1 Stemmer i mobiliteterne -fleksibilitet og arbejdsmiljø hos buschauffører Professor Lise Drewes Nielsen and Ph.d. stud. Katrine Hartmann-Petersen FLUX-Center.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Advertisements

Fortolkning af AMO reformen
V./ Leif Tøfting Kongsgaard, Væksthuset
Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet
Gammelheds-Philosophy
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
Vi er overbevist om at livet vil være perfekt når vi bliver gift og får et barn......og et til.... Så bliver vi frustrerede over at vores børn ikke er.
Jeg lever, og I skal leve! Vi skal ikke selv stable et nyt liv på benene. Det gør Ånden. Det nye liv skal vi ikke leve for at gøre os fortjent til det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Uskrevne Regler Modul november 2011.
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Det svære liv i en sportstaske
BIOANALYTIKERES KERNEFAGLIGHED OG PROFESSIONSIDENTITET
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
Alle soldaterne i delingen var kaldt til samling, da der var
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Kære ven her er Lidt godt grin til dig.... (Hehe) ;o)....ikke for børn og sarte sjæle...
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Velkommen til Jeopardy: Trafiksikkerhed i Øjenhøjde
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Kastanjehaven - Sand Trivsels Agent Opsamlingsdagen 6. juni 2013
Advisory board-møde, MDI, den 17. april 2013, Mathilde Hjerrild Carlsen, Holger Højlund Oplevelser fra felten.
Klik for næste billede eller vent 30 sek. Rando i skole!
Nørrebros erfaringer med aktiviteter i et heterogent kvarter Børnearbejdet i Nørrebro Taekwondoklub.
Vi har købt en lille bjerghytte på fjellet, og tænkte på om du ville tage familien med eller nogle venner og komme en tur i julen for en lille julegløg.
Præsentationen starter automatisk. Som du synes. Slå højttalerne til.
Børn og sorg - og sprældøde døde
Brobygning 9. og 10.klasse Efteråret 2011 UU Lolland-Falster.
BØRNEMORDERN CHRISTIAN XENIA OG NEEL. Denne dias er sponsoreret af at Vi nægter at fortælle noget med mindre I bestikker os. I må helst ikke smække med.
At skabe den livsnære samtale David Viftrup. Kristne venner Relation til præst Kristne aktiviteterBibelenÆgtefælle BørnForældre Resarch by John Finney,
1 De fem mest brugte regler… der ikke eksisterer. Fem regler, der ikke eksisterer…
VOFF konference april 2011 Hvad sker der i klasserummet? De sociale og faglige relationers betydning for fastholdelse 27. April 2011 Susanne.
Klasseledelse og cooperativ learning
”Der er ingen sår der ser godt ud”
Erfaringer efter simulationsbaseret undervisning i genoplivning
Velkommen.
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
- Et dagbehandlingstilbud til unge hashmisbrugere
Livets Ord December 2009 “Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene ” (Mt 5,16)
”Religion er opium til folket”
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Litteratur på mobilen Der er meget, vi ikke kan vide! Men alligevel meget der står mellem linjerne… hvorfor skriver hun ikke tilbage og hvad er det, der.
”Spænd hjelmen!” - Unges forhold til arbejdsmiljø og risiko i en krisetid Ph.d. Mette Lykke Nielsen
”Skodjobs og gode gys!” - Unges forhold til risiko i arbejdslivet Ph.d. Mette Lykke Nielsen
Kristus er opstanden! ”Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der.
Hvad betyder ventetid for det enkelte menneske?
Amy følte sig ikke rask, da hun gik i skole
Vokse gennem venskab!.
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Sommer hele året? Den anden bolig og forbruget Oplæg på Dansk Byplanmøde, 2012, Kirsten Gram-Hanssen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Hold fast, hold ud eller hold igen
Smølfens død.
3. N OVEMBER 2009 DØGNKONFERENCE, HORSENS. I NDHOLD Hash- og Kokainprojektet Grupperne Formål Målgruppe Tilgang Udvalgte resultater.
Spørgsmål: 1 Hvad er en knallertansvarsforsikring? Svarmuligheder: Ja
Midtvejsseminar den november Disposition  Kort om undersøgelsen  Psykisk sårbare og rygestop  Rygestoprådgiveren  Rygestopkurset som.
Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris.
RUL Grønlænderrulninger. Næsten alle kajakroere ønsker at beherske et rul, men det er ikke alle det lykkes for. Et tilbagevendende problem er ”hoftevrikket”.
SPORT & PENGESPIL. SPILLEPROBLEMER ”Vi spillede hele tiden i pauserne til træning, i tiden mellem træning og kamp, i busserne til og fra kamp. Det kunne.
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
Born in Dead FILM. Born in Dead Afsked  Brad han er 20 år. Han elsker amerikansk fodbold han er topscorer.  Brad går hjem fra sit universitet efter.
Iselingeskolen Elevevaluering 25. og 26. oktober årgang 87 elever.
Stress En folkesygdom?.
Min sommerferie Første uge var vi på Jælling festival, vi fik en autograf af Sebastian klein. her ser i et billede da vi fik den.
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
Unge og mobning Sarah Amann Mortensen 1.
Stråle-Simon og jagten på de sure kræftceller
Præsentationens transcript:

