Folketingets Energiudvalg 10. januar 2008 Flemming Nissen Strategirummet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Energy Together.
Advertisements

Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet
Hvad påvirker medarbejdernes psykiske trivsel
Ny sikkerhedsorganisation – nu med efteruddannelse
Energy-Together seminar 9. – 10. juni 2011 Konklusioner på 1.-dagen.
Projekt 5 i 12 Laboratorium 9: 26. februar 2013 ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag” ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag”
Præsentation af den nye folkeoplysningspolitik-guide Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
Af Udbudsjurist Janni Hadulla Nielsen
Arendalkonferancen Arendal 21.juni 2011
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Inklusion af personer med psykosocialt handicap - Det er logik Stig Langvad, Formand for DH 2. oktober 2010.
Samarbejde med eller uden Service Level Agreement (SLA)
Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved udvikling af ”orphan drugs” v. Dorte Gyrd-Hansen Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Energy Together.
Erhvervscase Erhvervscasen kan f.eks. indeholde:
’Vandpartnerskabet’ v/Marianna Lubanski DWF temamøde den 21. April ’Det Danske Vandskab – nu og i fremtiden’
Smart Grid - IT møder Energi v/Göran Wilke, Exergi Innovation og rådgivning
E-inklusionens udfordringer – hvordan gør vi det endnu bedre? Stig Langvad, formand for DSI.
Digitalisering og medialisering
Opsamling fra F&I- udvalgsmødet den 24. nov. Simon Dreyer 24.nov. 08 Hvordan kan vi fremme udvikling og salg af systemløsninger? Opsamling fra F&I- udvalgsmødet.
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
Klima og bæredygtighed
Workshop – nyttiggørelse af landbrugets husdyrgødning 4. oktober 2012
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Historien bag Strategirummet
Roadmap for Fjernvarme Fjernvarmens Hus den 20. juni 2011
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Forretningsmodel.
Biogas og Fjernvarme v/Henrik Andersen – Dansk Fjernvarme.
Enhed i arbejderbevægelsen - Det handler om magt.
Demokratiteori I 21. September a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
Varetagelse af integrationsopgaven i Vejle Kommune Tidlig og bred indsats af høj kvalitet for alle målgrupper Forventning om at borgeren bidrager aktivt.
Konkurrenceudsættelse – organisering, produktivitet, effekt FOPS arrangement , v. Henning Nilausen Indlægget kommer ind.
Konceptualisering af forretningsmodellen
Kodeks for offentlig topledelse
Velkommen til Roskilde Universitet.
AGWAPLAN Side 1 · · Projekt om balance mellem produktions- og miljøhensyn Vandplan – indhold, udarbejdelse og realisering.
Virksomheders hverdagsstrategier Jørgen Gulddahl Rasmussen FIRM gruppen Institut for Erhvervsstudier Aalborg Universitet.
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
Barrierer i og for forbedringsprojekter Udenom, indenom, henover eller igennem barriererne Hvilken vej vil du? 12. oktober C2E netværk.
Elsam og fremtidens danske energiforsyning Fremtidens energiforsyning 22. februar 2005 Adm. direktør Peter Høstgaard-Jensen Elsam A/S.
Innovationsaccelererende Forskningsplatforme (IAFP) - i relation til landbrugets videre udvikling Greta Jakobsen, Medlem af Det Strategiske Forskningsråd.
Årsmøde for ledere og chefer i den kommunale myndighed
HR i Nice Topledelsens krav til HR ! V/ Gert R. Jonassen - Arbejdernes Landsbank den
Mennesker Værdier Resultater Sådan ønsker jeg at være i dialog med mine rådgivere Erik Ravn Schmidt.
Morgendagens varmeforsyning – samspil og fleksibilitet i energisystemet. Transform2012, Dag 1 Breakout session på Aalborg Universitet København 21. November.
Ledelse af forandringer i praksis Peter Engberg Jensen.
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Strategi i Vindervirksomheder Kapitel 2
Lederkonferencen 9. juni 2010
Globalisering, side
Sydenergi.dk - Arbejdspladser og bæredygtighed Niels Duedahl, adm. direktør Fremtidens energisystem.
HR Partner erfaringer – HR Partner modellen på DTU Præsentation i Personalestyrelsen den 12. april 2011 v/ HR Partner Marianne Krabbe.
Tre energiscenarier for Syddanmark Kolding den 19. juni 2015 Flemming Nissen Insero.
Danmark er mere afhængig af omverden end omverden er af Danmark Energiens Topmøde 2014 Charlotte Søndergren Dansk Energi.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Valgfrihed - også i energisektoren Otto Brøns-Petersen.
Uddannelse til bæredygtig omstilling Universiteternes bidrag Ulrik Jørgensen, prof., centerleder DIST, Aalborg Universitet København 1 Ulrik Jørgensen.
ESCO erfaringer og tendenser Thore Aslak Forretningsudvikler Energy Solutions Schneider Electric Buildings Tlf:
Hvad er benchmarking Benchmarking betegner et forbillede, som udgør udgangspunktet for bedømmelsen af en præstation i en eller anden henseende. Benchmarking.
KLIMASPIL AARHUS Præsenter programmet:
Kvalitetsudvikling hvordan
Kodeks for godt arbejdsmiljø
Strategisk udvikling af landbrugsbedriften Torben Ulf Larsen
Mere MOST - mindre fravær
Præsentationens transcript:

