Brugen af de sikrede institutioner: årige og særlig sikret anbringelse Oplæg ved temadag i Vejle 25. oktober 2011

CFK arbejder med forskning og kvalitetsudvikling på social- og sundhedsområdet. Fagligt fokus: Forebyggelse, udredning, rehabilitering, metodeudvikling, implementering, evaluering

Baggrund: Ændringer af magtanvendelsesbekendtgørelsen 1.Fra 1. juli 2004: Anbringelse af årige uden forudgående amtslig dispensation 2.Fra 1. januar 2005: Anbringelse på særlig sikrede afdelinger for psykisk afvigende eller voldelige unge 3 ▪

Evaluering af brugen af de sikrede institutioner  Hvordan anvendes anbringelsesmulighederne?  Bruges og virker lovgivningsændringerne efter hensigten? Evalueringsundersøgelse:  Gennemført august 2007-februar 2009  Rapport offentliggjort juni 2009  Fokus på anbringelser foretaget i tidsrummet 1/ til 30/ ▪

Data: Den faktiske brug af anbringelsesmulighederne  Kilder: Indberetninger fra institutionerne samt oplysninger fra kommunale journaler 5 ▪ anbringelsesforløb 372 enkeltanbringelser

Data: Indsatsen over for de to mål- grupper, tilrettelæggelse og indhold  Kilder: Ledere og medarbejdere fra de syv sikrede institutioner 6 ▪ Skemabesvarelser fra de syv sikrede institutioner Syv uddybende tlf.-interview

Data: Kommunernes erfaringer med anbringelsesmulighederne  Kilder: Kommunale ledere og sagsbehandlere 7 ▪ sagsbehandlere og 67 ledere fra 72 kommuner Seks uddybende tlf.-interview

Data: Forløbsundersøgelse I  Kilder: Kommunale journaler samt supplerende oplysninger fra sagsbehandlere 8 ▪ 97 af 131 anbragte i perioden 1/ til 30/ årige og 69 anbragt på særlig sikret afdeling

Data: Forløbsundersøgelse II  Kilder: Anbragte unge og deres pårørende 9 ▪ Fire anbragt som årige og tre pårørende Fire særlig sikret anbragte og fire pårørende

Data: Faglig auditering  Kilder: Fagpersoner og eksterne sagkyndige 10 ▪ Ét auditforløb vedrørende hver af de to målgrupper

Sikret anbringelse af årige Evalueringsmæssige konklusioner

Hvordan bruges anbringelsesmuligheden?  Beskeden forholdsmæssig stigning i antal, fordelt på flere kommuner  Geografi synes af betydning  Kommunal organisationsform af beskeden betydning  Kommunernes anbringelsestilbøjelighed angives uændret, men arbejdet opleves smidiggjort

Hvordan bruges anbringelsesmuligheden?  Stigende andel piger (fra 13 % til 28 %), særligt unge piger. Gennemsnitsalder godt 14 år  Oftest belastet social baggrund  Anbringelsesgrundlaget typisk pædagogisk observation (80 %), forældresamtykke i alle tilfælde  Oftest baggrund i væsentlige og sammensatte problemstillinger

Bruges og virker de nye regler efter hensigten?  Problemer med undersøgelses- og handleplansarbejdet i mange, men ikke alle tilfælde: Mål og delmål? Tidligere indsats?  Resultatmål (andele):  Kriminalitet: Reduceret med ca. 20 %  Misbrug: Ubetydeligt fald  Skolegang: Ca. 80 % med skole/besk.  Øget andel med prosociale relationer til jævnaldrende – og med social isolation

Bruges og virker de nye regler efter hensigten?  Solid forudgående psykologisk/psykiatrisk udredning kan have positiv indflydelse  Kommunerne ser et behov for fastholdelse, men forbehold over for sikret anbringelse (også ift. retssikkerhed)  Alle kategorier af svarpersoner havde væsentlige bekymringer ift. negativ prægning  Der peges på mulige alternativer – eller specialisering mht. aldersgruppen

Anbringelse på særlig sikrede afdelinger Evalueringsmæssige konklusioner

Hvordan bruges anbringelsesmuligheden?  : 104 unge anbragt af 42 kommuner – 35 % kom fra Århus eller København  Geografi synes af betydning  Kommunal organisationsform af ringe betydning, men mange savner information  92 % drenge, gennemsnitsalder godt 16½ år  Oftest belastet social baggrund

