Hvad er institutioner i de forskellige teoretiske retninger? Peter Nedergaard: Holdundervisning i uge 8. Hold 4,5 og 6 (hum.bach) i historisk og sociologisk institutionalisme Hvad er institutioner i de forskellige teoretiske retninger? Historisk institutionalisme – en forskningsstrategi Historisk institutionalisme som teori Sociologisk institutionalisme Eksempler på anvendelse af sociologisk institutionalisme

Hvad er institutioner i de forskellige teoretiske retninger? - Rational Choice: formelle regler - Historisk og sociologisk institutionalisme: rutiner, sædvaner, beslutningsmåder, sociale normer, kultur, vaner. - HI’s styrke: Inddrager andre relevante variable end formelle regler HI’s svaghed: Uklarhed – alle typer af repetitiv adfærd bliver en institution. Alt og ingenting. Risiko for cirkelslutning vedr. adfærd: Institutioner forklarer adfærd, som udgøres af institutioner.

Hvad gør institutioner? Nogenlunde enighed om følgende svar: 1) Bestemmer, hvem der er legitime aktører 2) Definerer antallet af aktører 3) Strukturerer handlinger 4) Giver information om andre aktørers intentioner.

Præferencer og handlingslogikker Rational choice: Individuel nyttekalkule. Konsekvenslogik. Sociologisk institutionalisme: Individuel tilpasning til kollektive, sociale normer. Passendehedslogik – hvad er passeende for mig at gøre

Sociologisk institutionalisme 1) Institutioner siger, hvad vi bør gøre: De skaber identitet, tilhørsforhold, definerer virkeligheden og danner mening. 2) Vi kalkulerer ikke nytte, men udfylder roller: Ikke ”hvad er bedst for mig”, men ”hvem er jeg”? 3) Der findes ikke universelle handlingslogikker, kun situationsbestemte.

Teoriernes ulemper 1) Rational Choice (RC): - Mangler en teori om præferencedannelse. - Tilgang: Deducerer fra adfærd til præferencer. Bruger præferencer til at forklare adfærd. Cirkelslutning. 2) Sociologisk institutionalisme (SI): Hvis institutioner determinerer præferencer: Hvordan forklares så variationen blandt aktørerne i samme kontekst? Graden af socialisering: RC: Undersocialiseret. SI: Oversocialiseret.

2. Historisk Institutionalisme (HI) – en forskningstrategi HI anvender en bred vifte af forklaringselementer (sociologiske, rational choice): er snarere en forskningstrategi end en egentlig teori: a) Hvilke forskningsspørgsmål indebærer forskningsstrategien? b) Hvilke metoder indebærer forskningsstrategien? c) Hvilke teorier indebærer forskningsstrategien?

Hvilke forskningsspørgsmål? 1) Nyttige og relevante for både forsker og lægmand. 2) Brede emner: revolutioner, økonomiske regimer, velfærdsstaternes udvikling, pensionssystemets udvikling osv. 3) Observationsdrevet: Empiriske variationer, som ikke er forklaret. Observationer, der ikke passer med de teoretiske forventninger. 4) Kritik af rational choice-spørgsmål: Ofte teoretisk deducerede problemstillinger. Begrænset til emner, hvor teorien kan anvendes. Vanskelig at gå fra mikro til makroniveau RC-analyser.

Hvilke metoder? 1) Komparative studier eller case-studier? - Et land eller flere – hvor lang tid skal dækkes? Casevalg: Valg på den ”uafhængige variabel” et typisk problem (for at forklare revolutioner studerer vi lande med revolutioner) (tilfældig udvælgelse af cases er ofte ikke mulig, da der er for få). 2) Hvad med årsagssammenhænge? - Få cases (lille n) giver dårlige betingelser for test af årsagssammenhænge.

3. Historisk institutionalisme som teori Hvilke teorier? HI er ekletisk: gør brug af flere teorier (rational choice, sociologisk institutionalisme) 2) HI’s egne teoretiske bidrag: 2) a) Path Dependence/ sti-afhængighed: Selvforstærkende eller positiv feed-backproces i det politiske system. 2) b) Sekvenser og ”kritiske tidspunkter”: Når forskellige kausale sekvenser falder sammen i tid.

Funktionalisme versus ikke-intenderede konsekvenser - RC: Tendens til at se institutioner som svar på et behov (tjener en funktion). Årsag til institution er rationelle aktørers intentioner. I stedet hos HI: - HI påpeger tidsmæssig forskydning mellem en institutions ”fødsel” og dens effekter over tid (aktør”uvidenhed” om effekter). - Ikke-intenderede effekter: Institutioner er som et koralrev (lag på kag).

