Børn og Palliation Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvad er behovene i Danmark?
Advertisements

At have øje for alle tanker om børn og palliation 15. november 2013
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
At have øje for alle tanker om børn og palliation 15. november 2013
Palliativ indsats til KOL-patienter
Den 16.august 2010 Regionsgården
Fakta  Ca børn vokser op med en forældre, der har været indlagt på sygehus med en alkoholrelateret lidelse.  En undersøgelse af alkoholbehandlingsklientellet.
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Livsvilkår for børn på asylcentre
Konklusion på Workshop om sindslidende
Vores krav til økonomiforhandlingerne v/Palle Simonsen, Det Sociale Netværk.
Souschef Jytte Husted Hospice Søholm
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
Temadag 16. august 2010 Projekt ”Sæt viden i bevægelse”
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
ER DIALYSE ALTID DEN BEDSTE BEHANDLING
Palliation indenfor børneonkologien - erfaringer og udfordringer
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
Lovgivning og etik i forhold til unge og deres retsstilling
i dødens og omsorgens rum
Kan daginstitutioner gøre en forskel. v
Hvordan arbejder Det Palliative Team – Hvad tilbydes og til hvem?
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 30. maj 2013
Fælles forældremøde Thurø
Formålet At rumme børn i vanskeligheder i klassen.
Fra kontrolforløb til opfølgningsforløb: Mere kvalitet for pengene?
Sygeplejerskeuddannelsen
Tilfredshedsundersøgelse
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Status Palliativ indsats Danmark
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Hospicer i Region Midt.
Befolkning: ● Randers kommune indbyggere ● Omegnskommunerne indbyggere: – Mariager – Purhus – Langå – Hadsten –
Faglige udvikling - børne- og ungdomspsykiatri
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Ubrudt behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge
Det palliative tilbud set fra hospitalsafsnit og basisniveau
Kulturer og værdier i det palliative felt
Hospicedagcenter – et nyt palliativt tilbud ? Patientforløb for kræftpatienter i region Midtjylland Hospice Djursland 28.maj 2008.
C.f.S./ BUR-V1 Børneafdelingens håndtering af unge der har forsøgt selvmord Oplæg ved Hanne Rosenkrands Børnesygeplejerske og familieterapeut, Odense Universitetshospital,
Brugerinddragelse og palliation
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Psykoedukation til patienter med skizofreni
af den ældre medicinske patient
Jan Nielsen praktiserende læge Århus
Det palliative teams ansvar og opgaver
Tema 4 Overgange i barnets liv
1 Socialrådgiver Rikke Holme Otterup Kommune Unge – Forældre – Skoler – Læge – Sygehus - Andre Opfølgning Fagligt beredskab Kontaktperson Handleplan Kommunalt.
Fritidspas på det kommunale budget Merete Scheelsbeck Formand for Fritids- og Kulturudvalget Høje-Taastrup Kommune (HTK)
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Det Inddragende Netværksmøde
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 25.september 2014
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Differentieret Indsats Conny Kuhlman Jordemoder,
Sociale netværk og ledelsesmæssig opbakning Dialogdag d. 23. maj 2011.
Tema 2 Præsentation af kommunen og dens tilbud Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Palliation til ældre med kræft
Fælles konference om palliation Samarbejde mellem Palliativt Team Vejle og primærsektoren 28.September 2010 Nyborg Strand Sygeplejerske Lene Jørgensen.
2016 En værdig død Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt.
Den palliative sygepleje anno 2016
Palliation til børn og unge
Landskursus for palliationssygeplejersker
Afsluttende behandling i eget hjem af terminale patienter
Velkommen v. Susanne Lauth, Formand for SOF-SVS/Sygeplejefaglig direktør Sydvestjysk Sygehus På egne og SOF-SVS formandsskabets vegne vil jeg gerne byde.
Metoden brugerstyret behandling
KOL og tidlig palliativ indsats i primærsektor
Inspirationsworkshop med fokus på
Kræftplan fokus på det kommunale område
Præsentationens transcript:

Børn og Palliation Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Margit Bjergegaard Børnesygeplejerske og nøgleperson i palliation Landskursus 26. sept. 2014

Dødsårsager hos børn i Danmark I 2013 døde 295 børn < 16 år 195 var ikke fyldt 1 år 100 dødsfald i alderen 1-15år 25% dør af kræft 20% ulykke 10% neurologisk sygdom Hjertesygdom og andre medfødte lidelser Danmarks statistik

