Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Skitse til ny pesticid miljøindikator.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Drivhusgasfluxe fra jorde Dette slideshow vil give dig en introduktion til de grundlæggende principper ved måling af drivhusgasfluxe fra jorden.
Advertisements

Hvad viser de foreløbige progressionsdata på tværs af landet? Michael Rosholm Aarhus universitet.
DIMENSIONERING Ved dimensionering er rækkefølgen:
Afkobling af stivelsesstøtte
Hypotese test – kapitel 6 (Signifikans test)
Formål og strategi for overvågning af arter
20.2 Bidragskalkulation udarbejdet som en efterkalkulation
18.1 Kvartalsopdelt resultatbudget
Jagten på dyndsmerlingen
Kaffemaskinen - et eksempel på beregning af økologisk rygsæk
26.2 Kapacitetsomkostninger
Gråskala.
2. gradspolynomier og parabler
Den oversete epidemi Data fra 2002.
Hvilken viden kan vi få fra progressionsmålinger?
Sammenligning af to grupper
Sammenligning af to grupper – kapitel 7
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Slutevalueringen af VMP II
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
Introduktion til Access (Access, del 1)
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.
Fiskeindeks til vandløb
Berlingske Avistryk A/S Kan vi bruge Klimakompasset til navigation i vores verden? 28 april 2010 John Lundsgaard HSEQ-chef Berlingske Avistryk.
Leder af Frivilligcenter Aarhus
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning? Christian Kjær, Peter Borgen Sørensen,
LAG Tønder LAG Tønder Om status i LAG Tønder Sommersted, den 19. august 2009.
Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden Kim Gustavson, DHI
Konstant acceleration
Secret Key kryptering – teknikker og problemer INTRODUKTION TIL KRYPTERING.
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.
PROTEIN Af Leif D. Hansen.
Fundraising Hvor svært kan det være? Temadag: Fundraising og biblioteksudvikling – europæiske perspektiver Vejle 11. november 2014 København 12. november.
Arbejde og efterløn fra 60 år
Strategisk investering & finansiering 2011
Retroreflekterende folier og vejtavleluminans. R A værdier af EG folie NOTE: Dette er 3M EG folie, der er forskelle mellem fabrikater.
Model til fremkommelighedsprognose på veje
Resultatopgørelse og balance for et APS (anpartsselskab)
Principper for stationsvalg Hvad er en station - og hvordan udlægger vi den Jesper Bak DMU/TERI.
AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.
Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?
19.3 Indsamling og analyse af miljødata
Afdrift og randzoner – Anvendelse af injektordyser
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
12. december 2007 Brugergruppemøde STRUCTURA Vand Er datagrundlaget (nu) i orden?
Nye regler for påfyldning og rengøring af marksprøjter
26.4 Samlede omkostninger Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil.
Lovgivning og miljø Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS1 Knap kapacitet, 2 varer Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Forudsætninger og Opgave.
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet
Dansk Landbrug h\ovh\…\…ppt Politiske mål for randzoner 9. januar 2007 ved Jens Østergaard Dansk Landbrug.
Miljø- og natureffekt af mekanisk ukrudtsbekæmpelse v. Jørgen Aagaard Axelsen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Terrestrisk Økologi.
Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,
Har floraen ændret sig i danske marker gennem de seneste årtier ? Christian Andreasen Institut for Jordbrugsvidenskab Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Ukrudtsmidler i søer og vandløb
Denitrifikation i rodzonen
Kvantitativ metode del 1 Gymnasielærer-kursus forår 2007 Aalborg Universitet Sammenhænge ml. variabler, styrke og signifikans Tirsdag den 20. marts, kl.
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Økologisk risikovurdering af GM- afgrøder og håndtering af herbicidresistens Fødevareministeriets.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Præsentationens transcript:

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Skitse til ny pesticid miljøindikator

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Konklusion Analysen har vist at BH stadig er den bedste miljøbelastningsindikator vi har, men at den det til trods er mangelfuld Vi mener det er muligt at opstille en bedre miljøbelastningsindikator Vi vil nu formidle forslaget til en ny indikator for jer