1 Stemmer i mobiliteterne -fleksibilitet og arbejdsmiljø hos buschauffører Professor Lise Drewes Nielsen and Ph.d. stud. Katrine Hartmann-Petersen FLUX-Center for Transportforskning Forskningsgruppen Rum, Sted, Mobilitet og By (MOSPUS), Inst. for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC), Roskilde Universitetscenter, Danmark

2 Projekt: Mobilitet, flygtighed og fællesskaber -Ambivalenser i buschaufførers mobile liv (arbejdstitel) Hovedprojekt: Flygtige og grænseløse relationer i arbejdet med mennesker – et netværksprojekt til et forbedret og sundt arbejdsmiljø ( )

3 Hvorfor buschauffører? Der er få analyser af arbejdsmiljøet i transportbranchen Organisatoriske ændringer siden 1980’erne: Fra offentligt selskab til private udbydere Hyppige skift af firma, når linjerne udbydes Et arbejde under pres Chaufførerne er bærere af flow samfundets krav, brud og værdier

4 Fleksibilitet og subjektivitet Hvorledes opleves erfares og mestres fleksibilitet, forstået som flygtighed? Findes der modstandsformer mod flygtighed på det subjektive niveau? Hvordan ophobes erfaring, anerkendelse og respekt i et arbejde, der er i konstant omstilling? Hvorledes udvikles kvalitet og fagstolthed i flygtige professioner?

5 Tematik 1: Linje 5A som metafor

6 Linje 5A som metafor 5A er billedet på dobbeltheden i chaufførarbejdet i byens puls - fagstolthed og belastninger: På den ene side ruten, der er mest efterspurgte af passagererne og forener mange kulturelt og rumligt forskellige bydele På den anden side er belastningerne store: trængsel, tidspres, tab af pauser og risici Flow samfundets brud, værdier og krav kan forstås ud fra en chaufføroptik

7 5A Belastninger og fagstolthed: ’Det er den mest belastende linje vi har og mange andre chauffører kalder det selvmordslinjen fordi de mener man begår selvmord efter én omgang. Den er rigtig kaotisk … Jeg bliver rastløs … når der ikke er noget at lave … På 5A er der ikke to dage der er ens’ ’Jeg elsker at snakke med folk. Om det er stiknarkomanen, alkoholikeren eller direktøren – jeg er fuldstændig ligeglad. Alle bliver behandlet lige i min bus’

8 5A Mangel på fællesskaber: ’Der er ikke meget hjælpen hinanden og solidaritet. Lunten er kort. Specielt på 5A fordi der skal så lidt til, før vi bliver forsinkede. Folk var bedre til at hjælpe hinanden før. Folk lader i højere grad de andre tage slæbet’ Tidspres og stress: ’Lige nu er der mange der søger væk fra 5A, så man kunne sikkert godt få en fast rute, selvom man ikke har så meget anciennitet. Den er så stressende. Rent mavesår og dårligt hjerte. Der er så meget pres på. Man ser hele tiden ham foran og bagude – og så ved man at man er bagud på tid … Man skal virkelig ræse for at nå det’

