Sundhedsaftalen Hvad skal vi? Hvorfor? Hvordan ser det ud?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Advertisements

Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
Oplæg ved Claus Graversen, chefsygeplejerske 3. April 2013
Sundhedsaftalen fra ord til handling
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Agenda Hvad rører der sig nationalt? Hvad rører der sig tværregionalt?
De kommende 4 år – udfordringer for samarbejdet • Konference om samarbejde om psykisk syge den 16. juni 2010 Martin Lund – direktør i Region Hovedstadens.
Sundhed på tværs - og relationel koordinering
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Tillid Temadag for AMIR
Almen praksis rolle i det nære sundhedsvæsen
Geriatri og geriatrisk sygepleje i et vadested
Forventninger til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - mission og vision ved Driftschef, Else Ammitzbøll Den 6. marts
Regionale Kontaktfora på handicapområdet Møde med repræsentanter fra DH Stig Langvad, formand, DH.
Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme for personer med handicap
Vicedirektør Susanne Poulsen, Bornholms Hospital
Sven Erik Bukholt Center for Primær Sundhed og Forebyggelse
Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospital
Proces for sundhedsaftaler med 19 kommuner
Sundhedsstyrelsen - specialeplanlægning
Sundhedspolitik for Favrskov Kommune Sundhedsambassadører i landsbyerne i Favrskov Sundhedskonsulent Christina Rasmussen-Rubæk.
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Forløbsprogrammer – et værktøj i kronikerbehandlingen
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014 v. Conni Christiansen Sundhedsaftale 2015 – 2018.
EPJ Messedag den 9. april 2013 Koncerndirektør Ole Thomsen.
Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Kommunal Faldforebyggelse v/ Hanne Skov, faldkonsulent
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Målsætninger på psykiatriområdet
Den kommunale virkelighed med telemedicin
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
Almen praksis – Ønsker fra en kommune 13. november 2014 Det samarbejdende sundhedsvæsen Perspektiver og visioner.
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
KICK OFF – Broen til bedre sundhed - oplæg v. udvalgsformand Flemming Stenild.
Hovedpunkterne i en ny strategi for Sundhedsstrategisk Forum – Status for de hidtidige indsatsområder strategiseminar januar 2015.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Hovedpunkterne i en ny strategi
Hvad kan den nye sundhedsaftale give, hvor stiller den især krav til kommunerne og hvad skal vi hver især have fokus på, for at få det fulde.
sammen om sundhed Sundhedsforum
Der var engang…………….. Broen til bedre sundhed Preben Cramon, sundhedsfaglig chef, overlæge Region Sjælland.
Indhold, indsatser, implementering
Orientering vedr. praksisplan Sundhedspolitisk dialogforum, KKR Nordjylland, 20. maj Rådmand Mads Duedahl, Sundheds- og Kulturforvaltningen, Aalborg.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
KL´s visioner for kroniske patienter
3 g sundhedsaftaler Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Grundaftale for hjælpemidler i et overordnet perspektiv
Strategier, udfordringer og udvikling Visitatorernes årsmøde 2011.
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
Ældre- og Handicapforvaltningen Seminar for tillidsrepræsentanter og Kredsbestyrelse i DSR Kreds Nordjylland Mandag den 3. juni 2013 Sundhedsaftaler i.
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
Hospitalsenheden Silkeborg – fremtidens udfordringer i arbejde med sundhed v/Hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen.
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Sundhedsaftale III status
Udbredelse af telemedicin til borgere med KOL - ØA16-aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL Bilag 7b Præsentationsslides til brug i landsdelsprogrammerne.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Velkommen til femte møde i Sundhedsbrugerrådet Mødelokale 2, Regionshuset 13. oktober 2010 kl ca. kl. 15.
Helle Anttila Arbejdsmarkedsafdelingen Frederiksberg kommune Implementering af rehabiliteringsindsatsen.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
det nationale kvalitetsprogram på sundhedsområdet
Drøftelse af fremadrettet politisk arbejde på sundhedsområdet
Introduktion til det tværsektorielle samarbejde om kompetenceudvikling
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Sundhedsaftale
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Ældre i et sundhedsvæsen - set fra almen praksis
Præsentationens transcript:

Sundhedsaftalen 2015-2018 Hvad skal vi? Hvorfor? Hvordan ser det ud? Hvad er? Hvad vil vi? Hvad har vi opnået? Hvad vil vi sætte fokus på? Et eksempel! Afslutning

Hvorfor arbejde med Sundhedsaftalen? Det er et lovkrav Ifølge sundhedslovens § 203-205 skal region og kommuner udarbejde og indgå en Sundhedsaftale. Fælles udfordringer Der er mange udfordringer indenfor sundhedsområdet som aftaleparterne er fælles om at imødegå! Konsekvens for borgerne Sundhedstilbud , koordinering og sammenhæng mellem aktørerne har stor betydning for den enkelte borger Økonomi og opgaver Sundhedsaftalen er vigtig for Aabenraa Kommunes økonomi og lovbestemte opgaver som en del af ansvaret for ”Det nære sundhedsvæsen”.

