Lektion 20: Finans-, penge- og valutapolitik – nu med inflation

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den Jyske Sparekasse.
Advertisements

Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Islands økonomi og den islandske krone - Et tilbageblik og et fremblik
Hvad er korruption? En kort introduktion
Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
2 Eksterne forhold Oversigt
Samfundsøkonomi 14 makro-rep.
Økonomisk styring Kapitel 14.
1 Lektion 15: Finans- og pengepolitik i en åben økonomi, II 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition (og udvidelse) 3.Dagens pensum – slides Opgave =
Lektion 15 Valuta-kurser, -kriser og -politik
Sidste nyt Fløjkrigen i ECB toner tydeligere og tydeligere frem. Senest har de to medlemmer George Provopoulos og Athanasios Orphanides talt varmt for.
Lektion 16 Økonomisk politik i en åben økonomi
Lektion 19: Inflationsteorier
Infrastruktur som en vækstdriver for Danmark Københavns Lufthavne 9. marts 2011 Kan transportinfrastruktur skabe vækst? Niels Buus Kristensen 1.
Christian Bjørnskov Institut for Økonomi Aarhus Universitet Gældskriser 1.
Samfundsøkonomi-6 Uge 14.
Afløsningsopgave 2.
1 Samfundsøkonomi-7 Uge Aktuel økonomi ECB rentenedsættelse.(Formål, virkning) Dansk Nationalbanks reaktion. G20. Hvad kom der ud af topmødet?
Samfundsøkonomi 10 Uge 19 gv 4. maj 2009.
Samfundsøkonomi 13 Uge 22.
Lektion 11 Pengepolitik i praksis
Lektion 12: Pengepolitik i teorien
1 Lektion 26: rep. af erhvervspolitik og afløsningsopgave 1.Økonomiske nyheder 2.Repetitionsspørgsmål i erhvervspolitik 3.Opsamling på hængepartier, I.
Økonomiske nyheder Repetitionsspørgsmål og svar Dagens pensum
1 Lektion 15: Finans- og pengepolitik i en åben økonomi, II 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition (og udvidelse) 3.Dagens pensum – slide Opgave = makroprøve.
Lektion 28: Repetition II
De første private finansielle institutioner Sparekasserne bliver også lånekasser fra 1840’erne Fra 1850 dannes kreditforeninger. Foreninger ejet af låntagere.
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Økonomiske politikker
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
5.lektion: Økonomisk politik
Lektion 13 Om penge og nationalbankens rolle
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
1 Lektion 25, Repetition-3 1.Diverse 2.Stedprøven og herunder kurverepetition 3.Makroprøven, II (17-30)
1 Svar på repetitionsspørgsmål, lektion 25 1.Hvorfor spiller forventningerne en så stor rolle for den økonomiske aktivitet? Fordi fremtiden fundamentalt.
Første Verdenskrigs følger i det neutrale Danmark Bemærk nogle generelle fænomer for større konflikter/krige: Ressourcer i form af arbejdskraft og kapital.
Udvikling i GODS Transporten Sammenfatningsrapport maj 2010.
Finansloven og dagpengesystemet Oplæg på CEPOS’s Vækstkonference 2014 John Smidt Direktør for De Økonomiske Råds sekretariat 8. december 2014.
1 Lektion 24, Repetition-2 0.Diverse + siden sidst + et lille spørgsmål 1.Resten af DØR + ekstraspørgsmål 2.(Stedprøven) 3.Makroprøven, II.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
IS/LM Y Rente LM IS Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model. Hvor IS og LM skærer hinanden.
Svensk Økonomi – et outsider synspunkt Torben M. Andersen Aarhus Universitet.
Samfundsøkonomi 12 Uge 21.
Varemarked åben økonomi
Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?. Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?
Grunde til at jeg elsker dig
Lektion 21: Monetarisme, keynesianisme, mål og midler
Økonomiske begreber Samfundsfag.
1 Lektion 17 Finansielle markeder 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Lektion 13: ISLM – samspillet mellem finans- og pengepolitik
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Lektion 14 Finans- og pengepolitik i en åben økonomi (ikke samfund!)
1 Lektion 29: Repetition II 0.Økonomiske nyheder 1.Spørgsmål med udgangspunkt i projekterne (færdiggøres) 2.Kort om ’bytteforhold’ 3.Kort om ’gensidig.
Lektion 16 Valutamarkedet
Repetitionssvar til lektion 23 1.Hvorfor er vækst per kapita et bedre mål for velstandsudviklingen end vækst i BNP? Når væksten skal fordeles, er det vigtigt,
1 Lektion 26-repetition 5 1.Komplet? Noget I/jeg kan lære af det? 2.Udlevering af stedprøvesvar til de, der mangler 3.Siden sidst 4.Evaluering – råd til.
Økonometri 1: Dummy variable1 Økonometri 1 Dummy variable 24. marts 2003.
Samfundsøkonomi-4 Uge 12 gv
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
Gennemgang af makro-prøve, II
1 2. Repetitionssvar 1.Er pengemængden konstant? Nej! I praksis vil den gerne vokse mere end væksten i økonomien. Uden at det betyder noget for inflationen.
2. Repetitionssvar 1.Hvad er monetarismens svar på den finansielle krise? Udløst af pengepolitik => pas på med lav rentepolitik Fasthold den lave inflation.
1 Lektion 22: Vækst og vækstteori. Kapitel Økonomiske nyheder 2.Repetitionsspørgsmål og svar 3.Dagens pensum 4.Opsummering af hovedpointer 5.Hvad.
Lektion 21: Monetarisme, keynesianisme, mål og midler
Jeopardy Del 2: Makroøkonomi. BeskæftigelseInflationVækstStatens budget og velfærd Betalingsbalancen
Studiepraktik på polit Økonomiske Principper B 23. oktober, 2015 Kamilla Holmgaard.
Finanskrise og arbejdsmarked Torben M. Andersen Institut for Økonomi.
EUROENS ØKONOMISKE UDFORDRINGER
Præsentationens transcript:

