Henriette Lungholt marts 2010 Argumentationslære

Syllogisme definition Syllogisme er en logisk slutning, som består af to præmisser og en konklusion. Et specifikt udsagn, et generelt accepteret udsagn, konklusion er den påstand, der kan udledes af de to præmisser 1. præmis: Mor-lille kan ikke flyve 2. præmis: En sten kan ikke flyve Konklusion: Mor-lille er en sten

Enthymem Enthymem: - en sandsynlig slutning fra præmisser, der baserer sig på mening/holdning, men som kan anfægtes

The Uses of Argument En sammensmeltning af syllogisme og enthymem Syllogismen er misvisende og ikke repræsentativ for argumentationspraksis i al almindelighed Argumentationen må variere afhængigt af sammenhængen Modellen er et analyseredskab

Praktisk og retorisk argumentation At argumentere handler om at begrunde sine påstande At argumentere retorisk handler om, at påstandene skal være overbevisende Udfordringen: At finde de gode argumenter og at udvælge dem - Økologi og publikum: Er det miljøbevidst publikum, et madglad publikum Argumentationslæren er en del af retorikken

Hvad er et argument? Et argument er en påstand ledsaget af en begrundelse I praksis er det ikke nok bare at give begrundelse for sine påstande – man skal vælge sine begrundelser i forhold til den retoriske situation, man er i. Topikken (vinkel, betragtning) kan hjælpe med at finde de rette argumenter

Eksempel på brug af tematisk topoi Gabrielsen og Christiansen: Talens magt, 2009, p. 52 ØkonomiSundhedTid Man sparer penge på mad Man får varieret kostMan bruger mindre tid på rengøring Man behøver ikke at købe en lejlighed Man får faste spisetiderMan bruger mindre tid på madlavning Man binder sig ikke økonomisk Man kan dyrke sport sammen Man får mere kvalitetstid MiljøVelværeArbejde Det bliver lettere at have delebil Der er nogen at se fjernsyn med Det styrker ens samarbejdsevne Man udlader mindre CO2Man får madMan får mere tid til at arbejde Man genbruger (aviser dvd’er osv.) Man er en del af en familie Man får et større netværk

Argumentationsmodel (Stephen Toulmin) Et argument er en begrundet påstand Belæg/Datum Påstand/Claim Hjemmel/Warrent

Argumentationsmodel – de tre faste elementer Claim/Påstanden er det synspunkt, som afsender søger at få modtagers tilslutning til. Det overordnede element i argumentet. Ofte ”Derfor…” Datum/Belæg: Den information/begrundelse, som er en afgørende støtte for påstanden Ofte ”Fordi…” Warrent/Hjemmel: Forbinder påstand og belæg. Et generelt synspunkt, som skal deles og accepteres af både afsender og modtager, for at argumentet accepteres og godkendes. Ofte ”Idet jeg antager, at …”

Eksempler Jeg har ikke gjort det, jeg er Jeg skal frifindes anklaget for Er man ikke skyldig i anklagen, skal man frifindes Fordi du er grim Jeg synes, du er dum Alle, der er grimme, er dumme

Udvidet model

De tre frie elementer Rygdækning (R): knytter sig direkte til H og inddrages i argumentet, når der rejses tvivl om hvorvidt H kan accepteres. Hvilke holdepunkter har afsender for den generelle regel i H? Styrkemarkør (S): knytter sig til P og angiver i hvor høj grad, afsender vil stå inde for sin påstand. Hvor sikker er afsender på P? Gendrivelse (G): knytter sig til S, idet afsender her kan specificere eventuelle forbehold og usikkerhedsmomenter, der er transporteret fra P til H. I hvilke tilfælde gælder P ikke?

Argumentationsmodellen - praksis Belæg: (fordi) Bent har haft Formidling og metode Hjemmel: [(eftersom) Personer, der har fulgt kurset formidling og metode, lærte en masse om disse emner] Påstand: Bent ved en masse om formidling ”Bent ved en masse om formidling, for han har haft Formidling og metode”

Den udvidede model Belæg: (Fordi) Bent har haft Formidling og metode Hjemmel: (eftersom) Personer, der har fulgt kurset i Formidling og metode, lærte en masse om disse emner Styrkemarkør: sikkert Påstand: Bentved en masse om formidling Gendrivelse: (Medmindre) han sad og sov i timerne! Rygdækning: Se bare på Børge, som ved alt om formidling efter at have haft kurset. ” Med mindre hun sad og sov i timerne, ved Bent sikkert en masse om formidling, for han har haft Formidling og metode - og se bare på Børge, som ved alt om formidling efter at have haft kurset.”

