Opgavens argumentation og kildeinddragelse i lokale U91

Præsentationer af emnet: "Opgavens argumentation og kildeinddragelse i lokale U91"— Præsentationens transcript:

1 Opgavens argumentation og kildeinddragelse 12.30-14.30 i lokale U91
Af Thomas Gulløv Longhi Institut for Marketing og Management Sektion for Integrative Innovation Management

2 Opgavens argumentation og kildeinddragelse
Med baggrund i videnskabsteori, filosofi og praksis arbejder vi med, hvordan den overordnede argumentation hænger sammen i gode akademiske opgaver. Vi ser på forskellige eksempler på fejltolkninger samt de mulige kilder til fejltolkninger. Kurset er rettet mod alle samfundsvidenskabelige studerende, der er i gang med at skrive store, selvstændige opgaver, som f.eks. BA-projekt. SUE oplæg “Argumentation”

3 SUE oplæg “Argumentation”
Agenda ( ) Hvad er argumentation? Hvilke grupper af argumentation er der? Toulmins argumentmodel Westons regler for argumentation i opgaver Triangulering Den gode opgave er ét argument Faglig kontekst Konklusion Dokumentation Undersøgelsesmetode Diskussion og metodekritik SUE oplæg “Argumentation”

4 SUE oplæg “Argumentation”
Hvad er argumentation? Om at argumentere generelt kan man sige at det indeholder et ræsonnement. Argumentation indeholder derfor som minimum 2 udsagn man ønsker at knytte sammen (det ene begrunder det andet). I opgaver er der traditionelt to forskellige typer af ræsonnementer Logik (videnskabelig bevisførelse) Retorik (der ikke nødvendigvis er lig videnskabelig bevisførelse). SUE oplæg “Argumentation”

5 Underbygning af påstande
Påstande i opgaver skal helst underbygges af en logisk videnskabelig bevisførelse Opgaver og forhold tillader retorik. ”Jeg synes/mener/tror, fordi…” er derfor et svagt argument og en svagere bevisførelse ”Analysen viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem x og y” er et stærkt argument og en stærk bevisførelse SUE oplæg “Argumentation”

6 Argumentation generelt
Man skal prioritere sine argumenter alt efter deres styrke; man fremsætter først de tungtvejende, siden de mindre stærke. Først de logiske derefter de retoriske Når man kritiserer en tese, en forfatter, en teori, skal man altid sørge for, at man gengiver den korrekt og gør den så stærk som mulig. SUE oplæg “Argumentation”

7 Toulmins argumentmodel (BASIC)
Toulmins argumentmodel anses for at være grundlæggende i dansk retorik og danner grundlag for eksempelvis Rienecker og Jørgensen ”Den Gode Opgave”. De tre grundelementer i modellen Påstand Belæg Hjemmel SUE oplæg “Argumentation”

8 SUE oplæg “Argumentation”
Påstand Kravet for at en ytring er gyldig er, at ytringen indeholder information som afsender ønsker at søge tilslutning til ved modtager. Denne ytring bliver således til en påstand der skal underbygges Jeg ønsker frifindelse (påstand) Påstanden er et resultat af argumentet i sin helhed, men i opgaver er det hensigtsmæssigt at fremsætte (foregribe) påstanden i begyndelsen af opgaven gennem problemformuleringen, i hypoteser, i indledningen Samt løbene i delkonklusioner. SUE oplæg “Argumentation”

9 SUE oplæg “Argumentation”
Belæg Efter påstanden er fremsat, skal påstanden knyttes sammen med et belæg (for påstanden). Jeg har ikke gjort noget (belæg) Belægget følges naturligt af en bevisførelse med tilhørende argumentation Faglige autoriteters udsagn, fx teorier eller definitioner. Andres undersøgelser, fx analyser af litterære tekster eller historiske kilder, forsøg, kvalitative interviews, kvantitative interviews, statistik. Egne undersøgelser, fx analyser af litterære tekster eller historiske kilder, forsøg, kvalitative interviews, kvantitative interviews, statistik. Kombinationer af disse belæg. SUE oplæg “Argumentation”

