Praktiske erfaringer med sanering af medicin i plejehjemsregi Nina H. Bjarnason, afdelingslæge, IRF. Lone Due, ALK, Frederiksborg Amt. Søren W. Laursen, Sygehuslæge, Næstved. Tommy Budek, ALK, Storstrøms Amt. Kim Færk, ALK, Storstrøms Amt. Conny Jensen, ALK, Københavns Kommune. Pia Ehlers, ALK, Århus Amt. Dorte Glintborg, farmaceut, IRF.

Kan nødvendig polyfarmaci rationaliseres ? Plejehjemsbeboere repræsenterer en høj-risikogruppe for polyfarmaci (Sundhedsstyrelsen 1991). Graden af polyfarmaci varierer fra plejehjem til plejehjem - ligesom i Almen Praksis (UfL 1995; 157: 1671-1673). Gennemgang af medicinlister på 6 plejehjem førte til ændringer i medicinen hos 66% af beboerne (UfL 1995; 157: 1671-3). Kan man benytte et valideret instrument som MAI (Medication Appropriateness Index; J Clin Epidemiol 1994; 47: 891-6) som grundlag for optimering af uomgængelig polyfarmaci ?

Pilot studie Plejehjemmet Solgaven Flagspættevej 1 4700 Næstved Special-plejehjem for blinde og svagtseende (findes tilsvarende i Vejle, Farum og Valby). Antal beboere: 66 Gennemsnitsalder: 89 år Gennemsnitlig opholdstid: 1-2 år Læge: Plejehjemmets læge: 80% Egen læge: 20% Vor population: 20 beboere tilfældigt udvalgt af de, der fik mest medicin !

Vort arbejde og vor population Personaleforbrug: 2 læger og 1 farmaceut med lejlighedsvis deltagelse af plejehjemmets øvrige personale. Tidsforbrug/beboer: 41 ± 26 min., herudover foretog vi inspektion af stikprøver i medicinrummet og interview af plejehjemmets leder. I alt brugte vi 2 hele arbejdsdage. 20 beboere, heraf var 1 død og 5 havde egen læge ~ 14 beboere. Køn: 13 kvinder, 1 mand. Alder: 87 ± 9.9 år. Antal lægemidler i fast ordination: 10.1 ± 2.8 Antal lægemidler som p.n. - ordination: 3.2 ± 1.8

Fordeling i ATC grupper

Journalerne manglede ofte: Anamnese dvs indikation eller en sammenkobling mellem diagnose og behandling. Behandlingsmål/monitorering stillingtagen til opfølgning, handling ved terapisvigt, etc. Behandlingsvarighed oplysning om starttidspunktet for behandlingen. oplysning om tidligere behandling og respons.

Lægens journalføringspligt - eller lægens pligt til at føre ordnede optegnelser Lægelovens § 6, stk. 1.: ”- under udøvelsen af sin gerning er forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed” (hvilket efter Sundhedsstyrelsens opfattelse forudsætter ordnede optegnelser) Lægelovens § 13, stk. 2: ” - pligtige til at føre ordnede optegnelser over deres behandling af syge og over, hvad der er iagttaget vedr. de pågældende sygdomstilfælde” (herunder: dato, diagnose, indikation, ordination, undersøgelsesresultater, allergi …)

MAI score

Eksempler på afvigelser Kronisk behandling med multiple benzodiazepiner Kronisk oral prednisolonbehandling til astma/KOL Ikke skelnen mellem astma og KOL Inh. Steroid som pn behandling/β-2 agonist som fast beh. PPI dosis: behandling eller vedligehold ? Kronisk flerstof laksantia behandling Er diuretika til behandling af hypertension eller insuff. ? Ingen blodtryksmålinger under hypertensionsbehandling. Obs.: dosis hos ældre ?! Max. Dosis ikke anført under pn medicin. Dobbeltbehandling: ex paracetamol, terbasmin, Medicinskemaer: manglende dato, dosis og seponering. Kinin behandling, Vibeden behandling. Ikke stillingtagen til behandlingsvarighed for SSRI, PPI etc.

Resultat MAI viste sig vanskelig at bruge, da de mest essentielle informationer manglede eller var usikre. Det gælder indikation, behandlingsmål og - varighed. Ved en tilsvarende datakvalitet er det formentligt vigtigt, at det er den samme person, der evaluerer. Ellers må man belyse interobservatør-variationen. MAI score var domineret af benzodiazepinforbruget. Primære problemstillinger (fraset datakvaliteten) var: benzodiazepinforbruget manglende seponering dobbeltbehandling dosering til ældre kronisk oral prednisolonforbrug manglende behandlingsmål/monitorering

Konklusion Datakvaliteten skal forbedres for at MAI kan anvendes som måleredskab. MAI omfatter ikke ”det, der mangler”. MAI repræsenterer dog et systematisk udgangspunkt for en diskussion af polyfarmaci-patienter på plejehjem. Pilotprojektet medførte at plejehjemslægen: Blev mere opmærksom på dokumentationsbehov for de essentielle informationer. Gennemgik medicinlister som en selvstændig del af stuegang. Gennemgik medicinlister som en selvstændig del af modtagelses-konsultation med nye beboere. Blev mere opmærksom på behov for monitorering og behandlingsmål. Pilotprojektet medførte også at personalet blev undervist.