Kapitel 7 Omkostningsteori Driftsøkonomi Kapitel 7 Omkostningsteori

Disposition 7.1 Fra produktions- til omkostningsteori 7.2 Omkostningsbegreber og -funktioner 7.3 Faste omkostninger 7.4 Springvist variable omkostninger 7.5 Variable omkostninger ---------------------------------------------------------------------- 7.6 Aktivitetsniveau og omkostningsstruktur 7.7 Tids-, intensitets- og kvantitativ tilpasning 7.8 Udvidelse i samme teknik 7.9 Valg mellem forskellige produktionsmetoder 7.10 Fordele og ulemper ved stordrift

6.1 Produktionsteori - omkostningsteori Læren om hvorledes produktionen (outputtet) varierer med indsatsen af produktionsfaktorer (inputtet) Omkostningsteorien Læren om hvorledes omkostningerne varierer med den producerede mængde (outputtet) Omkostningsteori / omkostningslære

7.1 Produktions- / Omkostn. teori Produktionsteorien Mængde-orienteret Input (faktorer) og Output (produktion) Efficient produktion Alle faktorkombinationer på isokvanten er lige efficiente (indenfor substitutionsområdet) Omkostningsteori Valg af den kombination, der har de minimale produktionsomkostninger

Produktionsfunktioner og omkostningsfunktioner Forbrugsdefinitionen af omkostninger Det i penge vurderede forbrug af produktionsfaktorer, der er medgået til at frembringe virksomhedens produktion og salg. Bemærk: Forbruget kan opgøres på forskellig måde Forbruget kan vurderes på forskellig måde Afhængig af om produktionsfaktorerne er variable eller faste. Det kan være gennemsnitsberegnede størrelser eller skønnede forbrugsstørrelser. F.eks. Priserne på varer udtaget fra et lager – skal det være gennemsnitspriser, genanskaffelsespriser, seneste anskaffelsespris, eller…?

7.2 Omkostningsbegreber Totalomkostninger, TO Variable omkostninger, VO Faste omkostninger, FO Gennemsnitsomkostninger; TG; VG; FG Differensomkostninger, DOMK Grænseomkostninger, GROMK

Totale omkostninger TO = FO + VO Lineære variable omkostninger F.eks. VO=50*x Faste omkostninger indenfor kapacitets-grænsen f.eks. Kr. 10.000 TO=10000 + 50x

Gennemsnitsomkostninger De faste omkostninger pr. enhed falder ved stigende produktion Eks. FG=10000/x , VG=50 kr. , TG=50 + 10000/x

Differensomkostninger, DOMK Grænseomkostninger, GROMK GROMK = DOMK med x=1 Da GROMK er meromkostningen ved at producere én enhed ekstra, kan man finde VO som summen af de grænseomkostninger, der er løbet på siden produktionen er startet i x=0. Grafisk er dette arealet under GROMK-kurven.

7.3 Faste omkostninger Variabilitet i forhold til virksomhedens salg ”Faste omkostninger er de samme uanset hvor meget, der sælges” Stilstandsomkostninger lang/kort sigt Jo længere tidshorisont jo flere omkostninger er variable Faste omkostninger opdeles i Udbetalingskrævende omkostninger Kalkulatoriske omkostninger (afskrivninger)

Afskrivninger – driftsøkonomisk kalkule Gennemsnitlig årlig afskrivning og forrentning Afskrivning: Samlet værdinedgang delt med antal år Forrentning: Gennemsnitlig pengebinding ganget renten Gennemsnitlig pengebinding er S + (A-S)/2 = (A+S)/2 Afskrivningsmodel.xls

7.4 Springvist variable omkostninger Produktionsforberedelsesomkostninger Opstillingsomkostninger Opstartsomkostninger efter en stilstandsperiode Andre springvist varierende omkostninger Produktionsfaktorernes manglende delelighed Hvordan varierer de? Kan de fordeles? Trappekurver (se næste slide) Kapacitetsgrænse Produktionsfaktorernes manglende delelighed: F.eks. Adm. funktionærer, biler til montører,

Springvist varierende omkostninger Springvist faste/variable omkostninger Gennemsnitsomkostninger, FG

7.5 Variable omkostninger Proportionale omkostninger Omkostninger stiger i samme takt som aktivitet Progressive Omkostninger stiger med stigende stigningstakt Degressive Omkostninger stiger med faldende stigningstakt Regressive Omkostninger falder med stigende aktivitetsniveau Der ses i det følgende bort fra disse, da de er meget sjældne, og aldrig forekommer i hele dens forløb

VO Grafisk

Sammenhænge Produktionskurven til venstre Tilhørende omkostningskurve til højre Der anvendes én produktionsfaktor, v Prisen på v er konstant

Proportionale VO VG = GROMK = konstant TG er faldende

Degressive VO GROMK < VG  VG falder

Progressive VO Kurven for TG falder, så længe faldet i FG > VO’s stigning. GROMK = TG ved TGmin GROMK = hældning på Tangent på TO TG (og VG) = hældning på nul-sekant(er)

S-formede produktionskurve Jordudbytteloven Enzymer Gødning Industri som hovedregel lineær De 4 faser I,II,III og IV

Eksempel s. 156 ff.

