Hvad er hovedforskellene mellem RDA og de nugældende danske regler

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Sprogpakkens 6-dages kursus
Advertisements

Overordnet målsætning:
13 SEPTEMBER 2012 TIPS OG TRICKS OM KOMMUNEPLANTILLÆG 1 Brugerseminar 2012 Tips og tricks om kommuneplantillæg Hanne Klit Johansen, Byplanlægger, afdeling.
”Intet” af Janne Teller
Reglernes del 2: Når både mødes
Forsiden 1.Denne knap bruges når du vil taste dagens resultater ind. 2.Denne knap skal kun bruges hvis du allerede har gemt data og du finder ud af at.
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
Hjemmesidekonstruktion Tjekspørgsmål 1.Hvad er et markup-sprog – hvad bruges det til? 2.Hvad er forskellen mellem et markup-sprog og et scriptsprog? 3.Hvad.
Torbenfeldvej Vallensbæk strand Tlf.: – – dagligt brug af vores hjemmeside •AGEN LYS har en stor og omfattende.
Fra ’description’ til ’access’ Sammenfatning Erik Thorlund Jepsen Styrelsen for Bibliotek og Medier.
Få succes med dine ansøgninger om eksterne midler 12. maj 2011
Middelfart Intern proceschef Bjarne Christensen, Syddansk Universitetsbibliotek Bjarne Christensen Syddansk Universitetsbibliotek1.
Ledelse i Praksis – 4. aften
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Formularer (Access, del 3)
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
DDB Hindsgavl den 26. maj 2011 René Birkemark Olesen
To år med funktionskoder i Danmark status, erfaringer, udeståender Temadag – Middelfart v. Hanne Hørl Hansen Bibliografisk konsulent, DBC.
07 – Kort om OO Introduktion.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
”Kaldet til kærlighed”
Strategi Interoperabilitet Web service – nye standarder danZIG-mødet Leif Andresen Biblioteksstyrelsen.
SEO PÅ AU.
1 Effektiv forrentning Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Webdesign og informationsarkitektur BDMD 1. Sem. John Paulin Hansen Sept
Læremiddelkultur I Folkeskolen
Ude i felterne / Dorete Larsen1 Summa og ændringerne i formatet Kritiske bemærkninger ud fra erfaringer i forbindelse med implementering på Statsbiblioteket.
Kursus om borger.dk og brugen af digital signatur
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Masterpages/Otto Knudsen 1 Master Pages Master Pages i ASP.NET 2.0.
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi 2 Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser vores.
Oprettelse af tabeller (Access, del 2)
Tekstslide med overskrift, indhold og notefelt Overskrift Max 1 linje Tekst her. For at skifte niveau på teksten, brug forøg / formindsk indrykning For.
Udbud på Biler foråret 2013 Orienteringsmøde den 7. maj 2012
1 Dagens gang Repeter systemvalg Gennemgang af klasser og strukturer (kap. 3+4 OOA+D) Tavle opgave Gruppe opgave til næste gang.
Mødet med kursisten - motivation og barrierer 24. Februar 2014.
Start test 1 KLIK HER. Hvilken tast skal du bruge for at redigere en celle direkte? 2 F1 F2 F5 F7.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
Udvidet problemformulering
1 Algoritme til at løse knude P-center problemet Algoritmen brugte set covering problemet Virker derfor kun til knude problemer Vi vil alligevel bruge.
Rammeformater og indholdsformater
Powerpoint Jeopardy Data flow diagrammer Entity relationship diagrammer State diagrammerSammenhænge mellem systemmodeller
1 HMAK XMLRelationel model og XMLNOEA / PQC 2005 SQLServer og XML Hent data via URL Generering af xml –Raw –Auto –Explicit Hent data via template Evt.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Almen studieforberedelse
1 Sortering I elementære metoder. 2 Plan Terminologi Elementære metoder til sortering -sortering ved udvælgelse -sortering ved indsættelse -Shellsort.
”Vigtigheden af bæredygtig HR på tværs af landegrænser” Set og oplevet udfra skandinaviske virksomheders synspunkt.
Fundamentale principper for brugervenlige web-sites WEB 1 IT-C 24. Feb
MSBuild & Team Build i C#/C++ solutions VSTS ERFA d. 25 November.
Rapporter (Access, del 5). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi har oprettet en database Vi har defineret en eller flere tabeller, og.
Grunde til at jeg elsker dig
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Oplæg.
Fundamentale datastrukturer
Objekter og klasser Rasmus D. Lehrmann DM
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser.
Geokommunikation - visualisering af geografiske data.
Interaktionsformer En begrebsmæssig model kan understøttes med forskellige interaktionsformer Interaktionsformen fastlægger centrale egenskaber: Hvordan.
1 Fundamentale datastrukturer. 2 Definitioner: abstrakt datatype, datastruktur Elementære datastrukturer og abstrakte datatyper : arrays, stakke, køer,
DIEB4.1 Kursusgang 4 Oversigt: Sidste kursusgang Opgaver Aktivitet 2: Generer design (fortsat) Design af interaktionselementer.
Oprettelse af tabeller (Access, del 2)
Økonometri 1: Dummy variable1 Økonometri 1 Dummy variable 24. marts 2003.
DIEB4.1 Kursusgang 4 Oversigt: Sidste kursusgang Opgaver Aktivitet 2: Generer design (fortsat) Design interaktionselementer Analysedokumentet.
DWDK – øvelsestime 3 CSS – let the fun begin!!. Tilgængelige slides Disse slides ligger på mit public drev
Økonometri 1: Den simple regressionsmodel Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 13. februar 2003.
Økonometri 1: Den simple regressionsmodel Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 7. september 2004.
Få mest ud af opgaveskrivningen: For-arbejdet Opgaveformuleringen
Relatér dig til RDA Temadag 8. juni 2017 – META og Metaforum
Udmøntning i praksis Den danske RDA-profil
RDA - Udmøntning i praksis
Præsentationens transcript:

Hvad er hovedforskellene mellem RDA og de nugældende danske regler Hvad er hovedforskellene mellem RDA og de nugældende danske regler? Temadag – FABITA/DBC – 21.11.2008 V/ Hanne Hørl Hansen, DBC

Lad os starte med forbeholdene … så er de overstået!

De danske regler Er grundlæggende baseret på AACR2 Ved revisionen i 1998 skete der en række rent danske tilretninger – aht. onlinekatalogen – aht. nye materialetyper, der var svære at indpasse i de gældende regler – udfra en mere pragmatisk tilgang til reglerne (”lad reglerne beskrive det vi gør…”) … uden dog at bryde fundamentalt med AACR-grundlaget

De danske regler Det grundlæggende fokus i de danske regler er som i AACR2 - dels at beskrive det enkelte materiale - dels give indgange til materialet gennem opslag Påstand: I praksis er der i Danmark bredt set altid blev fokuseret mest på beskrivelsen og taget lidt løsere på valg af opslag - og ikke mindst den normative udformning af disse

RDA RDA’s mål er at understøtte FRBR-tankegangen At sætte brugeren i stand til at kunne - finde - identificere - vælge - få adgang til materialerne udfra vores registreringer

RDAs fokus på FRBR betyder på beskrivelsesiden: Fortsat data til identifikation af det aktuelle materiale .. men også særligt fokus på oplysninger der kan kan sætte materialet ind i en sammenhæng på værk-, repræsentations-, dokument- og eksemplarniveau. på opslagssiden: opprioritering af valg af opslag (ophav, titler) normaliseret udformning af opslag udfra FRAD (FRAD: Functional Requirements for Authority Data) på sigt: at emnebehandling også integreres … for at understøtte mulighederne for at vise relationer for brugerne.