Historisk institutionalisme (HI) i f. t Historisk institutionalisme (HI) i f.t. rational choice og behaivioralisme i statskundskaben Kendetegn: Hi analyserer organisatoriske sammenhænge, hvor andre teoretiske retninger analyserer dem hver for sig. 2) Fokuserer især på kritiske tidspunkter i historien (”critical junctures”) og udviklingsprocesser over lang tid. Tager tidsdimensionen alvorligt. 3) HI analyserer makropolitiske sammenhænge vedr. effekter af institutioner og politiske processer. Ikke kun sammenhænge mellem to variable.

4) Opererer metodisk med casestudier og små n-sammenligninger 4) Opererer metodisk med casestudier og små n-sammenligninger. Hvilke problemer kan det give? 5) HI’s forskningsspørgsmål er brede og historisk funderede: Fx: Hvorfor finder revolutioner sted i nogle lande og ikke i andre? Hvorfor ser tredelingen af magten ud som den gør i USA? 6) HI beskæftiger sig både med normative og deskriptive aspekter ved politiske fænomener. 7) Teoretisk er HI præget af eklekticisme, mange forskellige analyseteknikker og det brede komparative perspektiv.

Paul Pierson – professor UC Berkeley

Theda Skocpol – professor Harvard

Nøglebegreb: Stiafhængighed Stiafhængighed (path dependence) kan defineres som en selvforstærkende proces eller en positiv feedback proces i et politisk system. 2) Logikken i sådanne stiafhængige processer er følgende: Resultaterne af et kritisk tidspunkt i historien udløser feedback mekanismer, som forstærker forekomsten af et bestemt mønster langt ind i fremtiden.

Nøglebegreb: Kritiske tidspunkter (critical junctures) 1) Defineres som interaktionen af effekter mellem specifikke årsagsforløb, som samles på et bestemt tidspunkt. 2) Historien bliver analysen af en proces og ikke kun en illustration som i behaivioralismen og rational choice. 3) Rational choice (RC) har det især svært med at analysere historiske processer, fordi der her er tale om makroprocesser, mens RC er mest egnet til mikroprocesser.

Case: Etableringen af det danske aftalesystem 1) I 1899 en stor og langvarig strejke, som udmattede både arbejdsgiver- og lønmodtagersiden. 2) Herefter anerkendte arbejdsgiverne lønmodtagerorganisationernes forhandlingsret. 3) Lønmodtagerne anerkendte til gengæld arbejdsgivernes ledelsesret. 4) Man blev enige om oprettelsen af en mæglingsinstitution ved uenighed mellem overenskomstforhandlingerne = grundtrækkene i den danske aftalemodel skabt. 5) Tendens til, at man siden overlader betydelige dele af det arbejdsmarkedspolitiske stof til arbejdsmarkedets parter i Danmark.

Af case om den danske model ses, at: 1) Stiafhængighed gør det sværere at ændre kurs. 2) Begivenheder og processer lige efter det kritiske tidspunkt er afgørende. 3) Timing, tidsforløb og de irreversible processer er vigtige. 4) Ideelt set skal HI både forklare forandring og enerti.

Diskussion af HI’s forskningsstrategi 1) HI opererer ofte med et lille antal n-sammenligninger. Kan disse analyser overhovedet skabe generaliserbar viden? 2) Vælger HI ikke ofte alene cases ud fra, hvor et bestemt fænomen optræder, men overser, hvor det ikke optræder. A) Svar: Måske. Men bør altid bestræbe sig på at sikre et sammenligningsgrundlag. Eller i det mindste eksplicit at forklare konsekvensen af, at man kun vælger ”positive” cases. B) Samtidig kan enkeltcasestudier altid bruges til at teste hypoteser om mekanismer om forbindelse mellem årsag og virkning.

4. Sociologisk Institutionalisme (SI) Reglers magt Bred definition af regler: Rutiner, procedurer, konventioner, roller, strategier, organisationsformer, paradigmer, koder, kulturer og viden, som omgiver, udvikler og modsiger disse roller og rutiner.

Typer af regler Præmis i sociologisk institutionalisme: Individer følger regler på basis af vurdering af, om de er passende snarere end på basis af rationelle konsekvenskalkuler. 2) Man socialiseres til at følge bestemte regler. 3) Regler er som regel ikke noget, man beslutter eller tager direkte stilling til.