Lektion 20: Finans-, penge- og valutapolitik – nu med inflation Økonomiske nyheder Repetition a. Opgave 7 og Vastrup b. De sædvanlige repetitionsspørgsmål Dagens pensum Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? Næste lektion Evaluering (hvis tid)

1. Økonomiske nyheder Finanspolitik: Hvad er argumenterne imod en dansk vækstpakke nu (Bernstein/Løkke Rasmussen)? At tilbagegangen især sker i eksporterhverv => vil ikke modvirke det Især bygge- og anlæg ramt – men den var overophedet… At det vil modvirke den afdæmpning af lønstigningerne, der sker nu (som er for høje)

1. Økonomiske nyheder d. Og krisen øger netop kravene til lønkonkurrenceevnen At en lempelse kan være mere påtrængt senere – krisen kan blive meget langvarig Er øget gældsætning holdbar? Regning på længere sigt, der skal betales I stedet: ’begrænse skaderne af konjunkturnedgangen indtil det begynder at gå langsomt fremad igen, formentlig til næste år’ (Bernstein)

1. Økonomiske nyheder Ingeniørernes vækstpakke til 35 mia… Pengepolitik: Den engelske korte rente på 1 % - næsten ingen pengepolitiske værktøjer tilbage – bortset fra at ’lade seddelpressen gå’. Hvad menes der med det?

1. Økonomiske nyheder 4.a. Valuta/pengepolitik: Bernstein oversat i en spinguide om hans holdning til vækstpakken: ’Hvis I slipper håndtaget i jeres økonomiske politik (=vækstpakke)… hæver [jeg] renten’ (?)

1. Økonomiske nyheder 4. b. Valutapolitik: ’hedgefunds der fokuserer på globale makroøkonomiske udviklinger og hovedsagligt spekulerer i valuta, rentekurser og råvarer, De…i gennemsnit tjent fem procent til deres kunder’ (mod minus 18,7 % for andre hedgefunds - kaldes ’Soros-imitatorer’).

1. Økonomiske nyheder 5. Bemærk USA har lempet på køb amerikansk klausuler efter udenlandsk pres.

2. Repetition, a. Opg. 7 og Vastrup Hvilken økonomisk teori bygger Vastrup på (og hvordan kan man se det?)? Hvad vil det sige, og hvorfor førte Fed (den amerikanske centralbank) i trediverne en stram pengepolitik? Hvad vil det sige ’at stabilisere de offentlige finanser’? Hvorfor har USA’s uansvarlige økonomiske politik indtil nu gavnet den øvrige verden – ikke mindst Kina?

2. Repetition, a. Vastrup Begik Fed ifølge Vastrup en fejl i 2001 ved at føre en aggressiv pengepolitik (meget lave korte renter) for at undgå recession? Hvad peger på, at finanspolitikken i Tyskland ’måske’ været for stram? Hvorfor er det nu nødvendigt at ’etablere ekspansive finanspolitikker’? Hvorfor er der behov for at lægge ’større vægt på finanspolitikken i fremtidige både lav- og højkonjunkturer’

2. b. Generel repetition Hvorfor mener Bernstein, at den nuværende ledighed er for lav? Hvad er det passende niveau (ca.), og hvorfor det? Hvad har Bernsteins argumenter at gøre med Phillipskurven? Hvad er kritikken (om nogen) af Bernsteins argumenter?