Hvor kan vi placere de danske regler i en udviklingslinje? AACR2----------------------------------RDA AACR2--DK-----------------------------RDA

Opbygning – danske regler Bind 1: Kapitel 1: Valg af opslag Kapitel 2-5: Udformning af opslag på personer, korporationer og titler Bind 2: Kapitel 1 : Generelle regler for beskrivelse Kapitel 2-13: Specifikke kapitler for de enkelte materialetyper Bilagsbind

Opbygning - RDA Recording attributes Section 1 - Recording attributes of manifestation and item (Kap. 1-4) Section 2 - Recording attributes of work and expression (Kap. 5-7) Section 3 - Recording attributes of person, family, and corporate body (Kap. 8-11) Section 4 - Recording attributes of concept, object, event, and place (Kap. 12-15, 16)

Opbygning – RDA fortsat Recording relationships Section 5 - Recording primary relationships between work, expression, manifestation, and item (Kap. 17) Section 6 - Recording relationships to persons, families, and corporate bodies associated with a resource (Kap. 18-22) Section 7 - Recording subject relationships (23) Section 8 - Recording relationships between works, expressions, manifestations and items (Kap. 24-28) Section 9 - Recording relationships between persons, families, and corporate bodies (Kap. 30-32) Section 10 - Recording relationships between concepts, objects, events, and places (Kap. 33-37)

Hjælp til overblik I Appendix D findes en mapning mellem ISBD-elementer og RDA-regler (også en mapning til MARC21) I Appendix M – fulde eksempler på RDA-registreringer

Skal man så have det hele med? Liste over core-elements i den enkelte section og en samlet liste over core-elements for hele RDA i 0.6 (I RDA ligger der også en åbning mod omverden – man kan ikke forvente fuldstændighed af omverden)

Slut med materialeopdelte beskrivelseskapitler Medieudviklingen har overhalet gamle materialeinddelinger og vil fortsat videreudvikles (en tekst er ikke nødvendigvis en bog - nye medier indbyder til nye blandingsformer) RDA er principbaserede regler der lader mere tilbage til indeksørens skøn Pt. er de danske beskrivelsesregler formateret i danMARC2 – RDA optræder frigjort fra såvel format som ISBD-tegn (ISBD bilag som i de danske regler + bilag om MARC21-mapning) Afhængig af reglernes formidling vil jeg tro det må betyde krav om øget overblik hos indeksøren

Konkrete ændringer AACR Primær kilde - [] Kilder – primær kilde – Citer/Korriger med i.e. GMB 3-reglen + et al. Én ”publication area” RDA Kilder – primær kilde – men kun markering hvis udenfor materialet 2.2.2 + 2.2.4 P Take what you see/get - korriger i note(P ) ”media, carrier, content” 3.2, 3.3, 6.10 (P ) Alle (valgfrihed) P + [and three others] Kan gentages aht. historik (periodica)

Konkrete ændringer fort. AACR Forf.angivelse citeret i sammenhæng med titel Terminologi: Heading Valgfri uniform titel RDA Ditto + mulighed for funktionskode i forb. med opslag. Core element: 1. funktion citeres. (DK har netop inspireret af 1. draft af RDA ændret regler) Access point P Work and expression manifested - core elements (17.3)

Hovedordningselementer / opstillingselementer I Danmark afskaffet – erstattet af opstillingselement primært brugt i folkebibliotekerne I RDA opererer man med preferred access point aht. citation og ordning i onlinekatalogen iflg. RDA’s FAQ

Vil man kunne lave en RDA-post indenfor danMARC2? Med visse men stadig væsentlige tilretninger og udvidelser af danMARC2 vil jeg skyde på at svaret er ja

Kan vi lukke øjnene for RDA? NEJ! Praktisk: Genbrug mv. af bibliografiske poster er en global størrelse Vi vil blive nødt til at forholde os til poster udarbejdet med afsæt i RDA Ideologisk – ser jeg RDA som et udtryk for at verden bevæger sig hen mod en FRBR-model ved registrering – der fokuseres på hvorfor frem for sådan. andre datamodeller end traditionel MARC-registrering er en mulighed en åbning mod samarbejde