Formålet med Sundhedsaftalen Hvorfor? Formålet med Sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet Understøtte en stadig udvikling af sundhedsvæsenet Sikre LEON princippet at opgaver udføres på lavest effektive omkostningsniveau Højne kvalitet og patientsikkerhed Sikre klare aftaler om opgaverne på sundhedsområdet

Hvordan ser det ud? Det fælles fremtidsbillede er vidensgrundlag for første udkast til sundhedsaftalen Det fælles fremtidsbillede[1] er en analyse af særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet nu og i de kommende år, som hensigtsmæssigt håndteres i sundhedsaftalen. [1] Det fælles fremtidsbillede er i sin helhed tilgængelig på følgende adresse: http://faelleskommunalsundhed.dk/fileadmin/FKS/Sundhedsaftale_2015-2018/Politiske_moeder/Faelles_fremtidsbillede_-_marts_2014.pdf

Fælles fremtidsbillede – Struktur Hvordan ser det ud? Fælles fremtidsbillede – Struktur Region Syddanmark Demografi – Lidt flere 10-19 årige, markant færre 20-39 årige og lidt flere 50-84 årige end på landsplan Til- og fraflytning – Bevægelse fra land mod by, fra syd mod nord og samlet set en lille vækst Beskæftigelse – Laveste beskæftigelsesfrekvens på landsplan, men også lavere andel kontanthjælps- modtagere Aabenraa kommune Demografi – Færre 0-4 årige, lidt flere 10-19 årige, markant færre 20-34 årige og lidt flere 50-59 årige end for regionen Til- og fraflytning – Bevægelse fra land mod by og et samlet fald i antallet af indbyggere Beskæftigelse – På niveau med regionsgennemsnittet

Fælles fremtidsbillede – Sundhed Hvordan ser det ud? Fælles fremtidsbillede – Sundhed Region Syddanmark Middellevetid – På niveau med landsplan Sundhedsadfærd– Markant flere med usunde kostvaner, flere rygere og færre der motioner nok. Færre med usunde alkoholvaner. I forhold til landsplan Kroniske sygdomme – Regionen ligger over landsplan for diabetikere, hjertesygdomme, Kroniske lungesygdomme, knogleskørhed og leddegigt samt psykiske sygdomme Aabenraa kommune Middellevetid – På niveau med regionsgennemsnittet Sundhedsadfærd– Flere med usunde kostvaner, flere rygere og færre der motioner nok. Færre med usunde alkoholvaner. I forhold til regionsgennemsnittet! Kroniske sygdomme – Kommunen ligger over regionsgennemsnittet for diabetikere, hjertekarsygdomme og psykiske sygdomme, men under for kroniske lungesygdomme og knogleskørhed og leddegigt

Fælles fremtidsbillede – Behandling Hvordan ser det ud? Fælles fremtidsbillede – Behandling Region Syddanmark Somatik – Færre indlæggelser men langt flere ambulante kontakter end på landsplan Psykiatri – Flere patienter og ambulante kontakter, men færre indlæggelser sammenlignet med landsgennemsnittet Produktionsværdi – Regionen ligger over landsplan for den samlede produktionsværdi, fordelt med et niveau over for ambulant aktivitet og under for stationær aktivitet Aabenraa kommune Somatik – Lidt flere indlæggelser, men markant flere ambulante kontakter end regionsgennemsnittet Psykiatri– På niveau med regionsgennemsnittet Produktionsværdi – Kommunen ligger lidt over regionsgennemsnittet for den samlede produktionsværdi

Hvordan ser det ud? De overordnede rammer Byrådets godkendte årlige budget sætter de økonomiske rammer for aftalegrundlaget og medarbejdernes medvirken i de forskellige aktiviteter. Sundhedsaftalen skal understøtte Aabenraa Kommunes sundhedsopgaver i Det nære sundhedsvæsen, nationale udmeldte mål og økonomiaftalen mellem regeringen og KL samt fælleskommunale regionale mål. Sundhedsaftalen skal tage udgangspunkt i kommunens udfordringer på sundhedsområdet og opgaver overfor borgerne. Derfor har Aabenraa Kommune en række krav til indholdet i den nye sundhedsaftale.

