PROGRAM Udgangspunkt Digitalisering og medialisering Skolekultur og mediekultur Undervisningens medialisering Mediepædagogisk vejledning Fremtidens vejledningsunivers

Udgangspunkt

Praksis og profession Eksisterende kurser og diplomuddannelser giver ikke optimalt mulighed for udvikling af praksisrefleksion Mange kvalificerer sig ud af praksis og ikke i praksis

Den pædagogiske dagsorden udfordres Asymmetrien udfordres Lærer Elev MEDIALISERINGEN Det didaktiske projekt Uformelle læringskompetencer Undervisningen

Digitalisering og medialisering Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger Medialisering rummer en kultur– og læringsdimension

Medialisering ”Ved medialisering af samfundet vil jeg overordnet forstå den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet”. (Stig Hjarvard, 2008)

Digitale indfødte og immigranter

Digitale indfødte Hverdag Kultur Rutiner

Digitale immigranter Brud på hverdag Innovation Brud på rutiner

Digitale immigranter Printer mail ud Søger information på nettet ikke som første prioritet Bruger manualer frem for at antage at programmet selv klarer det Printer dokumenter ud for at rette i dem Offline er ”real life” (Marc Prensky, 2006)

Digitale indfødte Kommunikerer anderledes Deler viden og informationer anderledes Socialiseres anderledes Lærer anderledes Online og Offline er ”real life” (Marc Prensky, 2006)

Generationsmødet Tid, sted og rum Autencitet Tilstedeværelse

Parametre Generationer? Køn? Sociale forhold? Etnicitet?

EU Kids Online http://www2.lse.ac.uk/media@lse/research/EUKidsOnline/Home.aspx

Digital Literacy and Safety Skills Mange børn (11-13 år) mangler grundlæggende, kritiske færdigheder Kontakt (kommunikation) er mere populær end deltager aktivitet Køn og alder er en parameter Socio-økonomisk baggrund spiller en rolle

Sociale sites - Europa 38 % af de 9-12 årige har en profil Facebook benyttes af mere end 1/3 af de 9-16 årige internet brugere i Europa

Sociale sites - DK DK: 58% af de 9-12 årige og 89 af de 13-16 årige har en profil DK: 85% af de 9-16 årige benytter Facebook DK: 42% af de 9-12 årige har en Facebook profil DK: 82 % af de 13-16 årige har en Facebook profil DK: 64% af de 9-12 årige angiver en ukorrekt alder DK: 74% af de 9-16 årige har ikke spilleregler fra forældrenes side.

Sociale sites - opsamling Brugen af social sites stiger markant Børn på 9 år er nu på sociale sites Restriktioner har kun begrænset effekt Stor forskel mellem landene

Gendering ICT in everyday life A comparative study of practices in Nordic families

PROJEKTET Projektet ”Familiers brug af medier i hverdagen – med særligt fokus på kønsperspektivet” udføres i Danmark, Norge og Sverige i perioden 2009-2012. Det er hensigten at undersøge, hvordan børn og forældre bruger medier i de nordiske lande. I fokus er brugen af computer og tv – og en særlig interesse er rettet mod, om der er kønsforskelle i den forbindelse. Projektet er et samarbejde mellem Norge, Sverige og Danmark. Fra Norge deltager SIFO (Statens Institut for Forbruksforskning), fra Sverige Göteborg Universitet og fra Danmark CBS (Copenhagen Business School) samt Professionshøjskolen UCC. I foråret 2010 er der blevet gennemført spørgeskemaundersøgelser med deltagelse af børn, forældre og lærere. I Danmark deltog tre 6. klasser Skolen på La Cours Vej. I efteråret 2010 og i 2011 gennemføres familiebesøg. I Danmark følges 5 familier på Frederiksberg. Hver familie besøges 5-6 gange.

To perspektiver: Fokus på mediebrug og mediemønstre (hvad vi har og hvad vi gør) Fokus på hverdagslivet sammenhænge og dynamikker (rutiner og ritualer)

Status på familiestudie – april 2011

Familiens rutiner og ritualer Hvad vi siger og hvad vi gør? Hvem siger hvad og gør hvad? Hvordan kan det iagttages? Interview Setting Videodokumentation

Ny viden? Køn: pige/mor – dreng/far Kapital (økonomisk-, uddannelses- og kulturel) Familiære værdier og dannelse Forældreholdninger og regler (implicitte og eksplicitte) Generationer (børn, forældre, bedsteforældre)

I et udviklingsperspektiv… Forholdet mellem segmenter og forældreholdninger Forholdet mellem implicitte og eksplicitte regler Håndhævelsen af regler og forældrenes roller Familiære værdier og normer i hverdagen Forældrenes egen opvækst og familiebaggrund i relation til familiens værdier Fællesskaber i familien: søskende, far og søn, mor og datter

FAGLIGE TEMAER – UCC følgegruppe Udvikling af en almen, digital medieforståelse Udvikling af en ny didaktisk platform Udvikling af blandede lærings- og vejledningsrum Udvikling af tidssvarende læringsressourcer Udvikling af principper for valg af teknologi Udvikling af enkle og funktionelle teknologiske løsninger