Kræft hos børn Der er 150 kræfttilfælde pr. år i Danmark Ca. 80 % overlever kræftsygdommen Ca. 20 % dør = 30 børn Behandling 4 steder i Danmark: RH, Skejby, Odense og Ålborg

”Anbefalinger for den palliative indsats” Sundhedsstyrelsen 2011 2.1.3. Palliative behov hos børn med livstruende sygdom. ”Vurdering af palliative behov hos børn er en særlig udfordring. Børn som er livstruede syge, følges oftest tæt i den behandlende afdeling. Den behandlende afdeling har ansvar for, at der indgås aftaler med andre aktører, og at disse inddrages i forløbet ved behov. Børn med livstruende sygdomme og palliative behov stiller ligeledes særlige krav til kvalifikationerne hos de fagprofessionelle, men på dette område mangler der ligeledes forskning. Det kan desuden være en yderligere udfordring, at der eksisterer en kulturelt betinget afvisning af, at børn dør.”

Nogle forskelle på voksen- og børnepalliation Antal børn som genererer palliative behov er relativt få, og de kan være spredt over store geografiske områder. Børns familie spiller vanligvis en større rolle for god palliation end hos voksne. At etablere tryghed i barnets hjem og nærmeste omgivelser har overordnet betydning. Pædiatrisk palliation er en relativt ny disiplin som gør at der er begrænset tilgang på kompetent personale og der er mangelfuld bevidsthed om pædiatrisk palliation og organisering af tilbudet.

WHOs definition af palliativ indsats til børn Palliativ indsats til børn omfatter barnets fysiske, psykiske, sociale og spirituelle behov samt støtte til barnets familie. Den palliative indsats iværksættes på diagnosetidspunktet og fortsætter uanset om barnet modtager behandling med kurativt sigte. De sundhedsprofessionelle må evaluere og lindre barnets fysiske, psykiske og sociale belastninger. Effektiv palliativ indsats forudsætter en tværfaglig tilgang som involverer familien og ressourcerne i familiens lokalområde. Den palliative indsats kan ydes på hospitaler og andre institutioner såvel som i barnets eget hjem.

Mange meninger og forskellige interesser – men hvad ved vi?

Nøgleord – Vi ved Valgmulighed – at de fleste børn helst vil dø hjemme. Hverdagsliv – at børnene og familien har brug for at leve sit hverdagsliv. Gå i skole/fritidsliv – se venner. At familien har behov for tilgængelig og nærværende støtte omkring sig i den sidste tid. Tryghed – at trygge forældre giver en tryg familie. Større livsudfoldelse for det syge barn.

Samarbejde - erfaringer fra Børneonkologisk afd. A20, Skejby Siden 2008 formelt samarbejde med Det Palliative Team, Århus Hvordan: A20 kontakter DPT når et barn bliver palliativt (uanset bopæl) Personalet (A20 og DPT) mødes og har dialog om støtte / muligheder / valg for familien Betydning Fagligheden er styrket Vi yder en fælles indsats Ensartethed for familierne Vi er på forkant – kan yde en hurtig og målrettet indsats

Samarbejde om barnet som skal dø Samarbejde mellem de 5 hovedaktører Forældrene Hjemmesygeplejersken Egen læge Det palliative team Børneonkologisk afdeling

Hvor er vi lige nu - 2014? Børnehospice i DK Samarbejde mellem børneafd og det palliative team Seminar for fagfolk i pædiatri og palliation i DK – 29. oktober 14 ”2. Europæiske børnepalliations-kongres i Rom dec -14 Forskellige fagblade (Børnesygeplejersken, OMSORG, Ugeskrift for læger, Nordisk tidsskrift om børnepalliation) PAVI laver undersøgelse om børns behov for palliation i DK – i første omgang et litteraturstudie.

”Børn med livstruende sygdomme og palliative behov stiller ligeledes særlige krav til kvalifikationerne hos de fagprofessionelle” Forskning Uddannelse Samarbejde Udveksling ??

Hvad ønsker vi os fremover? Hvordan kan vi kvalificere os og hinanden? Ingen tvivl om at vi skal samarbejde, da vi kan noget forskelligt. Hvad har vi behov for af viden?