10 SUE oplæg “Argumentation”
Hjemmel Efter påstand og belæg, skal disse knyttes sammen med hjemmel, der ofte er implicit. Hjemmelen er det generelle princip (metode), der bygger bro mellem påstand og belæg. Hjemmelen er derfor den objektive gyldighed eller begrundelsen for, at der kan knyttes sammenhæng mellem påstand og belæg. Hvis man ikke er skyldig, skal man frifindes (hjemmel) Udgøres af det faktum at der anvendes videnskabeligt anerkendte og til formålet egnede metoder, fx. analysemetoder. SUE oplæg “Argumentation”

11 3 støttende elementer (valgfrie)
Toulmin angiver yderligere 3 støttende elementer i argumentationen Styrkemakør Gendrivelse Rygdækning De støttende elementer sættes ind i sammenhæng med argumentationen i opgaven: Belæg  Hjemmel  Påstand (konklusion) SUE oplæg “Argumentation”

12 SUE oplæg “Argumentation”
Styrkemarkør En styrkemarkør er som udtrykket angiver et udsagn der forstærker sammenhængen mellem påstanden og belægget. ”Uomtvisteligt, sandsynligt og måske” er tre styrkemarkører der på hver sin måde angiver afsenderens forhold til styrket i argumentet. Bruges til at udtrykke graden af sikkerhed hvormed påstanden fremhæves. Her skriver man: Forbehold over for påstanden. Vilkår for påstandens styrke. Er påstanden helt sikker, sandsynlig antydningsvis? Udbreddelse: I forhold til alle, mange, ét tilfælde? Hyppighed: Altid, ofte, sjældent? SUE oplæg “Argumentation”

13 SUE oplæg “Argumentation”
Gendrivelse Gendrivelsen tager forbehold for faktuelle specialtilfælde, hvor den generelle gyldighed af hjemmelen svækkes eller sættes ud af kraft. Gendrivelsen benyttes ofte for at foregribe modargumenter. Her tager man højde for de forbehold og usikkerhedsmomenter der knytter sig til metoden og den praktiske brug af den. ”Jeg er godt klar over at 4 dybdeinterview er et spinkelt grundlag at generalisere ud fra, men ….” SUE oplæg “Argumentation”

14 SUE oplæg “Argumentation”
Rygdækning Rygdækningen er en direkte yderligere understøttelse af hjemmelen. Det vil sige en konkret underbyggelse af den generelle værdi og gyldighed. Metodelegitimering ved hjælp af fx teorier, autoritetsudsagn, andres undersøgelser og "gode argumenter". SUE oplæg “Argumentation”

15 Toulmins model anvendt i opgaver
Problem Tese Påstand Metode Rygdækning Gendrivelse Hjemmel Undersøgelse Bevisførelse Styrkemarkør Belæg Konklusion Toulmins model anvendt i opgaver I sin rendyrkede form er Toulmins model: Belæg  Hjemmel  Påstand I universitetsopgaver skal hjemmelen (metoden) dog beskrives umiddelbart efter den initiale påstand (problem/tese). Derefter følger opgaven som en kontinuert proces mellem hjemmelen og belægget, til man har tilstrækkeligt belæg til at komme med sin endelige påstand (konklusion) SUE oplæg “Argumentation”

16 Anthony Weston ”A Rulebook for Arguments”
Weston giver nogle simple regler for inddragelse af argumenter i opgaver Logik Kausal argumentation Deduktiv argumentation Retorik Argumentation gennem analogi Argumentation gennem autoritet Argumentation gennem eksempel SUE oplæg “Argumentation”

17 Logik (kausal argumentation)
Kausale relationer (årsagssammenhæng) har tre led Hvis ”årsag” så følger ”konsekvens” Årsag er tilstede Så gælder konsekvens Når der er økonomisk krise, skærer virksomhederne på antallet af medarbejdere for at mindske omkostningsniveauet. Der er økonomisk krise. Ergo skærer virksomhederne på antallet af medarbejdere Kausalrelationer kan være Deterministiske (sikre) => Logisk Stokastiske (sandsynlige) => skal følges af argumentation SUE oplæg “Argumentation”