Hvordan bruges anbringelsesmuligheden?  Oftest som varetægtssurrogat (60 %), resten pæd. observation eller ungdomssanktion  Oftest baggrund i tunge og sammensatte problemstillinger – f.eks. 96 % med forudgående døgnanbringelse (59 % med anbringelse i almindeligt sikret regi)

Bruges og virker de nye regler efter hensigten?  Manglende handleplaner i en stor del af sagerne  Forskel på særlig sikret regi på Egely/Grenen hhv. Sølager  Forskel på de unges efterfølgende udvikling (OG på deres anbringelsesbaggrund) mellem Grenen og Egely/Sølager

Bruges og virker de nye regler efter hensigten?  Resultatmål (andele):  Kriminalitet: Reduceret med ca. 30 %  Misbrug: Usikkerhed, måske lille forbedring  Skolegang: Stor andel uden skole/besk.  Uændret andel med prosociale relationer til jævnaldrende – og 48 % med social isolation  Efterfølgende sociale indsatser ift. 87 %, 75 % i åben anbringelse  4 % undgik fornyet anbringelse

Bruges og virker de nye regler efter hensigten?  Kommunerne ser generelt ikke alternativer, især Grenens afdeling for psykisk afvigende unge fremhæves  Positiv betydning for almindelig sikret anbringelse iflg. kommuner og institutioner  Unge- og forældrevurderinger er polariserede

Sikret anbringelse af de to målgrupper Tværgående iagttagelser

Indsatsen på institutionerne  Begge anbringelsesformer opfylder i konkrete tilfælde et væsentligt behov  Anbringelsesformer bruges typisk efter hensigten – og mange af de anbragte har tunge og sammensatte problemer  Forskelle på generel pædagogik og rammesætning på tværs af institutionerne – et problem?  Forskelle på institutionernes kompetencer, tilbud og indsatsmuligheder

Indsatsen på institutionerne  Mange overførsler mellem institutioner, især ad bestemte kanaler  Prioriteres forældrekontakten højt nok?  Både kommuner og institutioner fremhæver flaskehalsproblemer i B&U-psykiatrien

Konsekvenser for de unge  Problemer med at opretholde god forældrekontakt under opholdet  Kun beskeden forbedring i misbrugsadfærd – er misbrugsindsatsen tilstrækkelig?  Tendens til efterfølgende social isolation ift. jævnaldrende hos mange tidligere anbragte

Perspektivering Sikrede anbringelsesformer frem mod 2011: Baggrund, brug, kvalitetsudvikling

Udviklingen i selvrapporteret kriminalitet Kilde: Balvig 2011 (se

Kilde: Justitsministeriet 2011

Kilde: Danske Regioner 2011

Afbrudte ophold/bortvisninger InstitutionI alt1. Halvår Halvår 2010 Sønderbro19145 Sølager1275 Stevnsfortet000 Bakkegården22139 Egely000 Grenen000 Koglen000 Kilde: Danske Regioner 2011

36 ▪

Dansk Kvalitetsmodel på det Sociale område  Vedtaget af Danske Regioner i december 2007  Regionale sociale boformer og institutioner, herunder alle sikrede institutioner  Randers, Silkeborg, Skanderborg, Viborg og Århus Kommuner besluttet at deltage i standardprogrammet i juni 2009  Kommunale dag- og botilbud på handicap- og socialpsykiatriområdet

Modellen i overblik

Standardprogrammet  Standardprogrammet har fokus på processer og arbejdsgange. En systematik for kontinuerlig udvikling  De deltagende tilbud vil på længere sigt blive målt på deres evne til at være i 'stadig bevægelse'  Standardprogrammet beror på kvalitetscirklen

Standardprogrammet  Foreløbig seks standarder  Tre ydelsesspecifikke standarder:  Kommunikation  Brugerinddragelse  Individuelle planer  Tre organisatoriske standarder:  Kompetenceudvikling  Arbejdsmiljø  Ledelse

Udviklingscyklus

Sociale Indikator Programmer (SIP)  Viden om, hvad der virker i den sociale praksis  Dokumentation af indsatser og resultater

Design

Tak for opmærksomheden! Morten Greve tel