9 5A Nedslidning: ’Det slog mig forleden dag på 5A. I løbet af den dag havde jeg 5 langtidssygemeldte kollegaer med. Og jeg tænkte at det er sgu hårdt [at køre bus]. Det er hårdt for helbredet. Man bliver meget træt. Man begynder også at få skavanker … Man bruger så mange timer hver dag på at gøre det samme og det slider’ Glæden ved arbejdet: ’ Jeg kan lide mit arbejde og det er mig, der kører i de store gule busser. Jeg kan bedst lide det om sommeren fordi der er turister i byen og de har brug for noget vejledning. Det kan godt være at det tager lidt lang tid meen … Der er ikke nogen der siger, jeg skal gøre det. Det er noget jeg selv vælger’

10 Tematik 2: Erfaringer fra nedrivningen af Ungdomshuset

11 Erfaringer fra nedrivningen af Ungdomshuset Tætte beskrivelser af overlappet mellem byens mobiliteter og chaufførernes erfaringsbaserede fortællinger Beskrivelser af brud i rutiner – når erfaringer ikke længere er en del af rutinen Fokus på uoverensstemmelser mellem erfarede risici og chaufførernes håndtering af ekstreme situationer Stemmer om flygtige relationer, individualitet/fællesskab, håndtering af stress og risiko

12 A: Flygtige relationer mellem chauffør og selskab Konsekvenser af privatisering og udliciteringer: ‘Fire forskellige entreprenører køre i Kbh. og de ville lægge ruterne om på en forskellig måde. Så kommer der et overordnet firma, der vil gøre det på en femte måde, og så er det klart at der bliver kaos. Og der er ingen der … har 100% styr på hvordan en bus på 13,7 meter kan køre i Kbh.’ ‘Vi var jo i klemme, for vi anede ikke noget. Og vi lå der og kørte i kortege 4-5 busser efter hinanden, så man stolede på at det den forreste bus gjorde nok var det rigtige’

13 B: Individualitet og fællesskab ‘Vi holdt bag ved hinanden inde ved Hovedbanegården og så kom hun rendende op til mig og sagde at hun ikke vidste hvor hun skulle køre henne. ‘Tag det stille og roligt og kør efter mig’ sagde jeg og ‘jeg skal nok holde lidt igen, så du hele tiden kan se, hvor jeg er henne’’

14 C: Håndtering af stress Frygt: ‘Jeg var dybt rystet den dag, og jeg var sgu også bange. Da jeg kom til Nørrebro Station, så kom balladen dernede fra og jeg kunne sidde og se at de kom den vej opad og så kom politiet og det hele. Man kunne hverken komme frem eller tilbage. Da der så endelig var hul, gjaldt det bare om at komme fremad … og hjem... Jeg var bange og rystet’. ‘Man tænker sig da lige en ekstra gang om, når man ser en hel del blå biler og … unge mennesker samlet i en flok … Der sker en hel del … i øjeblikket. Fx i lørdags var der en demonstration, hvor vi var helt inde i orkanens øje. Og der fik vi meldingen ‘ I bliver bare holdende’. Og der flokkedes de jo rundt om bussen, og så sad man der og håber at de ikke laver noget’

15 D: Risiko i det daglige arbejde ‘Den chauffør der er god til at komme op på endestationen og snakke om nogle ting, der er sket i trafikken, har det meget bedre end ham der siger ‘det her betyder ikke en skid for mig’. Ham der har sagt det 1000 gange før, det er ham der falder hårdest’ ‘Det bliver sværere og sværere for mig at lade op til at komme på arbejde. En weekend … lyder af meget, men man når ikke at lade op til om mandagen. Så starter jeg faktisk på halv kraft rent energimæssigt, og så kører den nedad igen’

16 Konklusion: Stemmer i mobiliteterne Metaforer som ‘Linje 5A’ og ‘Ungdomshuset’ er optik i identificering af mobilitetens stemmer Berøringsflader mellem mobilitet, planlægning og hverdagsliv er historier om byens mobiliteter, kollektiv transport og chaufførarbejdet Men samtidig fortællinger om neo- liberalismens konsekvenser, flygtige relationer i arbejdet, fællesskaber, individualisering, personlige mestringsstrategier og risiko- opfattelser