Vadehavet Biologi

Planter Planterne, der indvandrer på vaderne, er helt specielt tilpassede det ekstreme miljø. De skal ikke alene kunne tåle skiftevis at være vanddækkede og tørlagte. De skal også kunne tåle skiftende saliniteter. Salinitet er et mål for hvor meget salt der er i vand. Almindeligt havvand har et indhold på omkring 35 promille salt. Dvs. at i et kilo vand er der 35 gram salt.

Planter Havvandet ved Vadehavet har et saltindhold på mellem 25 og 35 promille, men på områder, der ikke konstant er oversvømmede, vil noget af vandet fordampe og efterlade saltet i jorden.

Planter Derved bliver saliniteten meget højere. På områder, der sjældent oversvømmes, vil det meste salt blive skyllet væk med regnvandet, så her vil saliniteten være lavere end i havvandet.

Planter Det er derfor kun få, tilpassede arter, der kan tåle at leve i sådan et miljø. Længere oppe i marsken bliver miljøet mere konstant, og her kan andre planter begynde at indvandre og fortrænge de ekstremt salttålende arter.

Planter Det kan derfor tydeligt ses i marsken, at forskellige plantesamfund efterhånden afløser hinanden på strækningen fra den vanddækkede flade og ind mod land.

Planter Nogle planter har særlig betydning for indvinding af havbund og kystsikring. Vade-salturt eller kveller, vadegræs og annelgræs vokser ud på vaderne i slikgårdene.

Planter Vade-salturt eller kveller

Vadegræs

Annelgræs

Planter En slikgård er en indhegning i Vadehavet, som skal holde på slikket (sand og slam).

Planter De specielle planter, der bruges til landvinding, kan tåle saltvandet, og de holder på det slik, der skylles ind ved højvande, så slikgårdene efterhånden bliver tørlagt.

Dyr Ligesom hos planterne er det kun få dyrearter, der kan tåle skiftevis at være vanddækket og tørlagt. Dyrene i Vadehavet er derfor nødt til at være godt tilpassede miljøet, eller også må de nøjes med at opholde sig på vaderne, når der er vand nok ved højvande, eller når vaderne er tørlagte ved lavvande.

Dyr Bortset fra det lidt besværlige miljø er Vadehavet et supergodt spisekammer. Det lave vand giver optimale betingelser for, at alger kan leve der, da der er masser af lys og næring. Specielt kiselalger lever her i stort tal. Andre dyr lever af kiselalgerne, f.eks. andet plankton, filtratorer og mudderædere.

Dyr Kiselalger

Dyr Små rovdyr, f.eks. søstjerner, lever af algeæderne, og større rovdyr, f.eks. fugle, lever igen af de mindre rovdyr. Tilsammen udgør Vadehavets dyr og planter et stort og kompliceret fødenet. Vadehavet er derfor et af verdens 10 vigtigste vådområder. Det har status som vildt- og naturreservat.

Fugle Vadehavet er særligt kendt for den enorme mængde af fugle, der udnytter området året rundt. Om vinteren er vadehavet en vigtig rasteplads for 10 - 12 millioner vadefugle, gæs, ænder og måger. De fugle, der raster i vaden, opholder sig i kort tid for at genopbygge deres fedtdepoter hurtigst muligt, så de kan gennemføre deres lange træk til og fra ynglepladserne.

Fugle Fuglenes behov for at forlade ynglepladserne og påbegynde efterårstrækket hænger sammen med, at de skal nå overvintringspladserne, inden det bliver for koldt. Undervejs stopper de på vaderne for at fælde deres fjer, og desuden skal de fylde deres depoter op til det videre træk.

Fugle Mængden af føde topper i sommermånederne, hvor flere tusinde vadefugle ankommer. Det at fælde fjerdragten og opbygge fedtdepoter til at klare vinteren kræver megen energi – her tænkes specielt på de fugle, der overvintrer i Vesteuropa.

Ynglende fugle Det er risikofyldt at yngle i vaden. Fuglene ruger på jorden, hvilket medfører, at de er let bytte for deres fjender, men samtidig har de gode muligheder for at finde føde. De fugle, der vælger at yngle der, har udviklet forskellige metoder til at undgå rovdyr.

Ynglende fugle Nogle spiller syge, når for eksempel en ræv nærmer sig, og andre har forskellige signaler, der gør, at de voksne fugle samles og går til angreb på truslen.

Ynglende fugle Det er karakteristisk for vadefuglene, at de investerer forholdsvis lidt i den årlige formering. De yngler først, når de er to til tre år gamle og derfor mere modstandsdygtige. Normalt lægger parrene fire æg i hvert kuld og kun et kuld om året. Hvis kuldet mistes, kan de lægge flere kuld i løbet af et år. Æggene er meget store, hvilket betyder, at ungerne er veludviklede, når de klækkes.

Ynglende fugle Ungerne forlader reden straks, og de kan selv skaffe føde, og derfor behøver forældrene ikke bruge energi på yngelpleje. Hos vadefuglene ses det ofte, at både hunnen og hannen ruger på æggene. I den første periode ruger hunnen, og kort tid efter klækningen begiver hun sig mod overvintringspladsen. Det er altså hannen, som tager sig af ungerne efter klækningen, og så forlader hannen også yngleområdet. Ungerne følger efter senere.

Ynglende fugle De forskellige fuglearter i Vadehavet udnytter spisekammerets små nicher, så der ikke er to arter, der lever af præcist det samme. Derfor har hver art et specielt næb, der netop er tilpasset til at fange de dyr, som denne art lever af.

Ynglende fugle Klyden f.eks. har et meget specielt opadbøjet næb, som er perfekt tilpasset til at skumme vandoverfladen og vadeoverfladen for smådyr.

Ynglende fugle Strandskaden har et meget kraftigt næb, der er så stærkt, at den kan tvinge en blåmuslings to skaller fra hinanden. Det er noget af en bedrift - prøv selv om du kan få en blåmusling til at åbne skallerne bare en lille smule en dag, du er ved stranden (Men husk at passe på muslingen, så den ikke kommer til skade!)

Slut

Alger Alger omfatter to forskellige grupper: Små encellede organismer, også kaldet planteplankton, der lever i vand og som kan omdanne solens lys til kemisk bundet energi, og Store tangplanter, som f.eks. blæretang og søgræs. Alger i form af planteplankton er en vigtig kilde til bestemmelse af graden af næring i og af vand. Findes der mange grønalger og lille artsdiversitet i planteplanktonet har man at gøre med et næringsbelastet område. Ud over grønalger findes der i planteplanktonet også bl.a. blågrønalger og brunalger

Plankton Plankton er en fællesbetegnelse for de oftest små, encellede organismer - mikroorganismer, der lever frit svævende i havet. Gruppen omfatter meget små organismer, men til gengæld er der helt ufattelige mængder af dem i havet. I en liter havvand findes mere end 10-20 millioner. Gruppen er derfor også det nederste led i havets fødekæde. Plankton bliver normalt inddelt i 2 grupper: Planteplankton.

Mudderædere Mudderædere er små dyr, der lever i vand. Et eksempel kunne være sandormen. Disse dyr spiser sandet og mudderet på bunden, men de lever egentlig ikke af det mudder og sand de spiser, men af alle de tusindvis af små alger, der sidder på de enkelte sandkorn.