James March: Professor em. – Stanford University Var sammen med Cohen og Olsen ”opfinder” af Garbage Can-teorien – hvordan er denne præget af sociologisk institutionalisme? James March: Professor em. – Stanford University

Johan P. Olsen – Professor em.– Oslo Universitet Sammen med Stein Rokkan de mest kendte norsk statskundskabsforskere. Hvorfor står norsk statskundskab stærkere internationalt i denne generation end dansk statskundskab? Johan P. Olsen – Professor em.– Oslo Universitet

Sammenligning af passendehedslogik og konsekvenslogik v. h. a Sammenligning af passendehedslogik og konsekvenslogik v.h.a. to typer spørgsmål, som kan stilles til handlinger: Baggrund for handling Beskrivelse af handling Hvad er mine alternativer? 1)Hvilken slags situation er dette? Hvad er mine præferencer? 2)Hvem er jeg? Hvilke konsekvenser har mine alternativer for mine præferencer? 3)Hvor hensigtsmæssig er forskellige handlinger for mig i denne situation? Vælg alternativet med de bedste konsekvenser 4)Gør hvad der er mest hensigtsmæssigt Konsekvenslogik Passendehedslogik

5. Eksempler på anvendelsen af sociologisk institutionalisme Rutiner i et sociologisk institutionalistisk perspektiv 1) Rutiner får politiske institutioner til at fremstå som rigide og ”bureaukratiske” 2) Men rutiner har den fordel, at de gør det muligt at koordinere mange aktiviteter samtidigt på en måde, som gør dem indbyrdes konsistente. 3) Institutioner, som er i stand til at ”rutinisere” individuelle selvstændig adfærd, er effektive institutioner.

Delegation er tillidsstyret I (og ikke kalkuleret) Enhver arbejdsdeling i et politisk system er en form for delegation, hvor en slags principal overdrager mangt og kompetence til en agent. Med alle de problemer, som det giver: 1) Agenten deler måske ikke værdier med den person, som har delegeret kompetencen. 2) Det er svært at overvåge agenten.

Delegation er tillidsstyret II (og ikke kalkuleret) A) Rational choice teoretikerne opererer derfor med, at arbejdsdelingsdelegationer beror på en gensidig kontrakt. B) Gensidig kontrol opnås så via forventninger om gengældelse. C) Rational choice fanger imidlertid ikke ideen bag delegation, som er baseret på tillid (trust). D) Kernen i tillid er netop ifølge de sociologiske institutionalister, at den ikke forventes at blive retfærdiggjort. E) Tillid i sammenhæng med delegation i politiske institutioner beror ikke på en kontrakt, men på en regel om passende adfærd.

Ekspertise, arbejdsdeling og politik – værdier afgørende, ikek kalkuler 1) Eksperter har også værdier, som spiller en rolle i forskningsprocessen. 2) Politikere tager imod råd fra eksperter til at gøre upopulære ting. 3) Et ekspertråd har i praksis først effekt, når der er kongruens mellem værdier og personlig stil hos eksperten og den politiske beslutningstager. 4) Så er den politiske beslutningstager mindst bange for, at det er selvstændige politiske ambitioner eller decideret vildledning bag et ekspertråd.

Lederskab er baseret på tillid, ikke på kalkuler 1) Lederskab fungerer i praksis på en måde, som beror på tillid, etablerede rutiner og accepteret arbejdsdeling 2) Designes lederskabet via en kontrakt med mulighed for sanktioner, vil det på samme tid umuliggøre ledelse ifølge March & Olsen. 3) For forskning viser, at ledelse skal baseres på tillid, en kultur af tillid, og fungerer i øvrigt bedst, hvor det er denne kultur, der honoreres.

Nye situationer mødes med rutiner: 1) Rutineprocedurer er ikke kun designet til rutinesituationer. 2) Rutineprocedurer er også basis for et institutionelt approach, som kan tackle helt nye situationer. 3) For en nyhed er ikke en egenskab ved situationen så meget som den er en egenskab ved vores reaktion på den. 4) Og standardorganisationsvaret på en nyhed er at finde et sæt rutiner, som kan bruges.

Ikke med rationelle kalkulationer: A) Reaktioner på nye situationer er sjældent nøje rationelle kalkulationer med henblik på, hvordan man maksimerer nytten på forskellig vis. B) Der er sjældent en præcis præferencefunktion (eller sæt af præferencer), som er grundlaget for økonomisk planlægning i det politiske system. C)I stedet følger politiske aktører nogle erfaringsbaserede regler og standard operating procedures, når de beslutter sig.