Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet
Advertisements

Kandidaten i klinisk praksis
Kandidatuddannelsen i Sygepleje
Psykoterapeutisk afsnit F4 Psykiatrisk Center Frederiksberg
FORSKNINGSTRÆNINGSOPGAVE HOLD 001
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Fra idé til virkelighed - en metode til udvikling af nationale, tværfaglige, evidensbaserede kliniske retningslinjer Ann-Birgit Guldager Nonboe klinisk.
Center for Kliniske Retningslinjer - en ny spiller i sygeplejen
Center for Kliniske Retningslinjer
Dag 1: Tilstede: AV, MH • – Introduktion, præsentation af undervisere og kursister samt projekttitler • – 09.45Hvorfor er det vigtigt.
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer
Litteratursøgning Merete Lund Hetland, ekstern klinisk lektor, overlæge, ph.d. et dr. med. Glostrup Hospital og Københavns Universitet Forskningstræning.
Udvikling af kliniske retningslinjer
Klinisk retningslinie (clinical guideline)
Klinisk sygeplejespecialist med en ph.d. i bagagen
de sundhedsøkonomiske perspektiver
Forskellige studietyper
Professionsidentitet – og masteruddannelse
Journal Club Finsencentret, Rigshospitalet
Q-feber i graviditeten
Projekt måleredskaber
En evidensbaseret klinisk oversigtsartikel
Forskningsnetværket for etniske minoriteter, CSS, den 7. maj MEHO-website: Dias 1 Department of Health Services Research Migrantrelateret.
Kliniske retningslinjer!
Bedre behandling af rygpatienter i primærsektoren
Susan Munch Simonsen Uddannelsesansvarlig sygeplejerske, MdE
Forskellige studietyper
Litteratursøgning Forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Hvordan bygge bro mellom klinik og forskningsmiljø?
KLINISK VEJLEDNING TIL UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF PATIENTER MED MISTANKE OM LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING DSKKB 2011.
2. semester - informationssøgning 2004/br,ma Vidensøgning og informationshåndtering E69.
Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Dokumentation og implementering – før, nu og i fremtiden Yrsa.
Kan man undlade urinstiks kontrol 10 dage efter en behandlet UVI?
Systematisk litteratursøgning
Oplæg modul 13 Evidensbaseret sygepleje – klinisk forskning
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
1 Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med?
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer
Kohorte og interventionsstudier
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET Institut for Folkesundhedcand.cur. Afdeling for Sygeplejevidenskab MASTERUDDANNELSEN I KLINISK I SYGEPLEJE VELKOMST TIL.
Patientuddannelse - sundhedspædagogik i højsædet Udviklingschef Dorte Jeppesen og Underviser i sundhedspædagogik Helle Schnor.
Evidens og accelereret patientforløb
Hvordan udfordres evidensbaseret viden i den kliniske sygeplejepraksis
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Velkommen til valgfaget: ”Kliniske retningslinjer – kvalitetsudvikling herunder implementering, sundhedsinformatik og evidens Udarbejdet af Lea D. Nielsen,
Søgning i videnskabelige litteraturdatabaser
Center for kliniske retningslinier Nationalt clearinghouse for sygepleje, Aarhus Universitet Introduktion til systematisk litteratursøgning, online databaser.
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer
Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer Dag 1 d
Sygeplejersken Vi er modul 5 studerende og går på Via University College i Silkeborg. I vores klasse er vi 40 piger og 2 drenge.
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer
Forskningstræning: Fra evidens til guidelines
Kliniske retningslinjer, patientforløb og daglig klinisk praksis
Håndledsfraktur National klinisk retningslinje
Forskningstræning for HU-læger i Anæstesiologi
Ida Sofie Nygaard Næstformand, SFSP Sygeplejerske, VIA Aarhus Sabina Bay Hermansen Formand, SFSP Medicin m. Industriel Specialisering, AAU.
Center for Kliniske retningslinjer
Evidensbaseret medicin ”Europæere har brug for nemme forklaringer. De vil til enhver tid foretrække en entydig løgn for en modsigelsesfyldt sandhed.” ”Frøken.
Kliniske retningslinjer støtter arbejdet med kvalitet i det nære, kommunale sundhedsvæsen! Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Aalborg Universitet CENTER.
Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 KVALITET I ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN – HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?
Aktuel forskning om fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med implementeringen af evidensbaseret praksis Temamøde Implementering af ergoterapeutiske.
Formål med den nationale kliniske retningslinje
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Kvalitet i plejen.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Mette Rosendal Darmer, Centerchefsygeplejerske
Metoden fælles beslutningstagning
Implementering af akupunktur Dasys konference
Præsentationens transcript:

Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer Dag 3 d. 10.3.10 Palle Larsen, cand. cur. ph.d stud. Sasja Jul Håkonsen, cand.cur. Center for Kliniske Retningslinjer 1

Dagens program Teoretisk introduktion til kliniske og fokuserede spørgsmål Øvelse Fremlæggelser Introduktion til udarbejdelse af søgestrategi og metodeafsnit

3

Hvorfor overveje spørgsmålene? Et velformuleret spørgsmål er altafgørende for at fastlægge en god søgestrategi – Jo mere præcist spørgsmål – des mere præcise søgninger. Et velformuleret spørgsmål letter den kritiske læsning og gør den mere fokuseret, idet spørgsmålet er grundlaget for vurderingen af, om en artikel er relevant, når den skal læses kritisk. 4

Hvad er vigtigt? De spørgsmål i, der stilles i en klinisk retningslinje, skal være: Overskuelige i antal Entydigt definerede Mulige at besvare Fokuserede 5

Spørgsmål Hvad er forskellen på fokuserede spørgsmål og klinikerens spørgsmål? 6

Klinikerens spørgsmål Klinikerens spørgsmål kan besvares med lærebøger og oversigtsartikler. Klinikerens spørgsmål og svarene derpå danner baggrund for en klinisk baggrundsviden, som er nødvendig at have for at kunne tage sig af patienterne i praksis. 7

Det fokuserede spørgsmål Fokuserede spørgsmål danner udgangspunkt for videnskabelige undersøgelser ved at være styrende for: Litteratursøgning Udvælgelse af abstrakts Gennemlæsning af artikler 8

Klinikerens spørgsmål/ fokuseret spørgsmål Hvordan behandles et venøst sår bedst muligt? ___________________ Er der evidens for at helingsprocessen er kortere ved fugtig sårheling sammenlignet med tør sårheling ved venøse bensår? 9

Et fokuseret spørgsmål indeholder 4 elementer: Populationen Intervention Alternativ intervention Outcome (resultat) 10

Populationen Patientgruppe Sygdom, sygdommens sværhedsgrad Alder, køn Uddannelse, etnisk herkomst 11

Interventionen Ny eller ændret behandling (pleje, kirurgi, medicinsk behandling, screening) 12

Alternativ intervention Andre interventioner Placebo Ingen intervention (pleje/behandling) Konventionel pleje/behandling 13

Outcome Målbare Hvilke kliniske måleparametre? 14

Fokuseret spørgsmål Population/problem Intervention Alternativ Outcome 15

Klinikerens spørgsmål Hvordan behandles hudreaktioner efter strålebehandling bedst muligt? 16

Fokuseret spørgsmål Hvilken effekt har brug af glukokortikoidholdige midler sammenlignet med vandbaserede midler i forhold til behandling af hudreaktioner forårsaget af strålebehandling? 17

Fokuseret spørgsmål Population/problem Intervention Alternativ Outcome Strålebehandling Glukokortikoid- holdige midler Vandbaserede midler Reduceret hudreaktion 18

Klinikerens spørgsmål Hvordan afhjælpes ødematøse ben efter hoftealloplastik? 19

Fokuseret spørgsmål Hvilken effekt har venepumpeøvelser sammenlignet med ingen interventioner i forhold til afhjælpning af ødematøse ben hos patienter, der har gennemgået hoftealloplastik inden for de sidste 12 uger? 20

Fokuseret spørgsmål Population/ problem Intervention Alternativ Outcome Ødematøse ben hos patienter, der har gennemgået hoftealloplastik indenfor de sidste 12 uger. Venepumpe- øvelser Ingen interventioner Reduceret/intet ødem→ Måleparametre kan være objektiv kvantificering af ødem eller subjektiv oplevelse af symptomlindring 21