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Hvorfor ? Behandlingshyppighed langt fra tilstrækkelig Mange nye stoffer måske i fremtiden Store mængder nye data er til rådighed som bare venter på at blive brugt

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Overordnet princip Brugen af pesticider vil være mere naturlastende i nogle områder frem for andre. Det skyldes det faktum at pesticider anvendes med forskellig intensitet og at forskellige aktivstoffer er mere eller mindre giftige for forskellige organis- mer. Desuden er naturen på forskellige geografiske områder mere eller mindre følsom overfor en given påvirkning eller betragtet som mere eller mindre bevarings-værdig. Pesticidanvendelsen kan således ses som en række af enkelthændelsen, hvor naturen potentielt bliver påvirket i større eller mindre grad, og hvor nogle lokaliteter derfor er mere belastede end andre. Dette vil danne lokale geografiske ”hot spots”, hvor belastningen potentielt er højest og disse vil i det følgende blive brugt som målestok

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Princip II Princippet er at Danmark inddeles i et stort antal lokaliteter, der hver har en størrelse på om­kring 20 ha, svarende til enkelte marker eller mindre grupper af tilstødende marker. Hver lokalitet karakteriseres med brug af an række delindikator, der beskriver forhold med betyd- ning for naturbelast­ning­en. Disse delindikator bestemmes for hhv. et referenceår, samt det år, der ønskes beregnet for. Alle lokaliteterne for referenceåret sammenlignes med alle lokaliteter for det år, der ønskes beregnet

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Datagrundlag, - et udpluk En markblok (typisk 20 ha): Levnende hegn Afgrøde type (f.eks. vinterkorn) Afgrøde type (f.eks. vårraps) Vandhul Vandløb

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Datagrundlag, - et udpluk For pesticider: Anvendelse på forskellige afgrødetyper Toksicitet overfor forskellige organismer Restriktioner for brugen (afstandskrav)

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Simpel indikator Alle markblokke Toksicitet for: - Fisk - Dafnier - Alger

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Problemet med flere indikatorer i hver markblok Hvordan bruger vi indikatorer i hver af de ca markblokke til at udregne ét tal for miljøbelastning på landplan ??? Svar: Er så simpelt, og lige til, at det er svært at forstå ????

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Et simpelt regne-eksempel BlokReference årÅr x Ind 1Ind 2Ind 1Ind 2 A0,600,660,630,89 B0,490,150,200,46 C0,380,310,010,40 D0,760,860,190,73

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Ref årÅr xInd 1Ind 2Ref år > År xRef år < År xUafgjort AAA<AA<AA<AA<AX BA>BA>BA>BA>BX --- Ind 1= 0,60 Ind 2= 0,66 Ind 1= 0,63 Ind 2= 0,89 Ind 1= 0,20 Ind 2= 0,46

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Ref årÅr xInd 1Ind 2Ref år > År xRef år < År xUafgjort AAA<AA<AA<AA<AX BA>BA>BA>BA>BX CA>CA>CA>CA>CX DA>DA>DA<DA<DX BAB<AB<AB<AB<AX BB>BB>BB<BB<BX CB>CB>CB<CB<CX DB>DB>DB<DB<DX CAC<AC<AC<AC<AX BC>BC>BC<BC<BX CC>CC>CC<CC<CX DC>DC>DC<DC<DX DAD>AD>AD<AD<AX BD>BD>BD>BD>BX CD>CD>CD>CD>CX DD>DD>DD>DD>DX Optælling:5 (N 0 )3 (N x )8

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Beregning af indikatorværdi Indikator: N x /N o = 3/5 = 0.60 Altså: År x er mindre miljøbelastende end Reference året ”I referenceåret var der en hot spot i D, der blev dæmpet i År x”

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Definition af referenceår Afgrødeafhængig ”god praksis” Doseringsniveauer og behandlingshyppighed for hver afgrødetype For hver markblok Beregning af pesticiddosering og behandlingshyppighed for hvert aktivstof som resultat af ”god praksis” Referenceår !

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Tidstrend År x ,90 1,00 1,10 1,20 N x /N o Referenceår (målsætning)