Grundlæggende kommunikations- og medieteori 1

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dias 1 D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering Danmarks Biblioteksforening Årsmøde.
Advertisements

Fra formel til funktionel undervisning
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Erkendelsesteori: vidensmodel
Semiotik, Lingvistik og sprogbrug
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
BØRN, UNGE OG COMPUTERSPIL CENTER FOR COMPUTER GAMES RESEARCH COPENHAGEN JONAS HEIDE SMITH FORSKNINGEN I BØRN, UNGE OG COMPUTERSPIL Ved.
Corporate Identity og Branding
Almen studieforberedelse
Vidensprofilering og mind-mapping
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Nu er vi ved DEL 3 Flere tegn og signaler et tegn (fx et symbol) kan godt bruges som et signal: fx kan dannebrog signalere at at vi nu er i Danmark og.
Sociologi – Individ og samfund
Videnskabsteori og faglige metoder
Introduktion til centrale begreber
To modsatrettede Opfattelser Organisation, Trojka, 4. udgave, 2007
Almen sTudieforberedelse - AT
Konference om Almen Studieforberedelse
INTRODUKTION TIL MEDIER OG KOMMUNIKATION
Ledelsesperspektiver
DKM - MedieNoter4 - KBJ1 Samfundet i medierne. DKM - MedieNoter4 - KBJ2 Bakspejl Teorier om medier og tekster: Som budbringer Som budskab Teorier om kommunikation:
Teori, metodologi og metode
Begrebsafklaring og et blik på sprogets betydning for tosprogede børn
Organisation og omverden
1 Virkeligt og virtuelt. 2 Det virtuelle Bruges gerne i flæng i relation til IT/internettet ”Virtuel” stammer fra det latinske ”vir” (”menneske” i en.
Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
COMPUTEREN SOM MEDIE Medier og Kommunikation
En præsentation af forskellige indfaldsvinkler
Peter Nedergaard: Konstruktivisme 0. Siden sidst 1.Konstruktivismens rødder 2.Kritikken af naturalismen 3.Kuhn 4.Sproget 5.Opsamling 1.
OPSUMMERING Medier og Kommunikation OPSUMMERING MEDIER OG KOMMUNIKATION, OPSUMMERING Mennesker og medier Kommunikation De to metaforer.
Sproglig teori og metode (I)
Æstetisk kommunikation i teori og praksis
DKM - MedieNoter6 - KBJ1 Mediernes sprog. DKM - MedieNoter6 - KBJ2 Bakspejl Interaktivitet: 3 discipliner: datalogi, sociologi, medieforskning 3 typer:
MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 FORMÅL FORVENTNINGER FORMALIA 6/
Den sproglige læreplan
Hvordan skabes samfundsfaglig viden?
Virtuelle verdener og rum, forår 2002 Lisbeth: Baggrund BA i Litteraturvidenskab & Medievidenskab MA i Image Studies (University of Kent) Cand.mag i Litteraturvidenskab.
Introduktion til socialisme
Medier og Kommunikation, F2005
MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 Medie- og kommunikations- videnskabelige metoder 27/
Videnskabsteori og metode pkp september 2006
Ved eksamen bliver de studerende prøvet i forhold til deres: Viden om grundlæggende begreber, teorier og forskningstraditioner vedrørende IT som medie.
Ipk-model.2 idé Ideen med at modellere en interpersonel kommunikationssituation – set med videnskabsteoretiske øjne er at vise og give overblik over :
Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden
DKM - MedieNoter3 - KBJ1 Teorier om medier og kommunikation.
INTERPERSONEL KOMMUNIKATION MODEL 1
REPRÆSENTATIONS-SYSTEM
Sara Mosberg Iversen, MA Kommunikation Medier og Kommunikation, F2005.
BØRN, UNGE OG COMPUTERSPIL CENTER FOR COMPUTER GAMES RESEARCH COPENHAGEN JONAS HEIDE SMITH FORSKNINGEN I BØRN, UNGE OG COMPUTERSPIL Ved.
Synopsis vt2.1-vt2.4 vt2.1: fænomenologi, der undersøger erkendelsesprocessens subjektive side: erkendelse som akt (Husserl) vt2.2: hermeneutik som objektiv.
3) Sprog og diskursfællesskab
Humanistisk videnskabsteori
Tilskuerens rolle Hvordan får filmmusikken mening? –Musikken kan have rent formelle funktioner Sammenbinde tid, rum og begivenhed Bruges til at ”erstatte”
Kapitel 6: Teorier om social ulighed – fokus på funktionalismen og Bourdieus teori om social ulighed Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social.
Sociologisk Grundkursus. Hovedtemaer og klassikere
Opsamling vt2.1-vt2.3 1.Vt2.1: fænomenologi der undersøger erkendelsesprocessens subjektive side: erkendelse som akt (Husserl) 2.Vt2.2: hermeneutik som.
Hvad er samfunds- videnskab?. Samfundsfags discipliner  Eksempel: Finanskrisen…  Kan angribes ud fra økonomi  Kan angribes ud fra politik  Kan angribes.
Lederskab. Hold 3. Betegnelse: Hvis man fjerner alt det, som man troede at vide, men som man endeligt ikke ved, Så er der en kerne af ”Hårde fakta” tilbage.
Kommunikationsmodeller Gruppe 6: Frederik Arend Sørensen, Christian Fennert, Josepine Errebo, Nora Henriksen.
Kursus: At tænke hovedområderne sammen. Modul: Videnskabsteori og hovedområder Gymnasiets tre faglige hovedområder.
SRO SKRIV!.
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Den naturvidenskabelige metode
Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden
Kritisk realisme og poststrukturalismen
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Remixkultur 2 Kommunikation/IT.
Kritisk realisme og poststrukturalismen
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Præsentationens transcript:

Grundlæggende kommunikations- og medieteori 1 MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

TEORETISK FORHISTORIE Sociologien opstod i forbindelse med det moderne samfund og deltes i to retninger Diskussion mellem positivismen og hermeneutikken MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

EMILE DURKHEIM (1858-1917) Bekymret over hastig forandring Fokus på sammenhængskraft (borgerlig sociologi) Organisk og mekanisk solidaritet Sociologi skal behandle sociale fænomener ’som om’ de var ting/fakta De sociale fakta ligger udenfor individet Den sociologiske metodes regler (1895) Selvmordet (1897) MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

KARL MARX (1818-1883) Fokus på konflikt/undertrykkelse (vi er ikke i samme båd) Tanker/sprog har en ideologisk komponent/funktion Stor inspiration for kritisk/konfliktorienteret teori (f.eks. Cultural studies) Det kommunistiske manifest (1848) Kapitalen (1867-1895) MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

POSITIVISME OG HERMENEUTIK Positivismen: Videnskab handler om det der kan måles præcist (~ kvantitative metoder) Hermeneutik: Alt kan ikke måles, måling er ikke = forståelse (~ kvalitative metoder). Primær inspiration for humanistisk medieforskning. MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

DE TO SKOLER: PROCESSKOLEN Kommunikation er: Overførsel af ”meddelelser” Interesseret i støj, redundans, entropi, proces (ikke betydning) Tæt på common-sense-opfattelse af kommunikation MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

DE TO SKOLER: PROCESSKOLEN Shannon og Weavers kommunikationsmodel Sig-nal Modtaget signal Informa-tions-kilde Trans-mitter Mod-tager Støj-kilde Lasswell’s udgave (1948): Hvem siger hvad i hvilken kanal til hvem med hvilken effekt? MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

DE TO SKOLER: SEMIOTIKSKOLEN ’Meddelelsen’ er en tegnkonstruktion, der, igennem interaktion med modtageren, producerer betydning. Altså: Kommunikation er ikke overførsel af information. Betydningsdannelse er en forhandling, der afhænger af indkodning og afkodning. MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

