DAKOFAs portal for behandlingsmetoder Bio- og slamnetværksmøde d. 2 februar 2011 Inge Werther DAKOFA.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas
Advertisements

Madam Skrald – nemt og bekvemt
Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
Biogas Biogas er en blanding af gasserne metan og kuldioxid
Biobact Tabs.
Muskelarbejde og innervation
Gavnlige mikroorganismer
Energi Øresund | 15. maj | 2011 | Kirstine Hansen | Amagerforbrænding Aktivitet 1: Lagring af vedvarende energi Lagring af affald –status og foreløbige.
3. Hvilke metoder benytter man for at nå målene i vandmiljøplan 3 (VMPIII)? Finn Hansen og Hans S. Jacobsen: ”NATURLIGVIS til gymnasiet” 20 spørgsmål til.
REnescience & Amagerforbrænding
Undervisningsmaterialer miljøambassadørkurser
SWOT - Hvad er det? Strategisk værktøj til afdækning af:
Carbon20 projektet i Green Cities Kommunerne. CARBON 20 | 28. FEBRUAR | 2011 | INDLÆG | DEN GRØNNE DAG Carbon20 projektet har til formål: - at udbygge.
Skyllesystemer & Overløbsriste
Vand En livets gave fra en kærlig Gud En fantastisk væske
Vigtige begreber i naturfag
Workshop – nyttiggørelse af landbrugets husdyrgødning 4. oktober 2012
Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas
1 Drivhuseffekten Lys kan opfattes som bølger
Økologi.
Dannelse af fossile energikilder
1 Teknologiske muligheder i VMP III v/Anders Christiansen, Fødevareministeriet.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Produkter fra gylleseparering - kan de afsættes og hvad er værdien?
AffaldPlus & Klimaet Oplæg ved AffaldPlus’ bidrag til Klimafestivallen 30. september 2012 ”Mere genbrug - mindre skybrud!” ”Mere genbrug - mindre skybrud!”
Varedeklaration Optagelse af mad Madens funktion Kulhydrat
Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.
Nitrogen kredsløbet.
Affald til jordbrugsformål. Hvorfor fører vi tilsyn? ?
Hvad er mål/resultat (output)?
Rengørings- og desinfektionsprojekter under Salmonellahandlingsplanen Temadag om Salmonella-sanering i konsumægsstalde, Torsdag d. 25. Januar 2001, Landbrugets.
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
Affaldsdatamodel høringsmøde - Organisering 10. november 2008 velkommen til Miljøstyrelsen.
PROTEIN Af Leif D. Hansen.
End – of – Waste kriterier for kompost
Ressourcestrategien - Hvordan kommer vi i mål?
Forbrænding af husdyrgødning i Danmark – omfang og muligheder Torkild Birkmose + Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Effekter af randzoner på natur og miljø
Biogasanlæg ved Andi.
Kompostering af ”tang”
Fedt, protein og kulhydrater
Affald og genbrug.
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Det positive budskab….! De nye husdyrgødningsteknologier kan…
DJF Svinegyllens sammensætning og egenskaber Peter Sørensen, DJF Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum.
Specialiserede driftsformer og jordens indhold af organisk stof
Jordvarme og grundvandsbeskyttelse – et spørgsmål om plads….
Hvad er redoxreaktioner
(Natur)Historien om Hanstholmknuden og omegn. Eller: ca. 300 millioner år på 50 minutter.
Kemiens verden: Opbygningen af stoffer ud fra atomer. Kemi handler om hvordan stoffer opstår. De forskellige stoffer vi omgås er alle opbygget af atomer.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Anvendelse af spildevandsslam.
Fordøjelsessystemet.
Jordbundslære -For skov-/gartnerholdet -Sammenfatning af Plantebiologibogens kapitel 12: jordbundslære, side 71 –
Miljøeffektiv teknologi Sven Gjedde Sommer Kemi-, Biologi- og Miljøteknologi Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet.
Træets vækst Hvordan. Stil spørgsmål 1. Et frø 2.Nærings transporten 3.Vækstperioder i tempereret egne 4.Tværsnit af stammen Disse spørgsmål er vejledende,
Stjernerne Fødsel, liv og død.
Rensningsanlæg Brunshåb.
LEKTIE TIL : side 8 og side 28
Udviklingen i genanvendelse af private husholdningers affald
Slambehandling Udfældning af slam Ved sedimentation
Klima under forandring
Tørring Konservering Opbevaring
indlandsisen smelter oversvømmelser
Faste Filtre Opbygning Rensegrader Fordele/ulemper 7. februar 2001
Præsentationens transcript:

DAKOFAs portal for behandlingsmetoder Bio- og slamnetværksmøde d. 2 februar 2011 Inge Werther DAKOFA

Behandlingsportal Indgang til portalen via DAKOFAs hjemmeside : Behandlingsteknologier Organisk affaldImprægneret træRGA Organisk affald Kompost Kombineret kompostering og biogas Bioolie

Behandlingsportal Komposteksempel kompost Milekompostering anlægsbeskrivelser Madraskompostering anlægsbeskrivelser Containerkompostering anlægsbeskrivelser

Behandlingsportal Milekompostering Milekompostering er en behandlingsproces, hvorved organisk materiale, såsom udsorteret husholdningsaffald og spildevandsslam, omdannes til kompost (humus) gennem en biologisk nedbrydning, som finder sted under tilstedeværelsen af ilt (aerob proces). Navnet kommer af, at det organiske materiale bliver udlagt i lange bunker i trapezform, kaldet miler. En mile er typisk 4 ‐ 7 meter bred og 2 ‐ 4 meter høj. Inden udlægningen bliver dele af materialet knust i en såkaldt neddeler, så det bl.a. får en tilpas størrelse. Samtidig blandes der typisk have ‐ parkaffald i for at opnå den rette struktur og andre fraktioner for at få det ønskede forhold mellem kulstof og kvælstof. Milen vendes løbende af en såkaldt milevender, der trækker det yderste lag mod midten, og samtidig opbygges der hulrum for at sikre tilstrækkelig naturlig forsyning af ilt. Milen kan også beluftes mekanisk og bl.a. overdækkes med en geotex membran for at beskytte den mod nedbør og hindre lugtgener. De forskellige tiltag har til formål at vedligeholde den mikrobiologiske aktivitet, og temperaturen inde i milen kan som følge deraf nå 60 ‐ 80 grader. Herved bliver materialet varmebehandlet. Varmebehandlingen er dog ikke tilstrækkelig til, at kompostmaterialet kan anvendes uden restriktioner. Selve komposteringen tager mellem 4 ‐ 16 uger og derudover skal materialet eftermodne i 2 ‐ 15 måneder, alt efter anvendelse. Som det sidste skal komposten soldes. Det sker først i en tromlesigte og derpå i en stjernesigte, hvor soldet er større. Jern fjernes med en magnet, mens plast suges fra i en vindsigte. Det færdige kompostprodukt kan anvendes i haver og på landbrugsjord eller som jordforbedringsmiddel. Organisk affald Have- og parkaffald Nedknusning/blanding Udlægges i miler Eftermodning Soldning (sigte) KompostJern, glas, plast og sigterest Nøgleparametre Vandforbrug Energiforbrug Klimaregnskab (opstrøms, nedstrøms, anlæg) Plantetilgængelighed Kulstoflagring Reduktion af miljøfremmede stoffer