SKOLEKULTUR OG MEDIEKULTUR Skolens mediekultur Skolens læringsmiljø Skolens vejledningskultur

FAGHÆFTE 1 It og medier i danskundervisningen Først og fremmest skal de forskellige elektroniske medier være integrerede værktøjer… Digitale læremidler indgår i undervisningen sammen med de skrevne materialer…. Og man må inddrage og vurdere de relevante medier og muligheder undervejs i tilrettelæggelsen af undervisningen…. Et vigtigt område gennem hele skoleforløbet er at forholde sig til medierne som et uformelt læringsområde, der foregår parallelt med den styrede og formelle læring. Det er en udfordring for skolen også at klæde eleverne på i forhold til deres anvendelse af medier i tiden uden for skolen.

FAGHÆFTE 48 Med udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen udviklingen af web 2.0, inddrages følgende fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning: Informationssøgning og -indsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil optræde i forskellige former for anvendelsen af it i de enkelte fag.

Teknologirådets anbefaling til Folketinget – april 2011 It skal integreres bedre Ved optimal anvendelse af it kan skolen tilbyde undervisningsforløb, der imødekommer hver enkelt elevs tilgang til læring. Det sker ikke i dag og elevernes indlæring er derfor ringere end den kunne være. Nødvendigt at genbruge it-baseret viden I stedet for at lærerne skal opfinde den dybe tallerken hver gang, bør man sikre, at de på tværs af landet kan dele inspirerende undervisningsforløb og viden om brug af it i undervisningen. Kun på den måde vil lærerne kunne imødekomme adskillige læringstilgange i hver klasse, mener Teknologirådets arbejdsgruppe. Ledelsen skal tage større ansvar for it I stedet for at overlade it til it-vejlederen, skal skoleledelsen gå aktivt ind i processerne om målrettet brug af it som redskab til at styrke differentieret læring. Fx bør det fremgå af årsplanen, hvordan lærerne bør arbejde med it i de forskellige fag og projekter. (http://www.tekno.dk/pdf/nummer278.pdf)

Den offentlige sektors brug af it 2010 - Danmarks Statistik ”Den mest markante barriere for it og digital forvaltning er vanskeligheder med at frigøre ressourcer til udvikling. Det er en barriere af stor eller nogen betydning for 86 % af myndighederne. Blandt disse angiver forholdsvis mange, at det er en barriere af stor betydning” ”For 85 pct. har det stor eller nogen betydning, at de eksisterende systemer er svære at integrere, fulgt af barriererne ’it-udgifter højere end forventet’ ’mangel på fælles offentlige løsninger og infrastruktur’, samt ’lovgivning mangler tilpasning” (http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=15243)

Ny fokus Fra it til medier Fra medier til medialisering Fra digitalisering til mediepædagogik og didaktik

En almen medieforståelse Fokus på sammenhænge mellem kultur, medier og læring Fokus på hvorledes digitale medier i dag udfordrer vores tilegnelse af viden og vores måde at lære på. Fokus på fagene i lyset af samfundets medialisering

Udviklingsperspektiv Vidensformer Pædagogisk iscenesættelse Praksisfokus 1. ordensviden: Digitale medier som supplement Håndtering af software og hardware, (kontekstfjerne) kurser Kvalifikationer 2. ordensviden: Digitale medier som integration Erfaringer med medier i en undervisningskontekst, understøttelse af pædagogisk praksis Kompetencer 3. ordensviden: Digitale medier som udfordring Fag og fagligt indhold planlægges, gennemføres og evalueres på nye måder, udfordring af mediepædagogisk og didaktisk praksis Eksperimenter 4. ordensviden: Digitale medier som kultur Samfundets og undervisningens medialisering, hverdagskultur Kultur

Fremtidens skole Hvordan skal skolen forholde sig til samfundets digitalisering og medialisering? Hvordan skal skolen møde og håndtere børns og unges uformelle mediekompetencer? Hvordan skal biblioteket/læringscentret forholde sig til denne udvikling?

Undervisningens medialisering Mediepædagogik og didaktik

Fokus på hvorledes digitale medier i dag understøtter pædagogisk praksis og udfordrer den pædagogiske dagsorden Fokus på udvikling af et mediepædagogisk begrebsapparat og en ny didaktisk platform

Mediepædagogik Mediekultur og mediesocialisation: Hvorledes indgår medier i børns og unges hverdagsliv og hvilken betydning de har for deres identitetsdannelse og sociale fællesskaber? Medieundervisning; hvorledes arbejdet om og med medier udvikles og tilrettelægges som læreproces. Undervisningsmedier; hvorledes digitale læremidler og digitale læringsplatforme udvikles og håndteres i pædagogisk praksis

Didaktisk platform FRA: et snævert didaktikbegreb  (med en fokus på) mål og midler TIL : et udvidet didaktikbegreb  (med en fokus på) undervisning og læreprocesser

Fagdidaktik Almen didaktik Mediedidaktik

Er zig-zag modellen relevant i en medialiseret og digitaliseret kultur?