Hvad er Sundhedsaftalen? En politisk aftale Sundhedsaftalen er en politisk aftale, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen En administrativ aftale Som led i sundhedsaftalen udarbejdes en administrativ aftale, der konkretiserer den politiske aftale og fastsætter rammerne for det konkrete samarbejde mellem aktørerne på disse indsatsområder.

Sundhedsaftalens opbygning Hvad er? Sundhedsaftalens opbygning

Borgere og patienter oplever sammenhæng Samarbejde giver sammenhæng Hvad vil vi? Borgere og patienter oplever sammenhæng Samarbejde giver sammenhæng

Kommuner og region har i fællesskab sat fokus på tre hovedmål Hvad har vi opnået? Kommuner og region har i fællesskab sat fokus på tre hovedmål En rehabiliterende tilgang. Borgeren er en ligeværdig, aktiv og ansvarstagende samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende i sit eget forløb. Vi skal inddrage borgerne aktivt – også når vi træffer de overordnede beslutninger om, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Sundhed for alle. Særligt udsatte grupper skal have særlige indsatser. Borgere der er psykisk syge, eller socialt dårligt stillede skal i lighed med andre, have samme mulighed for at opnå et godt helbred. Sundhed med sammenhæng. Alle aktører skal levere det rigtige, til den rette borger til rette tid og sted. Der skal tænkes i helheder som også rækker ind i arbejdsmarkedets sociale tilbud, uddannelsessystemet m.v.

Hvad er vi lykkedes med? Hvad har vi opnået? Indarbejdelse af rehabiliteringstilgangen i sundhedsaftalens vision og indledende afsnit Udarbejdelsen af det fælles fremtidsbillede, som grundlag for prioriteringer i sundhedsaftalen Opstille mål i visionen for den samlede sundhedsindsats En udviklingsaftale i sundhedsaftalen Opstille en række fælles forpligtende mål

Aabenraa Kommune sætter fokus på følgende Hvad vil vi sætte fokus på? Aabenraa Kommune sætter fokus på følgende Arbejdsmarkedsområdet i sundhedsaftalen Forpligtende samarbejde med de praktiserende læger Spilleregler for opgaveoverdragelse Fælles forpligtelse til analyser af og data om kapacitet og økonomi. Fokus på velfærdsteknologi på tværs af sektorerne

Opmærksomhedspunkterne er følgende: Hvad vil vi sætte fokus på? Arbejdsmarkedsområdet Sundhedsaftalen skal sikre en hurtig og effektiv behandling af borgere i et arbejdsmarkedsforløb Opmærksomhedspunkterne er følgende: Sundhedsaftalen skal sikre en tidlig målrettet indsats overfor udvalgte sygdomsgrupper og sygedagpengemodtagere, således at risikoen for at miste arbejdsmarkedstilknytning reduceres Kommunen skal inddrages i planlægning af udskrivelsen, således at borgerens rehabiliteringsbehov og potentiale ikke forringes Regionen, praksis og kommunerne skal bidrage til at sikre og udvikle en fælles indsats i forhold til de udfordringer, der er for særligt udsatte på arbejdsmarkedsområdet

Hvad vil vi sætte fokus på? Forpligtende samarbejde med de praktiserende læger Aabenraa Kommune ønsker via sundhedsaftalen at få indflydelse på den praksisplan regionen indgår med de praktiserende læger. Opmærksomhedspunkterne er følgende: Regionen og kommunerne opprioriterer i sundhedsaftalen udvikling af samarbejdet med en sammenhængende praksissektor. Regionen og kommunerne skal i sundhedsaftalen sikre, at de praktiserende læger løfter på tovholderfunktionen i kronikerindsatsen m.v. Aftaleparterne skal i sundhedsaftalen sikre, at praksisafdelingen får den rolle den er tiltænkt, således at information og udvikling inden for praksissektoren udgår herfra. Kommunerne skal forpligte regionen til at afprøve den nye overenskomst, med PLO, for alle muligheder for, at etablere et forpligtende samarbejdet mellem kommune og praksislæger.

