Gendering ICT in everydaylife ogforskningsprogrammer/didaktikoglaeringsrum/2136/genderi ngictineverydaylife/

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fokusgruppe Hvad er en fokusgruppe?
Advertisements

PPR og Samarbejdet om børn som mistrives
Kollegavejledning i teori
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Undervisningens medialisering - en udfordring på mange måder
Digitalisering og medialisering – en udfordring på mange måder
Digitalisering og medialisering på pædagoguddannelsen
Digitalisering og medialisering
Børns og unges mediebrug og mediekultur
Skolens digitalisering og medialisering
Status IT. Vognparken Computerlokaler: 39A: 24 computere fra : 21 computere fra 2005 og 6 computere fra 2007 Biblioteket: 2 computere fra 2005.
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Læringscentret og nye vejledningsformer
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Mediepædagogik og didaktik
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Forsvarets temadag, 14. november 2012 Foto: GettyImages.
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder 9.september 2012.
Ny mediepædagogik og didaktisk praksis i et innovativt læringsmiljø
Digitalisering, medialisering og skoleudvikling 13. marts 2012.
BØRN, UNGE OG COMPUTERSPIL CENTER FOR COMPUTER GAMES RESEARCH COPENHAGEN JONAS HEIDE SMITH FORSKNINGEN I BØRN, UNGE OG COMPUTERSPIL Ved.
Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv
Teknologier og digitale undervisningsmidler - formidling til og sparring af ledelse og kolleger - dansk 8. August 2012.
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 7. Maj UDGANGSPUNKT •It som begreb er forældet og favner ikke udviklingen •Brug for et nyt udsigtspunkt og ny begrebsbrug •Fokus på.
Udgangspunkt Vibeholmskolen, Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger • Medialisering rummer.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Temamøde 4 Spil forældrekortet og øg elevernes læring.
Digitalisering og medialisering
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Unge og undervisningens medialisering
Ny mediepædagogisk og didaktisk praksis
5. Mediepædagogisk vejledning - tre eksempler
UNDERVISNINGENS MEDIALISERING - en udfordring på mange måder
Mediepædagogik og didaktik
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Den ny Folkeskolereform. MÅL 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Kulturanalyse i teori og i praksis
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Mediebrug i hverdagslivet. MEDIALISERING Samfundet er i stigende grad blevet medialiseret – og dermed tæt vævet sammen med medierne og deres logikker.
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
At inddrage studerende i udviklingsarbejde
Vejledning af elever og kolleger – en udfordring for alle Kolding, 3. oktober 2012.
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
Vi holder fast Konference 23. august Hvad? Sociale medier = En teknologi og en praksis, der er blevet gjort mulig med Web 2.0- teknologierne.
Unges mediekultur 25. April 2012.
Unge og undervisningens medialisering
Børns og unges mediekultur Hørsholm, Børn og unges mediekultur Digitale og mobile medier er i fokus Medier, formater og aktiviteter blandes.
Undervisningens medialisering Hørsholm,
Udvikling af det mediepædagogisk håndværk
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
iPads i sprogundervisningen – erfaringer fra forskning i praksis
Digitalisering og medialisering
Ipads i en skole i bevægelse Bente Meyer, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, København,
Status Udviklingsprojekt ”Ord til billede” Ole Christensen og Merete Skjødt Jørgensen.
PROGRAM Udgangspunkt Digitalisering og medialisering
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
PLC og mediepædagogisk vejledning Taarnby, 25. september 2012.
Kollegavejledning i praksis Eksempler til diskussion.
4.lektion: Hypoteser og evaluering 4 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Danmark i verden” baseret på kapitel 2 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum.
Digitalisering og medialisering Flakkebjerg,
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
Udvikling af det mediepædagogiske håndværk 13. marts 2012.
BØRN, UNGE OG COMPUTERSPIL CENTER FOR COMPUTER GAMES RESEARCH COPENHAGEN JONAS HEIDE SMITH FORSKNINGEN I BØRN, UNGE OG COMPUTERSPIL Ved.
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Inspirationsworkshop med fokus på
Præsentationens transcript:

Gendering ICT in everydaylife ogforskningsprogrammer/didaktikoglaeringsrum/2136/genderi ngictineverydaylife/ %20udvikling%20og%20forskning/Projektpr%E6sentationer% %20Lowres%20- %20til%20web/15_Gendering%20ICT%20in%20everyday%20lif e.pdf

Hverdagens uformelle mediebrug Familien er et privat og lukket rum Udfordringer

To perspektiver: Fokus på mediebrug og mediemønstre (hvad vi har og hvad vi gør) Fokus på hverdagslivet sammenhænge og dynamikker (rutiner og ritualer)

Familiære rutiner og ritualer Hvad siger vi og hvad gør vi? Hvem siger hvad og gør hvad? Hvordan kan det iagttages? Interview Settings Videodokumentation

Undersøgelsesspørgsmål: Kan der lokaliseres mediebrug, hvor det feminine og maskuline har en særlig betydning? Hvilken betydning har børnenes fritidsinteresser i familien? Hvorledes er de omdrejningspunkt for familien? Hvilke typer fjernsynsudsendelser ser familien sammen – og hver for sig? Hvorledes italesættes omverdenen: Er det f.eks. vigtigt ”at være med”, ”ikke være bagud” og ”kunne tale med”? Hvem i familien ved mest om teknologi og udstyr? Hvilke roller kan iagttages? Dreng – pige? Far – mor? Børn, forældre og bedsteforældre? Hvilke forældreholdninger og reguleringer (implicitte og eksplicitte regler) kan iagttages? Og hvorledes italesættes de og håndhæves i familien? Spiller køn en rolle i den forbindelse?

Undersøgelsesdesign Alle familiebesøg afvikles med brug af manualer Alle familier besøges i alt 6 gange – i perioden september 2010 – januar 2012 Manualer udarbejdes løbende De tre første familiebesøg har fokus på familiens mediebrug og mediemønstre og afvikles med fælles manualer De tre sidste familiebesøg har fokus på hovedinformanten og afvikles med differentierede manualer

Bearbejdning af data Alle familiebesøg er optaget på lyd Efter alle familiebesøg er udarbejdet et skriftligt resumé Skriftligt resumé af alle videoproduktioner Løbende analyser undervejs i forløbet Fokus på forholdet mellem analyse og fortolkning Fokus på forskerpositioner

Foreløbige resultater - ny viden? Kultur og kulturanalyse: Digitale medier som kultur Hverdagsliv og mediekultur: Uformel mediebrug, brugergenereret og innovativ Køn og generationer: Kompleksitet, holdninger og regler

TO FORÆLDREHOLDNINGER - to veluddannede familier Vi har ikke længere forventninger til, at skolen og lærerne er på omgangshøjde med den teknologiske og mediemæssige udvikling. Vi kritiserer ikke længere skolen og lærerne, når teknologien ikke virker.

Den pædagogiske dagsorden udfordres LærerElev Mediepædagogisk udfordring Undervisning Mediekultur Fagdidaktisk projekt Uformelle læringskompetencer