3. Dagens pensum Kapitel 37-38 – ingen nye kurver – næsten intet nyt, men jeg prøver alligevel… Hvorfor kan en ekspansiv finans- og pengepolitik ifølge teorien øge inflationen, når der er mindre end fuld beskæftigelse - Det skyldes den ’flydende kapacitets-grænse’, p. 361 (et begreb, jeg ikke har hørt før)

3. Dagens pensum 2. Hvad er en ’flydende kapacitetsgrænse’? På kapacitetsgrænsen vil en øget efterspørgsel, primært føre til øget inflation. Kapacitetsgrænse-mekanismer kan indtræde før fuld kapacitet – jo tættere, jo mere (p. 364) = stigende hældning på AS-kurven – som følge af: Øgede lønkrav Flaskehalse (p. 361) Højere løntilbud (p. 361)

3. Dagens pensum 3. Hvor er denne kapacitetsgrænse? Afhænger bl.a. af størrelsen af den ’naturlige’ ledighed (transitionsledighed (jobskifte), nyuddannede, geografisk ledighed, venter på det rette job) (p. 360-61) Varierer med konjunkturerne (p. 361) ’udbredt uenighed’ om, hvor grænsen ligger (p. 364) = diskussionen om vækstpakken nu

3. Dagens pensum 4. Hvad er konsekvenserne af en stigende inflation? (p. 361-63) ”’Crowding out’ over priserne” – dvs. at eksporten fortrænges af højere priser, og importen udkonkurrerer nationale produkter = lavere efterspørgsel = lavere produktion og beskæftigelse

3. Dagens pensum Hvornår er en ekspansiv finanspolitik virksom? (p. 363) Når der er ledig kapacitet (både kapital og arbejdskraft) Når der er afdæmpede løn- og priskrav Og/eller når løn- og prisudviklingen ikke er afgørende for konkurrenceevnen og dermed heller ikke for eksport og import

3. Dagens pensum 6. Hvornår er pengepolitikken effektiv? Under flydende valutakurser Med (kort)rentefølsomme investeringer Når det ikke udløser øget inflation som følge af den øgede efterspørgsel (p. 365)

3. Dagens pensum 7. Hvilken kæmpe – tilbagevendende – fejl er der i kapitel 37?

3. Dagens pensum 8. Hvordan foretages en devaluering i praksis? (p. 366-67) Den nye valutakurs annonceres (som en auktionarius) Hvis markedet accepterer den nye kurs, så tilpasser udbud og efterspørgsel sig den nye kursus Ellers må den hjælpes på vej – af det modsatte af støtteopkøb… (støttesalg  )

3. Dagens pensum 9. Hvilken effekt har en devaluering i praksis? ’Erfaringerne fra lande, som har gennemført devalueringer, tyder på, at en forbedring af handelsbalancen er det mest sandsynlige udfald’ (p. 369) Og dermed også øget beskæftigelse og bedre ’plads’ til lempelig finanspolitik (nævner bogen kun ift. teorien)

3. Dagens pensum 10. Hvilken effekt har devalueringer ifølge teorien på kort sigt? (p. 368-69) Gør import dyrere og eksport billigere => handelsbalanceforbedring Større produktion og beskæftigelse, fordi konkurrenceevneforbedring øger den indenlandske efterspørgsel

3. Dagens pensum Hvilken effekt har devalueringer ifølge teorien på længere sigt? Stigende priser pga. den flydende kapacitetsgrænse = >forringer k-evnen ’i værste fald spises devalueringseffekten fuldstændig op’ (p. 371) (??) Dvs. produktions-, beskæftigelses- og handelsbalanceeffekt falder og faldende realløn

3. Dagens pensum 12. Hvordan kan de skadelige effekter af en devaluering neutraliseres? Gennem såkaldte ’følgepolitikker’: Indkomstpolitik (p. 371) Men også arbejdsmarkedspolitik Og andre politikker, der forbedrer konkurrenceevnen, som man har fået ’luft’ til pga. forbedret handelsbalance

3. Dagens pensum 13. Hvorfor har mange lande en fastkurspolitik? (p. 371) Har en valutapolitisk strategi, som udelukker dette, fordi fastkurspolitikken giver: Mere ’stabil pris- og omkostningsudvikling samt lav rente’ Hindrer kapitalflugt En devaluering => forventninger om flere => højere rente og/eller devalueringspres

3. Dagens pensum 14. Udelukker en fastkurspolitik devalueringer? (p. 371) Nej, i princippet, men: ’antallet af devalueringer [bør] holdes på et minimum’ ’kun… for at korrigere en opstået ubalance i omkostnings- og prisudviklingen, som ikke kan klares på anden måde’ = nødbremse i DK’s tilfælde – vil i princippet skyde ØMU-optagelse med (yderligere) 2 år (??)

4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? Faktisk det hele – fordi det hænger sammen, men centrale spørgsmål er: 1, 4, 5, 6, 9, 10, 11, 12 og 14

5. Næste lektion Vinterferie – tjulahop Kap. 39-40: Hvad er monetarisme? Hvad er keynesiansk teori? (Hvorfor er der forskellige økonomiske teorier?) Hvad er de vigtigste mål og midler i den økonomiske politik?