Grundlæggende Webdesign – billeder på skærmen / skærmen som billede Bjarne Sandstrøm IT-højskolen

Plan for i dag Nettet som skærm- og billedmedie –ord eller billede: en kulturkamp? –billedet som tegn / kommunikation –billedbehandling som betydningstilskrivning –det digitale billede som pixel og rum –design og kommunikation

To vurderingskriterier Grafisk design i HTML –arbejder mod mediets væsen (?) –arbejder for at udvide mediets udtryksregister (?) [dvs. ‘Nielsen’ versus ‘Siegel’] Nielsen: –Grafik tager for lang tid at downloade –Grafik meddeler ikke rationel information Siegel: –Billedet trækker brugere til, skaber totaloplevelser

En fundamental kulturstrid ? Hvordan repræsenteres den egentlige “virkelighed” sandest? Striden mellem ikonodulen og ikonoklasten –almindeligt anset for en strid mellem primitiv kultur og udviklet kultur –mellem polyteisme og monoteisme –mellem mangfoldighed og enhedsteori –mellem ‘ydre’ og ‘indre’

Platon: skismaets fader sansning overflade blændværk billede indsigt ”dybde” idé ord / begreb vs [Lessings skelnen] RUM neben-ein-ander ved siden af hinanden TID nach-ein-ander mellemhverandre vs

Striden i vort århundrede Modernismen –modernismens abstrakte billede er i sit væsen ikonoklastisk Post-modernismen –post-modernismen svælger i en strøm af billeder fra alle tider og på alle stilniveauer –billedcitater og billedmontage er en central udtryksform

Mies van der Rohe Seagram Building,

Michael Graves: Public Service Building in Portland, Oregon,

Konfrontationen Modernisme –Mies van der Rohe “Less is more” Postmodernisme –Robert Venturi “Less is a bore” Postmodernismens kimpunkt “Learning from Las Vegas” Robert Venturis bog fra 1972

Konfrontationen Modernisme –funktion –rationalitet –alvor Sullivan: –“Form Følger Funktion” Postmodernisme –form –leg –ironi David Siegel: –“Form kontra funktion”

Computermediets utopi? “Drømmen om virtuelle verdner … er rodfæstet i en historisk dybtgående fantasi om sprogets ultimative fortrængning. Derfor ses VR ofte som den sanselige visualitets fuldendelse og som perfektionering af et ‘post-symbolsk’ tegnsprog, hvor især de tekstlige mediers adskillelser er ophævet i nye synergier.”

The Pictorial Turn Sammenfatning og overblik Der er i al skriftlig kommunikation et ‘grafisk’ element! Sammenhæng mellem æstetik og information 1Tekstpræsentation forvandles til grafisk simulation 2Grafisk simulation udvikles til tegn 3Tegnet som en dobbelthed af udtryk og indhold

Skrift vs billede “Et billede er utvivlsomt mere påtrængende end noget skriftligt; billedet udleverer hele betydnings- indholdet på én gang uden at analysere eller opdele det.” Roland Barthes i Mytologier, 1957/1969 “I billeder er der alting” Bent Fausing

Semiotikken: billedet er et tegn Ikke kun sproget består af tegn Også billeder læses som tegn/tegnsystemer, der opbygger betydninger (som en binær kode) af ligheder og forskelle (jvf. Wöfflins metode for formel billedbeskrivelse) TEGN udtryk – indhold

ORD versus BILLEDE ORD: forholdet mellem udtryk og indhold er arbitrært (dvs. vilkårligt) [– Dyret ’ en elefant’ kunne have heddet alt muligt andet.] BILLEDE: forholdet mellem udtryk og indhold er motiveret. [ – Selv en primitiv tegning af en elefant må have en vis ’lighed’ / beslægtethed med dyret.]

Billede OG tekst Billedet er polysemiske (åbne for mange fortolkninger). Bl.a. derfor (men også af andre grunde) optræder billede ofte sammen med tekst. Vedrørende dette forhold taler man om to typer forbindelser: –Forankring (Roland Barthes ’anchrage’): teksten fungerer som undertekst til en illustration –Afløsning (Roland Barthes ’relais’): tekst og billede giver hver sin selvstændige information, der sammen danner et nyt betydningssystem.

Semantiske koder for tegntolkning Enkle koder: lister, leksika (direkte henvisende) Komplicerede koder: metafor (billede); metonymi (navnebytte, erstatning) Den ikoniske kode opdeles (iflg. Umberto Eco) i –figurer (ikke betydningsbærende, men betydningsdifferentierende træk (”mønstre”)) –tegn (betydningsbærende, genkendelige elementer) –ikoniske udsagn (billedets totale udsagn)

Bühlers model for tegnets funktioner Genstande og sagsforhold AfsenderModtager TEGN Symbol-funktion [siger noget om emnet] Signal-funktion [afstemt efter modtager] Symptom-funktion [karakteristisk for afsender]