Zigzag-modellen (I) Analyse af medieproduktion Medieproduktion Analyse af elevproduktion Elevproduktion (øvelser)

Den mediefaglige kanon Zigzag-modellen (II) Analyse / Produktion 4. Analyse af professionelle produktioner: - vurdere - tolke - forstå - drøfte - opleve 3. Elevproduktioner: Analyse ift. genre, fortælleteori, målgruppe. Selvevaluering 2. Analyse af professionelle produktioner Elevproduktioner: Elementær analyse ift. genre, fortælleteori, målgruppe. Den mediefaglige kanon Kommunikation og medier Mediehistorie og –institutioner Mediemodtagerer Medietyper og medietekster Elevproduktion

Fra Zigzag til tyfon? Analyse af medieproduktion Medieproduktion Analyse af elevproduktion Elevproduktion (øvelser) Formel læring Analyse Prod. Uformel læring (Andreas Binggeli m.fl.: Filmværktøjskassen – en mediefaglig Førstehjælpskasse.)

læring med levende billeder Almen didaktik Fagdidaktik læring med levende billeder

Mediepædagogisk vejledning

Ny praksis? Fra læremidler til ressourcer Fra tilstedeværelses undervisning til blandede læringsformer Fra roller til positioner

Kollegavejledning i Frederiksberg kommune – 2009-2011 Efter år 1: Barrierer: kan… ingen vejlederkultur og for meget brandslukning vejlederens manglende voksenpædagogiske kompetencer manglende fælles begrebsbrug mere tradition for uformel end formel vejledning manglende tillid til det tekniske udstyr og mangel på udstyr manglende økonomisk prioritering

Kollegavejledning i Frederiksberg kommune – 2009-2011 Efter år 1: Udviklingsperspektiver: skal… inddrage andre vejledere (læsevejledere, matematikvejledere mm) indkøb af materialer og udstyr skal begrundes pædagogisk vejledning skal tidsfastsættes struktureret formel vejledning vejlederen skal have adgang til og bruge årsplanerne ledelsens opbakning

Kollegavejledning 2011 Hvert mediecenter-team bedes til møderne i marts fremlægge et eksempel på kollegavejledning. Eksemplet skal bruges som udgangspunkt for en samtale om, hvorledes kollegavejledningen kan udvikles og organiseres i fremtiden. Ved fremlæggelsen bedes der sættes fokus på: Hvad er i fokus for, og hvad er målet med vejledningen? Hvordan er relationen mellem dig som vejleder og den kollega, der vejledes? Hvordan understøtter du som vejleder den kollega, der vejledes? Og hvordan udfordrer du kollegaen? (Didaktik 2.0 – didaktisk design m.m.)   Optag meget gerne eksemplet på lyd eller video, så vi har noget konkret at tage udgangspunkt i, når vi mødes. Optagelserne er kun til internt brug og tænkt som en måde at arbejde praksisnært.

MEDIEPÆDAGOGISK HÅNDVÆRK Pædagogisk praksis MEDIEPÆDAGOGISK HÅNDVÆRK Teknik og udstyr Håndværk, æstetik og formsprog

LÆRINGSVEJLEDEREN? Hvorfor læringsvejleder? Hvilke typer vejledning er på spil? Hvilke vejlederprofiler skal udvikles?

BLANDEDE LÆRINGSFORMER? Hvorledes udvikles og tilrettelægges blandede vejledningsformer der både rummer fysiske og virtuelle tilstedeværelsesformer – såvel synkront som asynkront? Hvad er de forskellige tilstedeværelsesformers styrker og svagheder i relation til udvikling af professionsviden? Hvilke drivkræfter og barrierer kan lokaliseres i den forbindelse – i et lærer- og vejlederperspektiv?

VEJLEDERROLLEN? Ny praksis- og refleksionsformer? Nye roller og nye positioner? Inspiration: Vibeke Petersen (2010):Kollegial vejledning og læringsledelse.

Fremtidens vejledningsunivers? Fra fastlåste roller til skiftende positioner Fra faglig formidling til faglige fællesskaber Fra rum til funktion og relation

Skolebiblioteket som rum Skolebibliotekar (medier) It-vejleder (digitale medier) Læringsvejleder (pædagogik og didaktik) Ressourcevejleder (ressourcer og læremidler) Kollegavejleder (understøttelse og udfordring)

Skolebiblioteket som funktion Videndeling (praksisrefleksion) Pædagogiske udfordringer (eksperimenter) Faglig sparring (fag-, almen og mediedidaktik) Sidemandsoplæring (mediepædagogisk håndværk) Udvikling af skolekultur (hverdagskultur)

Fremtidens skole Hvordan udvikles en vejlederkultur i skolen? Hvordan skal mediepædagogisk vejledning organiseres (tid, sted og rum) ? Hvilke vejlederprofiler skal udvikles? Vælg 3 vejlederprofiler og begrund disse.