Udviklingen af elevtal samt timetal m.v. I perioden skoleår 99/00 til 09/10 Institut for Læring Inerisaavik Marts 2011

Analyse perioden Hvorfor perioden 99/00 – 09/10 –Grundlaget for de pædagogiske og økonomiske forudsætninger Hvorfor fremhæve 03/04 –02-forordningen træder i kraft Overgangen 03/04 – 04/05 –Arbejdstidsaftalen – fra ugenorm til årsnorm –Der fastsættes tid m.v. til bestemte opgaver etc. Perioden efter skoleår 07/08 –Kun 10-årigt skoleforløb

Begreber Begrebet lærertimer bruges forskelligt, derfor: Elevtimer = elevskematimer Undervisningstimer = Lærerskematimer Lærertimer + forberedelsestid + øvrig opgaver m.v. = Lærerløntimer

Udviklingen i elevtal samt undervisnings- og lærerløntimer For hele perioden 99/00 – 09/10 Elevtallet falder med 21,5 % - heraf 14,4 % efter udfasningen af 11. – 12. årgangen efter 07/08 Lærerskematimer ( Undervisningstimer ) falder med 13,3 % (10,2 % incl. specialundervisning) – heraf 7,1 % efter 07/08 Lærerløntimetallet stiger med 8 %

Elev og timetalsudvikling 99/00 – 09/10

Udviklingen af undervisnings- og lærerløntimeforbruget pr. elev. For at kunne sammenholde udviklingen af elevtallet med elevskematimer (elevtimer), lærerskematimer (undervisningstimer) og lærerløntimer ses på forbruget pr. elev. Det er disse tal økonomer bruger i forskellige sammenhænge og ”nødbremsen” i 02- forordningen. Men også af hensyn til sammenligning på lokalplan, kommuneplan og landsplan.

Timetalsudvikling pr. elev  Stigning i lærerskematimer (undervisningstimetal) pr. elev på 10,5 % (14,2 % incl. specialundervisningen).  Lærerløntimetallet stiger med 37,1 %

Timetalsudvikling pr. elev

Timetalsudvikling pr. elev (fortsat)

Specifikt for perioden 04/05 – 09/10: Undervisningstimer pr. elev steget med 11,4 % (15,5 % incl. specialundervisningen). Lærerløntimer pr. elev steget med 18,7 % NB! 13 % af stigningen i lærerløntimer sker efter 07/08, dvs. efter 11. – 12. klasser er udfaset.

Undervisningsprocenten Gennemsnit! 09/10: På landsplan går 27,9 % af det samlede lærerløntimeforbrug til undervisning – dvs. 578 undervisningstimer pr. lærer I 99/00 var procenten 33,4 Et fald på 16,9 % Yderligere fald på 2,5 % efter udfasningen af 11. – 12. kl.

Undervisningsprocent (fortsat) ( gennemsnit – stor spredning lokalt, kommunalt og på landsplan)

Elev/lærer-ratio For hele perioden 99/00 – 09/10: For den almindelige undervisning: fra 13,11 elever til 11,85 pr. lærer – et fald på 9,6 % For undervisning incl. specialuv: fra 10,67 elever til 9,34 elever – et fald på 12,5 % I forhold til de samlede lærerløntimer: 9,15 elever til 6,67 elever – et fald på 27,1 %

Elev/lærer-ration (fortsat)

Elev/lærer-ratio (fortsat) Specifikt for perioden 04/05 – 09/10: Almindelig undervisning: fra 13,21 til 11,85 – et fald på 10,2 %. ( 8 % efter udfasning af 11. – 12. klasser i 07/08). Undervisning incl. specialundervisningen: 10,79 elever til 9,34 elever – et fald på 13,4 %. ( 10 % efter udfasning af 11. – 12. klasser i 07/08). I forhold til lærerløntimer: 7,92 elever til 6,67 elever – et fald på 15,8 % ( 11,5 % efter udfasning af 11. – 12. klasser i 07/08).

Udviklingen af lærerskematimer i.f.t. lærerløntimer (gennemsnit! – stor spredning) I skoleår 09/10 udløser en lærerskematime 3,60 lærerløntimer 1: 3,60 Fra 99/00 til 09/10 er dette forhold steget med 20 %

Nøgeletal for de enkelte skoler Se skema

Sammenfatning Igen – de viste tal er gennemsnitstal!! Der synes at være et vist råderum til bevidst at fremme forskellige tiltag Sker udviklingen i det hidtidige forbrug som et bevidste valg? Eller er det blot en standardglidning? Hvilke faktorer spiller ind for ressourceforbruget i kommunen?

Sammenfatning (fortsat) Hvilke bevidste valg af indsatsområder i kommunen? – hvor længe? – hvem omfattes? etc. Hvordan vil I gøre indsatsområderne operativt og målelige? Handleplaner? Et early warning system?