservoir Tarmflora Omgivelser

Sporer Sporer. Græsk = frø Hvilende bakterieform. Produceres af voksende bakterier under ugunstige forhold. Yderst modstandsdygtige. Under gunstige forhold giver en hvilende spore anledning til dannelse af en bakteriecelle identisk med den oprindelige. Spiring kan ske i løbet af 1-2 timer.

Toksiner Toksin A og B Binære toksin slimhindebeskadigelse betændelse vandsekretion Binære toksin funktion ukendt

Forekomst C. difficile forekommer i normalfloraen hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte patienter stiger hyppigheden af koloniserede til 10 – 25 % over 60 % heraf vil være asymptomatiske

Forekomst 15-25 % af tilfælde med antibiotika udløst diaré skyldes C. difficile 90 % af alle tilfælde med pseudomembranøs enterocolitis skyldes C. difficile

Årsag til CDAD Clostridium difficile associated disease Ændring af tarmens normale flora giver anledning til kolonisering med C. difficile > 90 % af CDAD opstår efter eller i forbindelse med antibiotisk behandling Cephalosporiner Fluoroquinoloner Anden behandling kemoterapi syrehæmmende mavesårsmedicin

Risikofaktorer Alder > 65 år Andre konkurrerende sygdomme Maligne lidelser Mave-tarm kirurgiske patienter Immun suppression

Symptomer Asymptomatisk Diarre og mavesmerter Pseudomembranøs Colitis Toksisk megacolon Mortalitet på ca. 5 %

CDAD patogenese Udryddelse af normalflora og kolonisation Toksiner => cellebeskadigelse Inflammation Pseudomembraner

Eosin hæmtoxylin farvning Eosin hæmtoxylin farvning. Snit fra colon med vili lige ved overgangen til forandring med destruktion, inflammation og pseudomembran. Clostridier i pseudomembran påvist ved genusspecifikke antistoffer.

Diagnostik Dyrkning af C. difficile fra fæces Tidsperspektiv er 2 døgn for negativt svar og 4 døgn før positivt svar foreligger CCFA agar 2 døgn 5 % blod agar 1 døgn Resistens på anaerob agar 1 døgn Hvis moxifloxacin resistent sendes stammen til SSI til toksinbestemmelse Hvis toksin A, B og binært toksin positiv foretages PCR-ribotypning af stammen

Indikationer for diagnostik Antibiotika udløst diaré Blodig diaré Hospitalserhvervet diaré Pseudomembranøs colitis Toksisk megacolon

Behandling Seponer udløsende antibiotiske behandling Metronidazol Vancomycin

Behandling Svær infektion Vancomycin Metronidazol Pseudomembraner Intensiv afdeling 2 af følgende: > 60 år > 38,3°C Hypoalbuminæmi Leucocytose > 15x109/L Vancomycin 125 mg x 4 p.o. Metronidazol 250 mg x 4 p.o. Kelly. N Engl J Med 2008; 359: 1932-40.

Recidiv Hyppigst inden for 4 uger Risiko for 1. recidiv ca. 20 %

Forebyggelse Fornuftig antibiotikapolitik God hygiejne Isolation ved CD027 og mistanke om CD027

Udbrud med C. difficile CD027 En succesrig klon - Ny undertype PCR ribotype 027 NAP1 (North American pulsed-field type 1) Mere virulent Flere toksiner (toksin A, toksin B, binære toksin) Større smittepotentiale Flere sporer Højere morbiditet og mortalitet

2006

2009 73 tilfælde Næsten alle patienter har forudgående modtaget behandling med antibiotika Stammen er resistent for moxifloxacin, clindamycin og erythromycin

Udbrud af CD027 på Sjælland Dage fra indl. til diagnose 9,5 (0-72) Antibiotika inden for 60 dage 55 (93%) Mortalitet 13 (22%) Recidiv 9 (15%) Dage til recidiv 31 (23-50) Symptomer: Diarre 36 Pseudomembranøs colitis 20 Toxisk megacolon 2 Sepsis 8 Ukendt 2 59 patienter med 68 episoder, dvs 9 relaps.

CD027 og toksinproduktion X 16 X 23 Toxinotype 0 er referencestammen og den mest almindeligt forekommende, toxinotype 3 udgør mindre andel. Der er påvist toxinotype 0 og I – XXII ved analyse af pathogenecity island (PaLoc) Figure 3. In vitro production of toxins A and B by C difficile isolates. Median concentration and IQRs are shown. C difficile strains included 25 toxinotype 0 and 15 NAP1/027 strains (toxinotype III) from various locations. Warny. Lancet 2005, 366 :1079-1084.

C. difficile konklusion Introduktion af ny virulent stamme CD027 Antibiotikabehandling øger risiko for sygdomsudvikling Større sygelighed ved infektion Nosokomiel smitte Udbrud i Danmark er påvist