Evidensbaseret kateterpleje

Præsentationer af emnet: "Evidensbaseret kateterpleje"— Præsentationens transcript:

1 Evidensbaseret kateterpleje
FSOS Fredericia 17.marts 2015

2 Hvorfor fokus på kateterpleje
Urinvejsinfektioner udgør næsten 30 % af de nosokomielle infektioner Ca. 2,5 % af alle hospitalsindlagte pådrager sig en urinvejsinfektion. 10-17 % af alle indlagte får anlagt KAD Incidensen af bakteriuri skønnes til 3-10% pr dag svarende til en risiko på 100% efter 10 dage. Susanne Vahr

3 Hvorfor fokus på kateterpleje
Patienter med KAD har : En 10 gange øget risiko for UVI En 3 gange større risiko for bakteriæmi 1-4 % af patienterne med bakteriæmi udvikler sepsis 13-30 % af patienterne med sepsis dør. Konklusion: Fokus på kateterpleje kan redde liv. Susanne Vahr

4 Formålet med kateterpleje
At undgå bakteriuri Ved korttidskateterisation kan bakteriuri i vid udstrækning undgås ved at følge specifikke retningslinjer Ved langtidskateterisation (>21 dage) er målet at undgå, at bakteriurien giver symptomatisk infektion. Susanne Vahr

5 Urinvejsinfektioner Definition: Tilstedeværelsen af kliniske tegn og symptomer fra urinvejene samt tilstedeværelsen af en eller flere mikroorganismer Susanne Vahr

6 Bakteriuri Bakterier uden leukocytter kan skyldes kontaminering fra vagina (pladeepithelceller), gammel urin, basisk urin. Bakterietallet fordobles på 20 min ved stuetemp. Urin opbevares på KØL! Susanne Vahr

7 Urinvejsinfektion Forløb: ukompliceret UVI kompliceret UVI
asymptomatisk bakteriuri Susanne Vahr

8 Asymptomatisk bakteriuri
≥ 105 bakterier pr. ml. urin af samme bakterie i to prøver taget med 24 timers mellemrum hos patient uden symptomer på UVI Forekomst: skolepiger: 1 –2 % seksuelt aktive unge piger: 5 % kateter á demeure: 100 % RIK og SIK: 50 % ældre på institution: 15 –50 % ældre uden for institution 10 –20 % Susanne Vahr

9 Asymptomatisk bakteriuri – hvem skal undersøges
Da det kun er risiko patienter, der skal behandles, er det også kun disse der skal undersøges Susanne Vahr

10 Hvordan finder bakterierne vej til blæren
Susanne Vahr

11 Hvordan finder bakterierne vej til blæren?
Susanne Vahr

12 Infektionsrisiko ved kateter á demeure
KAD udgør den største risiko for udvikling af UVI, Derfor skal der altid være en klinisk indikation for anlæggelsen infektionsrisiko øges med 5 % pr. dag efter 3 uger har 100 % bakteriuri Susanne Vahr

13 Indikation for anlæggelse af blærekateter
urinretention, som ikke kan behandles med SIK neurologisk dysfunktion af blæren, som ikke kan behandles med SIK kraftig blødning i urinvejene måling af timediurese peroperativt ved langvarige indgreb og ved indgreb, som kræver blæretomhed ved patienter, hvor ingen alternative løsninger kan anvendes. Susanne Vahr

14 Hjælper antibiotikabehandling ved KAUVI?
Antibiotika behandling ved KAD nedsætter ikke risiko for infektion og følgetilstande Medfører altid selektion af mere resistente bakterier Bakterierne kan ikke udryddes Kun indiceret ved feber, kulderystelser og lændesmerter Kun dyrkning ved symptomer –plumret og ildelugtende urin er ikke symptomer Susanne Vahr

15 Behandling af kateterassocieret UVI
AB- behandling opstartes kun ved febril infektion Urin D/R tages fra inden opstart af AB Kateteret bør skiftes inden opstart af AB behandling, såfremt det har ligget mere end 7 dage ( Tenke et al., 2007) Susanne Vahr