Folketingets Energiudvalg 10. januar 2008 Flemming Nissen Strategirummet

Indhold Kort beskrivelse af energisystem-modeller og de analyser, man kan lave med dem Konkrete eksempler på de muligheder og trusler, analyserne har påvist, og som har ført til succesfuld teknologiudvikling og implementering Beskrivelse af, at der ikke længere er nogen aktør, der har ambitionen om at bruge analyserne til at identificere ny teknologiudvikling og til at prioritere mellem forskellige forslag til teknologiudvikling Forslag til, hvad I som politikere kan gøre for at genskabe det nødvendige analyse- miljø

Præsentation af Flemming Nissen og Strategirummet Civilingeniør fra DTU Licentiat på Risø Forsker på Risø Systemanalytiker i Elsam Leder af Elsams Systemafdeling Direktør for Forretningsudvikling i Elsam Direktør for Forretningsudvikling i DONG Energy Generation Opstart af nyt firma – Strategirummet – der hjælper energiaktører med strategiplanlægning Jeg modtog vindmølleprisen 2005 begrundet i mit arbejde med at skabe sammenhæng mellem, scenarier, energisystemanalyser samt teknologiudvikling og implementering

Energisystemmodeller og -analyser Matematisk beskrivelse af kraftværker, vindmøller, elledninger, naturgasrører, mv. Sammenkobling af teknologimodellerne til en beskrivelse af det samlede energisystem Modellerne bruges til at analysere konsekvenserne af forskellige politiske mål, prognoser for udvikling i brændselspriser, implementering af nye teknologier mv. Modellerne fokuserer på det fysiske energisystem, og kan bruges uafhængig af, om man bruger markedet eller planøkonomi som styringsredskab Det tager mange år at opnå den viden om sammenhængene i energisystemet, der er nødvendig for at man kan have ansvaret for at udvikle energisystem-modeller Det er kun nørder, der når dertil

VISUALISERING Udvikling af energisystem-modeller og analyser med modellerne kan sammenlignes med at lægge puslespil Kantbrikkerne er de politiske rammebetingelser Resten af brikkerne viser elproduktionsanlæg, varmeproduktionsanlæg, naturgasnet, elnet, fjernvarmenet, elforbrugsapparater mv.

Anlægstyper

Modeller af anlægstyperne

Her er brikkerne samlet i en model af det samlede danske energisystem

Danmark er en del af et stort internationalt energisystem. Her er brikkerne samlet til en model af det nordiske energisystem

Når man kigger 10 – 15 år ud i fremtiden, vil rammebetingelserne (kantbrikkerne) være ændret, og der vil være gamle anlæg, der er blevet skrottet – altså brikker der mangler, og hvor der skal nye ind

Eksempler på vigtige trusler og muligheder, der er blevet identificeret via energisystemanalyserne Tilsatsfyring med biomasse (Ved at tilsatsfyre ældre kraftværker med halm, skaber man nogle systembindinger hvis konsekvenser man kun kan identificeres på forhånd - via systemanalyser) Ny rolle for de centrale kraftværker (Teknologiudviklingen havde i mange år fokus på at forbedre kraftværkernes effektivitet ved kontinuert fuldlast. Via systemanalyserne kunne man - mange år før det viste sig i praksis - se, at kraftværkerne pga. udbygningen med decentral kraftvarme og vind – ville få en ny rolle i elsystemet, og at teknologiudviklingen derfor skulle ændre fokus) Dimensioneringen af de decentrale kraftvarmeværker (Systemmodellerne gav en indsigt vedrørende omkostningsstrukturen i elsektoren. Denne indsigt blev brugt til at fastlægge en tarifstruktur, der gav de rigtige incitamenter til dem, der skulle bygge og drive de decentrale kraftvarmeværker) Varmeakkumulatorer (Det var via energisystem-analyserne man fik ideen til at etablere varmeakkumulatorer, der skabte værdi ved at reducere nogle uhensigtsmæssige systembindinger ved kombineret el- og varmeproduktion) Fleksibel elforbrug (Systemanalyserne gav allerede for 15 år siden inspiration til at inddrage elforbrugssiden i optimeringen af energisystemet. Dengang hed det integreret ressourceplanlægning) Decentral kraftvarme på markedsvilkår (Systemmodellerne blev brugt til at identificere det samfundsøkonomiske tab ved at de decentrale kraftværker kørte efter en fast tarif uafhængig af elmarkedet, og analyserne blev brugt som inspiration til at fastlægge den nye reguleringsform for de decentrale kraftvarmeværker) VEnzin – brændselsfleksibilitet til transportsektoren (Systemmodellerne blev brugt til at identificere mulighederne ved at bruge energisystemet til produktion af transportbrændsel. Systemmodellerne blev også brugt til at evaluere de forskellige tekniske muligheder)

