Drude Dahlerup, professor, Department of Political Science, Stockholm University  ”Globale erfaringer med kvotering for at ændre kvinders under-repræsentation i politik”  درودي داهليروب ، أستاذ قسم العلوم السياسية في جامعة ستوكهولم  ”التجارب العالمية مع نظام الحصص لإحداث تغيير في النقص الحاصل في تمثيل المرأة في الحياة السياسية“

Kønskvotering i politik – en ny global trend  En ny trend i politikken globalt. Især de sidste 15 år  Kvotering,’temporary special measures’, ’affirmative action’ - ligestillingstiltag.  Global website om kvotering ved valg:

Lovgivning om kvotering  Ca. 50 lande har i dag indskrevet kønskvotering til valg i deres konstitution eller valglov.  Bl.a. Marokko,Jordan, Frankrig,Belgien, Spanien, Portugal og Indien (lokalt).  Denne slag kvotering er bindene for alle politiske partier.

Parti-kvotering  I andre 50 lande har visse politiske partier selv vedtaget kvotering for deres egne lister. Bl.a. i Sverige, Norge og Sydafrika.  Kvotering kun lidt brugt i Danmark:  Ved valg til EU-parlamentet: Socialdemokraterne og SF SF også til Folketinget

Kvotering i Skandinavien  I Danmark stor principiel modstand mod kvotering.  I Norge er kvotering almindeligt accepteret i politik, og senest også lov om minimum 40 % af hvert køn i aktieselskabernes bestyrelser private og offentlige).  I Sverige % kvinder og mænd på de fleste partiers valglister: ”Varannan damernas” – alternation.

Hvorfor vigtigt med flere kvinder i politik?  3 klassiske argumenter:  1. Retfærdighed  Kvinder udgør halvdelen af befolkningen.  2. Kvinders erfaringer skal repræsenteres  Så længe kvinder og mænd lever delvis forskellige liv, er dette vigtigt  3. Interessekonflikter ml. kvinder og mænd i visse spørgsmål  Er mænd virkelig interesserede i f.e.x ligeløn?

New democracy argument:  UN ‘Platform for Action’, Beijing 1995:  “Achieving the goal of equal participation of women and men in decision-making will provide a balance that more accurately reflects the composition of society and is needed in order to strengthen democracy and promote its proper functioning” (Art. 183).

A new discourse by contemporary women’s movements  European Women’s Lobby under the slogan ‘No Modern European Democracy without Gender Equality’ campaign  “The current under-representation of women in most elected assemblies in Europe, including in the European Parliament, is a serious democratic deficit threatening the legitimacy of European institutions and political parties”. (

Southern Africa Development Community, SADC  States parties shall endeavour that, by 2015, at least fifty percent of decision- making positions in the public and private sectors are held by women, including the use of affirmative action measures as provided for in Art.5.  Protocol on Gender and Development 2008

Konkurrence på verdensplan  I meget lang tid har de nordiske lande sammen med Holland været helt alene på toppen af verdensranglisten, når det gælder kvinderepræsentation.  Det er ikke længere tilfældet!

Top of the world rank order 1997  1. Sweden 40.4 %  2. Norway39.4 %  3. Finland33.5 %  4. Denmark33.0 %  5. The Netherlands 31.3 %  The only five countries with over 30 % women in parliament.

Women’s Parliamentary Representation – world averages 2010  World Average 2010: 19.3 %  (single or lower houses of parliament)  Nordic countries: 41.6 %  Americas: 22.7 %  All Europe, excl. Nordic: 20.1 %  Sub-Saharan Africa: 19.1 %  Asia: 18.4 %  Pacific: 12.6 %  Arab countries: 11.1 %

TOP 15 - Lower/single Houses Rwanda 56.3 (2008) Legal Quotas PR 2. Sweden 45.0 (2010) Party Quotas PR 3. South Africa44.5 (2009)Party QuotasPR 4. Cuba 43.2 (2008)NA Plurality/maj 5. Iceland42.9 (2009)No QuotasPR 6. Finland42.0 (2007)No QuotasPR 7.Netherlands 40.7 (2010) Party QuotasPR 8. Norway39.6 (2009)Party QuotasPR 9.Belgium39.3 (2010)Legal QuotasPR 10. Mozambique 39.2 (2009)Party Quotas PR 11. Costa Rica 38.6 (2010)Legal Quotas PR 12. Argentina 38.5 (2009)Legal Quotas PR 13. Denmark 37.4 (2007)No Quotas PR 14. Angola37.3 (2008)Legal QuotasPR 15. Spain36.3 (2008) Legal QuotasPR Election day figures. Source: 26 countries with over 30%