Opmærksomhedspunkterne er følgende: Hvad vil vi sætte fokus på? Opgaveoverdragelse Fremtidig opgaveoverdragelse skal ske planlagt, aftalt og finansieret. Opmærksomhedspunkterne er følgende: Fremtidig opgaveoverdragelse skal ske ud fra principper om kvalitet og patientsikkerhed Opgaverne skal løses på det samfundsøkonomiske laveste effektive omkostningsniveau (LEON), hvilket forudsætter fælles beregning og udveksling af data. Der må ikke ske en uplanlagt, uaftalt og ufinansieret opgaveoverdragelse Aabenraa Kommune ønsker at få indflydelse på regionens planlægnings- og beslutningsprocesser svarende til den andel kommunen medfinansierer

Opmærksomhedspunkterne er følgende: Analyser af og data om kapacitet og økonomi Regionen, kommunerne og almen praksis forpligtiges til at samarbejde om kapacitets- og økonomividen. Det stiller krav om gennemsigtighed i forhold til de respektive sektorers aktiviteter, effekt og økonomi. Opmærksomhedspunkterne er følgende: Regionen og kommunerne forpligtes i fællesskab til at medvirke til analyser der afdækker årsagssammenhænge, i forhold til de forebyggelige indlæggelser og uhensigtsmæssige genindlæggelser Aftaleparterne skal bidrage til at udarbejde økonomiske vurderinger, der sikrer at opgaven løses efter LEON-princippet. Og synliggør de organisatoriske konsekvenser og udgiftsdrivende aktiviteter. Regionen skal medvirke til at sundhedsopgaverne løses ud fra en vidensbaseret tilgang med fokus på fakta og effekt

Opmærksomhedspunkterne er følgende: Velfærdsteknologi Skal i sundhedsaftalen anvendes som en ressource til at understøtte borgerens mestring af eget liv i egen bolig eller botilbud. Opmærksomhedspunkterne er følgende: Finansiering af prioriterede tværsektorielle velfærdsteknologiprojekter skal aftales Hvilke områder skal prioriteres i aftaleperioden? Kun kommunikationsløsninger og telemedicin?

Et eksempel! Et eksempel fra hverdagen og hvordan sundhedsaftalen har stor betydning for borgeren! SAM:BO-aftalen.

Et eksempel!

Ca. 65.000 elektroniske meddelelser dagligt Et eksempel! Almen læger 397 lægepraksis 12 forskellige journalsystemer Sygehus 4 sygehusområder samt psykiatrien 4 forskellige patientadministrative systemer 3 forskellige EPJ-systemer Kommune 22 kommuner 3 forskellige omsorgsjournaler 2 forskellige sundhedsplejejournaler 3 Sundhedscentersystemer Ca. 65.000 elektroniske meddelelser dagligt Elektronisk kommunikation af: Henvisninger Udskrivningsbreve Rekvisitioner Analysesvar Korrespondance med flere……. mellem alle parter Elektronisk kommunikation af: Plejeforløbsplan Korrespondance Udskrivnings- og indlæggelsesrapport Indlæggelses - og udskrivningsadvis Fødselsanmeldelse Genoptræningsplan m.m.

Hvad har indførelsen af SAM:BO betydet? Et eksempel! Hvad har indførelsen af SAM:BO betydet? De kolde ”telefonhænder” er blevet til varme hænder hos borgeren – før ringede vi 65.000 gange !!! Der er sket en reduktion af fejlindberetninger på medicinlister – nu udveksler vi data elektronisk og ikke på skrift Kommunikationen er styrket og kvalitetssikret – det betyder at der ikke ”glemmes borgere” Relevante data om borgeren/patienten er tilgængelige hos de rigtige parter på rette tid og sted på tværs af sektorer. Forebygge indlæggelser – og genindlæggelser. Skabe tryghed for borgeren i form af entydighed og sammenhæng i forløbet.

Afslutning Kommune Sundhedsaftale Region Aabenraa Kommune Fælles Sundhed med samarbejde og sammenhæng LEON princippet Den rehabiliterende tilgang Sundhed for alle Forpligtende mål Fælles fremtidsbillede Fokus på arbejdsmarkedsområdet Samarbejde med praktiserende læger Spilleregler om opgaveoverdragelse Fælles analyser af økonomi og effekt Fokus på kapacitet og planlægning Sikre udviklingsaftalen Fokus på velfærdsteknologi Analyse Fakta Økonomi/Effekt Politikere Medarbejderne Samarbejde Sammenhæng God og hurtig behandling Borger Nøgle til