Status (1) Energinet.dk lægger de brikker, der vedrører nettet. Energinet.dk vil opbygge en meget fleksibel infrastruktur omkring el- og naturgasnettet, og har ikke ambitionen om at samle alle brikker i nogle visioner for udvikling af energisystemet Energistyrelsen kan regne på det danske system - men har ikke ambitionerne om at identificere nye trusler og muligheder via system- modellerne EUDP-systemet er under opbygning. Som udgangspunkt styres teknologiudviklingen af faglige eksperter, der lægger brikker inden for hver deres områder. Der er ingen garanti for at brikkerne hænger sammen Energiselskaberne har fokus på at positionere sig på markedet, og bruger primært analyser af aktuelle økonomiske sammenhænge som grundlag for deres satsninger. De bruger ikke ressourcer på at udvikle energisystem- modeller Konsulentvirksomhederne sammensætter de puslespil, kunderne vil betale for Universiteterne udvikler modeller og laver analyser. De er langt væk fra den daglige driftserfaring og de fokuserer på meget overordnede muligheder ved design af energisystemet

Status (2) Den generelle holdning er, at det er markedet, der skal sørge for at brikkerne hænger sammen. De enkelte aktører skal bare interessere sig for deres egne brikker De - der har ambitionen om at identificere nye trusler og muligheder ved at lægge detaljerede puslespil for det samlede energisystem - får prædikatet ”planøkonomer”, og så behøver man ikke lytte til dem

Status (3) Der er nu kun en håndfund ”nørder” tilbage, der har viden og erfaring til at kunne være ansvarlig for at udvikle energisystem-modeller De har alle fået denne viden og erfaring dengang energisystemanalyserne var accepteret og efterspurgt (før liberaliseringen af energisektoren) Hvis I som politikere ikke griber ind, forsvinder den viden og erfaring, man kan hente ud af energisystem-analyserne, og man bliver nødt til at vente på, at truslerne og mulighederne viser sig i praksis, inden man kan forholde sig til dem. Så uden et politisk indgreb er der risiko for at der bliver lavet store fejlinvesteringer inden for udvikling og implementering af nye energiteknologier, og det er sikkert, at Danmark ikke udvikler unikke energisystem-løsninger

Energipolitikerne Har skabt en lovgivning omkring et reguleret marked – som fastholder mange af styrkepositionerne fra det gamle system Men der mangler stadigvæk den analyse-enhed, der kan skabe nye løsninger, og som kan målrette de ambitiøse teknologiudviklingssatsninger, som samfundet vil investere i

Forslag: En betydelig del af PSO-F&U-midlerne skal bruges til modeludvikling og analyser En fælles åben platform (standart) – der kan bygges på Konkurrence om at bygge og analysere En enhed, der prioriterer mellem, hvad der skal bygges og analyseres Måling på, at der identificeres nye væsentlige trusler og muligheder via energisystem-analyserne

Input til forhandlingerne om et energiforlig Pålæg Energinet.dk at formulere en åben standard for en model af energisystemet (En beskrivelse af, hvordan ”brikkerne” skal udformes for at de passer sammen) Gør det muligt, at PSO-F&U-midler investeres i modeludvikling og analyser og stil krav om, at 20 % af PSO-F&U-midlerne bruges til modeludvikling og analyser Pålæg Energinet.dk at nedsætte en styregruppe, der formulerer behov for modeludvikling og analyser. Styregruppen har ansvaret for at bruge de 20% af PSO-F&U-midlerne på en fornuftig måde Styregruppen skal én gang om året afrapportere til Energiudvalget, og styregruppen skal pålægges at arrangere 2 temadage om året, hvor udviklingsmulighederne for energisystemet præsenteres og drøftes for en bred skare af interesserede parter EUDP skal være repræsenteret i styregruppen

18 Tak for opmærksomheden STRATEGI rummet Kongensgade 25 i Fredericia