Mobil-GIS Hvorfor GIS i marken? Fordi ikke alt kan ses på et luftfoto…

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvad har DAK-E gang i?. Til verdens bedste håndværkere Vi er tildelt den opgave, det er at udvikle et værktøj til nogle af verdens bedste håndværkere.
Advertisements

Fra projekt til drift, ikke et ord om XXX
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Den 16.august 2010 Regionsgården
Dagens program Hvad er frivillig.dk Hvordan er frivillig.dk bygget op
JordWeb: en hjemmeside til anmeldelse af jordflytning.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Første gang du logger på, skal du bestille ny adgangskode her
BUREAU FOR MARKEDSANALYSER Din genvej til viden, indsigt & overblik Man får et hurtigt overblik ved at kigge på farverne. De grønne farver viser, at her.
Udlægning af en ny cache
Arkitektur - data.
Energiledelse Energiledelse betyder, at virksomheden gennemfører en systematisk, løbende indsats for at bruge energien bedre og derigennem øge virksomhedens.
Data i sammenlægningen
Formularer (Access, del 3)
1 De fem mest brugte regler… der ikke eksisterer. Fem regler, der ikke eksisterer…
Budget og regnskab Stenmagle skole
Psykoedukation for unge i OPUS-behandling
Økonomiske kompetencer
ORIENTERING OM LEDELSESEVALUERING – til medarbejdere
Peder Ohrt Rammenetværk  I Projekt Faglige Netværk er der udviklet 4 forskellige typer af virtuelle netværk som adskiller sig ved deres funktion, målgruppe.
Grontmij Grontmij Status på udvikling af ny JordWeb ENVINA JORD 25. September 2013 Copyright © 2013 Grontmij A/S | CVR Musikhuskvarteret - Aalborg.
Introduktion til Access (Access, del 1)
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi 2 Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser vores.
Oprettelse af tabeller (Access, del 2)
Beskrivelses- og analyse-teknikker understøttet af Oracle Designer Del 2 af 2: Proces- og funktionsdiagrammering Aalborg Universitet, d. 9. oktober 2006.
Værdisætning af grønne områder
PowerPoint Kursus It-biblioteket, april 2007 Underviser: Marie.
Oplæg – Aalborg Kommune, Jette Jensen Hvordan løfter vi mængden af overtrædelsessager affødt af Naturstyrelsens § 3 opdatering ?
Deltagerne i projektet ”Biogas og Miljø” Styregruppen bestod af repræsentanter fra: - Lemvig Kommune (formand) - Skive Kommune - NIRAS, ConTerra, PlanEnergi.
#MapInfo konference 2006 – For enden af regnbuen… Præsentationens navn (view > master > slide master) MapPocket et "MapInfo-program" til Håndholdte.
Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.
Nyt Fælles Bibliotekssystem
Effektiv adgang til data Niels Mørck, Carl Bro GIS & IT  Carl Bro GIS og IT  Problemstillingen  Nordjyllands Amts Blanketsystem  Centralisering / decentralisering.
© Copyright CTT 2006 Center for Trafik og Transport Trafikdage Aalborg Universitet | Tirsdag 29. august 2006 | Undersøgelse af stationsoplande Bedre adgangsveje.
En patient får forkert blod
Context- og flow-diagrammer (databaser, del 3)
Hvordan lagrer Amterne data Relationer til Miljøportalen Hans-Erik Jensen Biolog Viborg Amt, Miljø og Teknik, Naturkontoret Skottenborg 26, 8800 Viborg.
Arealregulering, helhed eller kun husdyr? Per Nørmark.
Google Earth som GIS applikation? Nikolaj Kamstrup National Geodatabank, Kort & Matrikelstyrelsen.
GIS - kort og dog mere end kort
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser.
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
Handel med korn mellem landmænd
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Hvordan får jeg min marksprøjte til at registrere oplysninger fuldautomatisk? Thomas Bak, Danmarks JordbrugsForskning,
Oprettelse af tabeller (Access, del 2)
Lektion 3. Tekstens byggeklodser Helene Brøndholt Nielsen, Tekstformidling på Internet, Forår 2004 Tekstens byggeklodser.
Introduktion til BeREAL BeREAL – baggrund  Stort fokus på bygningers energiforbrug, men … – Energiforbrug i nybyggeri er højere end forventet.
Skabelon til udarbejdelse af YoungCRM Årshjul
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Afklaring af arbejdsevnen/ arbejdsprøvning
© 2016 Jacob Buhl Jensen, Formål De primære formål er, at: Gøre ansatte ved museerne i stand til at anvende SARA som et.
GIS og Distributionsløsninger. Agenda Hvem er Dimaps Hvad beskæftiger vi os med ? Læs mere på Forevisning af nogle af Dimaps GIS løsninger.
Najugaq – Adresseopslagsregisteret
Jan Christiansen Nyborg Gymnasium
GPS styret Saltning af veje Jens Kristian Fonnesbech
Abstraktioner.
Cloud Computing Model-View-Controller
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Principperne ved trigonometrisk nivellement
Beregning af trekantsmodel (TIN-model)
Synergi – Systemet til arbejdsmiljørapportering Information til produktionsansatte NCC AB NCC AB.
Identitet Organisation AAU Org1 Org2 Org3 Org4 Org5 Org6
Databehandleraftaler
Terrestriske naturdata i amterne
Værktøj: Check dine relationer
Hvordan registrerer jeg arter og besigtigelser i NaturAppl?
Søgning i Danmarks Arealinformation
Præsentationens transcript:

Mobil-GIS Hvorfor GIS i marken? Fordi ikke alt kan ses på et luftfoto… Fordi flere arbejdsgange kan slås sammen…

Baggrund Park- og Vejafdelingen i Roskilde Kommune kører efter BUM-modellen. Som følge deraf, skal Bestiller beskrive driftsopgaverne og i denne forbindelse, foretage registreringer af arealer og inventar, som indgår i den daglige drift på park- og vejområdet.

