Philosophy Uredelighed og videnskabelig kultur Klemens Kappel Division of Philosophy Institut of Media, Cognition and Communication University of Copenhagen

Dias 2 kulturændring – selvbesindelse Philosophy

Dias 3 Vi bør besinde os på og styrke et bestemt aspekt af den videnskabelige kultur: Videnskab er en social aktivitet, hvor vi samarbejder om at forsøge at give korrekte svar på vigtige spørgsmål. Heraf den videnskabelige kulturs normer for god videnskabelig praksis og dens interne belønningsmekanismer: Vi socialiseres til at ønske at leve op til normer for god videnskabelig praksis. Vi giver (og tilbageholder) anerkendelse til fagfæller i forhold til, om vi overholder disse normer Vi motiveres af ønsket om at få fagfællers anerkendelse. Philosophy

Dias 4 Den videnskabelige kulturs interne belønningsmekanismer er en væsentlig del af forklaring på, at brud på god videnskabelig praksis er så sjælden, som det (trods alt) er. (Husk, at videnskabspersoner ikke er helgener, de har isoleret set et meget stærkt incitament til at indlede sig på betænkelige praksisser, og der er ingen kontrolmyndighed!) Philosophy

Dias 5 Hvordan kan denne del af den videnskabelige kultur styrkes? Øge belønning for de, der lever op til normerne. Øge sanktioner for de der ikke lever op til normerne (øge sandsynlighed for afsløring, øge styrken af konsekvenser) Philosophy

Dias 6 Institutionen kan ikke uden videre forfølge disse strategier: kompetenceproblem: institutionen ved ikke, hvem der laver god og dårlig forskning. projektionsproblem: en kontrolmyndighed projicerer en mistanke på alle, hvilket kan være demotiverende. Kun det lokale videnskabelige samfund kan opretholde (og justere) tildelingen af belønning i form af anerkendelse (manglende anerkendelse). Philosophy

Dias 7 Hvordan kan vi gøre det (endnu) mere attraktivt at være en god, normoverholdende forsker? Vi kan hver især bidrage mere til, at der opretholdes en kultur af transparente, kritiske forskningsmiljøer, hvor forskere får hinandens anerkendelse for at udføre god forskning. PhD-kurser i god videnskabelig praksis. Undervisningen skal ikke blot være informativ, men normopbyggende. Vi skal italesætte normer og praksisser som identitetsbærende; skabe glæde og stolthed ved godt udført videnskabeligt arbejde. Philosophy

Dias 8 Hvordan kan vi gøre det mindre attraktivt at være på kant med god videnskabelig praksis: Større villighed til at konfrontere brud på god praksis. Større villighed til at dele viden om brud på god praksis. Philosophy

Dias 9 Bemærk at Singapore Deklarationen taler om netop dette: 11. Reporting Irresponsible Research Practices: Researchers should report to the appropriate authorities any suspected research misconduct, including fabrication, falsification or plagiarism, and other irresponsible research practices that undermine the trustworthiness of research, such as carelessness, improperly listing authors, failing to report conflicting data, or the use of misleading analytical methods. Philosophy

Dias 10 Institutionen kan også gøre noget: Forsigtighed i omgangen med institutionelle praksisser, der kan underminere det interne belønningssystem, f.eks. Merit baseret alene på publikationsmængde. Priser uddelt til nogle få af institutioner, fjernt fra de videnskabelige miljøer. Belønning for videnskabseksterne ting (f.eks. medieeksponering). Hvis disse praksisser er fremtrædende, så kan vi blive mindre villige opretholde det interne belønningssystem. Philosophy

Dias 11 Institutionen kan også gøre noget: Forsigtighed i brugen af metaforer og retorik hentet fra praksisser med helt andre interne logikker, f.eks. Eliteidræt og konkurrencesport Krig Det frie marked – den usynlige hånd Hvis vi tror på disse metaforer og deres logikker (eller tror, at institutionen tror på dem) så kan vi blive mindre villige til at opretholde den interne belønningsstruktur. Philosophy

Dias 12 Tak for opmærksomheden Philosophy