Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Skarven – en succeshistorie med store omkostninger for de vilde fisk

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Mellemskarv – som yngler her i landet Latinsk artsnavn: Phalacrocorax carbo sinensis Udbredelse/levested: Lavvandede fjorde samt kystområder i Nord- og Centraleuropa samt Asien Vægt gram Højde/længde Og storskarv, der overvintrer mellemskarver – storskarver Skarven – 2 underarter i DK

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Fra udrydningstruet til succes-historie I Danmark i mere end 7000 år. Blev udryddet første gang i starten af tallet. Den genindvandrede i Bestanden kulminerede i 1830'erne og blev udryddet igen i 1870'erne. I 1938 genindvandrede skarven. Nedskydningen af skarven stoppede i 1971, og arten blev totalfredet i Danmark i Siden er bestanden vokset til omkring ynglepar, men er nu faldende til cirka ynglepar.

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Fra få kolonier til landsdækkende

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Skarvforvaltningsplanens muligheder Naturstyrelsen kan på egne arealer kan forhindre nye kolonier i at opstå ved for eksempel at oliere æg eller fjerne reder. Naturstyrelsen kan give private lodsejere tilladelser til at nedlægge fugle samt til oliering af æg og fjernelse af reder for at undgå dannelsen af nye kolonier. Naturstyrelsen kan give private lodsejere tilladelser til indgreb i eksisterende kolonier. Naturstyrelsen kan give foreninger, lodsejere og andre tilladelser til at nedlægge skarv som et led i bortskræmning i forbindelse med udtræk af ungfisk af laks og ørred fra vandløb. Fiskere har en generel tilladelse til at nedlægge skarver indenfor meter fra faststående fiskeredskaber udenfor ynglesæsonen. Ejere har en generel tilladelse til at nedlægge skarv ved dambrug og fiskesøer. Naturstyrelsen i særlige situationer kan give tilladelser til at nedlægge skarv som et led i bortskræmning i vigtige områder for fisk.

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Succes med omkostninger for fiskene I Laksen i Skjern Å Dødelighed i Ringkøbing Fjord for laksesmolt påført af skarv: 2000: Mindst 39 % 2002: Mindst 45 % 2003: % 2005: 58 %

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Isvintrene har ændret fourageringsmønsteret

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Skarven og stallingerne Nedgang på cirka 90 % i Gudenåen (også før 2009) Reduktion fra cirka 1000 individer til cirka 10 på en relativ kort strækning i Omme Å Nedgang i stort set alle vandløb Landsdækkende 3-årig fredning af stallingen

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Skarven og søfiskene

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Skarvprædation på søfisk, DTU Aqua Hvis skarven spiser en mærket fisk ryger mærket indenbords Skarven gylper eller skider mærket ud ved deres reder i kolonien eller på deres rastepladser En ”minesøger” bruges til at genfinde mærkerne Metode

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Skarvprædation på søfisk, DTU Aqua Hvor store fisk spiser skarven? Gedde 37 cm, 365 gram Brasen 36 cm, 565 gram Aborre 34 cm, 460 gram Skalle 31 cm, 356 gram Resultater

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Skarvprædation på søfisk, DTU Aqua Konklusioner Skarven æder årligt mindst 15-30% af søfiskene ( g) Større fisk er mere udsatte end mindre Rovfisk (aborre og gedde) > 25 cm er mest udsat (ofte > % årligt)

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Skarvens CV i DK I fjordene kan de æde mindst 50 % af laksesmoltene. De kan næsten tømme vandløbene for stallinger. De kan æde mindst 30 % af skallebestanden i en sø (hurra) - Men æder desværre især også de større rovfisk.

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Hvad kan man gøre for at afbøde de negative konsekvenser? Forbedre vandløbene og genskabe tidligere tiders fiskebestande.

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Hvad kan man gøre for at afbøde de negative konsekvenser? Forbedre miljøet i de indre farvande. Lave en fælleseuropæisk forvaltningsplan. Håbe på færre isvintre…

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Tak for jeres tid!