Klinikerens spørgsmål/ fokuseret spørgsmål Har akupunktur effekt på PONV? Hvordan afhjælpes PONV? _________________ Er der evidens for, at akupunktur i samme udstrækning som konventionel antimietika reducerer PONV hos voksne patienter? 22

Eksempel: Formålet er, at trachealsugning udføres på en sådan måde, at sekret i patientens luftveje fjernes mest effektivt og med færrest mulige gener, for patienten. Er der evidens for, at præoxygenering sammenlignet med ingen oxygenering har effekt på den intuberede patients SaO2 ved udførelse af trachealsugning? Hvilken effekt har brug af lukkede sug sammenlignet med åbne sug i forhold til forebyggelse af infektioner i forbindelse med trachealsugning? Er der evidens for, at faste tider for sugning er medvirkende til mere effektiv fjernelse af sekret i patientens luftveje sammenlignet med sugning udført ved behov?

Øvelse Arbejd med at formulere klinikerspørgsmål og fokuserede spørgsmål ud fra jeres arbejdsemne 24

Metodeafsnittet Formålet med metodeafsnittet er at gøre processen bag anbefalingerne gennemskuelig for læseren

Metodeafsnittet skal indeholde: Fokuserede spørgsmål Strategi for systematisk litteratursøgning Udvælgelse og vurdering af litteratur Beskrivelse af, hvorledes anbefalinger er udformet Eventuel henvisning til bilag Søgehistorie Evidenstabel

Fokuserede spørgsmål Fremgår som det første i metodeafsnittet Formuler ca. 1-5 stk. De skal indeholde de 4 elementer: Patientgruppe/problemstilling Intervention Alternativ intervention Resultat

Eksklusionskriterier Søgeprotokol Søgeord:Practice guidelines as a topic AND outcomes research OR outcome and process assessment OR nursing outcome OR quality of care research OR outcomes OR clinical effectiveness OR nursing evaluation research AND nursing Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Databaser (2004-2009) Studiepopulationen: Sygeplejersker og patienter i praksis, hvor evidensbaserede kliniske retningslinjer implementeres. Litteraturtyper: Metaanalyser Systematiske oversigtsartikler RCT Kliniske nøgleområder: Kliniske retningslinjer Evaluering Outcome Effekt Artikler på andre sprog end dansk, norsk, svensk og engelsk ekskluderes. Artikler omhandlende studier, hvor sygeplejepraksis ikke indgår. Databaser: The Cochrane Library PubMed (MEDLINE) Cinahl Embase Internetsider: Sygeplejersken Håndsøgning: Referencelister Anvendelse af søgebasernes funktion ”relaterede artikler” ud fra relevante artikler

Udvælgelse og vurdering af litteratur Eksklusions- og inklusionskriterier Studiedesign Patientgruppe Problemområde Udvælgelsesproces Hvor mange har deltaget Udskillelsesproces Antal inkluderede artikler Vurdering Hvor mange har deltaget? Var der uenighed? Hvilke redskaber er anvendt?

Beskrivelse af, hvorledes anbefalinger er udformet Konsensus? Var der uenighed? Hvordan blev det løst?

Bilag til metodeafsnit - Søgehistorie Nr Søgeord Antal hits #1 Hematologic Neoplasms (MESH) 271 #2 Leukemia (MESH) 2692 #3 Rehabilitation (MESH) 9440 #4 Bone Marrow Transplantation (MESH) 1236 #5 #1 AND #3 2 #6 #2 AND #3 7 #7 #3 AND #4 5

Bilag til metodeafsnit - Evidenstabel En evidenstabel indeholdende de studier, der er inkluderet i litteraturgennemgangen, er medvirkende til at gøre litteraturgennemgangen stringent. 32

Punkter i AGREE 8. Systematiske metoder er anvendt for at fremskaffe evidens 9. Kriterierne for udvælgelse af evidens er specifikt beskrevet. 10. De metoder, der er anvendt til formulering af anbefalingerne, er tydeligt beskrevet.