Afsluttende diplom opgave 2011 Hvordan kan stomisygeplejersken kvalitetsudvikle sygeplejen med henblik på at forebygge og afhjælpe generne ved parastomal herniering hos patienter med permanent stomi?

Metode? Litteraturstudie Kvalitetsudvikling, Mainz og Kjærgaard Artikelserie af M.Thompson og B.Trainer om non-invasiv forebyggelse. Cost bennefit analyse af J.Thompson Tværsnitsanalyse af P.Herlufsen Tværsnitsundersøgelse blandt Danmarks stomisygeplejersker ved hjælp af spørgeskema. Naturvidenskabelig videnskabsteoretisk tilgang med kvantificering af stomisygeplejerskernes viden, holdninger og kliniske praksis. Deskriptiv undersøgelse.

Kvalitetsudvikling som dynamisk proces Aktuel praksis Sammenhold praksis med kriterier for god praksis Påpeg afvigelser Juster praksis og formuler evt. nye kriterier for god praksis

Udviklingen af hernier Op til 50% af patienterne udvikler et hernie. Hyppigst ved colostomi – 56% 35% af patienter med colostomi udvikler hudproblemer relateret til kontakt med output 35% af disse patienter mener selv de har hudproblemer 80% søger ikke professionel hjælp

Aktuel praksis? Brugen af mesche er øget. Der er statistisk signifikans for brug af mesche. Incidensen falder fra 54,7% til 12,3% Forsøger at tilpasse bandagen, ofte dyre specialbandager. Brug af besværlige tilbehørsprodukter Longet når patienten har udviklet parastomal hernie og har gener af det

Spørgeskemaundersøgelse En tværsnitsundersøgelse, repræsenterer kvantitativ data. Respondenter fundet via FS22’s adresseliste Sendt mail til 36 stomisygeplejersker 8 personligt udleveret 17 bortfaldt 27 responderede = svarprocent 61,3%

I hvor høj grad oplever du: Meget høj grad I høj grad I nogen grad Data for gruppe 1 (alle respondenter) ½- 30 år, (N=27), udregnet i % Spørgsmål nummer I hvor høj grad oplever du: Meget høj grad I høj grad I nogen grad Slet ikke Ved ikke 1 Forekomsten af parastomal herniering i stomiambulatoriet? 4 41 55 2 At parastomal herniering har indflydelse på patientens livskvalitet? 26 19 3 At parastomal herniering giver patienterne kosmetiske gener? At parastomal herniering, giver patienterne bandageringsproblemer? 7 45 48 5 At patienter med parastomal herniering har hudproblemer (masseration, ulceration, hypergranulation) 11 85 6 At patienterne instrueres i præ-operativ forebyggelse af parastomal herniering (maveøvelser eller longet)? 33 59

7 At der bruges procedurer i forbindelse med post-operativ forebyggelse, af parastomal herniering (maveøvelser eller longet)? 4 44 52 8 At brugen af mesche har reduceret incidensen af parastomal hernie? 89 9 At patienterne ser parastomal herniering som en komplikation? 26 41 15 14 10 At longet afhjælper kosmetiske gener? 19 63 11 At longet afhjælper bandagerings problemer? 48

Spørgsmål 19: Gennemsnit 5,1 besøg første år Spørgsmål 19: Gennemsnit 5,1 besøg første år. Antal besøg for gruppen 140. (140/27) Spørgsmål nummer Hvilke indsatsområder bruger du, når parastomal herniering er opstået? Sæt gerne flere X Ofte Nogen gange Aldrig 12 - Fleksibel bandage 89 11 13 - Convex 4 52 44 14 - Longet/brokbælte 59 41 15 - Brok bukser 33 26 16 - Stomibælte (det tynde til bandagerne) 70 17 - Maveøvelser 63 18 - Andet (skriv hvad du bruger)

Spørgeskemaundersøgelse 89% har kontroller efter behov

Kriterier for god praksis Thompson og Trainor’s resultat viser signifikant reduktion af incidensen af parastomal herniering, fra 28% det første år uden intervention, til 15% andet år ved intervention, i form af simpel non-invasiv forebyggelsesprogram . Proceduren for intervention Ved udskrivelsen blev patienterne informeret om risikoen for udviklingen af parastomal herniering og opfordret til at undgå tunge løft i tre måneder. Efter tre måneder de blev instrueret i daglige maveøvelser, og der blev der taget mål til longet, som patienterne blev opfordret til at anvende ved tunge løft og fysiks hårdt arbejde. Forsøgsperioden var et år efter operation, hvor de kontinuerligt kom til kontrol i ambulatoriet efter 3, 6 og 12 måneder, her blev alle informationer genopfrisket (Ibid). .

Kriterier for god praksis (fortsat) Efter tredje år finder de stadig, at studiet har signifikans indflydelse på, hvorledes stomisygeplejersken giver pleje og rådgivning i forhold til parastomal hernie. De anbefaler at forebyggelsesprogrammet bruges til alle aldersgrupper og anvendes mindst et år efter anlæggelse af stomien. Yderligere er det vigtigt, at stomisygeplejersken ser det som et vigtigt aspekt i hendes arbejde at forsøge at forebygge parastomal hernie, samt at hun medvirker i undervisningen af kolleger i forebyggelsen af parastomal hernie for at reducere incidensen af parastomal hernie (Thompson M. J., 2008).

Julia M. Thompson Thompson har lavet en cost-effectiveness analyse, der beror på australske forhold og priser, der viser, at prisen for et simpelt forebyggelsesprogram er ubetydelig, sammenlignet med prisen på operation eller at leve med et parastomal hernie, der skaber kosmetiske, fysiske og psykiske gener samt bandageringsproblemer og hudproblemer(Thompson J. , 2010).

Herlufsen Der er tydelig forskel i perceptionen af hudproblemer ved patienten kontra stomisygeplejersken. Alle patienter med stomi i Danmark har adgang til et stomiambulatorie, det kan dog være, at ikke alle er bekendt med fordelen ved dette. Det kunne være gunstigt, at alle stomipatienter fik mere undervisning og samtidig kom til regelmæssig kontrol ved en stomisygeplejerske, årlige kontroller vil være fordelagtige

Konklusion/nye kriterier for god praksis Som svar på min problemformulering kan vi konkludere, at stomisygeplejersken kan forebygge og afhjælpe generne ved parastomal herniering hos patienter med permanent stomi ved at implementerer det non-invasive forebyggelses program til alle patienter, der får anlagt stomi. Dette program skal suppleres med kontroller i stomiambulatoriet i 3., 6. og 12. måned samtidig med at patienterne bør komme til årlige kontroller.

Spørgsmål

Tusinde tak for opmærksomheden