Grundkursus for frivillige i DH Grundlæggende om FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap

Formål At give deltagerne et overordnet kendskab til menneskerettighedskonventioner At give deltagerne et kendskab til indholdet i FN’s Handicapkonvention At give deltagerne et kendskab til hvordan Handicapkonventionen kan anvendes lokalt

Menneskerettighedskonventioner Grundlæggende: Den universelle menneskerettighedserklæring fra 1948 FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap – en konvention blandt mange Dialogredskaber Strukturelle instrumenter For alle dele af staten (incl. regioner, kommuner, myndigheder, institutioner)

Konventioners karakter Globalt formulerede I konkurrence med sig selv – og dem, der ligner DK mest Altid dækket af de mest vidtgående bestemmelser (f.eks. Handicapkonventionens Artikel 4(4) IMR, handicapkonventionen.dk

Alle har grundlæggende rettigheder FN’s Handicapkonvention skal sikre, at mennesker med handicap kan nyde rettigheder på lige vilkår med andre Altså ingen nye rettigheder i konventionen

Flere typer af rettigheder Borgerlige og politiske: Skal opfyldes straks (kaldes umiddelbar realisering) Økonomisk, sociale og kulturelle: Skal opfyldes efterhånden (kaldes progressiv realisering) Kollektive f.eks. et rent miljø, rent vand m.m. (en ny dimension i rettighedsdagsordenen)

Konventionens opbygning Præambel: Minder om et forord – ikke bindende 50 artikler: 1-5, 8 og 9: Generelle rettigheder 6 og 7: Særlige grupper 10-30: konkrete rettigheder 31-33: særlige statslige forpligtelser 33-50: formalia Tillægsprotokol: Borgere kan klage til Handicapkomiteen – endnu ikke underskrevet af DK

Særlige grupper – multipel diskrimination I risiko for at blive diskrimineret af flere årsager på en gang: Kvinder og piger, Art. 6 og 7, se også Kvindekonventionen Børn, Art 7, se også Børnekonventionen Migranter, Art 18, se også flygtninge- og racediskriminationskonventioner Men også finde støtte mod diskrimination i andre konventioner: Ældre – ingen selvstændig konvention

Overordnede budskaber i Handicapkonventionen Principper: Lige mulighederArt. 3f InklusionArt. 3c Ikke-diskriminationArt. 3b og art. 5 MangfoldighedArt. 3a og h Art. 8(1)b Redskaber til at opfylde principperne: Rimelig tilpasningArt. 2 og Art. 5(3) TilgængelighedArt. 9

Konventionen understreger Mennesker med handicap har rettigheder Ret til de samme muligheder som alle andre borgere Ret til at være inkluderet i hele samfundet Ret til ikke at blive diskrimineret på grund af handicap

Artikel 2 – vigtige definitioner Universelt design – udformning af omgivelserne, så de kan anvendes af alle Rimelig tilpasning – nødvendige justeringer, som sikrer lige muligheder Kommunikation og sprog i al sin mangfoldighed – herunder informations- og kommunikationsteknologi Diskrimination på grund af handicap – negativ usaglig forskelsbehandling

Artikel 3 – konventionens 8 principper Vigtige pejlemærker Anvendelige i det konkrete arbejde med og for mennesker med handicap

Konkrete rettigheder F.eks: Lighed for loven (12), adgang til retssystemet (13), frihed og sikkerhed (14), frihed for tortur og umenneskelig behandling (15), udnyttelse, vold og misbrug (16), ret til familie (23), privatliv (22), personlig mobilitet (20), uvildigt tilsyn (16(3)) Uddannelse (24), sundhed (25), habilitering/rehabilitering (26), arbejde (27), levefod (28), kulturel deltagelse (30). Ytringsfrihed (21), politisk deltagelse (29).

Særlige forpligtelser for staten Indsamling af data og statistik (Art. 31) Internationalt samarbejde – nord/syd, nord/nord, syd/syd (Art. 32) Overvågning af implementeringen (Art. 33) Hvert 4. år rapport om konventionens implementering i Danmark til FN-komiteen

Tillægsprotokollen Danmark har ratificeret tillægsprotokollen med ikrafttrædelse 24. oktober 2014 Ved ikrafttrædelse: Handicapkomiteens behandling af individuelle klagesager, når: Klage/ankemuligheder er udtømt i Danmark Problemstillingen ligger inden for Handicapkonventionens område Problemstillingen/hændelsen er foregået efter protokollen er i kraft i DK Sagen ikke er under behandling ved andre internationale klageorganer/domstole

Konventionen i kommunen Konventionen gælder også i kommunen, der skal efterleve den Derfor en god idé at bruge konventionen som værktøj i tilgangen til arbejdet i kommunen Herunder som fundament for den kommunale handicappolitik

Konventionen i kommunen Ingen forventer at alt skal laves om på en gang i kommunen – progressiv realisering Til gengæld forventes det, at der ved alle beslutninger tages højde for menneskerettighederne. Det er f.eks. ved: - ændringer af folkeskolen - når der etableres eller ændres boligbyggeri - ved fastlæggelse af kvalitetsstandarder - mmm

Konventionen lokalt Baggrund for lokal handicappolitik Brug konkrete lokale eksempler Brug konventionens sprog og begreber Igen – et dialogredskab – ikke et våben En konkret politikændring er ikke pr. definition brud

Materialer til konventionen Lille guide til konventionen Institut for menneskerettigheder:

Danske Handicaporganisationer Handicapbevægelsens paraplyorganisation siden 1934