UNGE OG UDDANNELSE

Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål er, at 95% af alle unge får en uddannelse. På nuværende tidspunkt er det desværre kun ca. 75% og især drengene ser ud til at halte bagefter. Forældrene har en stor opgave i at støtte de unge i deres uddannelsesvalg efter folkeskolen. Kunsten er, at finde frem til en uddannelse, som den unge har interesse i og samtidig har evnerne til at gennemføre.

Valg af uddannelse Udover evner og interesse kan det være relevant, at se på beskæftigelsesmuligheder, arbejdsvilkår og lønniveau – selvom det er forhold, der kan ændre sig undervejs i et uddannelsesforløb. Interesse og evner bør være de primære faktorer i uddannelsesvalget. Det er desuden værd at huske på, at ’uddannelse varer hele livet’ – det vil således altid være muligt, at efteruddanne sig senere i livet. Diskuter blandt kursisterne, hvorledes de forholder sig til deres børns uddannelsesvalg.

Forberedelse til uddannelsesvalg Folkeskolen har pligt til at forberede de unge i forhold til uddannelsesvalg. Fra 8. klasse bliver elevplanen til ’uddannelsesplan’ og elever kommer i 14 dages praktik på en arbejdsplads efter eget valg. Skolen samarbejder med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og hver skole har en UU-vejleder tilknyttet som giver råd og vejledning til elever og forældre. UU-vejledere har pligt til at følge alle unge indtil de bliver 25 år. Desuden afholdes informationsmøder på alle uddannelsesinstitutioner, hvor elever og forældre kan deltage sammen, se stedet og høre om uddannelsen.

Hvem bestemmer hvad min søn skal efter 9. klasse? Spørgsmålet kommer fra den virkelige verden, stillet af en rådvild tosproget forælder. Det kan være svært at overskue uddannelsessystemet – også for etnisk danske forældre, da der hele tiden sker ændringer og nye uddannelser kommer til. Efter 9. klasse er der følgende primære muligheder for gratis uddannelse: Fortsætte i 10. klasse i kommunen for at styrke modenhed og faglige resultater. Gymnasiet – typisk som forberedelse til videreuddannelse Erhvervsuddannelser – typisk som forberedelse til job inden for handels-, industri- og håndværksområdet. Uddannelse veksler mellem skolegang og praktik Produktionshøjskole – for unge der typisk er træt af at gå i skole og usikre på uddannelses- og erhvervsvalg. Formålet er, at styrke de unges kompetencer bredt og afklaring.

Videregående uddannelser Efter den 3-årige gymnasieuddannelse (studentereksamen – med huer og rødt bånd) kan de unge søge optagelse på en lang række universiteter og uddannelsessteder. Nogle uddannelser fx jordmoder, læge, kommunikation, antropologi kræver et højt gennemsnit, andre uddannelser er lettere at komme ind på. Uddannelsen er gratis og unge kan få udbetalt penge til at leve for undervejs (Statens Uddannelsesstøtte, SU). En del unge vælger at holde et ’sabatår’ efter gymnasiet – enten for at arbejde, rejse eller tage på højskole. Læs mere på og print uddannelsesdiagram.

Fastholdelse …. Alt for mange unge falder fra i uddannelsessystemet, enten fordi de faglige krav er for høje, fordi de ikke trives socialt eller fordi uddannelsen ikke levede op til deres forventninger. Som forældre skal man være parat til at søge hjælp. Gå i dialog med uddannelsesstedet om muligheder for særlig støtte og personlig rådgivning. Mange uddannelsessteder og frivillige foreninger tilbyder mentorordninger, hvor dit barn kan blive tilknyttet en voksen, der har erfaring med den uddannelse eller det pågældende erhverv. Fx Dansk Flygtningehjælps Guideprojekt, KVINFO.

Muligheder for lokal støtte: Frivillignet: Dansk Flygtningehjælp har cirka 250 frivilliggrupper over hele landet. Find en frivilliggruppe i din region her: frivilliggrupper/ Aktiviteter: for kvinder, mænd og unge (mentorordninger)