Eksempel, forts. x FO VO TO FG VG TG DOMK 1.080 - 10 300 1.380 108,00 1.080 - 10 300 1.380 108,00 30,00 138,00 20 480 1.560 54,00 24,00 78,00 18,00 30 600 1.680 36,00 20,00 56,00 12,00 40 720 1.800 27,00 45,00 50 900 1.980 21,60 39,60 60 1.200 2.280 38,00 70 2.760 15,43 39,43 48,00 80 2.400 3.480 13,50 43,50 72,00

Eksempel, fortsat

7.6 Aktivitetsniveau og omkostningsstruktur Fordeling på faste og variable omkostninger Omkostningers variation med produktionens skala Skalaproblem Find optimal produktionsvolumen i forhold til omkostningsstruktur (produktionsapparat)

7.6 Partiel / Total tilpasning Partiel tilpasning: (kort sigt) Forhåndenværende produktionsapparat: VO-min som min for pris Total tilpasning: (langt sigt) Sammensætning af anlægsstruktur: Lavest mulig totale omkostninger (dog med nye maskiner, da de gamle ”er betalt”)

7.7 Tilpasning Partiel tilpasning Total tilpasning Tidsmæssig tilpasning Produktionstiden Sluk/tænd maskiner Intensitetsmæssig tilpasning Produktionshastigheden Total tilpasning Kvantitativ eller kapacitetsmæssig tilpasning Køb/salg af maskiner – total

7.7.1 Tidsmæssig tilpasning Forudsætninger Proportionalitet i faktorforbrug Konstante faktorpriser Højere overarb.timeløn

7.7.2 Intensitetsmæssig tilpasning Tilpasning af produktionshastigheden Ren intensitetsmæssig tilpasning forudsætter at vi ikke kan eller vil ligge stille en del af tiden. Ved VG-min bør vi holde produktionen, hvis vi producerer til lager eller vi selv kan bestemme tempoet. VG kurven overfor svarer til den S-formede VO-kurve / produktionskurve

Kombineret tids- og intensitetsmæssig tilpasning Intet krav om, at maskinerne SKAL køre hele tiden Der KAN køres med forskellige produktionshastigheder

7.7.3 Kvantitativ tilpasning Ændring i antal kørende maskiner, d.v.s. partiel tilpasning Rangordning efter de enkelte maskiners grænseomkostninger Eksempel: 3 maskiner M1, M2 og M3: Her ses kun på partiel tilpasning – altså ibrugtagning af eksisterende anlæg. Ved Kombineret tids- og kvantitativ tilpasning er der den hovedregel at maskinerne tages i brug efter en rangordning af deres grænseomkostninger!

Kombination Tidsmæssig tilpasning på anlæg 1 Intensitetsmæssig til-pasning på anlæg 1 indtil gromk1=gromk2 Tidsmæssig tilpasning på anlæg 2 Intensitetsmæssig tilpasning på begge anlæg Intensitetsmæssig tilpasning på anlæg 2 indtil dets kapacitets-grænse Her er en kombination af både tidsmæssig, intensitetsmæssig og kvantitativ tilpasning.

Skift til ny teknologi – Total tilpasning – eks. 4 p. 170 Eks. Anlæg VO-kurven for nuværende anlæg Nuværende produktion = 60.000 stk. Scrapværdi = 0 kr. Nyt anlæg overvejes Forventet produktion = 100.000 Afskrivning + forrentning pr. år kr. 30.000 Var. enhedsomkostninger konstant på 1 kr. Kapacitet på 50.000 stk./år Problem: Hvor mange maskiner skal anskaffes ved alternative produktionsstørrelser? Produktion Stk./år Var. Omk. Kr./år 20.000 40.000 60.000 65.000 70.000 80.000 120.000 140.000 170.000 Eks. 4 p. 170-173.xls

Indhyllingskurven Indhyllingskurven viser den optimale produktion med begge anlæg

7.9 Valg mellem forskellige produktionsmetoder Eks. 6 p. 175f Problem: Hvad er produktionsomkostningerne ved alternative produktionsstørrelser op til 15.000 stk./år Løsningsalternativer: 3 forskellige anlægstyper Forskellige FO og VO Forskellige kapaciteter Eks. 6 p. 175-179.xls

7.9 Indhyllingskurve

7.10 Stordrift: Fordele og ulemper Tekniske Merkantile Administrative Finansielle Organisatoriske Arbejdmiljømæssige Miljømæssige Politiske