OVERVEJ 2og2 Er de to skoler forenelige eller fundamentalt uenige? Er der områder/emner hvor den ene skole er mere egnet end den anden? MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

DE TO SKOLER: SEMIOTIKSKOLEN Læren om tegn (betydning) Relationen mellem objekt og betegnelse er ikke oplagt (modsat naiv sprogfilosofi) Understreger at læsning/afkodning er en aktiv proces (ikke passiv modtager) Fokus på tekst (eller modtager) Overordnet: Ser kommunikation som forhandling/kamp om betydning (ikke neutral) MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

DE TO SKOLER: SEMIOTIKSKOLEN Et tegn er en fysisk ’genstand’, der kan opfattes af vores sanser. Det henviser til noget andet end sig selv og er afhængigt af brugerens opfattelse af at det er et tegn. En tekst er en serie af tegn (påklædning, film, bog etc.) MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

DE TO SKOLER: SEMIOTIKSKOLEN C. S. Peirce (1931-1958) Et tegn er noget der står for noget for nogen Interesseret i forholdet mellem tegn og omverden Tegn Ikon Index Symbol Ligner objektet Har direkte forbindelse til objektet Konventionel forbindelse til objektet Interpretant Det mentale begreb som tegnet og brugerens associationer frembringer Objekt MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

DE TO SKOLER: SEMIOTIKSKOLEN Spor i sneen – ikon, indeks, symbol? MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

KOMMUNIKATION DE TO SKOLER: SEMIOTIKSKOLEN Ord – ikon, indeks, symbol? MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

DE TO SKOLER: SEMIOTIKSKOLEN Windows-ikon - ikon, indeks, symbol? MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

DE TO SKOLER: SEMIOTIKSKOLEN Spil-avatar - ikon, indeks, symbol? MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

DE TO SKOLER: SEMIOTIKSKOLEN Ferdinand de Saussure Interesseret i sprog – hvordan ord relaterer sig til andre ord Betydning er relationel Kategorier er ikke naturlige (de er arbitrære) Tegn Består af Signifier Det ’fysiske’ tegn Signified Det mentale koncept MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

DE TO SKOLER: SEMIOTIKSKOLEN Efter Saussure Kommunikation som konflikt (~ cultural studies) Julia Kristeva: Intertekstualitet (tekster refererer til hinanden på mange niveauer) Postmoderne teori (delvist anti-moderne, delvist anti-rationel) Hvor der er valg er der værdi Diskurs, diskursanalyse Kommunikation som strategisk udgrænsning (Pierre Bourdieu; viste som Durkheim at det individuelle ofte er socialt) MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

DE TO SKOLER: SEMIOTIKSKOLEN Intertekstualitet Austin Powers Scream Indiana Jones II Maverick MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

DE TO SKOLER: SEMIOTIKSKOLEN Efter Saussure 2 Miverna-modellen http://www.acnielsen.aim.dk/produkter/livsstil/minerva/minerva.asp MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

DE TO SKOLER: SEMIOTIKSKOLEN Efter Saussure 2 Det antropologiske kulturbegreb har vundet indpas (noget er ikke naturligt godt, smagsdomme er ”politiske) Medieforskning fokuseret på mediebrug som aktiv (og på at alle genrer kan have værdi for nogen) MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

SEMIOTIK OG IT F.eks. (1990/97) A theory of computer semiotics. Semiotic approaches to construction and assessment of computer systems. Cambridge: Cambridge University Press, 1990. Vigtigst her: Den semiotiske sprogbrug etc. har givet problemer i forhold til konceptualisering af interaktive medier En semiotisk analyse af it-medier kan f.eks. kigge på valg, kategorier, forskelle MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

SEMIOTIK OG IT www.denmark.dk MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

SEMIOTIK OG IT Duke Nuke’m MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004

SEMIOTIK OG IT www.opgavebank.dk MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 20/2-2004