18 Faldgrupper i kausalrelationer
Forklaring er ikke forståelig Giver relationen mening? Der er ingen reel sammenhæng Det er tilfældigt at årsag og virkning ses samtidigt Sammenhængen er kompleks Sammenhængen trækker i flere retninger hvormed det er nødvendigt at uddybe yderligere Sammenhængen kan være modsatrettet (det er fyringerne, der skaber krisen) Fælles årsag til begge Der er en anden og mere sandsynlig kausalrelation SUE oplæg “Argumentation”

19 Logik (deduktiv argumentation)
Er alene et spørgsmål om logik (enten er forholdet sandt eller falsk) Følgende eksempler er med tak lånt af Prof. David Favrholdt "En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten" (fra Erasmus Montanus). "Nogle kvinder dyrker videnskab. Fysik er en videnskab. Ergo dyrker nogle kvinder fysik." A+B medfører K A+C medfører K A+D medfører K Ergo medfører A K, altså: A er årsagen til K. Det er jo ikke givet. Der er en historie om to mænd fra Cameroun, der blev sendt til New York som FN-dellegerede. Da de ikke kendte noget til amerikansk mad og drikkekultur bestilte de ved den første dags middag en fransk bøf (A) og en flaske whisky (B). De blev til deres overraskelse meget berusede, så næste dag varierede de "forsøgsbetingelserne" og bestilte en fransk bøf (A) og en flaske gin (C). Igen blev de berusede. Tredje dag bestilte de igen en fransk bøf (A) og en flaske rom (D) og blev på ny berusede. Heraf sluttede de, at den franske bøf var årsagen til deres beruselse. "Ingen kat har to haler. Enhver kat har en hale mere end ingen kat. Ergo har enhver kat tre haler ." SUE oplæg “Argumentation”

20 SUE oplæg “Argumentation”
Retorik Argumentation gennem analogi Én regel kan flyttes fra et område til et andet. To betingelser skal være gældende Præmissen fra den oprindelige regel skal være opfyldt Reglen skal være til at overføre til det nye område Argumentation gennem autoritet Man læner sig op af en autoritet (prof.) i sit argument Argumentet styrkes hvis: Man henviser klart og tydeligt Autoriteten har ekspertise inden for sit område Autoriteten er upartisk SUE oplæg “Argumentation”

21 SUE oplæg “Argumentation”
Retorik Argumentation gennem et eksempel styrkes hvis eksemplerne: Er mange Et enkeltstående eksempel er ikke evident men er blot en anekdote. Er fri for undtagelser Ikke modsiger generaliseringen Er fra forskellige relevante områder Hovedregel ved brug af eksempler: En tanke i hver sætning. En tankegang i hvert afsnit. (Det er derfor, der er afsnit). Efter en principiel betragtning, skal der altid anføres et eksempel. Eksemplet skal alene være et eksempel på den pågældende principielle betragtning og ikke samtidig på noget andet. SUE oplæg “Argumentation”

22 Triangulering som metode i argumentation
Formål med triangulering Konfirmation (konvergent validering) Fuldstændighed (udfylde huller) Integration af perspektiver Reduktion af systematisk bias Validering Triangulering anvendes for at kunne argumentere for et forhold 3 uafhængige postulater der peger i en retning er et stærkere argument end 1 eller 2 Hvert perspektiv skal kunne stå alene –der skal være validitet (gyldighed) og reliabilitet (pålidelighed) SUE oplæg “Argumentation”

23 Forskellige typer af triangulering
Metodetriangulering Flere forskningsmetoder, fx Interview Observation Registrering Kildetriangulering Flere datakilder, fx Behandler & bruger Læger & sygeplejersker Journaler & dagbøger Erfarne & uerfarne SUE oplæg “Argumentation”

24 Forskellige typer af triangulering
Teoritriangulering Flere teorier Sundhedsvidenskabeligt perspektiv Biologisk perspektiv Sociologisk perspektiv Psykologisk perspektiv Filosofisk perspektiv Har Atlantis eksisteret? Skrifter (Platon) Dokumentation af vulkans eksplosion i det 15. århundrede Stor flodbølge Iskerneboringer fra Grønland SUE oplæg “Argumentation”

25 SUE oplæg “Argumentation”
Den gode opgave er ét argument! Se Rienecker & Jørgensen ”Den gode opgave” SUE oplæg “Argumentation”