TOP 15 among Arab Parliaments Lower or single house 2010 W. in Parl.Gender QuotasElec. system 1,. Tunisia 27.6 (2009) Yes Mixed 2. Sudan25.6 (2010)NA N.A 3. Iraq 25.2 (2010) Yes PR 4. Mauritania 17.9 (2006) Yes Majority 5. Djibouti 13.8 (2008)Yes Majority 6. Palestine O.T 12.9 ( 2006)Yes Mixed 7. Syria12.4 (2007) No Majority 8. Morocco 10.5 (2007) Yes PR 9. Algeria 7.7 (2007) Yes PR 10. Kuwait 7.7 (2009) No Majority 11. Somalia 6..8 (2004) Yes N.A. 12. Jordan 6.4 (2007) 2010? Yes SNTV 13. Lebanon.3.1 (2009) No Majority 14. Egypt 1.8 (2005) No (2005) Majority 15. Yemen 0.3 (2003) No Majority election day figures  1

Går det fremad? Progress?  Progress since the 4th World Conference on Women, Beijing  World avarage  World avarage  Elections 2009 to 54 parliamentary chambers in 48 countries:  In 57 % the chambers increase  In 17% of the chambers stagnation  In 26 % of the chambers decline

Gender Quotas: regional preferences AspirantsCandidateReseved seats LegalPrimariesLatin AmericaArab world (Panama)BalkansAsia, Africa (sub-sah) VoluntaryUK Nordic countries(Morocco) (short lists)Southern Africa Western Europe

Arab reserved seats for women  Djibouti 10 % (2002)  Jordan 6 out of 110 = 6% (2003)  Jordan 12 out of 110 = 11 % (2010)  Morocco 30 out of 325 = 9%  Egypt out of 360 = 8%  Egypt next elections: 64 out of 518 = 12.4

Do quotas work?  Some best cases:  Rwanda. Reserved seats system – 2 women to be elected from each district (24). Many women elected in districts seats also.  56.3 % women in parliament. no 1 in the world.  Sweden. Party quotas. Most parties practice ‘every second a woman’, that is 50% voluntary party quotas for candidate lists % women in parl. No 2 in the world  Costa Rica. 40 % legal candidate quota, after 2010 to be raised to 50 % with a zipper system.  38,6% women, no 12.

Regler for kandidaternes rækkefølge på listen   1.Lynlås-systemet (Zipper system) – skiftevis kvinder og mænd på listen. (Grønne partier, de fleste partier i Sverige og Norge, Costa Rica).  2. De to øverste kandidater kan ikke være af samme køn (Belgien´+ 50 % M+K på hele listen)  3. 40:60 for hele listen og for blandt hver gruppe af 5 kandidater på listen (Spanien).

Sanktioner hvis kvoterings-reglerne brydes  Kun hvis vedtaget ved lov  1. Listen forkastes (Costa Rica, Spanien, Slovenien, Frankrig ved lokalvalg).  2. Bøde (Frankrig ved valg til Nationalforsamlingen, Portugal)

Diagnosen: Hvorfor er kvinder under-representeret?  1. Der er ikke tilstrækkelig mange kvinder, som vil være politikere  2. De kvindelige vælgere stemmer ikke på kvinder  3. De politiske partier er ikke tilstrækkeligt inkluderende (kvinder, indvandrerbaggrund/minoriteter). Politikken som arbejdsplads må ændres

Kommunerne/local councils: 5 last elections DenmarkNorwaySweden

Tre teser om ligestillingens udvikling:  1. Time-lag tesen (efterslæbstesen)  Det kommer med tiden ثلاث أطروحات حول تطور المساواة بين الجنسين  أولاً فرضية فارق الزمن (النظرية المتخلفة)  شيء سوف يتحقق مع مرور الوقت

2.  2. Tesen om den patriarkalske jernlov  Mandsdominansen reproduceres hele tiden  ثانياً فرضية قانون هيمنة الذكور بيد من حديد  هيمنة الذكور تتوالد وتتكاثر طوال الوقت

Nr. 3  3. Mæthedstesen (eng: saturation without parity)  ”Nu gider vi ikke høre mere”  ثالثاً فرضية التشبع (بالانكليزية: التشبع اللا متكافئ)  ”الآن لا نرغب في سماع المزيد“

 Over hele verden spiller kvinde- organisationerne en afgørende rolle.

 Tak. Jeg ser frem til diskussionen  شكراً. أتطلع إلى المناقشة