Baggrund På vejområdet manglede et system til registrering af grønne elementer og løst inventar, som inkluderede geografisk placering og beskrivelse af type og tilstand.

Metode Behovet for registrering blev nøje analyseret og defineret. I samarbejde med professionel systemudvikler, blev en applikation til registrering vha. PDA udviklet. Applikationen blev kaldt ”Registrering” og tager udgangspunkt i applikationen ”TræGIS”, som tidligere er udviklet til Registrering af gadetræer i Københavns Kommune.

Opbygning af applikation Der er to væsentlige forskelle på den hertil udviklede applikation og TræGIS: 1. Antallet af parametre for træregistrering er reduceret for at forenkle registreringsarbejdet og viderebehandlingen. 2. Der er åbnet mulighed for registrering af andre elementer end træer i samme applikation.

Opbygning af applikation Der blev udvalgt fem elementer, som kræver en registrering/vurdering i marken. De fem elementer er: træer, busketter, hække (herunder pur), affaldsspande og bænke. Der blev defineret en række parametre, som hvert element beskrives ud fra. I Access-databaser defineres en række koder, som udgør valgmuligheder til de forskellige parametre, således at udfyldelsen af parametrene foregår som multiple choice.

Opbygning af applikation Et fælles parameter for alle elementer er vejkode. Vejkode kan kædes sammen med vejklasse, som er afgørende for plejeniveauet. Vejkode findes vha. opslag på vejnavn.

Hvordan foregår det i praksis? Først opbygges, i GIS-programmet (på PCen), et baggrundskort med alle relevante oplysninger. Hvor stort et areal der skal med på kortet, og hvor mange detaljer, vælges altså suverænt af brugeren. Og bestemmes i praksis efter en kombination af ønske om detaljeringsgrad og hastighed/overskuelighed. Ude i marken markeres et punkt for et element, og beskrivelse foretages vha. applikationen. Kun elementer på vejarealet skal registreres i denne forbindelse og elementer i baggrundskortet som matrikelflade og vejlitraflade kan hjælpe med til at bestemme om en genstand skal registreres.

Baggrundskort

Der er ubegrænsede zoommuligheder

Systemets begrænsninger På PDAen kan geodata kun registreres som punkter. Busketter og hække, som opgøres i henholdsvis arealer og længder, kan derfor ikke opgøres alene ud fra PDA-registreringerne.

Krav til nøjagtighed Behøver ikke at være målfast Det er væsentligst, at et element kan identificeres med sikkerhed og findes igen vha. GIS-programmel. Der er derfor ikke nogen fastlagt regel for, hvor meget et punkts placering i GIS-koordinatsystemet må afvige fra den faktiske placering. Er der ikke andre elementer i nærheden, som genstanden/elementet kan forveksles med, kan flere meters afvigelse være acceptabelt.

Korrektion vha. ortofoto Efter overførsel af registrerede data, kan punkters placering korrigeres efter ortofoto. Der er dog visse tilfælde, hvor ortofoto ikke slår til: Ved elementer som står under trækroner. Ved elementer som står meget tæt – her menes specielt træer. Ved elementer som er placeret efter at ortofotoet er taget.

Hvorfor ikke GPS? Fordi der ikke er krav om målfasthed! Fordi der kan være problemer med modtagelse af GPS-signaler tæt ved høje bygninger og under kronedække!

Primære anvendelsesformål Opgørelse af mængde og art for de forskellige elementer. - Der kan foretages forespørgsler indenfor de registrerede data. Redskab til udarbejdelse af driftsplaner. - Prissætning af arbejdsopgaver.

Andre anvendelsesmuligheder Opgørelse af træartsfordeling. Udarbejdelse af tematiske kort. Et planlægningsværktøj ved projektering af nye anlæg. Dokumentation ved erstatningssager. Web-GIS - En udadrettet service til borgerne.

E Eksempel på opgørelse af skraldespande Vejkode 26 L 70 L 110 L Anden type I alt 8396   1 9258 2 3186 8757 8557 6 8

Opdatering For at registret skal bevare sin relevans og aktualitet, skal der foretages en opdatering på den ene eller anden måde. Der skelnes mellem en løbende opdatering ved nyplantninger/placeringer og ændringer, og en periodevis total genregistrering. For at sikre opdatering ved ændringer, foreslås det at lade Udfører udfylde et meddelelsesark ved ændringer. Meddelelsesarket skal således være et redskab for Bestiller, til registrering i felten.

Opdatering Et meddelelsesark skal først og fremmest fortælle hvor og hvornår, der er noget, der skal registreres. Dernæst skal det give oplysninger, som ikke fremgår direkte ved besigtigelse i felten. Såfremt der foretages opdateringer løbende, vurderes det, at en genregistrering kun behøver at blive foretaget hvert 3. – 5. år. Første registrering er endnu ikke færdiggjort, så viden om opdatering er rent teoretisk!