16 Tranebær som forebyggelse af UVI - fup eller fakta?
Der er ikke evidens for, at tranebær kan forebygge UVI hos kateterbærer(Guay 2009,Jepson 2008) Der er evidens for, at tranebær kan forebygge UVI hos kvinder med recidiverende UVI (Jepson & Craig, 2010) Der er ikke evidens for, at tranebær forebygger enkrustationer på katetre. Den vigtigste faktor for forebyggelse af enkrustationer og kateterstop er et højt væskeindtag (Morris& Stickler, 2001) Susanne Vahr

17 Valg af kateter Susanne Vahr

18 Fyld ballonen korrekt Susanne Vahr

19 Glycerin eller sterilt vand i ballonen?
Susanne Vahr

20 Korrekt fixering af kateteret
Susanne Vahr

21 Komplikationer Urinvejsinfektion Epididymitis
Kateterstop – enkrustationer Blæresten Iatrogen trauma – via falsa,uretralstriktur, paraphimosis Blærespasmer – blæresmerter Hæmaturi Blærekræft Susanne Vahr

22 Komplikationer til anlæggelse af kateter
glans Penoscrotal vinkel blærehalsen Susanne Vahr

23 Komplikationer Susanne Vahr

24 Hvad er der evidens for ved korttidsdrænage
Vurder om den kliniske indikation for anlæggelse af KAD er tilstede (1a) Anvend aseptisk teknik ved anlæggelse af kateteret (1b) Anvend mindst mulige kateter og ballonstørrelse (IV) Anvend lukket sterilt drænagesystem (1a) Susanne Vahr

25 Hvad er der evidens for ved korttidsdrænage
Udfør almindeligt nedre toilette Undgå rutinemæssigt skift af kateteret Anvend en ren beholder til hver patient, når urinposen tømmes Undgå skylning af kateter og blære Susanne Vahr

26 Hvad er der evidens for ved korttidsdrænage
Placering og fixering af kateteret (1b) Udfør håndhygiejne ved enhver manipulering af kateteret (IV) Dokumentation af anlæggelsesdato og hyppigheden og plejen skal være beskrevet for den enkelte patient Seponer kateteret så hurtigt som muligt (1b) Sølv-coatede katetre kan nedsætte risikoen for asymptomatisk bakteriuri. Susanne Vahr

27 Hvad er der evidens for ved langtidsdrænage
Der vil altid være bakteriuri ved langtidsanlæggelse(>21 dage) Målet bliver at forebygge symptomatisk infektion Kateterdysfunktion/displacering Mekanisk/toksisk skade på urinvejene Antibakteriel behandling anbefales kun ved febril infektion Skift af kateter ved antibakteriel behandling Susanne Vahr

28 Hvad er der evidens for ved langtidsdrænage
Vurder om den kliniske indikation for anlæggelse af KAD er tilstede (1a) Anvend aseptisk teknik ved anlæggelse af kateteret Anvend mindst mulige kateter og ballonstørrelse Anvend rene poser/ventiler som skiftes ved behov, mindst en gang ugentlig. Genbrug af urinvejsposer medfører risiko for krydskontaminering på institutioner. Afklemningsregime kan anvendes Susanne Vahr

29 Hvad er der evidens for ved langtidsdrænage
Placering og fixering af kateteret Tilsyn og pleje/ håndhygiejne (IV) Dokumentation af anlæggelsesdato og hyppigheden og plejen skal være beskrevet for den enkelte patient Seponer kateteret, hvis muligt Sølv-coatede katetre nedsætter ikke risikoen for UVI Susanne Vahr

30 Kateterballon uden og med aspiration
Susanne Vahr

31 Poseskift Ved korttidskateterisation anvendes steril pose
Posen skiftes ikke = lukket system Brydes systemet ved fx skylning, påsættes ny steril pose Bruges natpose, tilkobles denne den sterile pose. Natposen genbruges ikke. Susanne Vahr

32 Poseskift Ved langtidskateterisation anvendes rene poser
Poserne skiftes ved behov og mindst en gang ugentlig Genbrug af poser medfører risiko for krydskontaminering, såfremt det er sundhedspersonale, der skifter posen. Susanne Vahr

33 Vil du vide mere ? klik på ” smitteberedskab” og på ”infektionshygiejne” og vælg ” urinvejsinfektioner” EAUN guidelines kan hentes på National Infektionshygiejniske Retningslinjer: ” Forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler” SSI 2015 KAD pakken på Susanne Vahr