Dårlige argumenter 1. Går efter personen frem for sagen (eks. i amerikanske valgkampe) 2. Argumenter udelukkende på følelser (eks. Jeg synes, han skal være formand, for jeg har altid kunne lide ham) 3. Svage generaliseringer (eks. Når nogen overtræder loven, skal de straffes. Derfor skal børn også straffes, når de overtræder loven)

Gendrivelse Det er altid argumenter for det modsatte synspunkt – ellers ingen diskussion Kend modpartens argumenter og brug den Vær forberedt på modtagerens argumenter og foregrib dem i din egen argumentation Gendrivelse Vi er nødt til at begrænse vores energiforbrug af hensyn til miljøet - medmindre vi kan producere renere energi med et lavere CO2 -

Gendrivelsesmetoder Gendriv punkt for punkt Afvis autoriteten Opstil et dilemma Benyt udelukkelsesmetoden Afslør selvmodsigelser Angrib argumentationsformen

Ad hominem argumentet Vender argumentationen fra sag til person. Derfor bliver tilslutningen til personens synspunkter afhængig af indstillingen til personen selv

Argumenttyper A) Kilde–argument At begrunde en påstand via udsagn fra øjenvidner, der har overværet begivenheden B) Mængde-argument At begrunde en påstand ved at henvise til problemet i tal og % C) Ekspert-argument At begrunde en påstand via videnskabelige undersøgelser D) Idol-argument At begrunde den påstand ved at henvise til en kendt person E) Moralsk/etisk-argument At begrunde en påstand ved at appellere til modstanderens samvittighed og ansvarsfølelse over for sine medmennesker F) Trussels-argument At spille på modstanderens angst for egen sikkerhed eller samfundets sikkerhed, eks. naturkatastrofer

Hvad skaber gode argumenter? Noget nyt (miljøargumenter) Genkendelighed (Obama og hans hvide bedstemor) Identifikation (Pia K-tricks) Eksempler (Poul Nyrup og den cyklende mor; vi har alle) Konkretiseringer (Pia og Obama)

Lidt inspiration… En stilistisk mikroanalyse af Anders Foghs retorik af Christian Kock Hvad er det de retoriske "figurer" gør ved os? Tag nu Anders Foghs og hans landsmødetale, der jo vendte opinionen til hans fordel. Her var hele batteriet: Anafor (at flere sætninger eller led efter hinanden begynder ens): "Status over 3 års regeringsarbejde. Status over kontante og klare resultater til gavn for den danske befolkning." Epifor (at flere sætninger eller led efter hinanden slutter ens): "Det var en positiv historie. En spændende historie. Og en lærerig historie." Epanastrofe (én sætning slutter med det samme som den næste begynder med): "I går gjorde jeg status. Status over 3 års regeringsarbejde." Antiteser (skarpe modsætninger, typisk mellem "dem" og "os"): "Når de andre er billigere, så skal vi være bedre." "Når socialdemokraterne opdager et råderum, så bruger de det straks til større udgifter. Når vi opdager et råderum, så kan vi godt finde på at sætte skatterne ned." Bogstavrim (betonede stavelser begynder med samme konsonant): "Når de andre er billigere, så skal vi være bedre." Assonans (betonede vokaler ligner hinanden): "... om den studerende tager sin uddannelse i Odense eller i Oxford... " Trikolon ("tretrinsraket", dvs. remser med tre led): "Bedre til at oprette nye arbejdspladser. Bedre til at skabe nye produkter. Bedre til at få nye idéer." Rytmiske sætninger (betoningerne kommer med lige lange tidsmellemrum): "VILjen til forANdring, er VEJen til TRYGhed." Metaforer: "Vi skal være en frontløber en palet af initiativer". Hvad er årsagskæden der gør at når nogen udtrykker sig sådan, køber vi deres produkt? Svar ønskes Kilde:

Opsamling Tænk kommunikationssituationen retorisk: - afsender, modtager, kontekst, budskab etc. Tænk modargumenter Tænk logos, ethos og pathos Tænk målgruppens forudsætninger