E-publicering Ophavsretlige spørgsmål Harald v. Hielmcrone

Baggrund Universiteter og højere læreanstalter præsenterer sig selv via hjemmesider på internettet. De ansattes forskning er et væsentligt element i læreanstaltens profilering.

Fusioner mellem store bog- og tidsskriftsforlag. En monopolagtige udvikling og store prisstigninger fremmer interessen for alternativ publicering. En nærliggende mulighed er universitetets egen hjemmeside.

Forskernes ophavsret Forskerne har i udgangspunktet ophavsretten til deres værker, f.eks. tidsskriftsartikler. Denne ret overdrages som regel til det forlag, der publicerer værket.

Forskning sker normalt som led i et ansættelsesforhold. Der er i Danmark hverken aftaler om – eller sædvane for, at ophavsretten til de videnskabelige arbejder overdrages til læreanstalten.

Opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner Hvis opfindelsen er patenterbar har institutionen krav på at få retten hertil overdraget til sig, hvis den ønsker det. Man kunne forestille sig, at denne ret i princippet blev udvidet, således at læresanstalten fik ret til at publicere de ansatte forskeres videnskabelige arbejder.

Mulige interessekonflikter Det kan have afgørende betydning for en forskers karriere, at have publiceret i det ”rigtige” tidsskrift. Tidsskrifter er især vigtige i meriteringsøjemed.

Det er vigtigt at danske forskere er synlige i førende internationale tidsskrifter. Indskrænkninger i forskernes publiceringsfrihed, kan vanskeliggøre optagelse af deres artikler i eftertragtede tidsskrifter.

UBVA Udvalget til beskyttelse af videnskabeligt arbejde anbefaler, at forskerne ikke overdrager ophavsretten til forlaget som en eneret. Dvs. at de bør reservere sig muligheden for at bruge materialet også i andre sammenhænge, f.eks. på egen hjemmeside, til undervisningsbrug &c.

Open Access I 1999 dannedes Open Archives Initiative. Formålet hermed er at tilvejebringe alternative publiceringskanaler, der sikrer forskerne mulighed for frit at stille deres forskningsresultater til rådighed for andre forskere.

Creative Commons Creative Commons har udarbejdet en standardlicens, der knyttes til det elektroniske dokument.

Publiceringsstrategi. Eksempel: Queensland University of Technology i Australien. Regelsættet omfatter ansattes og post-graduate studerendes videnskabelige arbejder. Hovedreglen er, at hele universitetets videnskabelige produktion skal placeres i universitets offentligt tilgængelige elektroniske arkiv.

Undtaget er materiale –som skal kommercialiseres, dvs. materiale for, hvilket der skal betales ophavsretligt vederlag til forfatterne eller universitetet, –fortroligt materiale eller –materiale, hvis offentliggørelse ville krænke en lovbestemt forpligtelse for universitetet og/eller forfatteren.

Forlagene Hvilke krav til eksklusivitet stiller forlagene? Dette spørgsmål er blevet undersøgt inden for rammerne af Romeo projektet. Resultaterne er ikke entydige.

I rundt regnet 60 % af tilfældene tillader man forfatterne at publicere artikler enten som preprint, postprint eller begge dele. Flere forlag, herunder Elsevier, har ændret politik siden undersøgelsen blev lavet.

Sammenfatning Forskning, især inden for STM området, foregår i international sammenhæng, og det er vigtigt, at danske forskere har en tæt kontakt til det internationale forskningsmiljø.

Et indgreb i forskerens eneret til at bestemme, hvor der skal publiceres kan i visse tilfælde forskertse forskerens mulighed for at publicere i de mest attraktive tidsskrifter og derved kunne have uheldige forskningspolitiske følger.

Universiteternes behov for at profilere sig er også på længere sigt i forskerens interesse, men forholdet vil nok blive tillagt mindre betydning i en akut interessekonflikt, hvor forskerens mulighed for at publicere i et meget velrenommeret tidsskrift står på spil.

Anbefaling Universiteterne og de højere læreanstalter bør formulerer en publiceringsstrategi, der tilgodeser –forskernes behov for meritering og kommercielle muligheder –hensynet til institutionens synliggørelse, –ønsket om at sikre åben adgang til danske forskningsresultater og forskningsformidling i en international sammenhæng. Forskerne bør, så vidt muligt, indgå non- eksklusive aftaler med forlagene.